A GUIDE 
 
 THE DANISH LANGUAGE. 
 
 lesigtt^tr fcrr ^nglxsl^ Stetr^nts. 
 
 BY 
 
 / 
 
 Mrs. MARIA BOJESEN. 
 
 LONDON: 
 TEUBNER & CO., 60, PATEENOSTEE EOW 
 DAVID NUTT, 270, STEAND. 
 
 1863. 
 
 {_AU MigUs Ueserced,'} 
 

 a. 
 
 5 ©io 
 
Ljnglish scholars have complained of the inadequate 
 means for the study of the Scandinavian tongues. )>The 
 1 Guide « has been compiled to add to the means of stu- 
 \ lying the Danish language, and the aim of the authoress 
 as been, to aid the student by a natural arrangement 
 of the subject matter and by a statement of the prin- 
 ciples and rules in as simple language as her knowledge 
 of English permits. 
 
 The second part contains a selection from Danish 
 poetry together with prose extracts from nRejse igjennem 
 Danmarh^^ and some popular traditions. This, it is hoped, 
 will form an easy introduction to Danish literature. 
 
 London, July 1863. 
 
TABLE OF CONTENTS. 
 
 PART I. 
 
 Page 
 
 Of Orthography 1. 
 
 Of Pronunciation 3. 
 
 Of Etymology 4. 
 
 The inflection of the Articles 5. 
 
 Nouns substantive 6. 
 
 The declension of Nouns 9. 
 
 Of Adjectives 14. 
 
 The declension of Adjectives 15. 
 
 Of Numerals 18. 
 
 Of Pronouns 20. 
 
 The personal Pronouns 20. 
 
 The possessive Pronouns 21. 
 
 The demonstrative Pronouns 21. 
 
 The relative Pronouns 22. 
 
 The interrogative Pronouns . 22. 
 
 The indefinite Pronouns 23. 
 
 Of Verbs 23. 
 
 The conjugations of the auxiliary verbs 25. 
 
 The conjugation of verbs 28. 
 
 Verbs belonging to the first conjugation 30. 
 
 Verbs of the second conjugation 36. 
 
 The impersonal verbs 39. 
 
 Of Adverbs 40. 
 
 Of Prepositions 43. 
 
 Of Conjunctions 44. 
 
 Of Interjections 46. 
 
 Of the Construction 46. 
 
 Further observations on some parts of speech 49. 
 
 Of Punctuation 50. 
 
 Exercises 54. 
 
 Idiomatic expressions and proverbs 73. 
 
PART n. 
 
 Popular traditions 97, 
 
 Poetry. 
 
 Danmark, Du Perle, Chr. Winther 108. 
 
 Modersmaalet, N. F. S. Grundtvig 108. 
 
 Modersmaalet, E. Lembcke 109. 
 
 En Sommerdag- i Danmark, A. Oehlenschlseger .... 110. 
 
 Danske Nationalsange, J. Ewald og- L. Koch 111. 
 
 Faidrelandssange, N. F. S. Grundtvig og C. Ploug . 113. 
 
 Hjemvee, A. Oehlenschlager 116. 
 
 Ved Frederik den Sjettes Baare, H. P. Hoist 118. 
 
 Nordens Eenhed, C Ploug 118. 
 
 Tanken og Ordet, H. P. Hoist 119. 
 
 Knud den Store, A. Oehlensehlgeger 119. 
 
 Tycho Brahes Farvel, J. L. Heiberg 122. 
 
 Kjserlighedsdalen, St, St. Blicher 123. 
 
 Farvel! St. St. Blicher 125. 
 
 Sex Sonetter (af Adam Homo) Fr. Paludan Miiller . 126. 
 
 Da jeg var lille, J. E. Baggesen 129. 
 
 Englenes Sang, H. Hertz 130. 
 
 Alene, C. Molbech 130. 
 
 Jeg troer paa Dig, C. Ploug 131. 
 
 Polsk Sang, C. Hauch 133. 
 
 Menneskets Engle, B. S. Ingemann 133. 
 
 Den hellige Veronika, P. L, M0ller 134. 
 
 Morgensang, B. S. Ingemann 137. 
 
 Aftensang, B S. Ingemann 138. 
 
 Den 7de Marts 1863, Maria Bojesen 139. 
 
 Sorgen, Fr. Paludan Miiller 140. 
 
 D0dsojeblikket, H. C. Andersen 141. 
 
 D0den, Chr. Molbech 141. 
 
 Lser mig, A. Oehlenschlseger 143. 
 
 Ved en lille Piges Baare, N. F. S. Grundtvig .... 144. 
 
 Tr0stens Bud, C. Boye 144. 
 
 Historical Biographies. 
 
 Thyra Danebod 146. 
 
 Eleonore Kristine Ulfeldt 154. 
 
 Peter Griffenfeldt 171. 
 
 Peter Tordenskjold 179. 
 
 Ludvig Holberg 186. 
 
 Hans Egede 190. 
 
 Albert Thorvaldsen 195. 
 
 Br0drene 0rsted 200. 
 
 Rasmus Kristian Rask 203. 
 
 Vocabulary 205. 
 
„Guide" to the Danisli language. 
 
 Grammar is the science by means of which we 
 may learn the art of speaking and writing a lan- 
 guage with propriety. It is divided into four parts: 
 
 OrtJiogra'phyj Etymology^ Syntax^ Prosody, 
 
 Ortlioepy signifies the right utterance of words. 
 It deals with language as it is spoken^ and deter- 
 mines how a word is to be pronounced. As all 
 languages were spoken long before they were 
 written, Orthography is subordinate to Orthoepy. 
 
 PART I. 
 
 Ortliograpliy. 
 
 The Danish language is written and printed 
 both in German and Roman characters. The German 
 characters have always been and are still predo- 
 minant, but as the Roman are becoming more 
 general every year, we have adopted them in 
 this „Guide". 
 
 The Danish alphabet consists of 27 letters, of 
 which we subjoin a list together with their names 
 spelled in the English way: 
 
 Roman. German. 
 
 Pronunciation. 
 
 A a or 51 a 
 
 as a in marble 
 
 B b - ^ B 
 
 bey 
 
 C c — ^ c 
 
 sey 
 
 1 
 
Eoman. 
 
 D d 
 
 E e 
 
 F f 
 Gg 
 
 H h 
 
 I i 
 J 
 K 
 L 
 
 or 
 
 German. 
 
 b 
 e 
 f 
 
 J 
 k 
 
 1 
 
 M m 
 
 N n 
 
 
 
 p 
 Q 
 
 R 
 
 S 
 T 
 
 
 
 P 
 
 q 
 
 r 
 s 
 t 
 U u 
 V V 
 
 X X 
 
 Yy 
 Z z 
 
 M se 
 
 
 Aa aa 
 
 3 
 
 St 
 
 u 
 
 3 
 
 t 
 
 i 
 
 nt 
 n 
 
 
 
 q 
 
 r 
 
 as 
 
 Pronunciation. 
 
 dey 
 
 ey 
 
 ef 
 
 ghey 
 
 ho (haughty) 
 
 ee 
 
 yod 
 
 ko 
 
 el 
 
 em 
 
 en 
 
 in motion 
 
 pey 
 
 koo 
 
 err 
 § f es, (hard) 
 
 t ley 
 
 U 00 
 
 to vey 
 
 jc ex 
 
 i) as the french u accentuated 
 3 tzetj or a sharp s 
 
 ^„ CE a _ 
 
 O as u in bury or french eu 
 2(a u aa oa, as in abroad. 
 
 Q and ^ are, according to the celebrated linguist 
 Dr. Rask, „not merely superfluous and useless, but 
 even prejudicial to a faithful representation of the 
 language, by obscuring the origin and affinity of 
 words" ; and they are now justly rejected by a great 
 part of the best Danish authors. The same is the 
 case with C and X. But as they are still used by 
 many writers, as well as in names of foreign origin, 
 they are here inserted in the Alphabet. 
 
 and have hitherto always been confounded, 
 even by authors; but the true distinction will be 
 adopted here. The first is closed^ the other open. 
 
Of Pronunciation. (Om Udtalen.) 
 
 § 1. There are no diphthongs in the Danish lan- 
 guage; but aj, ej, oj, uj, and ojy though written by- 
 many as a/, eiy oi^ ui^ and bij are pronounced with 
 the open sound of the vowels, and a distinct y con- 
 sonant following, never like aiy ei in French. Aa 
 may, however, be called a diphthong. 
 
 Some of the letters have a double sound. In 
 order to give as little trouble as possible, it will be 
 well to state as a rule, that the vowels generally are 
 accentuated or close when they end a syllable, and 
 open between two consonants, especially before Idy 
 Igy nd, ngj as — 
 
 Fader y father. Herre, gentleman. 
 
 Brodevy brother. Klokke, clock. 
 
 Koy cow. Brandy fire. 
 
 Stij path. E'^Q y meadow. 
 
 § 2. The first radical syllable has usually^ the 
 accent when the word is of Teutonic origin; 
 but in words derived from the southern languages, 
 the stress is generally put on the last^ as: Ha!ab- 
 hshedy despair; Natur^ nature; Forhdabningj expec- 
 tation; Bibliothehj library. 
 
 The English sounds of ch, sh and the sharp 
 th are entirely unknown to the Danish language. 
 
 E has always a short sound at the end of 
 words, as: Herre, KlokJce; eg is pronounced ei, as: 
 jeg, I; Omegn, environs. 
 
 F is used by some authors in foreign words 
 instead of ph: Filosof (Philosoph) and k instead 
 of ch: Monark. 
 
 After l, w, r, the letters d and g are very 
 often indistinctly pronounced in familiar conversa- 
 tion, as Ildy fire; Vand, water. 
 
 Some words spelt in the same manner are 
 only distinguished by the accentuation, as: 
 
Forslag, proposal; Forsldg^ sufficiency. 
 
 § 3. In the division of words into syllables, / 
 always remains with the preceding vowel, as; Fe;*, 
 Vej-Bj ways. The other consonants combine with 
 the vowel following, as: Land^ country, Lan-de, 
 countries; Krig, war, Kri-ge, wars. When the pri- 
 mitive is a Danish word with a, o, w it is quite 
 erroneous to insert the j after the vowel, as many 
 writers do, as : hjoem'pe instead of Tccempej to fight, 
 because the primitive is Kamp; han sh0dj he shot, 
 (not sJcJod) from Shud. 
 
 § 4. In monosyllables ending in a consonant, the 
 vowels e, i', u are often doubled, as: Meel^ flour; 
 Viiriy wine; Muur^ wall; but this does not take 
 place when a vowel is added in the inflection of 
 the word, as: Melet, the flour; Vinen^ the wine; 
 Murerij the wall. 
 
 Before the soft consonants J, c?, g, v, the 
 vowels are never doubled: Skih^ vessel; Bred^ 
 bread; rig^ rich; stivj stiff. 
 
 § 5. Every Noun substantive is written in Danish 
 with a capital letter: en Mand^ a man; et Barrij 
 a child. Adjectives are written with small initials, 
 even those of national names, contrary to the 
 English custom: det danshe Sprog, the Danish lan- 
 guage; den amerihanshe Krig^ the American war. 
 Except, when used absolutely. 
 
 PART II. 
 
 Etymology. 
 
 Etymology exhibits and explains the changes 
 of form which words undergo. Changes are effected 
 either by Composition or Derivation. 
 
 The inflection of a Noun is called its Declen- 
 siouj the inflection of a verb its Conjugation, 
 
The inflection of the articles. 
 (Kjendeordene.) 
 
 There are two genders, KJ0nj in the Danish 
 language, viz: the common^ Foelleslcjen^ including 
 the Masc. and the Fern. Han'kjon og Hunhjon, and 
 the neuter: Inteikjon, The numbers are the usual 
 two: the singular, Enheltallet] the plural, Fleertallet. 
 The articles, Kjendeordene^ are three ; one indefinite 
 and two definite ; one being used for Nouns sub- 
 stantive, and the other for Adjectives. 
 
 The indefinite article. 
 (Det uhestemte Kjendeord.) 
 
 the com. g-. the neut. g-. 
 
 ^. ( en Konge, a King. et Bige, a state. 
 
 ^^^S- J en Blomst, a flower. et Tree, a tree. 
 
 p. ( Konge-r, Kings. Btge-r, states. 
 
 rlur. I Blornst-er, flowers. Trce-er, trees. 
 
 The article has no plural. 
 
 The definite article, 
 (Det hesternte Kjendeord.) 
 
 is added as an affix to the Substantive, but placed 
 before the Adjective as a separate word. It is 
 in the common gender en, n: in the neuter et, t; 
 and in the plural of both genders ne, ene. The 
 article of adjectives is: den, det, de. 
 
 the com. g. the neut. g. 
 
 Konge-n, the King. Btge-t, the state. 
 
 Blomst-en, the flower. Troe-et, the tree. 
 
 Sing.j 
 
 p, jKonger-ne, the Kings. Biger-ne, the states. 
 
 ^^'(Blomster-ne, the flowers. Trceer-ne, the trees. 
 
6 
 
 The article before the adjective: 
 
 the com. g. the neut. g. 
 
 ^^. ( den gamle Konge. det store Rige. 
 
 ^^^^* ( den smuhke Blomst. det gr0nne Tree. 
 
 p. i de gamle Konger. de store Riger. 
 
 ^^* ( de smukke Blomster. de gronne Trceer. 
 
 Nouns substantive. 
 (Hovedord.) 
 
 For the gender of nouns it is impossible to 
 give satisfactory rules ; the following observations 
 will therefore present several exceptions, which 
 can only be learned by use. 
 
 § 6. To the common gender belong names of 
 persons and dignities, sciences, arts, animals, plants, 
 trees, stones^ seasons, months, days, winds, weathers, 
 rivers, illnesses, coins, and most names of tools and 
 implements, as : Manden, the man ; Prindsessen, the 
 Princess; Jordheskrivelsen^ the geography; Kohber- 
 stikherkunsten , the art of engraving; Eesten, the 
 horse; Rosen, the rose; Egen, the oak; Smaragden^ 
 the emerald; Sommeren, the summer; Torsdagen^ 
 the Thursday; Nordenvinden , the north-wind; en 
 kold Fehruar, a cold February; Regnen, the rain; 
 Rhinen, the Rhine; Feheren, the fever; en Dukat, 
 a ducat; en Hovl, a plane; en Tromme, a drum. 
 Exceptions are: 
 
 1) compound words of which the last part 
 is a neuter, as: et Mandfolk, a male person; et 
 EgetrcB, an oak. 
 
 2) some names of living beings, used for 
 both sexes, as: et Folk, a people; et Barn, a child ; 
 et Lam^ a lamb; et Egern, a squirrel; and 
 
 3) some names of the principal parts of 
 plants, as: et Halmstraa, a straw. 
 
. Of the common gender are also derivate nouns 
 in de^ dom^ en^ else, hed^ ing, ning, sel, shah and 
 t, as: Hojde, height; Vusdom, wisdom; Lcesen, 
 reading; Vielse, marriage; Oodlied, kindness; Bryd- 
 ning^ wrestling; Vandring , w^alk; Indforsel^ seque- 
 stration; Daarshab y folly; Vagt, guard. Also 
 foreign words in on, ion, isme, tet; except.: Uni- 
 versitet, university. 
 
 § 7. Neuters are: 1) the names of the /?«r^5 (^f 
 the world, of countries^ cities, toions^ letters, metals, 
 as : det rige Australien , the rich Australia ; det 
 shjonne Italien, the beautiful Italy; det tiltrcekkende 
 Paris, the attractive Paris; det store B, the capital 
 B; Guldet, the gold; Solvet, the silver. 
 
 2) Monosyllables signifying an action, formed 
 of Infinitives without any additional termination, 
 as: et Tryh, a pressure; et Spring, a jump; et Oreh, 
 a grasp. 
 
 3) Derivative nouns in eri, domme and those 
 in slcah signifying relationship, as: et Bedrageri, a 
 fraud; et Herredomme, a dominion; et Broderskah, 
 a fraternity. 
 
 § 8. Compound words take generally the gen- 
 der of the last part, as: Bamedaab-en, the christe- 
 ning; BirhetrcB-et^ the birch. 
 
 Several words have changed their gender in 
 the course of time, and are either used in both 
 genders, as: Taw^, sea-weed; SammenJiceng , con- 
 nection, context; Lejde, safe conduct; or they have 
 changed the common ifor the neuter, as: et Kys, a 
 kiss; et Suk, a sigh; et Spejl, a looking-glass; et 
 Sted, a place. 
 
 Et Bogstav, a letter, and et Sted, a place, are 
 still used in the common gender in some phrases, 
 w^hen et Sted is compounded in forming adverbs, 
 as: Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden gjor levende; 
 
8 
 
 andenstedSf elsewhere; ingensteds^ nowhere. En 
 Taage, a mist, was formerly a neuter, hence the 
 phrase : at gaae i Taaget, to be thoughtless. 
 
 § 9. The following words change the gender 
 according to their signification 
 
 et Ark, a sheet of paper. 
 
 et Bid, a bite. 
 
 en Ark, an ark, 
 en Bid, a morsel, 
 en Birk, a birch, 
 
 en Bo, an habitation (Bo- 
 
 lig), 
 en Brok, a badger, 
 
 en Briid, a bride, 
 
 en Buk, a he-goat, 
 671 Digt, a fable, 
 e^i Flor, a prosperity, 
 en Fr0, a frog, 
 en Fyr, a young man, 
 (en god Fyr, a good fel- 
 low), 
 en F^lge, a consequence, 
 en Gran, a pine, 
 en Hagl, a hail, 
 en Klap, a flap, 
 en Leje, a hire. 
 
 6W Lem, a shutter. 
 
 do 
 
 trap- 
 
 •or. 
 
 en Lseg, the calf of the 
 
 leg, 
 en Lod, a lot, 
 en Mode, a fashion. 
 
 en Nod, a nut, ) 
 en N0d, a distress,) 
 6w N0gle, a key, 
 ew Raad, a councellor 
 
 et Birk, a judicial divi- 
 sion of the country. 
 
 et Bo, a furniture (Bo- 
 have). 
 
 et Brok, a hernia. 
 
 et Brud, a breach, rup- 
 ture. 
 
 et Buk, a bow. 
 
 et Digt, a poem. 
 
 et Flor, a gauze. 
 
 e^ Fr0, a seed. 
 
 e^ Fyr, a light-fire. 
 
 6^ Fyr, a fir-tree. 
 
 et F0lge, a retinue. 
 et Gran, a grain. 
 e< Hagl, small shot. 
 et Klap, a slap, 
 e^ Leje, a bed, couch. 
 et Lem, a limb. 
 
 et Lseg, a fold, dogs-ear. 
 
 et Lod, half an ounce. 
 et Mode, a meeting of 
 
 clergymen (Lande- 
 
 mode). 
 
 et Nod, a neat. 
 
 e^ N0gle, a reel. 
 et Raad, an advice. 
 
en Riim, a hoar frost, 
 
 en Riis, rice, 
 
 en Segl, a sickle, 
 
 en Sigte, a sieve, 
 
 en Skjold, a spot, 
 
 en Skrift, a writing, 
 
 e7i Sold, pay of soldiers, 
 
 en Snsert, a lash, 
 
 en Spand, a bucket, 
 
 e7i Stift, a pin, nail. 
 
 et Riim, a rhyme. 
 
 et Riis, a ream of paper. 
 
 et Segl, a seal. 
 
 et Sigte, an aim, to take 
 aim. 
 
 et Skjold, a shield. 
 
 et Skrift, a literary work. 
 
 et Sold, a coarse sieve. 
 
 et Snsert, a stroke of a 
 whip. 
 
 ei Spand, a team of horses. 
 
 et Stift, a diocese, a re- 
 ligious or charitable 
 institution. 
 
 et Som, a nail. 
 
 et Thing, an assize, a 
 parliament. 
 
 et Tryk, a pressure. 
 
 et Vaar, the cover of a 
 cushion. 
 
 e^ Vserge, a weapon. 
 
 e^ Vaerk, a work. 
 
 et ^sel, a donkey (ani- 
 mal). 
 
 en Som, a seam, 
 en Ting, a thing, 
 
 en Tryk, a print, 
 ew Vaar, a spring, 
 
 en Vserge, a guardian, 
 6w Vserk, a pain, palsy, 
 en -^sel, a donkey, 
 (abusive name). 
 
 § 10. Feminine nouns are formed from the 
 Masculine by adding inde, esse or she, as : Bestyrer, 
 Director, Bestyrerinde-, Drotning (old Danish from 
 Drot, Konge^ is now changed into i)ro7imVi^); Baron^ 
 Baron, Baronessej Klaffer , backbiter, Klaffershe. 
 The Masc. and Fem. of some animals are irregular, 
 as: ^awe, cock; Hdne,}iQii\ 5a/i^a^, he-cat 5 Hunkatj 
 she-cat. 
 
 The declension of Nouns. 
 (Hovedordenes Bbjningsmaade.) 
 
 There are no particular terminations for more 
 cases than the Genitive in the Danish language; 
 
10 
 
 the Accusative and often also the Dative are ex- 
 pressed without any preposition, merely by their re- 
 lative position to the verb. The Nominative usually 
 precedes the verb, the Dative follows next to it, 
 and the Accusative takes the last place, as: Fa- 
 deren gav sin Son en Bog, the father gave his son 
 a book; Venskab mildnede Kongen Livets Byrde^ 
 friendship alleviated to the King the burden of life. 
 
 The Danish appellation for the Nominative is 
 NcBvnefald^ for the Genitive, Ejefald, for the Da- 
 tive, Hensynsfaldy for the Accusative, Gjenstands- 
 fald. In the Genitive all nouns add an s without 
 the apostrophe used in the English language. 
 
 § 11. The declensions of nouns depend upon 
 the mode in which they form their plural, which 
 takes place in 4 different ways. 
 
 The first containing all nouns ending in a 
 short e of what ever gender they may be, takes 
 r in the plural, as: Bolge, wave, B0lge-r; Rige^ 
 state, kingdom, Rige-r. 
 
 The second adds an e in the plur., as : Dreng^ 
 boy, Breng-e) Hest, horse, Hest-e. 
 
 The third takes in the plur. er, as: Blomst, 
 flower, Blomst-er; Sky, cloud, Sky-er; and words of 
 the fourth order are alike in both numbers, as: 
 Lys, candle; Sprog, language; Fund, pound. 
 
 The plural of the Nouns will then be: 
 
 iPige (c), girl. C Pige-r, girls. 
 
 Eng (c), meadow. ^, ) Eng-e, meadows. 
 By, (c), "town. ^^^^- \ By-er, towns. 
 
 Br0d (n), loaf. ( Brod, loaves, 
 
 and the 4 declensions as follows : 
 
 Indefinitely, ubestemt. 
 ^. |Nom.: Have, garden. Dreng, boy. 
 ^^^^* ( Gen. : Have-s. Dreng-s. 
 
 „, JNom.: Have-r. Dr eng-e. 
 
 "^^^' ( Gen. : Eave-rs. Dreng-es. 
 
11 
 
 ^. ( Norn.: Blomstj flower. Sprog, language. 
 ^^^S' I Gen.: Blomst-s. Sprog-s. 
 
 Plur. 
 
 {Nom. : Blomst-er. Sprog. 
 
 Gen.: Blomst-ers. Sprog-s. 
 
 Definitely, hestemt. 
 
 !Nom. : Have-Uj the gar- Dreng-en, the 
 den. boy. 
 
 Gen. : Have-ns, Dreng-ens. 
 
 p. ( Nom. : Haver-ne, Drenge-ne. 
 
 \ Gen. : Haver-nes. Drenge-nes. 
 
 r Nom. : Blomst-en^ the Sprog-et^ the 
 Sing. / flower. language. 
 
 f Gen. : Blomst-ens. Sprog-ets. 
 
 p, ( Nom. : Blomster-ne. Sprog-ene. 
 
 ^^'' ( Gen. : Blomster-nes. Sprog-enes. 
 
 § 12. Of words belonging to the first class, 
 Lige^ equal, Penge^ money and Tilfodde^ accident, 
 are alike in both numbers. Penge has a definitive 
 plural, Pengene; Tilfcelde a def, Sing.Tilfceldet -, but 
 Ltge has no definitive, neither Sing, nor Plur., it 
 must, be changed in Ligemcend,^^ 
 
 OJey eye has in the plur. Ojne and Ojer. ^ Ojne 
 is the pi. of eye as the organ of sight; Ojer is 
 used as Synaaleojer ^ eyes of needles. 0r6, ear, 
 has 0rer and 0ren ; they are both used for the or- 
 gan of hearing; 0rer also means handle, viz. in a 
 washing-tub. Oxe, ox, takes 0xne and Oxer. 
 
 Bonde, peasant, yeoman, changes the vowel in 
 the plural: Bonder. 
 
 Some words denoting dignity or rank and 
 ending in e, lose this e when preceding a name, as: 
 Konge, King, Kong Frederik; Greve, Count, Orev 
 Moltke. The words Lcege, medical man, Pave, Pope, 
 Kammerherre (a Danish title) and female titles in 
 inde and esse are never abbreviated, as: Stadslcege 
 BojeseUf Grevmde Hoick. 
 
12 
 
 § 13. Some dissyllables in elj er, en belonging 
 to the second class, suffer a contraction in the 
 plur., as Agevy field, Ag-re; Engel^ angel, Eng-le. 
 Masc. derivatives reject this contraction, as: ^06^- 
 hevj cooper, Bodhere; OrceJceVj Greek, Oroehere. 
 Some words change their vowel in the plur. as: 
 Fader, father, Fcedre', ModeVj mother, Medrej Bro- 
 dery brother, Bredre, 
 
 § 14. To the third class belong specially all 
 derivatives in i and lied and foreign words termi- 
 nating in consonants, as: Vadskeri, washing-house, 
 Vadskeri-er 'j Bogtryklceriy printing-office, Bogtrykhe- 
 ri-er; Vittighed, wit, -er; Rettighedj privilege, -er; 
 Student, -er, Oeneral, -er, Religion^ -er. 
 
 Dissyllables in el are contracted in the plur. 
 as: Titely title, Titler-, Varsel, omen, Varsler. A 
 number of this class, most of them monosyllables, 
 change their vowel in the plur., as: 
 And^ duck, jEnder. Rod, root. Rodder. 
 
 Body fine, Beder. So, sow, Soer. 
 
 Bog, book, Boger, Stad, city, Stoeder. 
 
 Fody foot. Fodder. Stand, estate, Stcender, 
 
 Haandj hand, Hcender. Stang, perch, Stcenger. 
 Kg, cow, Koer. • Taa, toe, Tceer. 
 
 KlOy claw, Kl0er, Tand, tooth, Toender, 
 
 Kraft, strenght, Krcefter. Tang, tongs, Tcenger. 
 
 § 15. The fourth class contains mono syllables, 
 a great number of which are primitive, but a. con- 
 siderable number are derived from verbs, as: 
 
 Primitives. 
 Aag, yoke. Brag, crash. 
 
 Folk, people. Horn, horn. 
 
 Lys, light. Fund, pound. 
 
 Slag, blow. jEg, egg. 
 
 Derivatives. 
 Drag, draught from the verb at drage. 
 Haab, hope — — at haabe. 
 
 Liv, life — — at leve. 
 
 Tryk, pressure — — at trykke. 
 
13 
 
 § 16. Some of the primitive Nouns change 
 their vowel in thePlur. as: Mand, man, has Mcend; 
 Gaas, goose, Gees; Barn, child, B0rn. 
 
 § 17» Some words double the final consonant 
 in the Plur. as well as in the Sing, definite. Those 
 are especially words having a short or sharp vowel 
 followed by a single consonant, as: Hat, hat, bon- 
 net, Hatte; Ven, friend, Venner; Dorrij judgment, 
 Dommer] Bon, prayer, Bonner. 
 
 § 18. Some nouns have no singular number, 
 as: Bnller, spectacles; Beenhlceder, trousers; Kaar, 
 circumstances (in life); Lojer, fun; Fagter, grima- 
 ces, antics; also some Nouns proper: Dardanellerne^ 
 the Dardanels ; AlpernCj the Alps ; Karpatherney the 
 Carpathians. 
 
 Some others are never used in the Plur ; such 
 are the names of metals, earths, lierhs , vegetables, 
 virtues, vices, qualities, several sorts of provision, 
 and abstract words : Tm, pewter; /Say? ^, sand ; Leer, 
 clay; Hvede, w^heat; Havre, osLts-, Kjod, m.QBX', God- 
 hed, kindness; Nid, envy; JEre, honor; Flid, in- 
 dustry. 
 
 § 19. Some though possessing a Plur. in 
 proper form, are used in the Sing, collectively, 
 viz: Mand, speaking of soldiers, 10,000 Man d (not 
 Msend) ; Fod as a measure is unchangeable in the 
 Plur.; also Fisk, fishes. 
 
 § 20. Some words change their gender and 
 plur. according to their signification, as: en Buk, 
 a he-goat, pi. Buhke, et Buk, a bow, pi. id. ; en Fro, 
 a frog, pi. Froer, et Fro, seed, pi. id; or have the 
 same gender, but a different meaning and plural, as : 
 en Skat, pi. Skatte, treasures, and Skatter , taxes; 
 Vaahen, weapon, arms, pi. Vaaben and Vaabner, 
 devices on the shields. 
 
 § 21. In compound words the plur. is gene- 
 rally given to the last part of the compound, as: 
 Herremand, Squire, Lord of a manor, HerremcBnd; 
 
14 
 
 still there are some few exceptions: Bondegaardy 
 farm, Bondepige, peasant-girl^ take Bondergaarde j 
 B0nderpiger\ Barnepige, nursery-maid, has Barne- 
 pigevy but Barnebarn, grand-child, has Bornebdrn. 
 
 § 22. The compounding of Nouns substantive 
 in Danish is effected in four different manners^ 
 for: 
 
 either both of the compounded words are un- 
 changed, as: Ktrhegaard, churchyard; or the first 
 word rejects the final vowel, |as: Greve, Grevskab, 
 Count's estate, county, or it adds the vowel e, as: 
 Barn, child, Barnedaab, christening, or finally, the 
 first word is used in the Gen. as: Land, country, 
 Landsbg, village. 
 
 When the first part of the compounded word 
 is a verb, sometimes an r is added, as: Giftermaaly 
 marriage; Bagerovn, baker's oven. 
 
 Adjectives. ( Egenskabsord.) 
 
 The Adjectives have like the Nouns two gen- 
 ders and two numbers; most of them also a defi- 
 nite and an indefinite form. 
 
 § 23. The neuter gender is formed of the 
 common in adding a t, as god, good, godt; smuh, 
 handsome, fine, smuht; as: en god Mand, a good 
 man; et godt Barn, a good child. 
 
 The exceptions are adjectives terminating 
 in e, 0, u, and y which remain unchanged, as: en 
 Ulle Dreng, a little boy; et lille Barn, sl little child; 
 Hesten er sky^ the horse is shy; Faaret er shy, the 
 sheep is shy. But ny takes nyt. 
 
 In the indefinite form only, they add a t; but 
 the definite form always terminates in e or in any 
 of the above named letters, and does not change 
 according to gender or number. 
 
 The words megen, liden, egen and participles 
 in en are irregular, rejecting the n before the neuter 
 t, viz: meget, lidet, eget, bundet. 
 
15 
 
 § 24. In the pi. the adjectives always take 
 an e, whether the form be def. or indef. ; ending 
 in elj er, en^ they reject the vowel before the l^ n, Ty 
 in the def. form as also in the pL as: gammel^ old^ 
 den gamle Hand, de gamle Mcend. Adjectives ter- 
 minating in et, change this termination in ede in 
 theplur., as: 5^n^e^, striped, 5M'^ec?e 5 e^5A;e^, beloved^ 
 elskede. 
 
 § 25. Adjectives correspond in gender and 
 in number with the Noun to which they belong. 
 When used absolutely, that is, without or instead 
 of Nouns, they take the usual termination and 
 can be described by other Adjectives, as: den veU 
 gjorende Bige, the benevolent rich man. 
 
 The declension of Adjectives. 
 (Eg enskahsor denes B0Jnmgsmaade.) 
 
 With the definite article. 
 
 common gender. neuter gender. 
 
 Sins* \ -^^^' • ^^^ god-e Mand. det god-e Barn. 
 ^' \ Gen.: den god-e Hands. det god-e Barns. 
 
 Plur f^^^i'* ^^ god-e Mcend. de god-e Born. 
 * ( Gen. : de god-e Mcends. de god-e Boms. 
 
 With the indefinite article. 
 
 common gender. neuter gender. 
 
 g« i Nom. : en stor Have. et stor-t Tree. 
 
 ^' \ Gen. : en stor Haves. et stort Treses. 
 
 Plur I ^^™- * s^or-e Haver. stor-e Trceer. 
 
 ' \ Gen. : stor-e Havers. stor-e Trceer s. 
 
 Of the degrees of comparison. 
 (Om Sammenligningsgraderne.) 
 
 The 'positive degree^ den forste Grad^ is the Ad- 
 jective itself, as: glad., happy; ong, rich. 
 
16 
 
 The Comparative^ den anden eller hojere Grad 
 is expressed in Danish by adding re or ere: gladj 
 glad ere; rig, rig-ere. 
 
 The Superlative expresses den tredie eller hbjeste 
 Grad by adding est or st: glad-est, rig-est. 
 
 Adjectives ending in el^ ew, er drop the e be- 
 fore ly w, r, as: munter^ cheerful, muntrere^ mun- 
 trest\ cedely noble, cedlere^ aedlest. 
 
 § 26. Those in ig^ lig and som only admit st 
 in the Superlative, although the Comparative takes 
 ere, as: hlodig y bloody, blodig-erey hlodig-st; cerlig, 
 honest, cerlig-erey cerlig-sf; virksom, active, virksom- 
 mere, virksom-st. 
 
 Adjectives of one syllable double their final 
 consonant after a short vowel in the plur. and 
 the definite form, and also double the consonant in 
 the Comp. and in Superl., as: smuk, line, handsome, 
 smuk-kere, smuk-kest', tryg, sure, tryg-gere, tryg-gest. 
 
 § 27. If the inflection of the degree should 
 not sound well, the adjectives form their compa- 
 rative by placing ^eer (more) before the word, 
 and the Superl. by placing mest (most). Such Ad- 
 jectives are QiihQY participial, or words of more syl- 
 lables, or compounds or wa^zbwaZ adjectives, and adjec- 
 tives terminating in sk, u, y, some in d, e and t. 
 Examples: elsket, beloved, meer, mest elsket, god- 
 gjorende, charitable, meer, mest godgjorende', dansk, 
 Danish, meer, mest dansk; krigersk, warlike, meer, 
 mest krigersk', bly, bashful, meer, mest bly; fremmed, 
 strange, meer, mest fremmed. 
 
 § 28. A diminution or inferiority of degree 
 having no appropriate termination, is expressed by 
 the adverbs mindre, less, and mindst, least; as: 
 skelojet, squinting, mindre, mindst skelojet', livid, 
 white, mindre^ mindst livid. 
 
 § 29. The third degree is sometimes inten- 
 sified by the addition of aller: allerf0rst, the very 
 first. 
 
 \ 
 
17 
 
 The Superlative indef. rejects the e when it 
 is used after the Noun subst., as: disse Drenge ere 
 storst, these boys are the tallest. 
 
 § 30. Some adjectives change their vowels 
 in the Compar. and the Superl. ; this is in the 
 Danish language called: have Omlyd. Such 
 words are: 
 
 Positive. 
 
 Comparative. 
 
 Superlative. 
 
 stor^ great, large, stdrre, storst. 
 lang, long, Icengere, IcengsL 
 ung, young, ^^g^^j y^g^^- 
 faa, few, fcerre, fcerrest, 
 megen -t, much, mere, mesL 
 Some others express the degrees by different 
 words, as: 
 
 god, good, 
 
 hedre. 
 
 hedst. 
 
 ond, bad, evil, 
 gammel, old, 
 lille, small, 
 
 vcerrej 
 celdre, 
 mindre, 
 
 voersL 
 celdst. 
 mindst. 
 
 mange, many. 
 
 jlere, 
 
 flest. 
 
 § 31. Some adjectives are defective in their 
 degrees, as: nordre, i nordligere Lande, northern; 
 0stre, i 0stltgere Lande, eastern, sondre, southern, 
 vestre, western, heel, whole, entire, and enhelt, single, 
 are used only in the positive degree. 
 
 Defective in the Positive are indre (in), ydre 
 (out), 0vre (over), nedre (nether). 
 
 Superlatives used execlusively as such are: 
 forrest, forst (for — fore)'^ hagest from hag, be- 
 hind ; sidst from siden, afterwards ; eneste from een, 
 only, alone; midterst from midt, amid; mellemst 
 from mellem, between; ypperst from op'pe, above; 
 ncest, ncerest from ncer, nigh. 
 
 The plural of the adjective lille, small, little 
 one, is smaa\ et lille Barn, a little child; pi. smaa 
 B0rn, little children. 
 
18 
 
 Numerals (Talord), 
 
 The numerals, Talordene, are, Hovedtal og Or- 
 denstaly Cardinals and Ordinals. 
 
 The name of the cardinal numbers are: 
 
 een 1 sexten 16 
 
 to 2 sytten 17 
 
 tre . 3 atten 19 
 
 fire 4 nitten 19 
 
 fem 5 tyve 20 
 
 sex 6 tredive 30 
 
 syv 7 fyrretyve ...... 40 
 
 otte 8 halvtresindstyve . . 50 
 
 ni 9 tresindstyve .... 60 
 
 ti 10 halvfjersindstyve . 70 
 
 elleve 11 fiirsindstyve .... 80 
 
 tolv 12 halvfemsindstyve . 90 
 
 tretten 13 hundrede 100 
 
 fjorten 14 tusinde 1000 
 
 femten 15 
 
 fem og tyve, 25, syv og tredive, 37, fire og fyrretyve, 
 44, hundrede y otte og halvtresindstyve ^ 158, trehun- 
 dredej ni og fiirsindstyve ^ 389, ottehundrede og fire, 
 804, sextusinde, sexhundrede, sex og tyve, 6,626. 
 
 In common life 50, 60, 70, 80, 90 are abridged 
 by speech, omitting indstyve, as: halvtres instead 
 of halvtresindstyve etc. Binds is an old Danish 
 word signifying Oange, times, as: tresindstyve, 60, 
 three times twenty. 
 
 But if a Noun follows the numeral, the syl- 
 lables indstyve must be added, as: 90 scholars, 
 halvfemsindstyve Elever, not halvfems Elever. 
 
 § 32. The words hundred, thousand, being 
 originally Nouns substantive, are sometimes written 
 with a capital letter, and never change as Ordinals. 
 
 A million, a hillion etc. are substantives and 
 constantly used as such, as well as the following 
 numeral Nouns: et Par, a couple, pair; en Snees, 
 
19 
 
 a score; en ^Itok^ a threescore; en Olj a fourscore; 
 et Dusiny a dozen; et Gros^ a gross; et Deger, a 
 dicker. 
 
 There are no numeral adverbs in Danish like 
 once, twice, thrice-, these words are to be translated 
 with: een Gang, to Gange, tre Gauge. 
 
 Some numeral adjectives are styled multipli- 
 catives, as: enhelt, single, simple; dobhelt^ double; 
 tredohhelt, triple, treble ; fiirdohhelt, fourfold. 
 
 The fractions are thus expressed: V2, e7i lialv; 
 1^1 o, halvanden; 2^/2, halvtredie, to og en halv- 3^/o, 
 halvfjerde, tre og en halv, ^k, en Trediedeel; ^Is, to 
 Trediedele-, ^k, tre Fjerdedele. 
 
 The cardinals 2 and 3 are also called tvende, 
 trende, and there are two old forms of^o, viz: tve, 
 hence the word Tvehamp, duel, and tu, as: itu, 
 broken, in pieces. 
 
 § 33. The Ordinals are formed of the cardi- 
 nals by adding de, te, nde or ende; irregular are 
 den forste, the first, den anden, the second, den 
 tredie, the third, den fjerde, the fourth, den sjette, 
 the sixth. 
 
 Ordinal numbers (Ordenstallene). 
 
 len f0rste . . . 
 
 the l«t 
 
 den fjortende. . the 14th 
 
 — anden . . 
 
 — 2* 
 
 — femtende . . — 15th 
 
 — tredie . . 
 
 — 3« 
 
 — sextende . . — 16th 
 
 — fjerde . . 
 
 4th 
 
 — syttende . . — 17th 
 
 — femte . . . 
 
 '. — 5th 
 
 — attende. . . — 18th 
 
 — sjette . . . 
 
 . - 6th 
 
 — nittende . . — 19th 
 
 — syvende . 
 
 . — 7th 
 
 — tyvende . . — 20th 
 
 — ottende . . 
 
 . — 8th 
 
 — een og ty- 
 
 — niende . . 
 
 . — 9th 
 
 vende ... — 21th 
 
 — tiende . . 
 
 - 10th 
 
 — tredivte . . — 30th 
 
 — ellevte . . 
 
 — 11th 
 
 — fyrretyvende — 40th 
 
 — tolvte. . . 
 
 — 12th 
 
 — nioghalvfjer- 
 
 — trettende . 
 
 — 13th 
 
 sindstyvende — 79th 
 and so on. 
 
 2* 
 
20 
 
 The pronouns (Stedordene) 
 are divided into the following 6 classes: 1) the per- 
 sonal pronouns, de personlige Stedord; 2) the posses- 
 sive pr., Ejestedordene; 3) the demonstrative pr., 
 depaapegende; 4) the relative, de henvisende; 5) the 
 interrogative, de sporgende and 6) the indefinite, 
 de uhestemte. 
 
 Pronouns are either used as substantives or 
 as adjectives. Some pr. suhst. have three cases : 
 Nmvneform (Nom.), Ejeform (Gen.) and Aflicengig- 
 hedsform (Dat. and Ace); sometimes they are de- 
 fective in the Genitive. 
 
 Personal pronouns. (De personlige Stedord.) 
 
 c. , First person. ^, , 
 
 bingular. ^ Plural. 
 
 Nom. jeg^ I Nom. vi^ we 
 
 Gen Gen 
 
 Dat. ) . Dat. ) 
 
 Ace. J "^'9^ ^^ Ace] ^^' ^«- 
 
 Second person. ^, , 
 
 Singular. ^ Plural. 
 
 Nom. Duy thou Nom. i. You, ye 
 
 Gen Gen. (Eders) Yours 
 
 Ace. } ^^9y the^ Ace*. | ^^^'' ^J^'^^ ^^"* 
 
 Third person. 
 Masc. ^ Fem. 
 
 Nom. harij he Nom. Iiun^ she 
 
 Gen. hans, his Gen. hendesj hers 
 
 ' [ ham, sig him ^^^ / liende^ sig^ her. 
 
 For things or animals, both gender. 
 Nom. den J det^ it 
 Gen. dens^ dets, its 
 
 Acc.j ^^^^ ^^^' ^*- 
 
 Plural. 
 
 Nom. c?e, they 
 
 Gen. dereSy theirs 
 
 Ace. I ^^^? ^^3y ^^^^ 
 
 Dat 
 Ace 
 
 nn. 
 
21 
 
 § 29. Sig is always reflective and should be 
 carefully distinguished from ham or dem, as: de 
 hlcede sig paa, they dress (themselves) de Mcede 
 dem paa, they dress somebody, f. inst: the children. 
 
 § 30. The pronoun De, you, when applied to 
 a single person, is always written with a capital 
 letter and construed with the Sing, number of the 
 verb, as: gaaer De i Kirhe idag"} will You go to 
 church to-day? In Ace. is used Bem^ never sig. 
 
 § 31. 8dv^ self, is used to make the pronoun 
 more expressive, as: jeg liar selv seet det, I have 
 seen it myself; but selv is never added to the Gen. 
 Egeriy eget is a sort of reciprocal possessive, used 
 as reciprocal personal. 
 
 § 32. Hinanden and liverandre, each other and 
 one another, are to be classed among the perso- 
 nal pronouns. They are used for all three per- 
 sons, 7^^^^a?^^e^2, speaking of two, /iverawc^re, speaking 
 of more persons. 
 
 The possessive pronouns (Ejestedordene) 
 are adjectives and may be considered as making 
 up for the defective Gen. of the pers, pronouns. 
 
 Singular. Plural, 
 
 com. gend. neut. gend. for both gender. 
 
 1^* person min^ vor 
 2^ person din, fjer) 
 3^ person s^Vi, 
 
 Miuj mine is used of things belonging to one 
 person; vor, vore, if they belong to two or more. 
 
 Din, dit, dine and sin, sit, sine have reference 
 only to one possessing person. In plur. the reflex 
 is deres. 
 
 Jer, jert, jere is only used in the colloquial 
 popular language. 
 
 The demonstrative pronouns 
 
 (De paapegende Stedord) 
 
 are: den, det, denne, dette, hiin. Mint, samme, selv, 
 
 slig, saadan. Den and det (this one) have for plur. 
 
 mit, vort 
 
 mine, 
 
 vore 
 
 dit, (jert) 
 
 dine. 
 
 (jere) 
 
 sit. 
 
 sine. 
 
 
22 
 
 de', denne and dette (this) tsike dt'sse. Hun and hunt 
 (that one) have Mne in the plural. Samme is un- 
 changeable as well as selv. Begge (both) has no 
 sing. 5 slig (such one) has sligt in the neuter and 
 slige in the plur. ; saadan (such a one) has saadant 
 and saadanne. 
 
 § 33. In connection with a subst. den and det 
 are declined like the def. article of the adjective, 
 but used demonstratively they have an emphasis. 
 
 The relative pronouns. 
 (De henvisende eller tilhagevisende Stedord.) 
 Som, der^ hvo or hvem^ hvilkenj hvad (who, 
 which, that). 
 
 Sonij who, which is used for both genders and 
 for both numbers; der^ who, which, is also without 
 distinction of gender or number, but it can only 
 be used in the Nominative. Hvo, hvem is only used 
 of persons, hvad of things. The Gen. for all 
 relative pr? is hvis^ viz : 
 
 Nom. som^ der^ hvo or hvem^ hvilhen^ hvadj 
 Gen. hvisy 
 
 A ' [ 5om, hvem^ hvilken^ hvad. 
 
 § 34. Hvilken^ hvilket, hvilke are used adjec- 
 tively as well as substantively; hvilken always re- 
 fers to a sentence, never to a single word. Hun 
 gaaer nu alter i Kirke hver Sondag^ Iwilket er meget 
 glmdeligt. Now she goes to church again every 
 Sunday, and that is very fortunate. 
 
 Interrogative pronouns. (S'porgende Stedord.) 
 Interrogative as well as relative are: hvo or 
 hveniy hvad J hvilkenj hvilket, hvilke. They are de- 
 clined in the same manner. Hvis is the only Gen. 
 for both numbers. 
 
 Compound words belonging to the interroga- 
 tive pronouns are : hvosomhelst, hvadsomhelst, hvilken- 
 somhelst (whoever, whosoever, whatever, what- 
 soever); besides hvordan^ how. 
 
23 
 
 Indefinite pronouns. (Ubestemte Stedord.J 
 
 Com. gend. neut. gend. plur. 
 
 Man, one, they, (only 
 in Nom.) 
 
 En, one, Et. 
 
 Nogen, some one, Noget, Nogle. 
 
 Ingen, none, nobody, Intet. 
 
 Anden, another, some- 
 body else, Andety Andre, 
 
 8omme, some. 
 
 Al, all, Alt, Alle. 
 
 § 35. Det and der, the first a demonstrative 
 pron.; the second an adverb not accentuated, 
 are used as indefinite pron., as : det regner, it rains ; 
 der siges, it is said. 
 
 The verbs. (Udsagnsord.) 
 
 The verbs have two voices. Former, an active, 
 en liandlende, and a passive, en lidende. The latter 
 is formed by adding s to the Inf. pres. of the ac- 
 tive; it has no distinction of numbers and persons, 
 but merely of tenses and moods. 
 
 § 36. The active verbs are either transitive 
 or intransitive, indvirhende or uvirkende. 
 
 To the transitive verbs belong the relative, de 
 tilbagevirkende , which in Danish are followed by 
 the object, cases of the pronoun, as: jeg glceder 
 mig, I rejoice myself; han grcemmer si'g, he grieves. 
 To the intransitive verbs belong the reciprocal, gjen- 
 sidesvirhende, as: de happes, they emulate; de trcet- 
 tes, they quarrel. 
 
 § 37. Deponent verbs, lideformede Udsagns- 
 ord are those which hsLwe an active signification 
 
24 
 
 with a passive termination. They are only used 
 in the Present, Nutiden, the Imperfect, Datideiiy the 
 Future , Fremtiden , and the Future cond. Forfrem- 
 tiden, as: atfcerdes^ to travel, to move. Jeg fcer- 
 des, jeg fcerdedes, jeg skal foerdes, jeg skuldefcerdes. 
 
 § 38. The verbs have four moods, Maader. 
 The Infinitive, Navnemaaden, at leve, to live, 
 the Indicative, den fremscettende Maade^ jeg lever ^ 
 
 I live, 
 the Imperative, den hydende Maade^ lev! live! 
 the Optative, den enskende Maade^ Kongen level 
 
 Long live the King! 
 The persons, Personeme, are only distinguished 
 by the pronouns, never by peculiar terminations. 
 In the plur. number of the Pres. Ind. act. they 
 reject the r, added to the Sing, of verbs, as: jeg 
 elsher^ I love, vi elsJce, we love. 
 
 The Indicative has three tenses, Tider] the 
 Present, Nutiden^ the Past, Batiden^ the Future, 
 Fremtiden. 
 
 The Present is only onQ] jeg elshevj 1 love. 
 The Past may be: 
 the Imperf. Datid^ jeg elshede^ I loved, 
 the Perfect. Fomutid, jeg liar elshet, I have loved, 
 the Pluperf. Fordatid^ jeg havde elsket, I had loved. 
 The Future is either: 
 
 first Future, Fremtid, jeg skal elske, I shall love, 
 or second Future, Fdrfremtidt^ jeg skal have eller 
 
 faaer elsket^ I shall have loved. 
 
 § 39. To the Present belong the Optative and 
 the Imperative as: han elske, may he love; elsk! 
 love ! 
 
 The Pres. is often used for the Future in the 
 Danish language, as: jeg hommer ved Juletide, I 
 shall come at Christmas-time; jeg rejser snart uden- 
 lands, I shall soon go abroad. 
 
 Pres. and Imperf. only, Nutid and Datid^ are 
 
25 
 
 formed by the root of tbe verb; the other tenses 
 by connection with 
 
 the auxiliary verbs (Hjodpeudsagnsordene). 
 The most important auxiliary verbs in Danish are : 
 have^ to have, vcere, to be, shulle, to shall, ville, to 
 wiR, faae, to get, hlive^ to become. 
 
 § 40. Have and vcere serve to express the 
 past tenses; the first is used with the active verbs 
 and some intransitive, the last with all the passive 
 and several intransitive. 
 
 Shulle and ville denote the futurity or inten- 
 tion; the first implies generally a duty on the part 
 of the person, the last a mere futurity, as: jeg sJcal 
 skrive, I am obliged to write] jeg vil shrive, 1 am 
 determined to, I must, write. 
 
 Faae^ united to the past participle expresses 
 the English shall have, as: naar jeg faaer skre- 
 vetj when I shall have written. 
 
 Blive, become, be, is often used in a periphra- 
 sis of the passive, as: hun hliver elsJcet or hunelshes^ 
 she is loved. 
 
 § 41. The participles, Tilloegsformenj are two as 
 in other languages, an active and a passive. 
 The active or present participle must often be ren- 
 dered in Danish by the Infinitive, as: She was 
 astonished at seeing, hun hlev forhavset ved at see. 
 
 The conjugation of the auxiliary verbs. 
 
 fHjcelpeudsagnsordenes Bdjning.) 
 
 At have ^ to have. 
 
 Indicative, den fremscettende Maade. 
 Sing. 
 Pres. (Nutid) liar. 
 Imperf. (Datid) liavde. 
 Perf. (Fbrnutid) har liavt. 
 Pluperf. {For datid) liavde havt. 
 P* Fut. (Fremtid) vil, slcal have. 
 2^ Fut. (F'orfremtid) vil, shal have havt. 
 
26 
 
 Plur. 
 Pres. (Nutid) have (have). 
 Imp erf. (Datid) havde (had). 
 Perf. (Fornutid) have havt (have had). 
 Pluperf. (Fordatid) havde havt (had had). 
 P* Fut. (Fremtid) ville, skulle have (shall have). 
 2^ Fut. (Forfremttd) ville, skulle have havt (shall 
 
 have had). 
 
 Optative, den onslcende Maade, 
 
 have, have havt (have, have had). 
 
 Imperative, den bydende Maade, 
 
 hav, have! (have). 
 
 Infinitive, Navnemaaden^ 
 
 at have J to have, at have havt^ at skulle have^ at 
 
 skulle have havt. 
 
 Participles, Tillcegsmaaden^ 
 Pres. havende, having. Part, havt, had. 
 
 At veer e, to be. 
 Indicative, den fremscettende Maade. 
 
 Sing. 
 
 Pres. [Nutid) er. 
 Imp erf. (Datid) var. 
 Perf. (Fornutid) har voeret. 
 Pluperf. (Fordatid) havde voeret. 
 1** Fut. (Fremtid) skal voere. 
 
 2^ Fut. (Forfremtid) vil, skal have vasret eller /aaer 
 
 vceret. 
 
 Plur. 
 
 Pres. (Nutid) ere (are). 
 Imperf. (Datid) vare (were). 
 Perf. (Fornutid) have vceret (have been). 
 Pluperf. (Fordatid) havde vceret (had been). 
 P* Fut. (Fremtid) skulle vcere (shall be). 
 2^ Fut. (Forfremtid) ville^ skulle have vceret eller/aae 
 vceret (shall have been). 
 Optative, den onskende Maade, 
 vcere, have vceret (been, have been). 
 
27 
 
 Imperative, den hydende Maade, 
 
 veer! vcerer (be!) 
 
 Infinitive, Navnem.aaden, 
 
 at vcere, to be, at have vceret, to have been, at 
 
 skulle veer e J to be about to be, at shulle have vceret, 
 
 to have been about to be. 
 
 At sTculle, to be obliged to. 
 Indicative, den fremscettende Maadej 
 
 Sing. 
 
 , Pres. (Nutid) skal. 
 Imp erf. (Datid) shulde. 
 Perf. (Fornutid) har skullet. 
 Pluperf. (For datid) havde skullet. 
 
 P* Fut. (Fremtid) 
 
 2* Fut. (Forfremtid) 
 
 Plur. 
 
 Pres. (Nutid) skulle (shall). 
 
 Imperf. (Datid) skulde (should). 
 
 Perf. (Fornutid) have skullet (have been obliged to). 
 
 Pluperf. (Fordatid) havde skullet (had been obhgedto). 
 
 1«* Fut. (Fremtid) 
 
 2^ Fut. (Forfremtid) , 
 
 Optative, den onskende Maade ^ 
 Imperative, den hydende Maade^ 
 Infinitive, Navnemaaden, 
 at skulle, at have skullet. 
 
 to be obliged to, to haye been obliged to. 
 
 At ville, to be willing. 
 Indicative, den fremscettende Maade^ 
 
 Sing. 
 
 Pres. (Nutid) vil. 
 
 ImjJerf. (Datid) vilde. 
 
 Perf. (Fornutid) har villet. 
 
 Pluperf. (Fordatid) havde villet. 
 
 1** Fut. (Fremtid) skal ville. 
 
 2^ Fut. (Forfremtid) skal have villet. 
 
28 
 
 Plur. 
 Pres. (Nutid) ville (will). 
 Imperf. (Datid) vilde (would). 
 Perf. (Fornutid) have villet (have been willing). 
 Pluperf. (Fordatid) havde villet (had been willing). 
 1^* Fut. (Fremtid) skulle ville — — 
 
 2^ Fut. (Forfremtid) skulle have villet — 
 
 Optative, den 0nskende Maade, 
 Imperative, den hydende Maade, 
 Infinitive, Navnemaaden^ 
 at ville, at have villet. 
 
 to be willing, to have been willing. 
 Faae and hlive, to get and to become, will be 
 found amongst the irregular verbs, to which they 
 belong. 
 
 The conjugation of the verbs. 
 (Udsagnsor denes B'ojningsmaade.) 
 
 The Danish verbs may be divided into two 
 orders or conjugations, the one more simple and 
 regular, the other absolutely irregular. 
 
 § 41. The first is subdivided into three classes, 
 according to the formation of the past tense 
 (Datiden) of the Ind. active. The past participle 
 ends in t in all three classes. 
 
 Words of the P* subclass are trisyllabics in 
 the past, terminating in ede, as: at elshe, to love, 
 — elshede. 
 
 Those of the 2^ are dissyllabics, termina- 
 ting in de or te, as: at tcenhe, to think, — tcenkte. 
 
 The 3*^ also has dissyllabics with the same 
 terminations as the second, but the vowel is chan- 
 ged in the radical syllable, as: at hvcele^ to suflfo- 
 cate, — Itvalte. 
 
 § 42. In the second conjugation the past time 
 is always monosyllabic, usually changing the 
 vowel, as: at sidde, to sit down, — sad; at Jinde^ 
 to find, — fandt'j at lee, to laugh, — lo. 
 
29 
 
 The participle past of this conjugation sometimes 
 forms the common gender in — n^ the neuter in 
 t^ and the plural in — ene^ when the verb is 
 conjugated with to be, at vcerej as: at Icomme^ 
 to arrive, — hommen, Icommet^ homne. Manden er 
 kommerij the man is arrived; Barnet er hommetj the 
 child is arrived; Manden og Barnet ere homne ^ the 
 man and the child are arrived. 
 
 § 43. Some verbs of this order form the past 
 tense alike in the Sing, and in the Plur., as: at 
 sovey to sleep 5^6^ sov^ I slept; visov, we slept; and 
 some other take an e in the plural, as: at tage^ to 
 take; Je^ tog^ I took; vitoge^ we took. Some have 
 the same vowel in the participle past as in the 
 pres. of Indicative, as: sidder ^ sit, sad, siddet, 
 some other as in the past tense, as: griber, seize, 
 greh, grehet, and some a quite different as: vinder, 
 win, vandty vundet. Some few are quite regular: 
 grceder, weep, greed, grcedt. 
 
 § 44. Some intransitive verbs have the same 
 derivation as the transitive, as: 
 
 intransitive, transitive, 
 
 jeg Ugger, laa, Ugget, Icegger, lagde, lagt, 
 
 (lie down), (to put, lay), 
 
 jeg sidder^ sad, siddet, scatter, satte, sat, 
 
 (sit down), (to put, place). 
 
 jegvaagner,vaagnede,vaag- vcehher, vaJcte, vakt, 
 
 net, (awake), (wake), 
 
 jeg synker, sank, sunket, scenker ^ scenkede, scenket, 
 
 (sink, also trans, swal- (to sink a ship), 
 
 low), 
 det ryger, rog, r0get, roger, rogede, roget. 
 
 (it smokes), (to smoke). 
 
 § 45. Some verbs are regular as transitives 
 and irregular as intransitives, as : at brcekke, to break ; 
 jeg hrcekker , hrcekkede, liar hrcekket min Spadsere- 
 stok (cane). Min Spadserestok hrak, er brukken; 
 jeg licenger, licengte, liar hcengt min Overfrakke i 
 
30 
 
 EJcedesTcahet (my great-coat in the wardrobe), min 
 Overfrakke hang der imorges (this morning). 
 
 §46. Two auxiliaries are often connected with 
 one principal verb, sometimes even with three, viz: 
 Du skulde have sagt. You should have said; det 
 skulde have vmret gjort^ it should have been done. 
 
 The following sentences may serve to indicate 
 some peculiarities of the Danish construction. 
 Jeg er ved at shrive, 1 am writing. 
 
 jeg var ved at shrive^ I was writing. 
 
 jeg vil til at skrive, I am going to write. 
 
 jeg vilde til at skrive, I was going to write. 
 
 jeg skriver ikke, I do not write. 
 
 jeg skrev ikke, I did not write. 
 
 skriv dog endelig, do, write. 
 
 skriv dog endelig ikke, do not write. 
 
 jeg er fcerdig med at skrive, I have done writing. 
 jeg var fcerdig med at skrive, I had done writing. 
 
 Verbs belonging to the first conjugation. 
 (TJdsagnsord^ der Iwre til forste B0Jningsmaade). 
 
 The first class with trisyllahics in the past, de 
 added to the Inf» pres. , and the past participle 
 ending in t. 
 
 At elske, to love. 
 
 The active voice, Handleform. 
 
 Indicative, den fremscettende Maade, 
 
 Sing. 
 
 Pres. (Nutid) elsker. 
 Imp erf. (Datid) elskede. 
 Perf. (Fornutid) har elsket. 
 Pluperf. (Fordatid) havde elsket. 
 P* Future (Fremtid) vil, skal elske. 
 2^ Future (Forfremtid) vil, skal have elsket eller 
 
 faaer elsket. 
 
31 
 
 Plur. 
 Pres. (Nutid) elske. 
 Imp erf. (Datid) elskede, 
 Perf. (Fornutid) have elshet. 
 Pluperf. (For datid) liavde elshet. 
 1^* Fut. (Fremtid) vilUj shulle elske. 
 2^ Fut. (Fdrfremtid) ville^ skulle have elsket eller 
 
 faae elsket. 
 
 Optative, den 0nskende Maade, 
 
 elske, love, have elsket. 
 
 Imperative, den hydende Maade. 
 
 elskl elskerl love! 
 
 Infinitive, Navnemaaden. 
 
 at elske, at have elsket^ at skulle elske, at skulle have 
 
 eller faae elsket. 
 
 Pres. elskende, loving, Part, elsket, loved. 
 
 The passive voice, Lideformen. 
 
 At elskes, to be loved. 
 
 Indicative, den fremscettende Maade. 
 
 Pres. (Nutid) elskes, hliver elsket. 
 Imperf. (Datid) elskedes, blev elsket. 
 Perf. (Fornutid) er elsket, er hleven elsket. 
 Pluperf. (For datid) var elsket, var hleven elsket. 
 1^* Fut. (Fremtid) vil, skal elskes, hliver elsket. 
 2^ Fut. (Fdrfremtid) vil vcere elsket, hleven elsket. 
 
 Plur. 
 
 Pres. (Nutid) elskes, hlive elskede. 
 
 Imperf. (Datid) elskedes, hlive elskede. 
 
 Perf. (Fornutid) ere elskede, ere hlevne elskede. 
 
 Pluperf. (For datid) vare elskede, vare hlevne elskede. 
 
 1^* Fut. (Fremtid) ville, skulle elskes, hlive elskede. 
 
 2^ Fut. (Fdrfremtid) ville vcere elskede, hlevne elskede. 
 
 Infinitive, Navnemaaden. 
 Pres. (Nutid) elskes, to be loved. 
 Imperf. (Datid) at have vceret eller vcere hleven elsket 
 to have been loved. 
 
32 
 
 Fut. (Fremtid) at ville elskesy to be about to be loved, 
 eller shulle vcere hleven elsket, to have been 
 
 about to be loved. 
 Participles, Tillcegsformen. 
 Singular.: elslcetj plural. elsJcede^ loved. 
 
 Pres. 
 
 Imperf. 
 
 past, participle 
 
 jeg ager, I drive, 
 
 agede, 
 
 aget. 
 
 — agter^ respect, mind, 
 
 agtede, 
 
 agtet. 
 
 — arver, inherit, 
 
 arvede. 
 
 arvet. 
 
 — blegner, turn pale, 
 
 blegnede. 
 
 blegnet. 
 
 — hrygger, brew, 
 
 bryggede, 
 
 brygget. 
 
 — bygger, built. 
 
 byggede, 
 
 bygget. 
 
 — drypper, drip. 
 
 dryppede. 
 
 dryppet. 
 
 — fatter, understand. 
 
 fattede. 
 
 fattet. 
 
 — fiagrer, flutter, 
 
 flagrede. 
 
 flagret. 
 
 — fletter, plait, 
 
 flettede. 
 
 flettet. 
 
 — fraadser, gormandize, 
 
 fraadsede. 
 
 fraadset. 
 
 — fcBgter, fight, 
 
 faegtede, 
 
 faegtet. 
 
 — galer, crow, 
 
 galede. 
 
 galet. 
 
 — grandsJcer, research, 
 
 grandskede 
 
 , grandsket. 
 
 — graver, dig. 
 
 gravede. 
 
 gravet. 
 
 — grunder, meditate, 
 
 grundede. 
 
 grundet. 
 
 — handler, deal, 
 
 handlede, 
 
 handlet. 
 
 — henter, fetch. 
 
 hentede, 
 
 hentet. 
 
 — hugger, strike, 
 
 huggede, 
 
 hugget. 
 
 — hverver, enlist. 
 
 hvervede, 
 
 hvervet. 
 
 — hviler, repose. 
 
 hvilede. 
 
 hvilet. 
 
 — hviner, whine. 
 
 hvinede. 
 
 hvinet. 
 
 — hcBver, raise. 
 
 hsBvede, 
 
 hsBvet. 
 
 — Jcaster, throw. 
 
 kastede. 
 
 kastet. 
 
 — hlager, complain, 
 
 klagede, 
 
 klaget. 
 
 — Idatrer, climb, 
 
 klatrede, 
 
 klatret. 
 
 — hlipper, cut, 
 
 klippede, 
 
 klippet. 
 
 — Uynger, cling, 
 
 klyngede. 
 
 klynget. 
 
 — Masher, adhere, 
 
 klgebede. 
 
 klaebet. 
 
 — Id0ver, cleave. 
 
 kl0vede, 
 
 kl0vet. 
 
 — hnurrer, grumble, 
 
 knurrede. 
 
 knurr et. 
 
33 
 
 Pres. 
 
 Imp erf. 
 
 past, participle, 
 
 jeg Tccemper, struggle, 
 
 ksempede. 
 
 kaempet. 
 
 — laaser, lock, 
 
 laasede, 
 
 laaset. 
 
 -^ lever, live. 
 
 levede. 
 
 levet. 
 
 — ligner, resemble, 
 
 lignede. 
 
 lignet. 
 
 — lugter, smell, 
 
 lugtede, 
 
 lugtet. 
 
 — luJcker, shut, 
 
 lukkede, 
 
 lukket. 
 
 — lytter, listen, 
 
 lyttede, 
 
 lyttet. 
 
 — IcEsser, load. 
 
 Isessede, 
 
 laesset. 
 
 — I0fter, lift, 
 
 loftede, 
 
 l0ftet. 
 
 — maiker, milk, 
 
 malkede. 
 
 malket. 
 
 — maler, paint, 
 
 malede. 
 
 malet. 
 
 — myrder, kill, 
 
 myrdede. 
 
 myrdet. 
 
 — naadler, stitch, 
 
 naadlede, 
 
 naadlet. 
 
 — rnjegter, deny, 
 
 nsegtcde. 
 
 naegtet. 
 
 — ncerer, maintain. 
 
 naerede. 
 
 naeret. 
 
 — 7i0ler, loiter. 
 
 nolede. 
 
 nolet. 
 
 — plager, plague, 
 
 plagede. 
 
 plaget. 
 
 — plejer, nurse, am accu- 
 
 
 
 stomed to, 
 
 plejede. 
 
 plejet. 
 
 — plukJcer, pluck, 
 
 plukkede. 
 
 plukket. 
 
 — plyndrer, plunder, 
 
 plyndrede, 
 
 plyndret. 
 
 — praler, boast, 
 
 pralede. 
 
 pralet. 
 
 — prikJcer, prick, dot, 
 
 prikkede. 
 
 prikket. 
 
 — prutter, bargain, 
 
 pruttede. 
 
 pruttet. 
 
 — puster, blow. 
 
 pustede. 
 
 pustet. 
 
 — rasler, purl. 
 
 raslede. 
 
 raslet. 
 
 — raver, stagger, 
 
 ravede. 
 
 ravet. 
 
 — retter, straighten, 
 
 rettede. 
 
 rettet. 
 
 — ringer, ring, 
 
 ringede, 
 
 ringet. 
 
 — rusher, it drizzles, 
 
 ruskede, 
 
 rusket. 
 
 — r0dmer, blush. 
 
 r0dmede. 
 
 r0dmet. 
 
 — r<l>ver, rob, 
 
 r0vede. 
 
 r0vet. 
 
 — sandser, mind. 
 
 sandsede, 
 
 sandset. 
 
 — sejler, sail. 
 
 sejlede, 
 
 sejlet. 
 
 — skruer, screw, 
 
 skruede, 
 
 skruet. 
 
 — slukker, extinguish, 
 
 slukkede. 
 
 slukket. 
 
 — slynger, sling. 
 
 slyngede. 
 
 slynget. 
 
34 
 
 
 Pres. 
 
 Imp erf. 
 
 part, participle. 
 
 jeg 
 
 smelter, melt, 
 
 smeltede, 
 
 smeltet. 
 
 
 splitter, split, 
 
 splittede, 
 
 splittet. 
 
 — 
 
 standser, stop, 
 
 standsede. 
 
 standset. 
 
 — 
 
 stiller, regulate. 
 
 stillede. 
 
 stillet. 
 
 — 
 
 stopper, darn, 
 
 stoppede. 
 
 stoppet. 
 
 — 
 
 strander, strand, 
 
 strandede. 
 
 strandet. 
 
 — 
 
 strikher, knit, 
 
 strikkede. 
 
 strikket. 
 
 — 
 
 studser, start, 
 
 studsede. 
 
 studset. 
 
 — 
 
 styrer, govern, 
 
 styrede, 
 
 styret. 
 
 — 
 
 svier, it smarts. 
 
 sviede, 
 
 sviet. 
 
 — 
 
 svinger, swing, 
 
 svingede, 
 
 svinget. 
 
 — 
 
 sv0mmer, swim. 
 
 sv0mmede, 
 
 sv0mmet. 
 
 — 
 
 takker, thank, 
 
 takkede. 
 
 takket. 
 
 — 
 
 tegner, draw, 
 
 tegnede. 
 
 tegnet. 
 
 — 
 
 traver, trot, 
 
 travede. 
 
 travet. 
 
 — 
 
 triller, roll. 
 
 trillede. 
 
 trillet. 
 
 — 
 
 troer, believe, 
 
 troede. 
 
 troet. 
 
 — 
 
 trodser, defy. 
 
 trodsede, 
 
 trodset, 
 
 — 
 
 truer, threaten. 
 
 truede. 
 
 truet. 
 
 — 
 
 tumler, thnmble, manage. 
 
 tumlede, 
 
 tumlet. 
 
 — 
 
 tv(2tter, wash, 
 
 tvaettede. 
 
 tvsettet. 
 
 — 
 
 vaagner, awake, 
 
 vaagnede. 
 
 vaagnet. 
 
 — 
 
 vander, water, 
 
 vandede, 
 
 vandet. 
 
 — 
 
 vadsker, wash. 
 
 vadskede. 
 
 vadsket. 
 
 — 
 
 venter, await, 
 
 ventede. 
 
 ventet. 
 
 — 
 
 vifter, wave. 
 
 viftede, 
 
 viftet. 
 
 — 
 
 vover, dare. 
 
 vovede. 
 
 vovet. 
 
 — 
 
 vr alter, waddle, 
 
 vraltede. 
 
 vraltet. 
 
 — 
 
 vrindsker, neigh, 
 
 vrindskede. 
 
 vrindsket. 
 
 — 
 
 vugger, rock. 
 
 vuggede. 
 
 vugget. 
 
 — 
 
 vcelter, overturn, 
 
 vajltede. 
 
 vseltet- 
 
 § 47. The following verbs take te or de in 
 the Imperfect and t in the Participle past, rejec- 
 ting the final vowel e in the Infinitive. 
 
 Pres. Imperf. Part, 
 
 jeg hl0der, I bleed, bl0dte, bl0dt. 
 
 — hruger, use, brugte, brugt. 
 
 — hrcender, burn, brsendte, braendt. 
 
35 
 
 Pres. 
 
 Imperf. 
 
 Part. 
 
 ^' jeg deler, divide, 
 
 delte (ede). 
 
 delet. 
 
 — drceber^ kill, 
 
 draebte, 
 
 draebt. 
 
 ^ — f0rer, carry, 
 
 f0rte, 
 
 f0rt. 
 
 — gjemmer, lay by, 
 
 gjemte. 
 
 gjemt. 
 
 -- — glemmer, forget, 
 
 glemte. 
 
 glemt. 
 
 — Miser, greet, 
 
 hilste. 
 
 hilst. 
 
 -' — hcenger, hang, 
 
 hsengte, 
 
 hsengt. 
 
 ^ — h0rer, hear, 
 
 h0rte. 
 
 hort. 
 
 ^ — Icalder, call, 
 
 kaldte. 
 
 kaldt, kaldet 
 
 -' — hjender, know,. 
 
 kjendte. 
 
 kjendt. 
 
 _- — 'kj0rer, drive. 
 
 kj0rte, 
 
 kj0rt. 
 
 — Ze6?6r, guide, 
 
 ledte. 
 
 ledt. 
 
 — Ze^^er, play, 
 
 legte, 
 
 legt, leget. 
 
 — Icerer, teach. 
 
 Issrte, 
 
 Isert. 
 
 — ZcEser, read. 
 
 Iseste, 
 
 lasst. 
 
 — maa, must. 
 
 maatte. 
 
 maattet. 
 
 — maaler, measure, 
 
 maalte, 
 
 maalt. 
 
 — m0derj meet, 
 
 m0dte. 
 
 m0dt. 
 
 — n0der^ constrain, oblige, 
 
 n0dte. 
 
 n0dt. 
 
 — piner, torture, 
 
 pinte. 
 
 pint. 
 
 — priser, praise, 
 
 priste. 
 
 prist. 
 
 — raaher, cry, call, 
 
 raabte. 
 
 raabt. 
 
 — rejser, journey, 
 
 rejste. 
 
 rejst. 
 
 — rceJcker, reach, hand, 
 
 rakte. 
 
 rakt. 
 
 — sender, send, 
 
 sendte, 
 
 sendt. 
 
 — sJcaber, create, 
 
 skabte. 
 
 skabt. 
 
 — sMUer, separate. 
 
 skilte, 
 
 skilt. 
 
 — shylder, am indebted. 
 
 skyldte. 
 
 skyldt. 
 
 — taaler, bear with. 
 
 taalte. 
 
 taalt. 
 
 — taber, lose, 
 
 tabte. 
 
 tabt. 
 
 — taler, speak, 
 
 talte, 
 
 talt. 
 
 — tjener, serve. 
 
 tjente. 
 
 tjent. 
 
 — trcenger, want, am in 
 
 trssngte. 
 
 traengt. 
 
 need of. 
 
 
 
 — toender, light, 
 
 tsendte. 
 
 taendt. 
 
 — tcenlcer, think. 
 
 tsenkte, 
 
 tsenkt. 
 
 — viser, show, 
 
 viste. 
 
 viist. 
 
 — voxer, grow, 
 
 voxte. 
 
 voxen, et,ne 
 
 3* 
 
36 
 
 § 48. Verbs of the 3^ subclass have the same 
 terminations as those of the second, but the vowel 
 is changed, in the radical syllable, as: 
 
 Pres. 
 
 Iraperf. 
 
 P. part. 
 
 jeg bringer, bring, 
 
 bragte, 
 
 bragt. 
 
 — Z>0r, ought, 
 
 burde. 
 
 burdet. 
 
 — d0lger, conceal, 
 
 dulgte, 
 
 dulgt. 
 
 — f0lger, follow, 
 
 fulgte. 
 
 fulgt. 
 
 — gj0r, do. 
 
 gjorde. 
 
 gjort. 
 
 — Jean, can, 
 
 kunde, 
 
 kunnet. 
 
 — hvosler, suffocate. 
 
 kvalte, 
 
 kvalt. 
 
 — l(Bgger, lay, 
 
 lagde. 
 
 lagt. 
 
 — ruekker, reach, hand. 
 
 rakte. 
 
 rakt. 
 
 — siger, say. 
 
 sagde. 
 
 sagt. 
 
 — sp0rger, ask. 
 
 spurgte, 
 
 spurgt. 
 
 — strcekker, stretch, 
 
 strakte, 
 
 strakt. 
 
 — scelger, sell, 
 
 solgte, 
 
 solgt. 
 
 — trader, tread, step. 
 
 traadte, 
 
 traadt. 
 
 — t0r, dare, 
 
 turde, 
 
 turdet. 
 
 — tculler, count, number, 
 
 talte, 
 
 talt. 
 
 — veed, know. 
 
 vidste, 
 
 vidst. 
 
 — voskker, awake. 
 
 vakte eller 
 
 vakt eller 
 
 
 vsekkede, 
 
 vgskket. 
 
 — vcelger, choose, elect. 
 
 valgte, 
 
 valgt. 
 
 § 49. The second conjugation is always mono- 
 syllabic in the past tense (Datiden)y and the vowels 
 are then either a, e, o or 0. Most of the verbs 
 belonging to this conjugation have the same form 
 in the Imperf. plur. as in the Imperf. sing., but 
 some — which will be found marked in the sub- 
 joined list — take an e in the Imperf. plur. and form 
 the common gender in n, the neuter in t and the 
 pl\iral. in ne. 
 
 Pres. Imperf. P. part. 
 
 jeg heder, I beg, bad, (e), bedet, bedt. 
 
 — binder, bind, bandt, bunden, -et, -ne. 
 
 — brister, burst, brast, brusteu, -et, -ne. 
 
37 
 
 Pres. 
 
 Imp erf. 
 
 P. part. 
 
 jeg brcE7clcer,^J break, 
 
 brak. 
 
 brukken, -et, -ne. 
 
 — bcerer, carry, 
 
 bar. 
 
 baaren, -et, -ne. 
 
 — drikker, drink, 
 
 drak. 
 
 drukken, -et, -ne, 
 
 — /aider, fall, 
 
 faldt. 
 
 falden, -et, -ne. 
 
 — finder, find, 
 
 fandt. 
 
 funden, -et, -ne. 
 
 — gider, may, 
 
 gad, 
 
 gidet, gidt. 
 
 — giver, give. 
 
 gav, 
 
 given, -et, -ne. 
 
 — gjcelder, to be worth, to 
 
 gjaldt, 
 
 gjseldt. 
 
 go for. 
 
 
 
 — grceder, weep, 
 
 grsed. 
 
 gr^dt. 
 
 — hjcBlper, assist, 
 
 hjalp. 
 
 hjulpen, -et, -ne. 
 
 — hcenger,^) hang, 
 
 hang, 
 
 haengt, -e. 
 
 det Minger, it sounds, 
 
 klang. 
 
 klinget. 
 
 jeg TcTKEkher,^) crack. 
 
 knak, 
 
 knsekket, -ede. 
 
 — hvceder, sing. 
 
 kvad, (e). 
 
 kvsedet, -ede. 
 
 — rinder, it runs, 
 
 randt. 
 
 runden, -et -ne. 
 
 — sidder, sit, 
 
 sad. 
 
 siddet. 
 
 — sheerer, cut, 
 
 skar, (e). 
 
 skaaren, -et, -ne. 
 
 — slipper, let go, escape, 
 
 slap, 
 
 sluppen, -et, -ne. 
 
 — spinder, spin. 
 
 spandt. 
 
 spunden, -et, -ne. 
 
 — springer, spring. 
 
 sprang. 
 
 sprungen, -et, -ne. 
 
 — sprceJcker, burst, 
 
 sprak, 
 
 sprukken, -et, -ne. 
 
 — stihher, sting, pierce. 
 
 stak. 
 
 stukken, -et, -ne. 
 
 — stinker, smell, 
 
 stank. 
 
 stink et. 
 
 — stjceler, steal, 
 
 stjal. 
 
 stjaalen, -et, -ne. 
 
 — svinder, vanish. 
 
 svandt, 
 
 svunden, -et, -ne. 
 
 — S2/w^er, sing, 
 
 sang. 
 
 sungen, -et, -ne. 
 
 — synker, sink, 
 
 sank, 
 
 sunken, -et, -ne. 
 
 — fo'er, am silent, 
 
 tav, 
 
 tiet. 
 
 — trixffer, hit. 
 
 traf, 
 
 truff'en, -et, -ne. 
 
 — tvinder, twine, 
 
 tvandt. 
 
 tvunden, -et, -ne. 
 
 — tvinger, force, 
 
 tvang, 
 
 tvungen, -et, -ne. 
 
 — vinder, win. 
 
 vandt. 
 
 vunden, -et, -ne. 
 
 — ligger, I lie, am in bed, 
 
 laa, 
 
 ligget. 
 
 — seer, see. 
 
 saae. 
 
 sect, sete. 
 
 — (Eder, eat. 
 
 aad, 
 ay be used 
 
 aedt, -e. 
 
 *) signifies that they also mi 
 
 as transitives. 
 
38 
 
 Pres. 
 
 Imperf. P. part. 
 
 jeg hider, bite, 
 
 bed, (e), bidt, -e. 
 
 — bliver, become. 
 
 blev, (e), bleven, -et, -ne. 
 
 — driver, drive, urge, 
 
 drev, (e), dreven, -et, -ne. 
 
 — glider, glide. 
 
 gled, (e), gleden, -et, -ne. 
 
 — gnider, rub, 
 
 gned, (e), gneden, -et, -ne. 
 
 — griber, grasp, 
 
 greb, (e), greben, -et, ^ne. 
 
 — hedder, am called, 
 
 bed, hedt. 
 
 — Jcniber, pinch. 
 
 kneb, (e), kneben, -et, -ne. 
 
 — lider, suffer. 
 
 led, (e), lidt, -e. 
 
 — piber, whistle, 
 
 peb, (e), pebeu, -et, -ne. 
 
 — rider, ride. 
 
 red, (e), reden, -et, -ne. 
 
 — river, tear. 
 
 rev, (e), reven, -et, -ne. 
 
 — shrider, proceed, 
 
 skred, (e), skreden, -et, -ne 
 
 — shriger, scream, 
 
 skreg, (e), skregen, -et, -ne 
 
 — sJcriver, write, 
 
 skrev, (e), skyeven, -et, -ne 
 
 — sliber, grind. 
 
 sleb, (e), sleben, -et, -ne. 
 
 — slider, toil, wear. 
 
 sled, (e), slidt, -e. 
 
 • — smider, throw, 
 
 smed, (e), smidt, -e. 
 
 — sniger, sneak. 
 
 sneg, (e), snegen, -et, -ne. 
 
 — stiger, ascend. 
 
 steg, (e), stegen, -et, -ne. 
 
 — strider, strive, 
 
 stred, (e), stridt, -e, (stre- 
 
 
 den, -et, -ne.) 
 
 — svider, singe, 
 
 sved, (e), sveden, -et -ne. 
 
 — sviger, defraud, 
 
 sveg, (e), svegen, -et -ne. 
 
 — triner, step. 
 
 tren, (e), trinet, -ede. . 
 
 — viger, yield. 
 
 veg, (e), vegen, -et, -ne. 
 
 — vrider, wring, 
 
 vred, (e), vreden, -et, -ne. 
 
 — faaer, receive, 
 
 fik, faaet. 
 
 — gaaer, go. 
 
 gik, gaaet, -ede. 
 
 — drager, draw, 
 
 — farer, rush, start up, 
 
 — holder, hold, 
 
 — jager,^) hunt, harry of, 
 
 drog, (e), dragen, -et, -ne. 
 foer, faren, -et, -ne. 
 
 holdt, holdt, -e. 
 
 jog, (e), jagen, -et, -ne, 
 jagede, 
 
39 
 
 Pres. 
 
 jeg hommer, come, 
 
 -^— lader, let, 
 
 — leer, laugh, 
 
 — slaaer, beat, 
 
 — sover, sleep, 
 
 — staaer, stand, 
 
 — tager, take, 
 
 — svcerger, swear, 
 
 — hryder, break, 
 
 — hyder, offer, 
 
 — fiyder, flow, 
 
 — jlyver, fly, 
 
 — fnyser, chafe, 
 
 — fryser, feel cold, 
 det fyger, it drifts, 
 jeg gyder, pour out, 
 
 — gyser, shudder, 
 
 — hlyver, climb, 
 
 — Tcryber, creep, 
 
 — hyser^ frighten, 
 det lyder, it sounds, 
 jeg lyver, lie, 
 
 — nyder, enjoy, 
 
 — nyser, sneeze, 
 
 — ryger, smoke, 
 
 — shryder, bray, 
 
 — snyder, cheat, blow, snuff, 
 . — stryger, iron, stroke. 
 
 Imp erf. 
 kom, 
 lod, (e), 
 lo, (e), 
 slog, (e), 
 sov, 
 
 stod, (e), 
 tog, (e), 
 svor, (e), 
 
 P. part, 
 kommen, -et, 
 ladet. 
 leet. 
 slaaet, 
 sovet. 
 staaet, 
 tagen, 
 svoren, 
 
 -ede. 
 
 -ede. 
 -et, -ne. 
 -et -ne. 
 
 br0d, (e), brudt, -e. 
 b/ad, (e), buden, -et, -ne. 
 fl0d, (e), flydt, -e. 
 fl0j, fl0jen, -et, -ne. 
 
 fnos, fnyst, fnyset. 
 
 fr0s, (e), frussen, -et, -ne. 
 f0g, f0get. 
 
 g0d, (e), gydt, -e. 
 g0s, gyste, gyst, gyset. 
 kl0v, kl0vet, -ede. 
 
 kr0b, (e), kr0ben, et, -ne 
 k0s, kyste, kyset, -ede. 
 
 l0d, 
 
 n0d, (e), 
 
 n0s, 
 
 r0g, (e), 
 
 skr0d, 
 
 sn0d, 
 
 str0g, 
 
 lydt, -e. 
 
 l0jet. 
 
 nydt, -e. 
 
 nystj nyset. 
 
 r0get. 
 
 skrydt, skrydet. 
 
 snydt. 
 
 str0gen, -et, -ne. 
 
 The impersonal verbs 
 (de upersonlige Tidsord) 
 
 take det or c?er before the verb; detregner^ it rains; 
 der gives, there are; det er, it is; der er, there are, 
 is; der siges, they say. 
 
 § 50. Several impersonal verbs can be used 
 personally, as: det fryser, it freezes; jeg fryser, 
 
40 
 
 Ifeel cold; dethlceser^ it blows '^ jeg hlcaserpaa Fl0jte^ 
 I play on the flute. 
 
 The Particles 
 
 (uh&jelige Ord) 
 
 are the Adverhsj the Prepositions^ the Conjunctions 
 
 and the Interjections. Prep.y Conj. and Inter, are 
 
 not inflected. 
 
 Adverbs 
 
 (Biord). 
 
 § 51. Adverbs derived from adjectives are 
 
 generally like the neuter gender of the latter, as: 
 
 langsom, slow, langsomt, slowly; smuk^ beautiful, 
 
 smuktj beautifully. 
 
 § 52. Adjectives ending in ig are often used 
 adverbially, sometimes adding en to the common 
 gender, as: Iwjlig-en, kraf tig-en-^ this addition is 
 however now rejected by several authors. 
 
 § 53. Some adverbs are susceptible of com- 
 parison, when they derive from adjectives or take 
 the forms of comparison from those words; as: 
 ilde^ badly, vcerre^ vcerst] 
 vel, well, bedre, bedst] 
 gjerne, willingly, hellerCy heist '^ 
 tidtj often, tiere^ tiest\ 
 snart, soon, snarere, snarest. 
 Some adverbs may be described as: 
 1) Adverbs of place, Stedsbiordl 
 allevegne, everywhere, frem, on, forth, 
 
 andensteds, elsewhere, fremad, forward, 
 
 bag, behind, hen, henne, to, away, 
 
 bort, borte, away, off, absent, henad, towards, 
 der, derhenne, there, her, herhen, herhenne, here, 
 
 derfra, thence, herhid, hither, 
 
 derheriy thither, hid og did, hither & thither, 
 
 did, didhen, there, thither, histhenne, yonder, 
 forbi, past, over, hjemad, homewards. 
 
41 
 
 Jijemme, at home, 
 hvorfra^ whence, 
 hvorhen, where, whither, 
 hvor, where, how, 
 ind, in, into, 
 indad, inwards, 
 inde, within. 
 
 ?, nowhere, 
 langt, far, 
 midt, amid, 
 ned, down, 
 nedad, downwards, 
 nedcy n, below, beneath, 
 nogensteds, nowhere, 
 noer, near. 
 
 Some as: 
 2) Adverbs of time, Tidshiord: 
 aarle, early in the morning, iovermorgen, the day after 
 
 ncestvedj near to, 
 
 omkring, around, 
 
 op, oppe, up, 
 
 opad, upwards, 
 
 ovenover, above, 
 
 overall, everywhere, 
 
 tillage, backwards, 
 
 tilbords, sit down to dinner, 
 
 supper, 
 ud, out, 
 
 ude, out of doors, 
 udenfor, outside, 
 udad, outward, 
 udentil, outside. 
 
 allerede, already, 
 
 aldrig, never, 
 
 altid, always, 
 
 atter, again, 
 
 betids, in time, 
 
 da, then, 
 
 derefter, afterwards, 
 
 derncest, thereupon, 
 
 efter, after, 
 
 herefter, henceforth, 
 
 endnu, yet, still, 
 
 engang, once, 
 fordum, formerly, 
 /0r, before, 
 
 hyppig, frequently, 
 
 iaften, this evening, 
 
 idag, to-day, 
 
 imorgen, to-morrow, 
 ' imorges, this morning, 
 
 indtil, till. 
 
 to-morrow, 
 jevnlig, usually, frequently, 
 naar, when, 
 nil, now, 
 
 nylig, nys, lately, just now, 
 ncesten, nearly, 
 om Dagen, in the day, 
 ved Nattetide, at niglit, 
 omtrent, about, nearly, 
 seent, slide, late, 
 Icenge siden, long ago, 
 sidenefter, afterwards, 
 snart, soon, 
 idelig, continually, 
 ifjor, last year, 
 iforgaars, the day before 
 
 yesterday, 
 igaar, yesterday, 
 igj^n, again, 
 strax, directly, at once, 
 
42 
 
 J 
 
 sometimes, 
 
 ■stundom, 
 
 sommetider^ 
 
 tillige, at the same time, 
 
 tidt, often, 
 
 Others as: 
 3) Adverbs of mariner, connection and quality, 
 Forholds- og Maadeshiord: 
 
 tilforn, formerly, 
 undertiden, sometimes, 
 umiddelbar, immediately, 
 djeblihkelig, instantaneous. 
 
 anderledes, otherwise, 
 haglcends, backward, 
 bagvendt, awkward, 
 daarlig, foolishly, 
 egenlig, properly, 
 ellers, else, otherwise, 
 forgceves, in vain, 
 gjerne, willingly, 
 hurtig, quickly, 
 hcendelsesviis, accidentally, 
 hojlig, highly, 
 hojt, aloud, 
 ilde, badly, 
 il0n, secretly, 
 
 indbyrdesj amongst them- 
 selves. 
 indenlands, in the country, 
 ingenlunde, by no means, 
 isoerdeleshed, particularly, 
 
 Jcorsviis, crosswise, 
 kortelig, shortly, 
 langsomt, slowly, 
 ligefrem, plainly, 
 nejppe, scarcely, 
 nogenlunde, in some degree, 
 n0je, n0jagtig, distinctly, 
 overalt, everywhere, altoge- 
 ther, 
 paatvcers, across, 
 saaledes, so, thus, 
 saare, very, 
 sagte, softly, 
 siJckerlig, surely, 
 slet ikke, not at all, 
 tildeels, partly, 
 tilfceldigviis, by accident, 
 udenlands, abroad, 
 uforvarende, unaware. 
 
 ztu, m twain, 
 
 Others again as expressing doubt, Tvivl, an 
 interrogation, et Sporgsmaal, an affirmation, en Stad- 
 fcestelse, a negation, en Ncegtelse^ and as Adverbs 
 of number, Talsbiord^ as: 
 
 hcendelsesviis, peradventure, tilforladelig, undoubtedly, 
 hun, only, 
 maaskee, perhaps, 
 muligviis, possibly, 
 tilfceldigviiSf perchance, 
 ganske vist, to be sure, 
 ydermere, besides. 
 
 nej! no! 
 
 hvi, hvorforf why? 
 hvorledes? how, 
 hvi saat how so? 
 hvorfor f wherefore ? 
 ja! yes! 
 
43 
 
 monf whether? tifold, tenfold, 
 
 ikke, not, sneseviis, by the score, 
 
 heller ikke, also not, hundredeviis, by the hundred. 
 
 og saa videre, and so forth, 
 
 § 54. The adverbs of place : hjem^ om, hort^ 
 heuj op J ned^ ud^ ind^ always denote a movement 
 towards a place, but when an e is added, the word 
 signifies a repose, as : 
 
 lian vil gaae hort^ he will go away, 
 
 han er horte^ he is away. 
 
 VI gaae hjem, we go home, 
 
 vi ere hjemme, we are at home. 
 
 •ep 
 (Forholdsord eller Styrelsesord.) 
 
 In the old Danish language the prepositions 
 required either the Genitive, the Dative or the Accu- 
 sative, a few instances of which still remain in 
 the language, viz : tilhords (til Bords), itide (i Tide), 
 ihcende- (i Hsende) etc. 
 
 Some prepositions are simple, as: 
 ad, to, med, with, 
 
 a/, of from, mellem, ) between, 
 
 hag J behind, imellem, j 
 
 hi, by, with, mod, imod, towards, against, 
 
 hlandt, iblandt, between, om, about, 
 
 efter, after, over, over, 
 
 for, for, before, paa, upon, 
 
 fra, from, siden, since, 
 
 gjennem, igjennem, through, til, to, ^ 
 
 hos, by, trods, in spite of, 
 
 {, in, uden, without, 
 
 inden, within, ved, by, with. 
 
 langs med, along, 
 
 Some others are compound, as: 
 hagved, behind, foruden, besides, 
 
 forhi, by, past, forved, before. 
 
44 
 
 indeni, ) ^.^ 
 indenfor,) 
 
 henimod, against, ovenfor^ above, 
 
 henved, about, over/or, opposite, 
 
 ^•,1 j^ tilligemed, at the same time 
 
 with, 
 
 istedenfor, instead, udaf, out, 
 
 nedenfor, underneath, udover, over. 
 
 § 55. Some prepositions when compounded 
 with verbs can only be placed before the verbs, as': 
 anmodej to ask ; some others may be used as well 
 before the verb, compounded with it, or as a sepa- 
 rate word after it, as : frafalde, to give up, faldefra, 
 
 § 56. As the prepositions inseparable from the 
 verb are mostly derived from the German language, 
 Danish authors wishing to purify their native lan- 
 guage, take care to avoid all germanisme, and con- 
 sequently omit these particles when the euphony 
 allows it. The most frequent of such prepositions 
 are: an, be, er, mis , for, ge, undj and veder, as: 
 beskcerme, for tie. 
 
 § 57. When the preposition for is placed be- 
 fore the verb, an e is added to it, as: foregive, 
 to allege ; foreJcomme, to prevent. 
 
 § 58. The preposition i with the Genitive 
 denotes a past time^ as : imorgesj this morning ; with 
 the other cases, a current or future time: iaarj this 
 year, imorgen^ to-morrow. 
 
 The Conjunctions. 
 (Bindeordene.) 
 
 « Conjunctions are either copulative, forbindende, 
 or disjunctive, adshillende. 
 
 The copulatives serve to connect or to con- 
 tinue a sentence by expressing an addition or a 
 supposition ; they indicate either a time, en Tid (tem- 
 poral), en Aarsag (causal), en Betingelse (condi- 
 tional), en Indrommelse (concessive) or en 8am- 
 menligning (comparative). 
 
45 
 
 The disjunctives serve not only to separate 
 sentences but also to express opposition of mea- 
 ning in different degrees. 
 Copulative are: 
 
 OQy and, at J that, haade, both, haade — og, as 
 well as, saavel — som, as well as, endog, even, deels 
 — deels, partly — partly. 
 Disjunctive : 
 
 eller, or, ikJce^ not, enten — eller^ either — or, 
 whether — or, ej heller^ also not, hverhen — eller, nei- 
 ther nor, endshjondtj although, men, but, dog, yet, 
 derimod^ ellers, otherwise. 
 Temporal: 
 
 da, then, naar, when, efterat, when, for, be- 
 fore, dengang, then, medens, during, whilst, indtil, till. 
 Causal: 
 
 da, as, fordi, because, efterdi, as, eftersom, 
 since, because, saasom, because, for instance, tin, 
 for, naar, if, derfor, therefore, siden^ since. 
 Conditional: 
 
 dersom, om, if, naar, Tivis, if, saafremt, provided 
 that, if aid, if, in case, nemlig, namely, folgelig, con- 
 sequently, saa — at, so — that. 
 Concessive: 
 
 skJQndt, though, endshjondt, although, omend- 
 shJ0ndt, notwithstanding, om, if, om end, even if, 
 uagtet, although. 
 Comparative : 
 
 end, than, as, som, ligesom, as alike, jo— jo, 
 jo — desto, the more — the more, as — so, as — as, 
 so — as. 
 
 Some words are used as adverbs as well as 
 conjunctions, as: da, dengang^ for, siden\ but they 
 are always more accentuated as adverbs, as: siden 
 jeg kom, since I have been here ; jeg hommer siden, 
 by and by. 
 
46 
 
 The Interjections (Udraahsordene) 
 
 are divided in the Danish^ as in other languages, 
 according to the different passions, which they 
 serve to express. Expressions of wonder are: ih! 
 ha! oh] ha! of pain: av ! of grief: ve! ah! des- 
 vcerre! o! of contempt: fy! eja! of requesting si- 
 lence: st! tys! of calling: hm ! hej ! holla! hejda! 
 of astonishment: oh! hoho! hillemcend! of laughter 
 and joy: hahaha! hehehi! hejsa! 
 
 PART III. 
 
 Of the Syntax. 
 
 The Construction. (OrdstilUngen.) 
 
 The Danish language does not possess very 
 many forms, but it is all the more significant^ pre- 
 cise and regular in construction. 
 
 § 59. The word on which the emphasis lies, 
 is very often the first in the sentence, whether this 
 be according to the adopted rules or not, as: Ham 
 har Du hunnet skuffe, You have been able to de- 
 ceive him. NcesteAar rejserhunudenlands, she in- 
 tends to go abroad next year. Aldrig skaljeg glemme 
 Din Godhed, I shall never forget your kindness. 
 
 The component parts of the sentence gene- 
 rally follow each other in this order; first the 
 primitive word (Nominative) Grundordet^ with the 
 words belonging to it ; then the attribute^ Omsagnet^ 
 as: Drengen sover , the boy sleeps. If there is a 
 person or a subject (the Dative or the Accusative) 
 connected with the attribute, they are placed after 
 the verb, the Dat. before the Accus., as: han har 
 givet mig Penge^ he has given me money. 
 
 § 60. Words added to Nouns substantive or 
 to words used as Nouns sub. in order to give 
 
47 
 
 them some explanation or description, are placed 
 before the Noun. Such words may be articles^ 
 adjectives, pronouns or numbers, as: et Huus, mit 
 Huus, gode Huse, tre Huse. 
 
 § 61. Pronouns precede numbers, and num- 
 bers precede adjectives, if the Noun is enlarged 
 by several of these words, as : mine tre jlinke Son- 
 nevj my three clever sons; disse to jlittige Born^ 
 these two industrious children. 
 
 • § 62. The Genitive (Ejefaldet) is always 
 placed before the thing or person possessed, as: 
 Mandens Huus, Fader ens Barn, den Mands Huus, 
 en Faders Barn, Mandens store Huus, Faderens fern 
 Born. 
 
 § 63. The Noun which governs a Gen. is gene- 
 rally without any article ; but sometimes the Gen. 
 is expressed by means of prepositions, not only 
 by af but also by til, and then the word gover- 
 ning the Gen. takes the indef. article as: en Son 
 of Prcesten, en Broder til Digteren. 
 
 § 64. Nouns added to other nouns in juxta- 
 position (Hosstilling) precede these, as: Frederiks- 
 berg By (By, town), Kallehave Fcergegaard (Fcerge- 
 gaard, a ferryman's house). 
 
 Care must be taken not to confound the juxta- 
 position with the apposition. It is not at all diffi- 
 cult to distinguish between them, for the first can 
 be explained by a preposit: or a genitive, as: Fcerge- 
 gaarden ved Kallehave, the latter only by a sen- 
 tence, as: Frederik VII, Konge af Danmark, or 
 Frederik VII, som er Konge af Danmark. 
 
 § 65. Words expressing a desire or wish are 
 usually at the head of the proposition, as: gid hun 
 vilde komme, I wish she would come; blot han ikke 
 glemmer det^ if he will not forget it. 
 
 The conjunctions (Bindeordene) as well as 
 relative and interrogative words (henvisende og 
 spbrgende Ord) are likewise placed first, because 
 
48 
 
 they connect the sentence with the preceding sen- 
 tence. Prepositions may however be put before 
 the following words: livilken^ hvem and hvad, but 
 never before som^ as: jeg veed ikhe^ om han lever, 
 1 don't know, if he lives; hvad Du end mener^ 
 whatever you mean. Til hvem hun end liar sagt 
 det. To whom she even has told it. 
 
 § 66. In compound tenses the auxiliary verb 
 is put before the principal, as : han har tilgivet ham, 
 he has forgiven him, • 
 
 § 67. Adverbs or prepositions with their 
 Nouns subst. belonging to the attribute, are gene- 
 rally placed between the auxiliary and the principal 
 verb, as : jeg har Icenge vceret wpasseligy I have been 
 ill a long time. But in subordinate sentences 
 such words are placed before the attribute as: jeg 
 veed^ at Du i lang Tid har vceret syg, I know, that 
 you have been ill for a long time. Da jeg Icenge 
 havde voeret ude, as I had been out for a long 
 time. 
 
 § 68. The Noun is however placed after the 
 attribute or, in compound tenses after the auxi- 
 liary verb, 
 
 a) when the subordinate sentence precedes 
 the principal, as: da Klohhen slog J, gih han, he 
 went away, when the clock struck 5; hvad han nu 
 vil gJ0re, veed jeg ikhe, I don't know, what he will 
 do now. 
 
 b) when the sentence is interrogative^ imperative 
 or optative, indicating some doubt or condition, or 
 when, as before mentioned,, the stress is liaid upon 
 the first word, as: Naar rejser De til DanmarM 
 When will you go to Denmark? Er han rejstf 
 Has he left? Skriv Du Brevet selv! Write the 
 letter yourself; vidste jeg det, vilde jeg vcere glad^ 
 if I knew it, I should be happy. 
 
 c) in sentences indicating a quotation, as: 
 sagde han, said he; ,,men'\ svaredejeg, I answered. 
 
49 
 
 d) after the unaccented particle der: der horn 
 en Mand hen til mig^ a man approached me. 
 
 Further observations on some parts 
 
 of speech. 
 (Yderligere Bemcerhninger om nogle Taledele.) 
 
 § 69. The indefinite article is placed before 
 the adjective enlarging the Noun, as: en god Mand; 
 but the words hver ^ saadan, slig , for, altfor and 
 saa can be placed before the article as well as 
 after it, as: altfor stor en Fare or en altfor stor 
 Fare; en saa rig Mand or saa rig en Mand. Man- 
 gen, hvordan, livilken and /zvor however only ^rececZe 
 the article, as : mangen en Mand, hvor stor en Fare. 
 
 § 70. The last part of compounded words 
 generally expresses the chief idea described by 
 the preceding part, and this part is often a verb in 
 the infinitive or an adjective, as: en Lcesestue, en 
 Bondekarl, en Nyhygger (a settler). 
 
 § 71. Words indicating a measure, a degree, 
 a value or a weight are placed before the adjectives 
 and adverbs enlarged, as: tre Alen lang , en Time 
 tidligere; but belonging to a verb they follow: han 
 gik tre Miil; hun hjobte fem Alen. 
 
 § 72. The pron. pers. De when applied to a 
 single person is construed with the sing, number 
 of the verb: Iceser Def 
 
 § 73. When speaking of Menneske as an in- 
 dividual, the pron. /«aw or hun is applied; but when 
 the word signifies mankind it takes det, as: det 
 Menneske viser, at han er uforsagt; Mennesket veed, 
 at det er skabt i Guds Billede. 
 
 § 74. Prepositions with their nouns are gene- 
 rally placed after the adjective or participle they 
 explain, as: begjcerlig efter ^re; but if the word 
 is preceded by an article, a gen., apron, or a num- 
 ber, the Noun subst. and the prep, also may be 
 
50 
 
 put before the word, as: en efter ^re hegjcerlig 
 Mandy det til Kongen sendte Brev. 
 
 § 75. After Nouns of measure, weight etc. 
 the prep, is entirely omitted, as: en Mmngde Men- 
 neshevy en SkcB'pj)e j^hler; but when the name of 
 the thing measured is definite, the prep, af must 
 be added, as: en Skceppe af de hedste 2Eihler. 
 
 § 76. Adverbs are generally put after the 
 verbs, as : det hetyder egenlig^ lian veed desuden ilcke, 
 
 § 77. Words terminating with a consonant, 
 preceded by a short vowel, double theconsonant 
 when a vowel follows^ but a consonant is not doubled 
 before a consonant, therefore Batter ^ but Botre; 
 Matte J but Idatret. 
 
 § 78. The f is applied in the beginning, the 
 s at the end of the syllable. 
 
 Punctuation. 
 
 (Shilletegnene.) 
 
 Punctuation is the art of dividing a written 
 composition into sentences or parts of sentences, 
 as the sense and an accurate pronunciation may 
 require. 
 
 The points are either marking the pauses 
 (Opiioldstegn) y or denoting the modulation of the 
 voice (Tonetegn). 
 
 The points which mark the pauses are the 
 Comma , Scetningstegn , representing the shortest 
 pause; the Semicolon, Ledtegn^ a pause double that 
 of the comma; the Colon^ Tvepunkt, double that of 
 the semicolon ; and the Period^ Slutningstegn (Punk- 
 tum), double that of the colon. There are besides, 
 the Parenthesis, Indskudstegn^ the Bash, Tankestreg, 
 the Quotation , Anf0relsestegn and the Hyphen, 
 Bindetegn. 
 
 § 79. The comma (,) usually separates those 
 parts of a sentence which though closely connected 
 
51 
 
 in sense and construction, require a pause be- 
 tween them. 
 
 § 80. When two or more Nouns occur in the 
 same construction, they are parted by a comma, 
 unless they are immediately connected by a con- 
 junction, as : Englandj Frankrig og Rusland liore til 
 Stormagterne. 
 
 § 81. Two or more adjectives belonging to 
 the same substantive or two or more verbs, 
 having the same nominative case and immediately 
 following one another, are likewise separated by 
 a comma. Hun er en god^ forstandig Pige. Vi h0r 
 hjcelpey troste og opmuntre hverandre. 
 
 An immediate connection by a conjunction is 
 an exception to the rule. 
 
 § 82. Nouns in apposition are set off by com- 
 mas, as: Na'poleon, Kejser i Franhrig; but if such 
 nouns only form a proper name, they are not di- 
 vided: Kejser Napoleon i Franhrig. 
 
 § 83. Expressions in a direct address are 
 separated from the rest of the sentence by a 
 comma, s>^: forhast Dig iltke^ min VenI 
 
 § 84. Several verbs in the infinitive mood, 
 having a common dependence, are also divided by 
 commas, as: Troste den Sorgfulde^ oplyse den TJvi- 
 dende, lijcelpe den Trcengende^ ere Beshjceftigelser, 
 Kvinden vcerdig. 
 
 § 85. Relative sentences generally admit a 
 comma before them, as : Ber er ingen jordish Skjon- 
 Jied, som ej forgaaer. 
 
 § 86. The case absolute, and the infinitive 
 mood absolute, are separated by commas from the 
 body of the sentence, as: sandt at sige, var det 
 Bondernes rette HjcBlpehilde. 
 
 § 87. The comma also precedes as well as 
 follows an intermediate proposition, as: Han rejste 
 igaarj trods min Faders alvorlige Baad, for at vcBi'e 
 tilstede ved Kroningen. 
 
52 
 
 § 88. The semicolon (j) is used for dividing a 
 compound sentence into tv/o or more parts, some- 
 times when the preceding member of the sentence 
 depends on the following, and sometimes when it 
 would be complete without the concluding, as: 
 Vejen fra Herlufsholm til Soro er fortryllende ; den 
 viser nogle af Sjcellands rigeste Skovstrcekninger og 
 et frodigt Landskah. En lialv Mill fra Kjohenhavn 
 Itgger Fredenksherg ; der er Adam Oehlenschlceger 
 f0at. Before tM and men is the semicolon placed, 
 when a complete sentence follows. 
 
 § 89. The colon (:) is applied when an ex- 
 ample, a quotation or a speech is introduced, as: 
 Den hellige Skrift forklarer os tilfulde Guds Vcesen 
 i de Ord: Oud er Kj cerlighed. Also after the 
 word nemlig, expressed or understood. Aaret har 
 fire Tider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter. 
 
 § 90. The period (Punktum) (.) is used when 
 a sentence is complete and not connected in con- 
 struction with the following sentence. Elsker alle 
 Mennesker. Sometimes the sense and structure of 
 sentences admit a period between two sentences, 
 joined by a disjunctive or copulative conjunction. 
 
 The period is also used after abbreviated 
 words, as: R. a. D. 
 
 § 91. A parenthesis ( ) is a clause containing 
 some necessary information or useful remark, which 
 may be omitted without injuring the construction. 
 (It marks a moderate depression of the voice and 
 ought to terminate with the same kind of stop 
 which the member has that precedes it.) 
 
 § 92. The dash — is often applied instead 
 of the parenthesis, where a significant pause is 
 required or where there is an unexpected turn in 
 the sentiment, as : Dit Syndebrev forsegler han, der 
 skrev ; men — Englen paa din hojre Skulder grceder. 
 
 § 93. A quotation '^ is two inverted commas. 
 They are placed at the beginning of a phrase or 
 
53 
 
 a passage, which is quoted from the author or 
 speaker in his own words, and two commas in their 
 direct position, („) are placed at the conclusion. 
 
 § 94. A hyphen - is employed when a word 
 is divided, the former part written or printed at 
 the end of one line, and the latter part at the be- 
 ginning of another ; it is to be placed at the end 
 of the first line, not at the beginning of the second. 
 Formerly it was used in connecting compounded 
 words 5 but now compounds are written connectedly 
 in the Danish language. 
 
 The points, denoting a modulation of voice are, 
 
 § 95. 1) the interrogative point ? put at the 
 end of a sentence, when a question is asked, as: 
 Troer Du, at han vil hetale sin Broders Gjceld'^ and 
 
 § 96. 2) the exclamative point ! to express 
 sudden emotions of surprise, joy, grief etc., and 
 also to invocations or addresses, as: Hvilhet Under 1 
 Desvcerre I 
 
 In some cases it is rather difficult to distinguish 
 between an interrogative and an exclamatory sen- 
 tence. In the following example the meaning is 
 signified solely by the points. Hvilket Offer! 
 Evilket Offer^ 
 
54 
 
 Exercises 
 
 (Stiilevelser.) 
 
 1. 
 
 Substantives with the definite article. 
 
 Kongm hersker. Fuglm synger. BarneHeger. 
 
 Mandew taler. Drengew Iseser. Blomstew dufter. — 
 
 Kongerne herske. Fuglene synge. Bbrnene lege. 
 
 Msendewe tale. Drengene Isese. Blomsterwe duf'te. 
 
 The father smokes. The mother writes. The 
 son drinks. The daughter plays. The dog barks ^). 
 The cat purs^). — The fathers smoke. The mo- 
 thers write. The sons drink. The daughters play. 
 The dogs bark. The cats pur. 
 
 *) gJ0e. ^) snurre el. spinde. 
 
 2. 
 
 With the indifinite article. 
 
 En L0ve broler. En Ugle tuder. E^ ^sel 
 
 skryder. E^ Lam brseger. En Kat miaver. En 
 
 Gaas snadrer. — L0ver br0le. Ugler tude. .^Esler 
 
 skryde. Lam brsege. Katte miave. Gses snadre. 
 
 A horse neighs^). A wolf howls ^). A serpent 
 hisses •''). A frog croaks^). A swallow twitters^) 
 A fly hums^). — Horses neigh. Wolfs howl. 
 Serpents hiss. Frogs croak. Swallows twitter. 
 Flies hum. 
 
 *) vrinske. ^) tude. ^) hvisle. *) kvaekke. 
 ^) kvidre. ^) summe. 
 
 3. 
 
 Substantives with the Genitive. 
 If two substantives are combined together^ of 
 which one is in the Gen., this precedes the one 
 which is in the Nominative. 
 
55 
 
 Mandens Huus. Grevens Slot. Dronningens 
 Broder. Prsesten^ Son. Kigmanden*' Guld. Bon- 
 den^ Hest. — Msendene^ Huse. Grevernes Slotte. 
 Dronningernes Br0dre. Prsesternes Sonner. Rig- 
 msendene^ Guld. B0nderne5 Heste. — En Mand^ 
 Huus. En Greve* Slot. En Dronning^ Broder. 
 En Prsests Son. En Rigmand^ Guld. En Bondes 
 Hest. — Maends Huse. Grever^ Slotte. Dron- 
 ninger^ Br0dre. Prsester^ Sonner. Rigmsends 
 Guld. B0nders Heste. 
 
 The wisdom of the creator. The lustre of the 
 star. The furniture^) of the palace. The child's 
 nurse. The man's history. The immortality^) of 
 the soul. The wisdom of the laws. The twittering 
 of the birds. The pleasures of country-seats^). 
 The blossom^) of the trees. The victories^) of 
 the enemies. The duties^) of the daughters. 
 
 The friendship of a man. The loveliness ^) of 
 a child. A tie®) of affection. The loneliness^) of 
 a heart. A home of sorrows. A tiding ^^) of death. 
 — Friendship of men. Loveliness of children. 
 Loneliness of hearts. Ties of affection. Homes 
 of sorrow. Tidings of death. 
 
 ^) Bohave. -) Ud0delighed. '^) Herressede. 
 
 *) Blaastren. ^) Sejervindinger. ^) Pligter. '^) El- 
 skelighed. «) Baand. ^) Enlighed. ^^) Budskab. 
 
 4. 
 
 Adjectives correspond with the noun to which 
 they belong in gender as well as in number. If 
 the definite article stands betore an adjective, 
 this always ends in e. With the indefinite article 
 it varies in form according to the gender, and 
 takes a t in the neuter. 
 
 Den store Dreng. Den iiinke Pige. Det gode 
 Barn. Den smukAre Have. Det gronwe Trse. Det 
 
56 
 
 milde Ord. — De store Drenge. De flinke Piger. 
 De gode Born. De smuk^e Haver. De gronwe 
 Trseer. De milde Ord. 
 
 The good apple. The young mother. The 
 cruel King. The patient sufferer. The old wood^). 
 The great talent. — The good apples. The young 
 mothers. The cruel Kings. The patient sufferers'^). 
 The old woods. The great talents. 
 
 1) Skov. 2) Lidende. 
 
 5. 
 
 En sejerrig Fyrste. En lykkelig Son. En 
 ond Kvinde. Et god^ Eaad. Et stor^ Formaal. 
 Et rig^ Hjem. — Sejerrige Fyrster. Lykkelige 
 S0nner. Onde Kvinder. Gode Raad. Store For- 
 maal. Rige Hjem. 
 
 A learned man. A blind child. An indus- 
 trious^) wife. A dying brother. A powerful^) 
 friend. A faithful^) servant. — Learned men. 
 Blind children. Industrious wives. Dying brothers. 
 Powerful friends. Faithful servants. 
 
 *) arbejdsom. ^) msegtig. ^) trofast, 
 
 6. 
 
 Substantives changing their gender ac- 
 cording to their signification. 
 
 Pagtens Ark. En Bid af Kagen. En smuk 
 Gran. Et godt Raad. Et nyt Sold. En trofast 
 Vserge. Den skarpe Segl. Det gode Skjold. En 
 dygtig Snsert. En stserk Riim. Den store Nogle. 
 Det dybe Buk. 
 
 A bad consequence^). A large retinue. The 
 old frog^). The unknown seed. A hidden trap- 
 door^). A broken limb. The new literary work '^). 
 
57 
 
 The nice writing. The teara^) of horses. A green 
 bucket. A heavy pressure^). A diamond print. 
 
 1) r0lge. 2) Fr0. ^) Lem. •*) Skrift. ^) Spand. 
 «) Tryk. 
 
 7. 
 
 Substantives changing their vowel in 
 the plural. 
 
 Anden er en Vandfugl. Bogen er udkommen. 
 Han har en stor Fod. Den graa Ko er lille. Er 
 Din Haand varm? London er en stor Stad. Fug- 
 len har en Klo. Han maa gj^re Bod. Kan Du 
 see den Trserod? Barnet har faaet sin forste Tand. 
 En gloende Tang. Kanarifuglen sidder paa 
 Stangen. 
 
 The old grey ducks. Books are very useful. 
 Both my feet and my hands. Two black cows. 
 Paris and London are large cities. The claws of 
 the craw-fish. He has paid several fines. The 
 roots are spoiled. Her teeth are charming. A pair 
 of tongs. Two white perches. 
 
 8. 
 
 Compound Substantives. 
 
 Kirkegaarden er ikke langt fra Herressedet. 
 Min S0sters Barnepige er syg. Hans Ungdoms- 
 arbejde er vellykket. Hun er et rask Kvindfolk. 
 Kjendeord kaldes ogsaa Kjonsord. 1 dette Aar- 
 hundrede. 
 
 , My grandchild and your grandchildren. The 
 christening of our babies. He lives in yonder i) 
 village. Hart's -horn. A peasant girl. Peasant 
 girls. The estate^) of Lord H. A silver candle- 
 stick. A new flag-staff. This is a merchant-flag. 
 
 *) hiiD, -) Grevskab. 
 
58 
 
 Some adjectives have an irregular Plural; 
 some reject the n before the neuter t, and those 
 terminating in e, o, u and y remain unchanged. 
 (Excep: ny takes nyt). 
 
 Den lille Dreng. Det lille Barn. Den megen 
 Rigdpm. Det meget Gode. Den bly Pige. Det 
 bly Ojekast. — De smaa Drenge. De smaa B0rn. 
 De mange Rigdomme.,, De mange Goder. De 
 blye Piger. De blye Ojekast. 
 
 En egen Have. Et eget Huus. En ny Kjole. 
 Et nyt Bord. En sedru Mand. Et sedru Sende- 
 bud. — Egne Haver. Egne Huse. Nye Kjoler. 
 Nye Borde. ^drue Msend. ^drue Sendebud. 
 
 The humble*) station. The humble furniture. 
 The shy horse. The shy lamb. The timid ^) wo- 
 man. The timid sheep. — Humble stations. 
 Humble furniture. Shy horses. Shy lambs. Timid 
 women. Timid sheep. 
 
 A beloved^) child. A striped*) dress. A 
 joyful^) tiding. A gay hope. A little^) while. 
 A little word. — Beloved children. Striped dresses. 
 Joyful tidings. Gay hopes. 
 
 *) ringe. ^) bange. ^) elsket. "*) sfcribet. 
 
 5) fro. ^) liden. 
 
 10. 
 
 The comparison of Adj ectives. 
 
 Dette Huus er smuk^ere end mit. Han er 
 den fattig^^e Mand i Byen. Du er vel kun ung, 
 men min Datter er y^igre. Den ywgste Dreng er 
 ofte den flinkeste. Den gawle General er tapper. 
 Et hvid^ Lam er et smuk^ Dyr. Det hvide Lam 
 er storre end det sor^e. Er Du 2d\drQ endVilhelm? 
 Altsaa ere I de ddidste i Klassen. Jo virksommere, 
 
59 
 
 jo hedre. De gode Born ere gladere end de uiy- 
 dige. Du er nok den mest fremmede her. De 
 bedste Vine ere styrkende. 
 
 My aunt^) is rich and generous; she is richer 
 than your father. I am older than you by two 
 years. He is taller-) than his brother. It is more 
 noble to forgive than to revenge. Religion teaches 
 us to suffer wrongs ''^) patiently. The richer people 
 are, the more covetous are they often. The most 
 ancient and commonest kind of idolatry^) was the 
 worship of the sun. China is the greatest empire 
 in the world. He is the worst of all. My daugh- 
 ter is the youngest child, but not the smallest. 
 The fewer desires, the more peace. 
 
 ^) Tante. -) st0rre. ^) FornaBrmelser. "*) Afguderi. 
 
 11. 
 
 The degrees of comparison continued with 
 nouns substant: in Apposition (Samstiliing) SiYidi Jux- 
 taposition (Hosstilling) which are to be well distin- 
 guished. 
 
 Han bar to meget smukke D0tre; den seldste 
 er den smukkeste. Nero var en ond Mand, men 
 dog ikke den vserste af Oldtidens Herskere. Ban- 
 ders Lax ere meget gode. Ribe Domkirke er ssr- 
 vserdig: den er en af Danmarks skjonneste Byg- 
 ninger. Frederik den Syvende, Konge i Danmark, 
 er Frihedens Ven. Hajen, en Rovfisk, bliver 
 frygtet med Rette. 
 
 Most children are inclined to idleness. A wise 
 man values pleasure very^) little, but he values 
 virtue much. Augustus was perhaps not a greater 
 man than Antony, but he was more fortunate. 
 The most learned men are not always the most 
 virtuous. Burgundy wine-) is very dear in Eng- 
 land. Greenwich Hospital is a noble building. 
 
60 
 
 Victoria, Queen of England is highly beloved by 
 her subjects. An angry man often speaks worse 
 than he thinks. I am older than you by two years, 
 but you are taller than I by two inches*'^). 
 
 ^) saette Priis paa. ^) Burgunder Viin. ^) Tommer. 
 
 12. 
 
 Of numeral adjectives. 
 
 Klokken er syv (7). Den er halvni (8V2). Den 
 er tre Kvarteer til ti (Q^A). Denne Bog koster 3 
 Rigsdaler; det er 6 sh. 7 d. Mit Uhr er 48 Daler 
 vserd; dette Bord har jeg betalt med 90 Daler; 
 det er ti Pund. Albert Edvard, Prinds af Wales, 
 er f0dt den 9de Novbr. 1841; Alexandra, Prind- 
 sesse af Wales , den Iste Decbr. 1844. Digteren 
 Byron blev f0dt den 22de Januar 1788 og d0de 
 den 19de April 1824. Prsesten og Skjalden N. F. 
 S. Grundtvig, Saxos Overssetter, blev f0dt den 8de 
 Septbr. 1783, og lever endnu i Kj0benhavn. Sla- 
 get ved Fredericia fandt Sted den 6te Juli 1849, 
 og Sejervindingen ved Idsted den 25de Juli 1850. 
 Kristian den Fjerde blev f0dt 1576 og d0cie 1648. 
 Frederik den Syvende er f0dt den 6te Octbr. 1808. 
 
 Et Aar har 365 Dage, eller 52 Uger. Aarets 
 Hovedinddeling er i Maaneder; 12 Maaneder ud- 
 gj0re et Aar; en Maaned har igjen 30 eller 31 
 Dage, en Dag 24 Timer, en Time 60 Minutter; 
 altsaa har en Dag 2,440 Minutter. Vi ere i det 
 I9de Aarhundrede, thi vi skrive 1863. 
 
 A dozen buttons, a score of eggs, threescore 
 plums, fourscore herrings. The first day in the 
 week is called Sunday^ the second Monday, the 
 third Tuesday, the fourth Wednesday, the fifth 
 Thursday , the sixth Friday and the seventh 
 Saturday. My daughter is 3V2^) years old. 1 sup- 
 pose, you like to give double and triple the 
 price. One pound Sterling has 20 shillings, and a 
 
61 
 
 shilling 12 pence. A Danish Dollar has 6 Marks, 
 and a Mark 16 shillings, but 44 Danish shillings 
 make only 1 English. London-bridge is 920 feet 
 long, 55 feet high and 56 feet wide. Westminster- 
 bridge is 1160 feet long, by 85 feet in the width; 
 29 feet wider than London-bridge; it was opened 
 on the 1^^ of July 1862. The old bridge was 44 
 feet wide, and the free way^) under the arches*''), 
 of which there were 13 large and two small ones, 
 was 827 feet. 
 
 ^) halvfjerde eller tie et halvt. ^) Passagen, Vejen. 
 ^) Buer, Brohvaelvinger. 
 
 13. 
 
 Of the pronouns. 
 
 Je'g elsker hende, hun elsker mig. Du slaaer 
 ham, han slaaer Dig. Hun bedrager os, vi be- 
 drage hende. I dadle dem, de dadle Eder. — 
 Han bader sig, de bade sig. De bade dem, han 
 bader dem. 
 
 I hide^) her. She hides me. Thou killest him. 
 He kills thee. She loves us. We love her. You 
 see them. They see you. It snows-). It sounds^). 
 I dress myself. He dresses himself. They dress 
 themselves. They dress them (the children). 
 
 ^) skjule. ^) sneer. '^) lyder. 
 
 14. 
 
 Min Fader er Din Ven. Dine S0stre ere mine 
 Veninder. Hans Moder er syg og hendes Broder 
 er rejst. Han sagde det til sin Fader, hun sagde 
 det til bans Moder. Hun elsker sin Moder og 
 bans S0ster. Han gik med sin Broder, og hun 
 med bans Fsetter. Han og hun gik med deres 
 Briefdre. 
 
 Vor Moder er syg, vore Br0dre ere flittige. 
 Han bar gjemt vort Skakspil. Hun bar gjemt vore 
 
62 
 
 Kort. Du har spiist Dit Mhle, Hun har spiist 
 Eders iEbler. Jeg har seet Din Bog. Vi have 
 taget Eders B0ger og de have taget deres. 
 
 My brother. My brothers. The garden of 
 thy sister and of your nieces. Your brother and 
 your nephews^). Our house and our houses. Our 
 garden and our gardens. He fulfils^) his duty and 
 she neglects hers. 
 
 She takes care of her child and of his father. 
 He posted her letter and his aunt's*'^) letter, but he 
 did not post her aunt's. Our friends pursue their 
 enemies, but not our countrymen. He is confined*) 
 to his bed, but his sister has read his book to 
 him during her hohdays. Your mother walked 
 with your sisters. She loves her children and you 
 love yours. This book is mine, this paper is mine 
 and these pictures^) are mine. All those pictures 
 are ours. 
 
 ^) Broders0nner. ^) opfylde. ^) Tante. ^) faengslet 
 til Sengen;. ^) Maleri. 
 
 15. 
 
 Denne Viin er god. Den Mand er gammel. 
 Det Huus er stor^. Dette Barn er stjgt. Disse 
 Vine ere hedre, Disse Msend ere selSre. Disse 
 Huse ere st0rre. Disse B0rn ere styggere. Hiin 
 Mand er en Lserd. Hiint Menneske er fremmed. 
 Hine B0ger ere forkastelige. 
 
 This book is good. This woman is ill. That 
 woman is learned. That book is very bad. These 
 apples are ripe. These soldiers are brave. Those 
 armies have been defeated^). Those children are 
 orphans. This knife belongs to me, and that to 
 you. These horses are not of so great a value 
 as those. 
 
 ^) lide Nederlag, blive slagen. 
 
63 
 
 16. 
 
 Den Mand, som Issser Brevet. Bogen, som 
 jeg kj0bte igaar. Hvo (eller hvem) er den Dame, 
 der spiller saa smukt? Hvo (eller hvem) gav Dig 
 disse-^bler? De B0rn, som ikke ville Isere Noget, 
 blive uvidende. Den Dreng, der gaaer, er min 
 Son. Den Konge, hv^s Undersaatter vare misfor- 
 n0jede. Den Moder, hwis Barn var sygt. De 
 Born, hvis Dukker jeg bar seet. De Darner, hwis 
 Fsetter er Erkebiskop. Glem ikke hvad jeg bar 
 sagt Dig. Sig mig, hvad Du veed. — Jeg fandt 
 Bogen, hvilke^ gl?edede mig meget. Hvilkew Bog 
 vil Du nu Isese? Kvilken af disse Darner finder 
 Du smukkest? Prsesten forklarede Sagen, hvilke^ 
 var mig meget kjsert. 
 
 Who has bought the book? The man, who 
 gave you his card. I know, what you are guilty 
 of. What book do you read. What did he say? 
 Those who despise^) learning don't know the value 
 of it. He is a happy man, who wishes nothing. 
 They are happy, who content themselves with 
 little. They, who overcome-) their passions, con- 
 quer their greatest enemies. Marcus Aurelius said, 
 that he derived greater glory from what he had 
 read or written, than from all the kingdoms he 
 had conquered. I have forgotten the man, whose 
 discretion I do not trust. I know the man, of 
 whom you complain. Reflect on the dangers, to 
 which you are exposed*). — What is man before 
 God? What dreadful news! One is dead, pray, 
 tell me which. Ignorance is a dishonour^) to 
 those, whose ignorance is a consequence of neg- 
 lect. Which of these pictures do you prefer? 
 To whom shall 1 apply ^), and whom shall I 
 believe? Which is the most desirable, prosperity 
 or adversity? The Almighty God, who knows the 
 hearts, often rejects our prayers. The Christian 
 
64 
 
 yoke*^) is safer than liberty 5 it is a yoke that makes 
 the practice®) of virtue pleasant. 
 
 ^) foragte. ^) sejre over. '^) stole paa. '*) udsat. 
 ^) Skasndsel. ^) henvende sig. ') Aag. ®) Ud0velse. 
 
 17. 
 
 Man siger. England venter, at Ew^ver vil 
 gj0re sinPligt; de^ er en stor, men billig Fordring. 
 Uvert Folkeslag higer efter storre Frihed. Hver 
 Videnskab har sine Grundsestninger. Hvert Land 
 har sine Skikke. EnhtJer maa sorge for sig selv. 
 Enhver, der arbejder redelig, finder Lon. Har 
 'Nogen spurgt efter mig? Der banker Noge/i paa 
 D0ren. 0nsker Du No^et? Ja, jeg 0nsker noge^ 
 Arbejde. Han har kj0bt nog^e Blomster; bans 
 S0ster har kj0bt nog^e Broderier. Er der inte^ 
 Brev til mig? Jeg har ingen Penge. Ingew af 
 mine Slsegtninge ere i London. Har Du andew 
 Skrift, ande^ Papir og andre Omslag? Alle mine 
 B0ger ere brsendte. Sig det ikke til Nogensomhelst. 
 
 They say so. They speak of peace. It is 
 reported. It is said. They say. People say. 
 Every moment is dear to him, who knows the 
 value of time. Every one thinks of himself. They 
 have each a good place. Some of the soldiers were 
 killed. Somebody must have taken my purse. 
 Nobody has been here. Have you seen any of 
 your friends? No, not any. All is mutable^) in 
 this world. Piety refers^) all things to God. All 
 is not gold that glitters. They speak ill of one 
 another. Your brother and mine love each other. 
 Your servants and mine slander each other. No- 
 thing should hinder a Christian from telling the 
 truth. Nothing is more common than the word 
 friendship and nothing more rare than a true friend. 
 None of the fashions are becoming^). Whoever 
 
65 
 
 spares the bad, does harm to the good. Whatever*) 
 you undertake. Of whomsoever you speak, avoid 
 calumny. 
 
 *) foranderligt. ^) henf0rer. ^) klasdeh'g. 
 
 '*) hvadsomhelst. 
 
 18. 
 
 Of the verbs. 
 
 J eg takker. Du spiser. Han driver. Vi 
 takke. I spise. De drive. Jeg standsede. Du 
 roste. Hun skreg. Vi standsede. I roste. De 
 skrege. Jeg har v8slte?5. Du har drseb^ Han bar 
 bid^. Vi have vselte^. I have drseb^. De have 
 bid^. Jeg havde tegne^. Du havde Ises^. Hun 
 havde stride. Vi havde tegne^. I havde Ises^. De 
 havde stride. Jeg skal vente. Du skal brsende. 
 Han skal krybe. Vi skulle vente. I skulle brsende. 
 De skulle krybe. Jeg skal have 0nsket. Du skal 
 have sidde^. Hun skal have sa^ det. Vi skulle 
 have 0nsket, I skulle have siddei. De skulle have 
 sa^ det. Jeg skulde have lag^. Du skulde have 
 ligge^. Han skulde have hav^. Vi skulde have 
 lag^. 1 skulde have ligge^. De skulde have hav^. 
 Vaagn! Vsek! Sset! Sid! Lseg! Lig! At vaagne. 
 At vaikke. At ssette. At sidde. At Isegge. At 
 ligge. 
 
 I dig. Thou criest. He strives. We dig. 
 You cry. They strive. I brev^ed. Thou called. 
 She ascended. We brev^ed. You called. They 
 ascended. I have locked. Thou hast spoken. He 
 has torn. We have locked. You have spoken. 
 They have torn. I had worked. Thou hadst 
 shown. She had suffered. We had worked. You 
 had shown. They had suffered. 1 shall live. 
 Thou shalt die. He shall whistle. We shall live. 
 You shall die. They shall whistle. I shall have 
 
 5 
 
66 
 
 loved. Thou wilt have lost. She will have seen. 
 We shall have loved. You will have lost. They 
 will have seen. I should have left. Thou shouldst 
 have sought. He should have grasped. We should 
 have left. You should have sought. They should 
 have grasped. Fetch! Eat! Bite! To grumble. 
 To meet. To win. 
 
 19. 
 
 MinDatter elske* (bliver elsket) afAlle. Den 
 Slettsenkende hade^ afgode Mennesker. Hun maa 
 ikke bringe^ dertil. De rose* af Alle. Vi bleve 
 dadlec^e af Mange. Han er bleven dadle^ Du vil 
 blive kastei i Vandet. De sloge*. De trsettede*. 
 Vi strafFe*. I belonne*. Vi ville smigre*. De 
 ville forf0lge5. Jeg forfulgte*. Du standsede*. 
 Han udplyndrede*. Vi skuUe vsere blevne myr- 
 dede. I vilde vsere blevne pris^e. De vilde vsere 
 blevne brsend^e. 
 
 I am punished. Thou art praised. He is 
 called. We are loved. You are hated and perse- 
 cuted. They are threatened. I have been threat- 
 ened. Thou hadst been loved. He had been 
 pursued. We shall be punished. You shall be 
 sought. They shall have been loved. He has 
 been much enriched. She had been warned. You 
 have been warned of your danger. The work 
 has been finished. 
 
 20. 
 
 Jeg vil blive nogen Tid i Paris. Jeg vilde 
 vsere bleven nogle Uger i Kj0benhavn, dersom Du 
 havde vseret der. Denne Vinter har vseret meget 
 mild. Du skulde have sagt Din Fader det. Det 
 skulde have veeret sagt til Din Fader. Denne 
 Dreng har begaaet mange Daarskaber; han vilde 
 have begaaet end flere^ dersom Du ikke havde 
 
67 
 
 vaaget over ham. Naar jeg faaer Isest, vil jeg 
 skrive. Da jeg havde laest, kom ban. Naar jeg 
 faaer fanget en Fugl, vil jeg bringe Dig den. 
 Naar de faae spiist, skulle de atter arbejde. Da 
 jeg gik i Skoven, saae jeg de smukke Blomster. 
 Naar bleve disse B0rn for9eldrel0se ? I vilde ikke 
 vsere blevne fork0lede, dersom I havde vseret for- 
 sigtige. Hun vil komme til at lide mere, end Du 
 troer. 
 
 I discovered his refuge. He will suffer more 
 than you think. The water has been boiling 
 more than an hour. You did not succour him in 
 time. Gather these flowers for thy sister. They 
 would have been drowned. He would have re- 
 pented of his temerity. You might not have de- 
 cided to stay. I would have lent him £ 50, if I 
 had known, he wanted it. I will be obeyed. Ho- 
 mer is the most agreeable fabulist that ever was. 
 I should not have come this morning, if I had not 
 received a letter. We should be happy, if we knew 
 how to fix our desires. If you would study well, 
 3^ou would make great progress. The King would 
 have been loved, if he had been less cruel. If 
 you had taken revenge, you would have been but 
 equal with your enemy ; now you are his superior. 
 
 21. 
 
 Godmorgen! Hvorledes befinder De Dem? 
 Jeg takker, meget vel; jeg er, som De seer, ved 
 at skrive^). Da jeg sidste Gang bes0gte Dem, 
 var De ved atlsese^). Virkelig? Det er sandsyn- 
 ligt! Maa jeg vaere saa fri at bede Dem tillade 
 mig at skrive et Brev, naar De er faerdig^). Gjerne; 
 jeg er fserdig med at skrive*). Skrev De ikke^), 
 da jeg traadte ind? Unsegtelig, men jeg havde 
 kun to Ord at tilfoje, thi jeg vilde til at skrive^) 
 mit Navn. Naar gaaer Posten til Danmark; jeg 
 
 5* 
 
68 
 
 vil gjerne skrive til min Broder omPenge. Skriv^) 
 clog endelig ikke derom; ban bar jo nylig sendt 
 Dem 300 £, og ban vil troe, De bort0dsler Deres 
 Formue. De harKet, ban vil ikke synes om det*, 
 men Penge maa jeg bave. 
 
 ^) I am writing. ^) was reading. ^) you have 
 done. '*) have done writing. ^) Did you not write. 
 ^') was going to write. '^) Do not write. 
 
 Good morning, Sir! How do you do? Very 
 well, I tbank you. I am bappy to see you looking 
 so well. How is your lady. I tbank you, per- 
 fectly well, sbe was playing^) at cbess, wben 1 left 
 home. I am going ^) to learn the game of cbess; I 
 know, it is very interesting. Do, learn it, Pala- 
 medes invented tbe game, 1 am told, in order to 
 teacb bis soldiers tbe stratagems of war. Indeed! 
 Did be succeed? I don't know; but I know, tbat 
 some years ago I was going ''^) to learn it wben 
 one of my friends told me, tbat he had played 
 bis' last game'*), for people considered all chess- 
 players to be selfish. It was indeed a very silly 
 reason for not playing^), but bis words were 
 advice not to learn to play. And I did not learn it. 
 Now, I shall follow my own opinion for I intend 
 to learn the game, and I say to you: do^) play! 
 
 ^) var ifaerd med. ^) jeg vil til. ^) jeg vilde til. 
 *) han var fa^rdig med. ^) til ikke at spille. ^) la^r 
 dog endelig. 
 
 22. 
 
 Of the Adverbs. 
 
 Du siger aldrig hvad Du tsenker. Jeg vil 
 komme aarle nseste Gang, i ethvert Tilfselde betids. 
 AUevegne findes det Gode blandet med det Onde, 
 det Stferke med det Svage. Er Din Broder 
 
69 
 
 hjemme'^ J eg saae ham n7/Iig gaae Tijemad. Hvor- 
 fra kommer Du? Histlienne fra. Hele Familien 
 sad tilbordsy da jeg kom. Hvorfor gaaer Du bag- 
 Icends? FordI han i*c?e% seer efter mig. Ifjorrejsite 
 vi udenlands. Han er inde i Huset. Omkring Hu- 
 set er der plantet Lindetrseer. Ovenover Bogskabet 
 og nedad dets Sider er der anbragt B0ger. laf- 
 ten vii jeg Isese Aviser. Imorgen er det S0ndag. 
 Det forekommer os stundom^ iscer ved Nattetide, 
 at vi hore milde, sagte Toner fra en ukjendt Ver- 
 den. Forgjceves strsebe vi at fastholde dem; hvor 
 gjerne vi end lytte til dem^ forstumme de uformcBrht 
 som de fremkomme, men i Sjselen bliver det stille 
 efter disse Aandepust. Hvorfor ksemper Menne- 
 sket? og livorledes'^ naar Kampen ikke bringer 
 Fred med sig. Upaatvivlelig for jordisk Velvsere, 
 og maaskee alene for den^ og ganske vist, saa kom- 
 mer Fredens Velsigneise ikke i det Indre. Kjser- 
 lighed til jordiske Ting er altid ledsaget af nogen 
 Ligegyldighed for de bimmelske Anliggender. 
 
 Never remind a man of the services you have 
 rendered him. What is made with pleasure, is 
 generally well made. You have given me too much 
 sugar. I shall have done to-morrow. We seldom 
 repent of talking too little, but we very often 
 repent of talking too much. He has often spoken 
 well of you. Her Majesty has most graciously 
 permitted it. Asia minor is far away. 1 find 
 the book highly instructive. Formerly 1 used to 
 take a walk early in the morning and lately in the 
 evening. Sometimes he calls upon me twice in 
 the day. The gentleman came towards us. It is 
 very badly done. Perhaps you can do it better. 
 Your exercise is not well done, you have done it 
 hastily. The apples fell down by hundreds. In 
 Denmark eggs, plums and herrings are sold by the 
 score^). His son will go away^) in half an hour. 
 He is gone^). Will you go home*) now? We 
 
70 
 
 shall hesithome^) in two minutes. If you go fkere^)^ 
 you will find your brother-in-law there''). Please, 
 go m®), my children are all m^). How slowly he 
 drives. Put the sticks crosswise. They will settle 
 the matter amongst themselves. 
 
 ^) Sneseviis. -) bort. ^) borte. *) bjern. 
 
 ^) bjemme. ^) derhen. '') derhenne. ®) ind. ^) inde. 
 
 23. 
 
 Of the prepositions. 
 
 Den Sag er vigtig for mig. Han gik med sin 
 Broder. Der kom en Mand til mig. Hun gik 
 over Marken. J eg spurgte efter Dig. Her er et 
 Brev til min Fader. Vil han vsere Konge ^ Grse- 
 kenland? Bogen Wgger paa Bordet. Gaa bort 
 fra Vognhjulet. Bogen ligger under Maleriet. 
 Spejlet h^enger over Kaminen. Barnet gaaer foran 
 den garale Mand; ved Siden af ham seer Du to 
 unge Piger, han gaaer midt imellem dem, og Tje- 
 neren f0lger bagefter. Vor Have ligger ud&nfor 
 Voldgraven. Syd for Elbfloden ligger Tydsk- 
 land. Kongeaaen skiller Norrejylland fra Slesvig. 
 Imellem SjssUand og Jbyen ligger Storebelt, imel- 
 lem Fyen og Jylland Lillebelt. Vi spadserede 
 langs S0kysten. De, der have samlet Kundskaber, 
 bsere deres Rigdomme med sig, hvor de end fser- 
 des. Den Vej, der f0rer til Fred, er ikke altid 
 str0et med Roser og Violer. Vi rejste igjennem 
 Hertugdommerne Slesvig og Holsteen, da vi vare 
 i Danmark. Vser taknemmelig imod Din Velgjorer. 
 Selvagtelse er for det gode Menneske langt mere 
 tilfredsstillende end al Verdens Roes/or den Verds- 
 ligsindede. 
 
 With a great fortune the miser ^) is still poor. 
 Have you any money hy you. I s aid it for your 
 encouragement. I got it from my brother in Den- 
 
71 
 
 mark. A comet is to be seen towards the East. 
 She wore a handkerchief round her neck. We 
 cannot live without food. It happened ahout'^) six 
 weeks ago. Have you sent my letters ^o the post? 
 No, I have been waiting for my uncle's. The cat 
 caught a mouse behind the cupboard. For whose 
 sake^) has he ruined himself. Will you come 
 down to breakfast? Send me up the newspapers? 
 Of whom do you complain? To whom shall I apply 
 tol We shall go to Paris to-morrow. We have 
 travelled from Denmark to Italy. He was ill 
 from Monday till Saturday. He went into the 
 house. He came in due'*) time. What sculpture 
 is to a block of marble^), education is to a human 
 soul. We are naturally truthful, and we must do 
 violence to nature to shake off our veracity^). 
 Without a friend, the world is but a wilderness. 
 
 ^) Den Gjenige, Gnieren. -) omtrcnt. ^) Skyld, 
 *) tilb0rlig. ^) Marmorblok. ^) Sanddruhed. 
 
 24. 
 
 Of the Conjunctions. 
 
 Hans Kone er d0d, men bans Moder og S0ster 
 leve. Min Broder og jeg troe, at haade Du og 
 Din S0ster ville komnie. ^Qg kommer, dersom jeg 
 kan og naar jeg kan. Min S0ster bliver hjemme, 
 hvis vor Moder 0nsker det, og dersom hun kommer, 
 bliver det dog kun en Timestid, thi hun saavelsom 
 min syge Broder maae gaae tidlig tilsengs. Enten 
 ban vil eller ej, maa ban rejse. Efterdi det er 
 saaledes bestemt, maa det skee. Saafremt Du for- 
 maaer Noget, beder jeg Dig anvende Din Indfly- 
 delse, medens det er Tid. OmendsJcjondt^) mine 
 Forhold have forandret sig, forandrer jeg mig der- 
 for ikke. Hverken Prsesten eller bans Son have 
 vseret her. Jo meer, jo bedre. Jo flittigere ban 
 
72 
 
 passer sine B0ger, desto snarere bliver ban fserdig. 
 Ifald Du kj0rer ud iraorgen, beder jeg, at Du vil 
 bes0ge min Moder. Siden det nu staaer sig saa- 
 ledes, maa vi tage andre Forholdsregler, deels for 
 bans Skyld, deels for vor egen. Selv Konger ere 
 Sygdom og D0(\ bjemfaldne. 
 
 ^) skj0ndt, endskj0ndt. 
 
 My wife and my daugtber. He bas been 
 ricb, hut now be is very poor. It bas been re- 
 ported, that the King is dead. If I should dis- 
 cover any thing, I will tell you. Is your friend 
 well? I believe so, for'^) if she were ill, she would 
 have sent for me. You will be punished, because 
 you are telling stories. Why do you come so 
 late? Because I have been obliged to write seve- 
 ral letters. If you discover anything, pray, will 
 you acquaint-) me with it, though I have not asked 
 you before? WJien^) he was gone, I fell asleep. 
 Notwithstanding^) this calamity, he will stay there 
 during his holidays^) that is ^o say, in a fortnight^) 
 or three weeks. Either ray sister or I will call 
 upon you to-morrow. Neither the book nor the 
 newspapers'^) are to be. found. If you intend to 
 go to the meeting, tell me when\ and if^) I can 
 go and I am likely to see my sisters there, hoth 
 my daughters and I will leave the dinner-party, 
 even if my friends should wonder at it. You are 
 more clever than^) I. The more knowledge I ac- 
 quire, the more I wish to learn. Do you intend 
 to stay here, my boy, until the rain has ceased? 
 if so, I fear you will be too late. 
 
 1) thi. -) meddele. ^) da. *) uagtet. ^) Ferie. 
 ^) fjorten Dage. '^) Aviser. ^) saafremt. ^) ind. 
 10) altfor. 
 
73 
 
 Idioms (Talemaader), 
 
 Han vil bes£fge Dem. 
 De var hos mig igaar. 
 
 Jeg forlangte Viin. 
 Han er Mand for. 
 Jeg bryder mig i k k e d e t 
 
 ringeste om hende. 
 Hun bryder sig ikke 
 
 om mig. 
 Lade Fem vsere lige. 
 
 Jeg bar ingen Penge 
 
 bos mig. 
 Frisk Mod! 
 Hun bar traadt sine 
 
 Bornesko. 
 At gaae fra sin Tale. 
 
 Stol pa a mig! 
 
 Han vil slaae det i 
 
 Glemmebogen. 
 De ere paa spsendt 
 
 Fod. 
 At bolde En Stangen. 
 Beltet er tillagt. 
 
 Er Du ugleseet? 
 At slaae stort paa. 
 At give kort Besked. 
 
 At fore en bag Lyset. 
 At gaae bag af Dand- 
 
 sen. 
 At vsere i bundl0s 
 
 Gj^ld. 
 
 He will call upon You. 
 
 You called atmy bouse 
 yesterday. 
 
 I called for wine. 
 
 He is capable of. 
 
 I don't care a straw 
 about ber. 
 
 Sbe does not care for 
 me. 
 
 To care about any- 
 thing. 
 
 I carry no money about 
 me. 
 
 Cbeer up! 
 
 She is no chicken. 
 
 To come to a stand 
 still in the midst of 
 his speech. 
 
 Conlide in me. 
 
 He will consign it to 
 oblivion. 
 
 There is a coolness 
 between them. 
 
 To cope with one. 
 
 The Sound is covered 
 with ice. 
 
 Are you crazy? 
 
 To cut a great dash. 
 
 To cut the matter 
 short. 
 
 To deceive a person. 
 
 To decline in prospe- 
 rity. 
 
 To be deeply in debt. 
 
74 
 
 Jeg bad ham om. 
 Det afhsenger af Dem. 
 At gji0re Kaal paa en 
 
 Ting. 
 Han har ingen Mre i 
 
 Livet. 
 At faae en langNsese. 
 At overgive sig paa 
 • Naade og Unaade. 
 En 0nskekvist. 
 At stryge Noget over 
 
 med en Harefod. 
 Jeg maa f0rst blive 
 
 fserdig. 
 Han trak blank. 
 Det lakker ad Aften. 
 
 Deres Ord i ^re. 
 
 Med flyvende Faner og 
 
 kUngende Spil. 
 Over Hals og Hoved. 
 At staae i Anseelse. 
 Helligtrekongerdag. 
 Et Bryllupsdigt. 
 Jeg.er ham en Torn i 
 
 Ojnene. 
 At lukke D0ren for 
 
 N 86 sen af Een. 
 Hun faldt i Afmagt. 
 At spilie Bankerot. 
 Han vil ikke vsere 
 
 Dreng for Dig. 
 Han er kommen paa det 
 
 sorte Brset. 
 Der er kommen Noget 
 
 imellem dem. 
 
 I demanded from him. 
 That depends on You. 
 To destroy a thing. 
 
 He is utterly devoid 
 of honour. 
 
 To be disappointed. 
 
 To surrender at discre- 
 tion. 
 
 A divining rod. 
 
 To do a thing, care- 
 lessly. 
 
 I shall have done first. 
 
 He drew his sword. 
 
 Evening is drawing 
 near. 
 
 With all due defe- 
 rence. 
 
 With colours flying and 
 drums beating. 
 
 Over head and ears. 
 
 To enjoy consideration. 
 
 The Epiphany. 
 
 An epithalamium. 
 
 I am an eyesore to 
 him. 
 
 To shut the door in one's 
 face. 
 
 She fainted away. 
 
 To fail. 
 
 He will not be Your 
 fag. 
 
 He is fallen into dis- 
 grace. 
 
 They have fallen out. 
 
75 
 
 Det svarer ikke til It falls short of my 
 
 min Forventning. expectation. 
 
 At.finde Naade for Ens To find favor in one's 
 
 Ojne. sight. 
 
 Det har ingen Nod. No fear of that! 
 
 Det myler i min Fod. I feel a pricking in 
 
 my foot. 
 
 Derfaldt mig en Steen A heavy load fell from 
 
 fra Hjertet. my heart. 
 
 Vil De sksenke i Glas- Will jou. fill up the 
 
 sene. glasses. 
 
 Han har altid Noget at He always finds fault 
 
 udssette paa ham. with him. 
 
 At skyde skarpt. To fire with ball or 
 
 shot. 
 
 At., gaae En under To flatter a person. 
 
 Ojne. 
 
 Hvor han skaber sig! What a fool he ma- 
 kes of himself! 
 
 Han seer saa flov ud. He looks so foolish. 
 
 En erkedum Streg. A great piece offoUy. 
 
 At gifte sig Penge til. To marry a fortune. 
 
 Jeg Isegger mit Brev I fold up my letter. 
 
 sammen. 
 
 At gyde Olie i llden. To add fuel to the fla- 
 mes. 
 
 At komme ud af en To get out of a scrape. 
 
 Klemme. 
 
 At komme under Vejr To get the scent of a 
 
 med Noget. thing. 
 
 At faae Skam til Tak. To get blame instead 
 
 of thanks. 
 
 At Isere udenad. To get by heart. 
 
 At staae op. To get up. 
 
 Gaa bort! Se at komme Get along! 
 
 afsted! 
 
 At ssette Smag paa. To give a flavour. 
 
76 
 
 At give Fjenden det 
 glatte Lag. 
 
 Gaa videre! Bliv ved! 
 
 At sejle med Damp- 
 ski bet. 
 
 At rejse udenlands. 
 
 Hvor gjffilder Rej- 
 sen. 
 
 Ikke for al Verdens 
 Herlighed. 
 
 At bsere Nag til En. 
 
 S 1 u m p e lykke. 
 (Slumpespil.) 
 Knubbede Ord. 
 Ordet staaer mig for 
 
 Munden. 
 Han tydede hen der- 
 
 til. 
 Hvedebr0dsdagene. 
 Han haaber det bedste. 
 At ssette En en Vox- 
 
 nsese pa a. 
 Han skynderpaa mig. 
 Det er ikke at l0be 
 
 til. 
 Fra Arilds Tid. 
 
 At stole paa en Ven. 
 Han blander sig i An- 
 dres Anliggender. 
 I sin Families Skj0d. 
 
 I Lykkens Skj0d. 
 Paa Dansk, paa En- 
 
 gelsk. 
 De sp0ger desan- 
 
 gaaende. 
 At holde sig i Skindet. 
 
 To give the enemy a 
 
 broadside. 
 Go on! 
 To go by the steamer. 
 
 To go abroad. 
 
 Whither are You 
 going? 
 
 Not for all the world's 
 grandeur. 
 
 To have a grudge 
 against one. 
 
 Hap -hazard. 
 
 (Chance -game.) 
 
 Hard -words. 
 
 I have it at my ton- 
 gue's end. 
 
 He hinted at it. 
 
 The honeymoon. 
 
 He hopes for the best. 
 
 To deceive one. 
 
 He hurries me on. 
 
 It is not to be done in 
 a hurry. 
 
 From time immemo- 
 rial. 
 
 To intrust to a friend. 
 
 He interferes with the 
 affairs of others. 
 
 In the bosom of his 
 family. 
 
 In the lap of fortune. 
 
 In Danish, in English. 
 
 You jest on that sub- 
 
 j e c t. 
 To keep quiet. 
 
77 
 
 (Det gyidne Skind.) 
 Tre Skridt fra Livel. 
 Holde reen Mund, be- 
 vare en Hemmelighed. 
 Han holder r e n e stive. 
 
 Han kan ikke s t y r e s i g. 
 
 Jeg kjender bans Natur. 
 Han bemaegtigede sig 
 
 ham. 
 At stikke Hovederne 
 
 samraen. 
 Lad vsere! 
 Han trsekker Tiden ud. 
 
 Hun lever paa en stor 
 
 Fod. 
 Verset falder tungt. 
 Den hele udslagne 
 
 Dag. 
 Hun Isenges efter sin 
 
 Datter. 
 Jeg s0gte efter Dem. 
 At lade En i Stikken. 
 
 Plads der! 
 
 Han gj0r Kvalm over 
 
 ingen Ting. 
 At byde En Spidsen. 
 
 Jeg kan ikke finde ud 
 
 af det. 
 At faae En til at lee 
 
 — grsede, 
 At skyde Gjenvej. 
 At V 86 r e til IS! a r. 
 
 (The golden fleece.) 
 Keep your distance. 
 To keep a secret. 
 
 He keeps up his cou- 
 rage. 
 
 He cannot keep his 
 temper. 
 
 I know his humor. 
 
 He laid hold of him. 
 
 To lay heads together. 
 
 Leave off! 
 
 He lengthens out the 
 
 time. 
 She lives in grand 
 
 style. 
 The line is heavy. 
 The livelong day. 
 
 She longs for her 
 
 daughter. 
 I looked for you. 
 To leave one in the 
 
 lurch. 
 Make way! 
 He makes a fuss about 
 
 nothing. 
 To make head against 
 
 one. 
 I can't make it out. 
 
 To make one laugh 
 
 — cry. 
 To make a short cut. 
 To be made a fool of. 
 
78 
 
 Hun gjorde en Ulyk- 
 
 ke paa sig selv. 
 J eg moder dem ofte. 
 At passe sig selv. 
 
 Langt op ad Dag en. 
 Som det sig h0r og 
 
 b0r. 
 Han radbrsekker det 
 
 danske Sprog. 
 Fra Morgen til Aft en. 
 Det modssetter jeg 
 
 mig. 
 En underlig En. 
 At give En Noget 
 
 forud. 
 Paa staaende Fod. 
 Du maa ikke vsere saa 
 
 nojeregnende. 
 Han maaler sig selv 
 
 med denstoreAlen. 
 At give En Lige for 
 
 Lige. 
 Han vil Dig tillivs. 
 
 En Straffed om. 
 (Guds Straffedomme.) 
 Det vilde vsere en evig 
 
 Skade. 
 Den rene Sandhed. 
 At spille om Penge. 
 At spille for Morskab. 
 Lykke paa Rejsen! 
 
 Dersom De vil tage 
 
 tiltakke. 
 Prsedike for d v e 
 
 0ren. 
 F0re Vidner. 
 
 She made away with 
 herself. 
 
 I often meet with them. 
 
 To mind one's own 
 business. 
 
 Late in the morning. 
 
 As is meet and fit- 
 ting. 
 
 He murders the King's 
 Danish. 
 
 From morning till night. 
 
 I object to that. 
 
 An odd fish. 
 
 To give one odds. 
 
 Off hand. 
 
 You must not be over 
 
 particular. 
 He overrates himself. 
 
 To pay one back in his 
 own coin. 
 
 He wants to pick a 
 quarrel with You. 
 
 A penal sentence. 
 
 (The judgments of God.) 
 
 It would be a thousand 
 pities. 
 
 The plain truth. 
 
 To play for money. 
 
 To play for love. 
 
 A pleasant journey 
 to you. 
 
 If you will take pot- 
 luck. 
 
 To preach to the wind. 
 
 Produce witnesses. 
 
79 
 
 At lyse Velsignelsen. 
 
 At bryde sin Hjerne. 
 Paa Lykke og Fromme. 
 Det er lovlig varmt 
 
 her. 
 Vi Iseste videre. 
 Mind mig derom. 
 Han bad mig. 
 Hun gav hamKurven. 
 Gj0re sig udtilbeens. 
 Det er Alt klappet og 
 
 klart. 
 Saa frisk som en Fisk. 
 Tre Dage i Rad. 
 Hestene i0b l0bsk. 
 Han styrter sig i 
 
 Gj^ld. 
 Heel og holden. 
 At Issse tilbords. 
 Han finder nok Huset. 
 
 Du forstaaer mig nok. 
 
 Han er en Fugleskrsem- 
 
 sel. 
 At drive for Takk'el 
 
 og Tov. 
 Jeg f r s e g 1 e r mit Brev. 
 Dig skeer Din Ret. 
 Det er kun til at see 
 
 paa. 
 At vaere saa ked af 
 
 Noget som Kat af 
 
 Senop. 
 Tiden er for knap. 
 Smalhans er K0k- 
 
 ken master idag. 
 
 To pronounce the 
 
 benediction. 
 To rack one's brain. 
 At random. 
 It is rather hot here. 
 
 We read on. 
 Remind me of it. 
 He requested me. 
 She rejected him. 
 To be refractory. 
 It is all right. 
 
 As sound as a roach. 
 Three days running. 
 The horses run away. 
 He runs into debt. 
 
 Safe and sound. 
 
 To say grace. 
 
 I dare say, he will 
 find the house. 
 
 I am sure, you under- 
 stand me. 
 
 He is a scarecrow. 
 
 To scud under bare 
 
 poles. 
 I seal up my letter. 
 It serves you right. 
 It is only for show. 
 
 To be heartily sick 
 of a thing. 
 
 The time is too short. 
 We are on short com- 
 mons to-day. 
 
80 
 
 Han har en Rsev bag He is a sly fellow. 
 
 0ret. 
 
 Det svier til bans He must smart for it. 
 
 Pung. 
 
 At bide En over. To snub one. 
 
 At l0se en Gaade. (At To solve a riddle. (To 
 
 lese en Knude.) untie a knot.) 
 
 Hen efter Nytaar. Some time after New- 
 year. 
 
 At tage Bladet fra To speak out. 
 
 Munden. 
 
 n^' ^^% .1 1 Spe^k out! 
 Ud med oproget! J 
 
 Han 0ser Penge ud. He squanders his mo- 
 ney. 
 
 Han kom med lange He came stalking 
 
 Skridt. along. 
 
 Han har en Slingre- He has a staggering 
 
 gang. ^ gait. 
 
 Komme bag paa En. To steal upon one. 
 
 Saa stiv som en Pind. Stiff as a poker. 
 
 Haarene rejste sig paa His hair stood on end. 
 
 bans Hoved. 
 
 At have to Udveje. To have two strings 
 
 to one's bow. 
 
 Han har mange Aar He is well stricken 
 
 paa Bagen. in years. 
 
 At falde i Staver. To be struck with 
 
 astonishment. 
 
 Bladet har vendt sig. The tables are turned. 
 
 At slaae sig til Drik. To take to drinking. 
 
 Det vil snart sporges. It will soon take wind. 
 
 At fare med Usand- To tell stories. 
 
 bed. 
 
 At tage ud i det To take a trip in the 
 
 Gronne. country. 
 
 At tage Benene paa To take to one's heels. 
 
 Nakken. 
 
81 
 
 Han er falden paa at 
 
 gifte sig. 
 At bruge Br^ndkuur. 
 Efter min Smag. 
 Hun har in gen Sands 
 
 for Musik. 
 At lade En N o g e t h r e. 
 
 Lade Naade gaae for 
 
 Ret. 
 Han ssetter mig Blaar 
 
 i 0jnene. 
 Buldre paa D^ren. 
 Kj0det har en Tanke. 
 Hans Tseiider l0be i 
 
 Vand. 
 Jeg venter Dem. 
 Jeg vil gJ0re Dem 
 
 min Opvartning. 
 I fuld Galop. 
 Man taler saa smaat 
 
 om. 
 Dermed skeer v r 
 
 ViUie. 
 Mon ban lever endnu? ' 
 
 Hvad i al Verden vil 
 
 ban? 
 Gj0r mig ikke Hove- 
 
 det kruset. 
 Jeg kan ikke gaae ind 
 
 paa det. 
 Jeg indvilliger. 
 ^Qg bolder paa min Me- 
 
 ning. 
 Jeg indrommer. 
 Du maa Isere at krybe 
 
 f0rend Du kan gaae. 
 
 He has taken it into 
 
 bis bead to marry. 
 To take tbe waters. 
 To my taste. 
 Sbe bas no taste for 
 
 music. 
 To cast in on e's 
 
 teetb. 
 To temper justice with 
 
 mercy. 
 He throws dust in my 
 
 eyes. 
 To thunder at tbe door. 
 Tbe meat is touched. 
 His mouth waters. 
 
 I wait for You. 
 
 I will wait on You. 
 
 Whip and spur. 
 It is whispered. 
 
 Such is our will and 
 
 pleasure. 
 I wonder, if be is still 
 
 alive. 
 What in tbe name of 
 
 wonder does be want. 
 Don't trouble me. 
 
 I can not accede to 
 
 this. 
 
 I acquiesce in it. 
 
 I adhere to my opinion. 
 
 I allow of that. 
 You must creep before 
 You can go. 
 
 6 
 
82 
 
 Han spsender Buen 
 
 for h0jt. 
 At sm0re En om Mun- 
 
 den. 
 At vsere vred paa En. 
 En S0lvbryllupsdag. 
 
 En Guldbryllupsdag. 
 
 En Diamantbryllups- 
 
 dag. 
 Jeg beder Dem und- 
 
 skylde min Fejl- 
 
 tagelse. 
 Jeg henvender mig 
 
 til Dem desangaaende. 
 Jeg billiger Deres Ad- 
 
 i'serd. 
 At spadsere med hlnan- 
 
 den under Armen. 
 Jeg bad bam om. 
 Jeg seer ham hyppig. 
 Jeg benytter denne 
 
 Lejlighed. 
 At ligge for D^den. 
 At holde for ved hver 
 
 Lejlighed. 
 Ikke vsere ved sine 
 
 fulde Fem. 
 Det er altfor gait. 
 Barnet begynder at 
 
 skjonne. 
 Rub og Stub. 
 At staae paa Naale. 
 At gaae i Barndom. 
 At have Uret. 
 At tage fejl. 
 
 He aims too high. 
 
 To amuse one with fair 
 
 words. 
 To be angry with one. 
 The 25*^ anniversary of 
 
 a wedding-day. 
 The 50*^ anniversary of 
 
 the day. 
 The 60*^ anniversary of 
 
 the wedding-day. 
 I apologize to You for 
 
 my mistake. 
 
 I apply to You for 
 
 that. 
 I approve of Your 
 
 conduct. 
 To walk arm in arm. 
 
 I asked of him. 
 
 I associate with him. 
 
 I avail myself of this 
 opportunity. 
 
 To be at deaths door. 
 
 To be the scapegoat 
 on every occasion. 
 
 Not to be in the right 
 senses. 
 
 This is too bad. 
 
 The child begins to no- 
 tice. 
 
 Bag and baggage. 
 
 To be upon thorns. 
 
 To be in his dotage. 
 
 To be wrong. 
 
 To be mistaken. 
 
83 
 
 Han holder Stand 
 
 imod Ulykken. 
 De maa slaae Noget 
 
 af. 
 Jeg b e d e r Dem at gj^re 
 
 det. 
 Han opper sig. 
 Jeg kunde ikke naae 
 
 det. 
 Han sk^d sig for 
 
 Panden. 
 Skibet sprang iLuften. 
 At st0de i et Horn. 
 Blsesten rev min Hat af. 
 
 Uvejret trak over. 
 Han er i Kost der. 
 Han hilser Dem. 
 Han bukker saa dybt, 
 
 at ban naaer Jorden. 
 At have en Skrue l0s. 
 Gammelt Br0d. 
 Frisk Br0d. 
 Naadsens Br0d. 
 Jeg spiser Mg til 
 
 Frokost. 
 Han brast i Graad. 
 Det a n g a a e r ikke 
 
 Dem. 
 Han bygger Luftka- 
 
 s teller. 
 Indtil den klare, lyse 
 
 Dag. 
 Han ssetter Huset paa 
 
 den anden Ende. 
 En sort Ko giver ogsaa 
 
 hvid Mselk. 
 
 He bears up against 
 
 misfortune. 
 You must lower Your 
 
 price. 
 I beg of You to do it. 
 
 He bestirs himself. 
 It was beyond my 
 
 reach. 
 He blew out his brains. 
 
 The ship blew up. 
 
 To blow a horn. 
 
 The wind blew off my 
 
 hat. 
 The storm blew over. 
 He boards at his house. 
 He bows to You. 
 He bows down to the 
 ■ ground. 
 
 To be crack-brained. 
 Stale bread. 
 New bread. 
 Bread of charity. 
 Ibreak fast upon eggs. 
 
 She burst into tears. 
 It is none of your 
 
 business. 
 He builds castles in 
 
 the air. 
 Till broad day -light. 
 
 He turns the house out 
 of the window. 
 
 A black hen lays a 
 white egg. 
 
 6* 
 
84 
 
 Man kan ikke leve af 
 
 Luften. 
 Nogle ere vise, Andre 
 
 nsesvise. 
 Han spidsede Oren. 
 
 Han lover Guld og 
 
 gr0nne Skove. 
 At gj0re en Myg til en 
 
 Elefant. 
 Hunger gj0r Skovseb- 
 
 ler S0de. 
 At gaae paa Jagt. 
 Enhver Ting bar en 
 
 Ende, men P0lsen 
 
 bar to. 
 Den ene Villigbed er 
 
 den anden,v8erd. 
 Give en et Ogenavn. 
 Hver Dag bar sin 
 
 Plage. 
 Rom blev ikke bygget 
 
 paa een Dag. 
 Herrens Oje gjorKoen 
 
 fed... ^ 
 Fire Ojne see meer, end 
 ..to. 
 
 Ovelse gj0r Mester. 
 Hvad Hjertet er fuldt 
 
 af, lober Munden 
 
 over af. 
 Mens Grsesset groer, 
 
 doer Keen. 
 Som man saaer, skal 
 
 man boste. 
 Liden Draabe buler 
 
 en Steen. 
 
 A man cannot live on air. 
 
 Some are wise, some 
 
 otberwise. 
 He pricked up bis 
 
 ears. 
 He promises wonders. 
 
 To makes mountains 
 
 of mole-bills. 
 Hunger makes bard 
 
 bones sweet beans. 
 To go a bunting. 
 Every tbing bas an end, 
 
 and a pudding bas 
 
 two. 
 One good turn deser- 
 ves anotber. 
 To call one names. 
 No day passes witb- 
 
 out grief. 
 Rome was not built in 
 
 a day. 
 Tbe master's eye makes 
 
 tbe borse fat. 
 Two eyes are better 
 
 tban one. 
 Use makes perfect. 
 Wbat tbe beart tbinks, 
 
 tbe tongue speaks. 
 
 Wbile tbe grass grows, 
 tbe steed starves. 
 
 Do well — and bave 
 well. 
 
 Small rain lays a great 
 dust. 
 
Hun kan det paa sine 
 
 Fingre. 
 Det er stor Skade. 
 Han ejer ikke en Skil- 
 
 Hng. 
 Naar Alt gaaer gait. 
 
 Str0mperne ere ikke 
 
 mage. 
 At komme tilKr^efter. 
 Betale Skatter og Af- 
 
 gifter. 
 At bede om Forladelse. 
 At lade En i Stikken. 
 
 85 
 
 She has it at her fin- 
 ger's ends. 
 
 It is a thousand pities. 
 
 He is not worth afar- 
 thing. 
 
 When the worst comes 
 to the worse. 
 
 The stockings are not 
 fellows. 
 
 To gather strength. 
 
 To pay scot and lot. 
 
 To beg pardon. 
 To leave one in the 
 briars. 
 
 Han rejser med Apost- 
 
 lernes Heste. 
 Han trykker Almanak- 
 
 ker. 
 Den gamle Adam. 
 
 Han er f0dt paa en L0r- 
 
 Kirkegaardsblomster. 
 Ssette en Guldlaas for 
 
 Munden paa En. 
 Hun har lange Fingre. 
 Saa vil 101 vasre ude. 
 
 Konen hedder Rasmus. 
 
 Han dypper sin Pen i 
 
 Galde. 
 Hun er saa klog, at hun 
 
 kan h0re Grsesset groe. 
 
 He is on foot, walking. 
 
 He is telling stories. 
 
 The sinful nature, the old 
 
 Adam. 
 He is squinting. 
 
 Grey hair. 
 
 To bribe a man. 
 
 She is pilfering. 
 
 Then there will be a 
 great trouble. 
 
 The wife is lord and ma- 
 ster. 
 
 He writes very sharply. 
 
 She believes herself to be 
 very clever. 
 
86 
 
 Fsegte med Skrsederens 
 
 Vaaben. 
 Kragetseer. 
 De strides om Kejse- 
 
 rens Skseg. 
 
 GJ0re En Hovedet kruset. 
 Skyde Papegojen. 
 De leve paa en stor Fod. 
 Sige En, hvor David 
 
 kj0bte 011et. 
 Han kiger for dybt i 
 
 Glasset. 
 Han vil ikke kiefre G0gen 
 
 kukke meer. 
 Han er smidig som en 
 
 Aal. 
 Han bar Been i Panden. 
 
 (i Nsesen). 
 Tserske Avner. 
 
 Barbere En. 
 
 Gid Du sad paa Bloks- 
 
 bjerg. 
 Han bar en poetisk Aare. 
 
 Der flyve stegte Duer i 
 Munden paa ham. 
 
 Folk kryber til Vorberre, 
 men lober til Djsevlen. 
 
 Han satte sig paa Bag- 
 
 benene. 
 Ssette En Blaar i J0jnene. 
 Tale Dansk til En. 
 
 Han bar brsendt sig ved 
 den Handel. 
 
 To run away. 
 
 A bad hand-writing. 
 They quarrel about no- 
 thing. 
 To vex one. 
 To be lucky. 
 They live very stylishly. 
 To school a person. 
 
 He takes a drop too 
 
 much. 
 He will not live till the 
 
 summer. 
 He is cringing. 
 
 He is sharp. 
 
 To be poorly paid, or not 
 
 at all. 
 To cheat one. 
 I wish you were far away. 
 
 He has some talent for 
 
 poetry. 
 He has not the least 
 
 trouble at all. 
 People are more ready 
 
 to do bad things than 
 
 good. 
 He proved refractory. 
 
 To deceive one. 
 
 To speak one's mind 
 
 plainly. 
 He has lost his money. 
 
87 
 
 En Steensliber. 
 En Kurvesamler. 
 
 Hr. Mikkel. 
 Hr. Bruun. 
 Madame Bruun. 
 Den r0de Hane galer. 
 Gaae Krebsegang. 
 
 Tabe Nsese og Mund. 
 Hun bserer Vand i et 
 
 Sold. 
 Vsere i Kridthuset. 
 
 GJ0re sine Hoser gr0nne. 
 Ud af f0rste SkufFe. 
 Hun gaaer tilsengs med 
 
 H0nsene. 
 At sm0re Haser. 
 Bide i Grsesset. 
 Blive Grsesrytter. 
 Han bar Gr0d i Hovedet. 
 Det er bverken hugget 
 
 eller stukket. 
 Det er bans KJ£epbest. 
 Blind H0ne finder ogsaa 
 
 Korn. 
 Gjore Luftspring. 
 Gaaseviin. 
 Slaae Klik, klikke. 
 Komme tilkort. 
 
 I en Haandevending. 
 Den og Den. 
 En vis Mand. 
 Vidt og bredt. 
 Aar 1863 efter Kristi 
 F0dsel. 
 
 A saunterer. 
 
 A person rejected seve- 
 ral times. 
 
 Tbe fox. 
 
 Tbe bear. 
 
 A coffee-pot. 
 
 There is a fire. 
 
 To be reduced in cir- 
 cumstances. 
 
 To he astonished. 
 
 She makes a useless 
 work. 
 
 To be the favourite of 
 one. 
 
 To curry favor. 
 
 Of the best quality. 
 
 She goes to bed very 
 early. 
 
 To take to one's heels. 
 
 To bite the dust. 
 
 To be unhorsed. 
 
 He is very stupid. 
 
 It is made very care- 
 lessly. 
 
 He is fond of it. 
 
 To succeed by accident. 
 
 To cut capers. 
 
 Water. 
 
 To miss fire. 
 
 To be a loser, to fall 
 
 short. 
 In a trice. 
 Such a one. 
 Mr. such a one. 
 Far and wide. 
 In the year of our Lord 
 
 1863. 
 
88 
 
 Desto bedre. 
 
 For Penge og gode Ord. 
 
 Sraaapenge. 
 
 Den Nsestsidste. 
 
 Han kom gait afsted. 
 
 At V8ere i Kattepine. 
 
 paa 
 
 Han 10b fra det 
 
 Halwejen. 
 Han snakker opad Vseg- 
 
 ge, ned ad Stolper. 
 Ssette En et X for et V. 
 Den sorte Kunst. 
 En Torvetriller. 
 
 Polsesnak. 
 At slaae 
 
 Vind og Vejr. 
 
 Noget hen 
 
 All the better. 
 
 For love or money. 
 
 Change. 
 
 The last save one. 
 
 He brought his hops to 
 
 a fine market. 
 To hold the wolf by 
 
 the ears. 
 He threw the handle after 
 
 the hatchet. 
 He talks nonsense. 
 
 To deceive one. 
 
 Necromancy. 
 
 A tedious, narrow-min- 
 ded person. 
 
 Balderdash, 
 
 To make light of a 
 thing. 
 
 Some proverbial expressions. 
 
 Naar Krybben er tom, When poverty comes in 
 
 at the door, love leaps 
 out at the window. 
 
 All is well, that ends 
 well. 
 
 New brooms sweep clean. 
 
 To promise is one thing, 
 to perform another. 
 
 He wears two faces un- 
 der one hood. 
 
 Habit is second nature. 
 
 bides Hestene. 
 
 Naar Enden er god, er 
 
 Alting godt. 
 Nye Koste feje bedst. 
 Loven er serlig, men 
 
 Holden besvserlig. 
 Han bserer Kappen paa 
 
 begge Skuldre. 
 Vanen er den anden 
 
 Natur. 
 Drukken Mund taler af 
 
 Hjertens Grund. 
 
 What soberness conceals, 
 drunkenness reveals. 
 
89 
 
 Det regner Skomager- 
 
 drenge ned. 
 Det er let at sksere en 
 
 bred Rem af en An- 
 
 dens Ryg. 
 Det stille Vand bar den 
 
 dybe Grund. 
 Om Natten ere alle Katte 
 
 graae. 
 Een Fugl i Haanden er 
 
 bedre end ti i Luften. 
 Hvad der kommer let, 
 
 det gaaer let. 
 Ude af Syne, ude af 
 
 Sind. 
 Af Skade bliver man 
 
 klog. 
 Man skal ikke sselge 
 
 Bjornens Skind, f0r 
 
 man h^r fanget den. 
 Een Svale gj0r ingen 
 
 Sommer. 
 -^blet falder ikke langt 
 
 fra Stammen. 
 Krukken gaaer saalsenge 
 
 tilvands til den kom- 
 mer hankel0s hjem. 
 Som Herren er, saa Tje- 
 
 neren. 
 Man maa smedde medens 
 
 Jernet er varmt. 
 N0d bryder alle Love. 
 Man maa ikke give Ba- 
 
 gerb0rn Hvedebr0d. 
 Giv ham en Finger og 
 
 ban vil tage hele Haan- 
 den. 
 
 It rains cats and dogs. 
 
 It is easy to be free 
 with another's purse. 
 
 Still waters run deep. 
 
 All cats are grey in the 
 
 dark. 
 A bird in the hand is 
 
 worth two in the bush. 
 Lightly come , lightly 
 
 go. 
 Out of sight, out of mind. 
 
 Bought wit is best. 
 
 Don't reckon your chick- 
 ens before they are 
 hatched. 
 
 One swallow makes not 
 summer 
 
 He is a chip of the old 
 block. 
 
 The pitcher goes to the 
 well till it comes home 
 broken. 
 
 Like master, like man. 
 
 We must strike while 
 the iron is hot. 
 
 Necessity has no law. 
 
 Don't carry coals to New- 
 castle. 
 
 Give him an inch, and 
 he will take an ell. 
 
90 
 
 Hunger er den bedste 
 
 Kok. 
 Den, der kommer forst 
 
 til M0lle, faaer f0rst 
 
 malet. 
 Borg skaffer Sorg. 
 
 Klseder skabe Folk. 
 
 Hseleren er lige saa god 
 
 som Stjseleren. 
 Den Hund, der gJ0er, 
 
 bider ikke. 
 Alt hvad glimrer er ikke 
 
 Guld, og det er ikke 
 
 alt Guld, der glimrer. 
 Krage s0ger Mage. 
 
 Saa mange Hoveder, saa 
 
 mange Sind. 
 Pengel0s er vennel0s. 
 Med Rsev skal man Rsev 
 
 fange. 
 NaarKattenerborte, spil- 
 
 ler Musen paa Bsenke. 
 Det er Vand paa bans 
 
 M0lle. 
 Han drikker som en 
 
 Svamp. 
 Han forstaaer at mele 
 
 sin Kage. 
 Han slaaer to Fluer med 
 
 eet Smsek. 
 Han spinder ikke Silke 
 
 derved. 
 At spare paa Skillingen 
 
 og lade Daleren gaae. 
 
 Hunger is the best sauce. 
 First come, first served. 
 
 He that goes borrowing, 
 
 goes sorrowing. 
 Fine feathers make fine 
 
 birds. 
 The receiver is worse 
 
 than the thief. 
 A barking dog never 
 
 bites. 
 All is not gold that glit- 
 ters, and not all gold 
 
 glitters. 
 Birds of a feather flock 
 
 together. 
 Many men, many minds. 
 
 No money, no friends. 
 Set a thief to catch a 
 
 thief. 
 When the cat is away, 
 
 the mice will play. 
 That is grist to his mill. 
 
 He drinks like a fish. 
 
 He feathers his own 
 
 nest. 
 He kills two birds with 
 
 one stone. 
 He makes no fortune 
 
 by it. 
 To be penny wise and 
 
 pound foolish. 
 
91 
 
 Han gj0r gode Miner til 
 
 slet Spil. 
 Skinnet bedrager. 
 
 Han lyver i sin egen 
 
 Pung. 
 Han bar sin Nsese alle- 
 
 vegne. 
 Han er kommen paa 
 
 Knseerne. 
 At Ij^be med Liimstan- 
 
 gen. 
 At kj0be Katten i Posen. 
 N0d driver n0gen Kone 
 
 til at spinde. 
 
 Gammel Fugl er ikke 
 
 let at fange. 
 At have en H0ne at 
 
 plukke med En. 
 Han bar altid en Finger 
 
 med i Spillet. 
 Mennesket spaaer, Gud 
 
 raader. 
 Han er ikke tabt bag 
 
 af en Vogn. 
 Det er saa let som Fod 
 
 i Hose. 
 Enbver er sig selv nser- 
 
 mest. 
 For Ord kjober man 
 
 ingen Herregaard. 
 Smaa Gryder bave ogsaa 
 
 Oren. 
 Der er flere brogede 
 
 Hons end Prsestens. 
 
 He puts a good face 
 on it. 
 
 Appearances are deceit- 
 ful. 
 
 He boasts of riches wit- 
 hout possessing them. 
 
 He pokes his nose into 
 every corner. 
 
 He is reduced in circum- 
 stances. 
 
 To go on a wild good 
 chase. 
 
 To buy a pig in a poke. 
 
 Need makes the lame 
 man run, the naked 
 queen spin, and the 
 old wife trot. 
 
 Old birds are not to be 
 caught with chaff. 
 
 To have a crow to pick 
 with one. 
 
 He has always a finger 
 in the pie. 
 
 Man proposes, God dis- 
 poses. 
 
 He is very clever. 
 
 It is as easy as to kiss 
 
 my hand. 
 Charity begins at home. 
 
 Fair words butter no 
 
 parsnips. 
 Little pitchers have long 
 
 ears. 
 There are more maids 
 
 than Mary and more 
 
 men than Michael. 
 
92 
 
 Smaa Gryder koge snart 
 
 over. 
 Den veed bedst hvor 
 
 Skoen trykker, der 
 
 har den paa. 
 Sygdom kommer fly- 
 
 vende , men gaaer 
 
 bort krybende. 
 Man kan ikke maale En- 
 
 hver med den samme 
 
 Alen. 
 Som man reder, saa 
 
 ligger man. 
 Alting er godt for Noget. 
 
 Liden Tue vselter stort 
 
 Lses. 
 Penge klarer Alt. 
 Vel begyndt er halv 
 
 fuldendt. 
 God Vilje trsekker godt 
 
 Lses. 
 Den som tier, samtykker. 
 Den som leer sidst, leer 
 
 bedst. 
 Lediggang er en Rod 
 
 til alt Ondt. 
 Af Born og Narre faaer 
 
 man Sandheden at vide. 
 Det er ingen Kunst at 
 
 dandse, naar Lykken 
 
 er Spillemand. 
 Liden Byrde er langvejs 
 
 tung. 
 Hver Fugl synger med 
 
 sit Nseb. 
 Den, der tager Barnet 
 
 ved Haanden, tager 
 
 Moderen ved Hjertet. 
 
 A little pot is soon hot. 
 
 The wearer best knows 
 where the shoe pin- 
 ches. 
 
 Ague comes on horse- 
 back, but goes away 
 on foot. 
 
 Every shoe fits not every 
 foot. 
 
 As you have brewed, so 
 you must drink. 
 
 It is never a bad day, 
 that has a good night. 
 
 Little strokes fell great 
 oaks. 
 
 Money answers all things. 
 
 Well begun is half done. 
 
 Where the will is ready, 
 
 the feet are light. 
 Silence gives consent. 
 Better the last smile than 
 
 the first laugh. 
 By doing nothing, we 
 
 learn to do ill. 
 Children and fools speak 
 
 truths 
 He dances well to whom 
 
 fortune pipes. 
 
 A small weight becomes 
 heavy by distance. 
 
 Every bird sings with 
 his own beak. 
 
 He who takes the child 
 by the hand, takes the 
 mother by the heart. 
 
93 
 
 I de Bllndes Rige ere 
 
 de Enojede Konger. 
 Hvad der er slaaet til 
 
 en Skilling, bliver al- 
 
 drig en Daler. 
 Falsk slaaer sin egen 
 
 Herre paa Hals. 
 Frsende er Frsende vserst. 
 
 Vorherre er Daarernes 
 
 Formynder. 
 Stormsend og Narre have 
 
 frit Sprog. 
 Gammel Kjserlighed bri- 
 
 ster ikke. 
 Der gaaer ikke R0g af 
 
 en Brand, uden der 
 
 har vseret lid i den. 
 Blodet er aldrig saa 
 
 tyndt, det er dog tyk- 
 
 kere end Vand. 
 Der er braadne Kar i 
 
 alle Lande. 
 Han falder altid med 
 
 D0ren ind i Huset. 
 
 Amongst the blind a one 
 
 eyed man is King. 
 You can never make, a 
 
 silk purse of a sow's 
 
 ear. 
 Falsehood beats his own 
 
 inventor. 
 Relations are jealous of 
 
 each other. 
 God the Lord is the 
 
 guardian of fools. 
 Lords and fools may 
 
 speak freely. 
 Old love will peep out. 
 
 No smoke without fire. 
 
 Blood is thicker than 
 water. 
 
 There is something bro- 
 ken in every house. 
 
 He is always abrupt in 
 manner or words. 
 
 Morgenr0de gier Aften- 
 
 bl0de. 
 Aftenr0de gier Morgen- 
 
 s0de. 
 
 Alvor og Gammen kan 
 godt gaae sammen. 
 
 Den Ene Lykken, den 
 Anden Krykken. 
 
 The rosy hue of morning 
 gives a wet evening. 
 
 The roseate hue of eve 
 promises a fair mor- 
 ning. 
 
 A serious mind can be 
 a very happy mind. 
 
 One person has good luck, 
 another very bad. 
 
94 
 
 Braadne Kar i alle 
 Lande^ Roser sig m.ed 
 Torne blande. 
 
 Gjensti bliver ofte Glap- 
 sti. 
 
 Den der gjemmer til Nat- 
 ten, gjemmer til Katten. 
 
 Tie og lide, stiller man- 
 gen Kvide. 
 
 Den Enes D0d, den An- 
 dens Br0d. 
 
 De Gamle til Raad, de 
 Unge til Daad. 
 
 Om Aaret er aldrig saa 
 langt, er Juleaften dog 
 trang. 
 
 lid pr0ver Quid, N0d 
 Vennehuld. 
 
 Hvad 0ret ej rnon h0re, 
 detHjertet ej kan r0re. 
 
 Den Ene Nydelse, den 
 Anden Fortrydelse. 
 
 Mange Bsekke smaa 
 gj0re en stor Aa. 
 
 Kom ihu; gamle Adam 
 lever endnu. 
 
 Fattig ^re er god at 
 baere. 
 
 Selv en Jerndor for et 
 Kammer, aabnes kan 
 med S0lverhammer. 
 
 There is something to 
 complain of in every 
 condition of life, no rose 
 without a thorn. 
 
 A short cut is often the 
 longest way. 
 
 Things laid by are often 
 lost. 
 
 To suffer patiently sof- 
 tens grief. 
 
 When one man dies, there 
 is room for another. 
 
 It is best to take the 
 advice of old people 
 and to employ young 
 people to act. 
 
 Even if people have 
 plenty of time, they 
 are often over busy at 
 the last moment. 
 
 Gold is tried in fire and 
 friends in the time of 
 distress. 
 
 What the eye don't see, 
 the heart don't grieve 
 at. 
 
 One person enjoys life, 
 and the other envies 
 his good fortune. 
 
 Many a little makes a 
 mickle. 
 
 Remember, men are sin- 
 ful. 
 
 Poverty is no disgrace. 
 
 Money settles every 
 thing. 
 
En tro Haand og en stille 
 Mund holder nd til sil- 
 digst Aftenstund. 
 
 Idag r0d, imorgen d0d. 
 
 Den, der r0rer ved Beg, 
 sm0rer sig. 
 
 Den, der bar lave Dore, 
 maa Isere at lude; og 
 Den, der ingen Heste 
 bar, maa kj0re med 
 Stude. 
 
 Naar Manden er bagklog, 
 bliver Konen forklog. 
 
 Ingen Rose uden Torn, 
 uden Avner intetKorn. 
 
 Det er Skik at hsenge 
 de Tyve smaa, for at 
 bedre de store frie kan 
 gaae. 
 
 Gjemt er ikke glemt. 
 
 Hvorfor kommer jEslet 
 til Hove? for at bsere 
 og trsekke de tunge 
 Ssekke. 
 
 Var ej Ave, gik Verden 
 af Lave. 
 
 Man er aldrig saa hojt 
 paa Straa, at Ulykken 
 jo tor banke paa. 
 
 Trustiness and discre- 
 tion always get through 
 the world. 
 
 Well to-day, dead to- 
 morrow. 
 
 If we have to deal with 
 common people, we 
 must be cautious 
 against insult. 
 
 People in bad circum- 
 stances must submit to 
 what they would prefer 
 to avoid. 
 
 When the husband is 
 imprudent, the wife 
 must be prudent. 
 
 Difficulties and troubles 
 are to be found every 
 where. 
 
 Common mischief-makers 
 are punished more fre- 
 quently than those of 
 quality. 
 
 Wrongs and troubles are 
 not forgotten if even 
 borne secretly. 
 
 If we permit common 
 people to familiar in- 
 tercourse, it is in the 
 hope of making them 
 useful to us. 
 
 Adversities are useful. 
 
 High winds blow on 
 high hills. 
 
96 
 
 Med Lempe man kan 
 i en Humlessek vel 
 bringe to, tre Snese 
 Honseseg. 
 
 Spente og spare kan 
 Isenge vare, men suse 
 og duse gjor tomme 
 Huse. 
 
 Vente og haabe gjor 
 Mangen til Taabe. 
 
 Som de Gamle sjunge, 
 saa kvidre de Unge. 
 
 Egen Arne er Guld vserd ; 
 er den end arm, saa 
 er den dog varm. 
 
 Prudence and gentle- 
 ness overcome diffi- 
 culties. 
 
 Thrift and economy 
 enrich, but a life of 
 idleness and revel is 
 destructive. 
 
 Expectations are decep- 
 tive. 
 
 As the old cock crows, 
 so crow the young. 
 
 Home is home, be it 
 ever so homely. 
 
97 
 
 PART. IL 
 
 READING-BOOK 
 
 Popular traditions. (Danske Folkesagn.) 
 
 „Vil Dansken i Verden fsegte, 
 
 men d0lger Aasyn og Navn; 
 jeg veed, bans Aand er ej segte, 
 jeg tager ham ej i Favn. 
 
 Naar Msend jeg kasted min Handske, 
 opslog jeg min Kidderhjelm; 
 de saae, jeg var Holger Danske, 
 og ingen formummet Skjselm." 
 
 Men hvo er da denne Holger Danske, der, 
 efter Sagnet, sidder under Kronborg Fsestning? 
 Han er Billedet paa den danske Folkeaaud, paa 
 den Kraft, der r^rer sig i Folket, og som saadan 
 sidder ban da ikke i Slummer og Ro under Fsest- 
 ningen ved Oresund, men findes hele Landet over. 
 Folketroen benssetter bam ogsaa paa forskjellige 
 Steder i Danmark, bvor ban lejligbedsviis rejser sig 
 og ryster sin Kraft frem. Nogle paastaae, at bave 
 seet og talt med bam i N0rrejylland; Andre ville 
 vide, at ban sidder en balv Miilsvej fra Slagelse; 
 og i Slesvig fortseller Sagnet, at ban lever under 
 Bakken vedM0gelt0nder. Men almindeligst er Troen, 
 at ban bar Boiig under Kronborg Fsestning; og 
 Folket i Danmark stoler med Grund trygt og fast 
 paa, at ban med sine staalklsedte Ksemper nok skal 
 komme frem og bssre det r0de Skjold foran dan- 
 ske Stridsmsend, naar der er N0d og Fare.tilstede. 
 
98 
 
 For at komme til Kjendskab om hvad det 
 Vaabengny vel monne betyde, der nu og da h0r- 
 tes under Kronborg Fsestning, fik nogle lystige 
 Ungersvende det Indfald, at vove sig ued igjennem 
 de underjordiske Gange og bes^ge Holger Danske. 
 De stege saa langt ned som de kunde komme og 
 standsede omsider ved en stor Jerndor, der sprang 
 op af sig selv, da de bankede paa, og de saae da, 
 at den f0rte ind til en dyb Hvselving. Midt under 
 Loftet hang en Lampe, i hvilken Olien nsesten var 
 udbrsendt, og nedenunder stod et msegtig stort 
 Steenbord, om hvilket der sade endeel staalklsedte 
 Ksemper, der hvilede Hovederne paa de korslagte 
 Arme, Den, der sad ved Bordenden, rejste sig 
 op, da de traadte ind; det var Holger Danske. 
 Men idet ban l0ftede Hovedet fra Armen, brast 
 Steenbordet heelt igjennem, thi bans Skseg var 
 voxet fast i det. ((Rsek mig Din Haand!» sagde 
 ban til den forreste af de Bes0gende; men denne 
 vovede ikke at give ham Haanden, og iik derfor 
 fat paa en Jernstang, som ban stak hen til ham. 
 Holger tog fat om den, i den Tanke, at det var 
 den unge Mands Haand, og knugede den saa- 
 ledes, at der blev Mserker i Stangen. Da ban om- 
 sider slap den, sagde ban: <(Nu, det glseder mig, 
 at der endnu er Msend i Danmark". 
 
 Saa siges der og, at ban gav de unge Vove- 
 balse den samme Hilsen med, som ban sender til 
 alle Tider og fra alle Steder, bvor Nogen gjsester 
 ham: «Sig til Din Herre og Konge, at jeg skal 
 nok komme til rette Tid; jeg kommer, naar der 
 ikke er flere Msend i Danmark, end der kunne 
 tage Plads om et T^ndebaand, og saa vil jeg 
 samle om mit Banner alle Drenge paa 12 Aar og 
 Maend paa 60, for med dem at frelse Landet. 
 
 Der groer en Plante i Viborg S0, der skal 
 varsle om bans Komme, thi naar den er saa stor, 
 
99 
 
 at man kan binde en Hest ved den, saa er det, 
 han staaer rede til at slaae Danmarks Fjender. 
 
 Hvor ksempestor Holger Danske varaf Leg erne, 
 det giver Sagnet et Billede af ved Forteellingen 
 om de Briller, han engang fik af en Troldkvinde 
 til at see ned igjennem Jorden med. Da han havde 
 faaet dem, vilde han naturligviis pr0ve dem, og gik 
 ud paa Norrefselled ved Kjobenhavn, hvor han 
 lagde sig ned paa Jorden for at kige igjennem 
 den. Men da han rejste sig var der Spor i Mar- 
 ken af Brillerne, nemlig to Haller, som siden fyld- 
 tes med Vand, og det er de to store Kjser, som 
 endnu iindes der. 
 
 Hellig Anders. 
 
 Lidt udenfor Slagelse, ved Landevejen til 
 Kors0r, er en H0J, som kaldes Hvilehojen, paa 
 hvilken der har staaet et Kors med latinsk Ind- 
 skrift til at forklare, at det blev oprejst til -ZEre 
 for St. Andreas eller Hellig Anders, som han 
 maa hedde paa ret Dansk. 
 
 Denne Hellig Anders var Prsest til Peders- 
 kirken i Slagelse, medens Valdemar den Anden var 
 Konge i Danmark, altsaa i Begyndelsen af det 
 trettende Aarhundrede. Han var en from og gud- 
 Irygtig Mand, der gjorde alt det Gode, der stod i 
 bans Magt, derfor kom han i stort Ry og blev om- 
 sider Slagelse Skytsherre. Ogsaa de mange store 
 J order, der h0re Slagelse By til, skal denne Prsest 
 have forskaffet den; thi da han gjerne vilde see 
 Byen tilgode, bad han Kong Vaidemar om at 
 sksenke den noget Jord, og Kongen lovede ham, 
 at ville Isegge saa meget Land til Slagelse By, 
 som Prsesten kunde omride paa et ni Nsetter gam- 
 melt F0I, medens Kongen var i Bad. Da Hellig 
 Anders nu havde faaet dette L0fte, red han saa 
 godt til, at Hoffolkene flere Gange maatte gaae til 
 
 7* 
 LofC. ^ 
 
100 
 
 Kongen og bede ham skynde sig, dersom han ikke 
 vilde, at Praesten skulde ride hele Landet om. 
 
 Der fortselles om Hellig Anders, at naar han 
 holdt sm Bon under aaben Himmel, plejede han 
 at hsenge sin Hue og sine Handsker paa Solstraa- 
 lerne. Engang da han vilde hssnge dem der, som 
 han saa ofte havde gjort, faldt de imidlertid til 
 Jorden. Derover blev han meget sorgfuld, og bad 
 Vorherre at sige ham, hvormed han havde for- 
 seet sig; han fik da og at vide, at en af Kloster- 
 folkene havde stjaalet en Gserdestav og derved van- 
 helliget hele Samfundet. 
 
 Hellig Anders rejste engang selvtolvte til det 
 hellige Land, men han kom ikke hjem igjen med 
 sine Rejsefseller; thi da Afrejsen var forhaanden 
 og de havde Medb0r, vilde han dog ikke drage 
 bort, f0r han havde h0rt Messe i Joppe. Da han 
 derefter kom til Strandbredden, vare bans Rejse- 
 fseller alt borte, og med sorgfuldt Sind saae han 
 efter det bortsejlende Skib. Paa engang stod der 
 en Rejsende ved Siden af ham og b0d ham ssette 
 sig op paa Hesten hos ham. Dette gjorde han, 
 men idet de rede sammen, faldt Hellig Anders 
 isovn i den Fremmedes Arme, og da han atter 
 vaagnede op, saae han sig forundret om, thi han 
 fandt sig paa en Hoj udenfor Slagelse, og havde 
 dog vseret paa flere hellige Steder uudervejs. 
 Det varede Isenge, inden bans Rejsefasller kom til- 
 bage til Danmark, men den Hoj, paa hvilken den 
 fromme Prsest opvaagnede, kaldtes Hvilehoj, og 
 bar siden altid beholdt dette Navn. 
 
 Troen paa Troldfolk, Hojfolk, Ellefolk 
 og Nisser vedligeholder sig endnu blandt Almuen 
 i Danmark, om denne end ikke gjerue vil ved- 
 kjende sig det. «Smaafolket)) og de «Underjor- 
 diske)> hedde de ialmindelighed med en fselles Be- 
 
101 
 
 nsevnelse, og der fortselles, at da Vorherre udst0dte 
 de faldne Engle af Himlen, faldt Nogle af dem 
 ned paa Hojene; de bleve Hojfolk, eller som de 
 og kaldes, Bjergfolk; Andre faldt ned i Elle- 
 moserne, og de bleve E lief oik; atter Andre faldt 
 ned i Gaardene, og de bleve Gaardboer eller 
 Gaardbonisser. 
 
 ((En Dag, siges der og, vilde Eva omsider vad- 
 ske sine Born ved en Kilde. Pludselig kaldte 
 Vorherre paa hende, hvorover hun blev forskrsek- 
 ket og skjulte de Born, som endnu ikke vare vad- 
 skede. Han spurgte hende derpaa, om alle hen- 
 des Born vare tilstede , og hun svarede ja, for at 
 ban ikke skulde blive misfornojet, dersom ban saae, 
 at Nogle vare uvadskede. Derpaa sagde ban til 
 hende, at hvad hnn nu havde skjult for ham, skulde 
 herefter vsere skjult for Mennesker, og i samme 
 Stund forsvandt de utvsettede B0rn og skjultes i 
 Bjergene; det er fra dem, alle de Underjordiske 
 nedstamme. 
 
 lalmindelighed staaer man sig godt med Smaa- 
 folkene, siger Menigmand, naar man kun lader dem 
 i Fred og ikke fortrsediger dem, ja de give man- 
 gen god og gavnlig Haandsr^ekning i Gaard og 
 Staid. De bjselpe til at flytte Kv^get og holds 
 reent ved det. Nisserne is8sr knytte sig, naar de 
 ere gode og bjseipsomme, enten til Familier eller 
 til Boliger, for at varetage Beboernes Tarv og 
 hjselpe tilrette ved m0dende Vanskeligheder. 
 
 ((Dvserge og Bjergfolk boe under Jorden og i 
 H0jene, og omSatten kan synske Folk see dem 
 dandse ; da l0fte H^jene sig og staae paa fire gloende 
 Filler. Synske Folk? det er jo alle Sondagsb0rn; 
 det vil sige, Enhver, der er f0dt paa en Sondag. 
 
 ((EUefolket boer i Ellemoser. Manden seer ud 
 som en gammel Mand med en sid Hat paa Hove- 
 det; Ellekvinderne ere unge og dejlige at see til, 
 men bagtil hule som et Dejgtrug. Ofte kan man 
 
102 
 
 ved Ellemoser see Manden bade sig i Solens Straa- 
 ler, men kommer Nogen ham nser, da udspiler hari 
 sine Kinder og puster paa Folk, hvilket fremkal- 
 der Sygdomrae og Smerter. Kvinderne ere hyp- 
 pigst at see i Maaneskin, thi da dandse de deres 
 Runddandse med Lethed og Ynde, men de passe 
 godt paa, at Ingen seer deres hule Hyg. 
 
 Ellekongerne holde slet ikke af anden verds- 
 lig Magt. Paa Bornholm boer der en saadan Her- 
 sker under Jorden, som undertiden viser sig, men 
 ikke tillader Landets Konge at blive meer end tre 
 Dogn paa 0en. 
 
 «Paa Stevns Klint bar der ogsaa for vseret en 
 Ellekonge. Han havde iahnindelighed sit Ophold 
 i Storebedinge Kirke, i en Gang i Muren, der 
 endnukaldes «Ellekongens Kammen). Den Aa, 
 der er Stevns Herredssksel, skal have vseret Grsend- 
 sen for bans Herredomme, og over den turde i 
 mange Aar ingen Konge korame; men Kristian 
 den Fjerde rejste til Stevns og afsatte bam. Nser- 
 ved Storebedinge er der Spor af en Egeskov. Det 
 var dengang Ellekongens Soldater, der om Dagen 
 vare at see til som Trseer, men om Natten vare 
 drabelige Kssmper. 
 
 >'Paa M^ens Klint er der endnu en Konge. 
 Hans Dronning bar sit Hjem paa det Sted, der 
 kaldes Dronning stolen, og ikke langt fra hende 
 staaer bendes Scepter, Dronningspiret, der nu kal- 
 des Sommerspiret. Klintekongen paa M0en er 
 en Ven af Klintekongen paa Stevns, men de ere 
 begge To fjendtlig stemte imod Klintekongen paa 
 Rygen, der altid maa spejde over Havet, for at 
 see, om de komme for at krige med bam. 
 
 «M0ens Klint kan aldrig indtages, tbi Klinte- 
 kongen bolder Vagt der. I Krigstider kan man see 
 bele Krigsskarer paa Klinten til Landets Forsvar, 
 uden at vide, bvorfra de komme. 
 
 «Saa er der endnu en Klintekonge; ban her- 
 
103 
 
 sker over alle Klinterne ved M^en, Stevns 
 og Rygen. Naar han farer hen over Havet i 
 sin kuDstige Vogn, der trsekkes af fire sorte Heste^ 
 bliver det ganske sort og kommer i vildt Oprer; 
 man kan ogsaa tydelig h0re Hestenes Vrmsken.« 
 
 Efterhaanden som der er bleven bygget Kir- 
 ker i Danmark, ere Troldene imidlertid f'orsvundne, 
 thi Klokkeringning kunne de ikke fordrage. F0rst 
 flyttede de fra et Sted til et andet, men jo flittigere 
 Kirkegsengere Omegnens Beboere bleve^ desto 
 uudholdeligere blev Opholdet for de Underjordi- 
 ske, saa de omsider vendte Landet Ryggen og kim 
 komme tilbage til deres forrige Hjem ved sseregne 
 Lejligheder. 
 
 «Synet af et Kors kunne de slet ikke udholde, 
 derfor Isegge B)0nderne undertiden Straa korsviis 
 for at hindre deres Gjenneragang. Korsveje kunne 
 de ikke komme over, og de kunne heller ikke ud- 
 tale Ordet Kors, men kalde det «hid og did». 
 Trommeslag ere ogsaa ubehagelige for oSmaafol- 
 ket»), thi de ere meget bange for Torden og Lyn- 
 ild og ansee Lyden af Trommeslag for en Art 
 af Tordenskrald. B0nderne sorgede derfor fordum 
 for at faae Trommemusik til deres Gilder, naar de 
 vilde holde de Underjordiske borte. At Troen paa 
 dem ikke bar tabt sig aldeles, viser klarligen den 
 Skik, der endnu findes hist og her i Laudet: at 
 banke paa Hojene for at bede om Tilladelse til 
 at lade Kvseget grsesse der. « Lille Trold! maa 
 min Ko grsesse paa Din Vold?)> det er det almin- 
 delige Sp0rgsmaal,* faaer man intet Svar efter at 
 have banket tre Gauge, da er det Tegn paa, at 
 Hojfolket ikke har Noget derimod, eller ogsaa er 
 flyttet bort. Men undlade at bede om Tilladelse, 
 det vilde vjere meget farligt, og det fejler ikke paa 
 Fortsellinger om al den Ulempe og Skade, Kvseget 
 har vseret udsat for i saa Tilfselde. 
 
 De Underjordiske af al Art ere ansete for 
 
104 
 
 overmaade snilde og kl0gtige, raen undertiden lade 
 de sig dog dreje en Knap af Mennesker. Saale- 
 des gik det en Trold, der havde hjemme i en af 
 de store Hoje i Jylland. Bonden, paa hvis Mark 
 Hojen fandtes, gav sig til at ploje den uden at 
 iagttage den almindelige Banken, fordi han •fcroede, 
 at de Underjordiske forlsengst vare flyttede bort. 
 Pludselig stod imidlertid En af dem for ham og 
 spurgte: «Hvem giver Dig Lov til at pl0Je paa 
 mit Loft?» Efter at have gjort Undskyldning for 
 sin Dristighed, kom han snart overeens med Trol- 
 den om, at de hvert Aar skulde dele Udbyttet af 
 Bondens Udssed, saaledes, at det ene Aar skulde 
 Trolden have hvad der var under Jorden, det an- 
 det Aar hvad der var ovenpaa; Bonden ligeledes 
 et skifteviis Udbytte. Men da saaede denne det 
 ene Aar Guler0dder og gav Hojfolket Toppen, 
 det andet Aar Korn og gav dem R0dderne. 
 
 «A1 den Rigdom og det Guld, der tsenkes kan.» 
 siger Almuen, findes hos de Underjordiske; men 
 undertiden komme de dog og laane Et og Andet 
 af Mennesker, som de staae i god Forstaaelse med, 
 og betale altid rigelig for den Velvilje, der vises 
 dem. Give de Potteskaar eller et Stykke Kul, saa 
 kan man rolig tage imod det, thi ved nsermere 
 Besigtigelse viser det sig, at Gaven er Guld, men 
 rsekke de S0lv- eller Guldmynter frem, saa maa 
 Enhver vogte sig for at r0re derved; thi de 
 ere gloende Ting, der strax brsende En. Krae- 
 ver Udlaaneren de betroede Ting, blive de altid 
 fornsermede og hjevne sig ved at beskadige Laa- 
 net; men venter han, indtil de selv bringe det til- 
 bage, f0lger gylden Lon med. 
 
 I Liimfjorden ligger den lille Fuur med 
 den bekjendte R0dsteen-, der bar den viseste og 
 seldste af alie Bjergpuslingerne hjemme. R0dstenen 
 er en henved 30 Fod hoj Klippe af rj^d Sandsteen, 
 der udvikler sig af en meget stor Bakke med Lag 
 
105 
 
 af Skifer og Okker, en af de Bakker, der ligge 
 paa begge Sider af en snever Dal^ og nedad hvi& 
 Skrsent en Kilde risler. Tidligere sk^ttede Folk 
 slet ikke om at komme R0dstenen nser efter Sol- 
 nedgang, thi da begjmdte Hojfolkene at pusle; 
 men nu have de forladt0en, fordi de ikke kunde 
 holde al den Klokkeklang og Orgelmusik ud, og 
 Folk fortrsedigede dem desuden paa allehaande 
 Maader. Saa lejede de engang en Baad og flyg- 
 tede bort midt i Nattens Mi^rke; men de ere dog 
 ikke Isenger borte, end at de kunne komme igjen^ 
 naar det lyster dem. Da den sidst afd0de Konge 
 bes0gte 0en, var der naturligviis stor Glsede iblandt 
 J0boerne ; Alle frydede sig over det kongelige Be- 
 S0g og gjorde hvad de kunde for at vise ham ^re^ 
 ogsaa Bjergaanderne*, de kom tilbage om Natten 
 for at gJ0re Stads af ham, thi de piilede Mosset 
 af R0dstenen, fejede rundt omkring den og satte 
 Alt i den pynteligste Orden, hvorpaa de atter 
 droge bort.)) 
 
 Hvor Troen paa de Under] or diske vedligehol- 
 der sig — og dette er vel isserdelesbed i det nord- 
 lige og vestlige Jylland — gaaer der en F]0lelse af 
 Medynk med dem igjennem Beboerue, og en Higen 
 efter at kunne vssre disse faldne Engle tilhjselpj 
 derom vidne ogsaa de fleste af deres Sagn, og 
 denne Opfattelse bar en af Danmarks Skjalde trsef- 
 fende skildret ved at sige om «Skovtroldeni) : 
 
 «To lige stserke Villier bans Sjsel slutter ind; 
 det er som Englen ksemper med Dj^evlen i bans Sind. 
 Det er som bag bans Oje et Hav af Taarer laa, 
 men aldrig en Draabe til Kinden kunde naae — 
 som Vsegt af tusiud Bjerge ham knuger Marv og- 
 
 Been; 
 men ej ban kan sig b0je — bans Kneeled er som 
 
 Steen.)) 
 
106 
 
 Havfruer spille, som rimeligt er, ogsaa en 
 Rolle i den danske Folketro, thi Danmark er jo 
 et 0rige. Naar vigtige Begivenheder forestaae, 
 tomrae disse Najader op paa Overfladen af Havet 
 for at forudsige dem. De ere dejlige Kvinder for- 
 oven, men forneden skabte som Fisk, og deres 
 Hovedbolig er i Dybet nordfor Sams0, imellem 
 denne og Kyholm. Dronning Dagmars Ded 
 blev forudsagt af en Havfrue; Valdemar Atterdag 
 blev spaaet af en Havfrue, at den Datter, Dronning 
 Helvig vilde sksenke ham, skulde overgaae Fade- 
 ren i Magt og Anseelse, og til Frederik den Anden 
 kom en Bonde fra Sams0 1576 og berettede, at 
 en dejlig Havfrue, der havde kaldt sig Isbrand, 
 var kommen til ham gjentagne Gange, naar han 
 plojede sin Mark nede ved Stranden, og havde 
 befalet ham, at gaae til Kongen og sige, at bans 
 Dronning skulde fiede en Son, der skulde arve 
 bans Rige, og blive en ypperlig Herre blandt alle 
 Konger i den nordre Verden. Denne Son blev 
 Kristian den Fjerde. 
 
 Havaanden eller Aamanden, der lever i Odense 
 Aa, bar i Aarhundreder forlangt idetmindste eet 
 Menneskeoffer hvert Aar, for ikke at lade Vandet 
 stige saa hojt, at alle omkringvserende Agre og 
 Enge vilde blive 0delagte derved. Kunde han faae 
 to, ja tyve Ofre, tog han gjerne derimod ; men det 
 lader til, at han nu f0lger med Tiden og bliver 
 mindre grum. Ogsaa paa andre Maader s0gte han 
 tidligere at fortrsedige Folk, «thi,» siger en endnu 
 levende Fsergemand, «han kunde dreje og vende 
 min Baad snart til den ene Side, snart til den an- 
 den, naar han var vred, saa at jeg ordentlig maatte 
 slaaes med ham, for ej at komme ned tilbunds. 
 Undertiden drillede han mig ogsaa ved at staae 
 paa den modsatte Side af Fsergestedet, og raabe, 
 
107 
 
 at En skulde strax komme med enBaad; naar saa 
 jeg eller en anden Mand kom, i den Tanke, at 
 der var en R.ejsende; der vilde over, ja, saa var 
 der naturligviis Ingen." 
 
 F0r vi gaae bort fra de danske Folkesagn, er 
 det vel vserd at gjengive et smukt Sagn af en an- 
 den Artj der opbevares i Omegnen af Odense fra 
 «Svensketiden» *) af. 
 
 Et Par gamle iEgtefolk, der boede i et lille 
 afsldes liggende Huus, bleve yderst forskrsekkede 
 ved at h0re, at Svenskerne paa Flugten brsendte 
 Byer og Huse af, hvorsomhelst de kunde komme 
 til. Opfyldte af Angest og Frygt ved at vide dem 
 i deres Nserhed, bleve de enige om at slaae op i 
 Psalmebogen, og den f0rste Psalme, de traf paa, 
 skulde vsere dem til Varsel for, hvad der vilde 
 mode. 
 
 «Vor Gud ban er saa fast en Borg», denne 
 Luthers skjonne, kraftige Psalme stod paa det Sted, 
 Bogen aabnede sig, og dette gav dem Tr0st og 
 Mod ; efter at have sjunget den med hinanden, gik 
 de tilsengs, og bade Vorherre tage dem i sin 
 Varetsegt. 
 
 Nseste Morgen da de vaagnede, var Stuen 
 ganske m0rk; sidenefter gik de til D0ren for at 
 aabne den, men kunde ikke faae den op, og da 
 de kom op paa Loftet og endelig fik en Luge op, 
 saae de, at det allerede var h0jt op paa Dagen, 
 men at et tykt Snefog om Natten havde indfyget 
 hele Huset og derved skaanet dem for de Vold- 
 somheder, Fjenden havde viist i den nserliggende 
 Landsby ved at sksende og brsende, for ban drog 
 videre. 
 
 *) Da Svenskerne havde besat Fyen 1658--1659. 
 
108 
 
 Poetry. (Digte,) 
 
 Dan mark, Du Perle, der sv0mmer paa Vove! 
 Vel Dine Sletter med Agre og Skove 
 rsekke kun stakket fra Syd og til Nord; 
 men i vor Kjserlighed blomstrer et Rige 
 st0rre og bedre, end Ord kan udsige, 
 der, o vor Konge! Din Vselde er stor. 
 
 Christian Winther. 
 
 Modersmaalet. 
 
 Moders Navn er en himmelsk Lyd, 
 saa vide som B0lgen blaaner, 
 Moders R0st er den Spsedes Fryd, 
 og glseder, naar Issen graaner, 
 S0dt i Lyst og s0dt i N0d, 
 S0dt i Liv og s0dt i D0d, 
 S0dt i Eftermsele! 
 
 Moders R0st er den Vuggesang, 
 der huer os bedst af Alle, 
 Modersmaal bar en himmelsk Klang, 
 naar Bornene „Moder" lalle, 
 s0dt i Lyst o. a. v. 
 
 Modersmaal er det Kraftens Ord, 
 som lever i Folkemunde; 
 som det elskes i Syd og Nord, 
 saa sjunges der s0dt i Lunde, 
 S0dt i Lyst o. s. v. 
 
109 
 
 Modersmaal er det Rosenbaand, 
 som Store og Smaa omslynger; 
 i det lever kun Fsedres Aand, 
 og deri kun Hjertet gynger, 
 S0dt i Lyst o. s. v. 
 
 Modersmaal er vort Hjertesprog, 
 kun l0s er al fremuied Tale; 
 det alene i Mund og Bog 
 kan vsekke et Folk af Dvale, 
 S0dt i Lyst o. s. v. 
 
 N. F. S. Grundtvig. 
 
 Modersniaalet. 
 
 Vort Modersmaal er dejligt, det bar saa mild en 
 
 bvormed skal jeg ligne og prise det i Sang? 
 En bojbaaren Jomfru, en sedel Kongebrud, 
 og bun er saa ung og saa yndig seer bun ud. 
 
 Hun laegger os paa Lseben bvert godt og kraftigt Ord 
 til Elskovs sagte B0Dner, til Sejrens stolte Cbor; 
 er Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst, 
 bun sksenker os Tonen, som lette kan vort Bryst. 
 
 Og om i 0st og Vest vi bar svsermet og S0gt 
 de svundne Tiders Viisdom, de fjerne Landes Kl0gt, 
 bun lokker og bun drager, vi f0lge bendes Bud, 
 for bun er saa ung og saa yndig seer bun ud. 
 
 De Fremmede, de tsenkte at volde bende Sorg, 
 de b0d bende Trssldom i bendes egen Borg; 
 men just som de meente, bun var i Baand og Bast, 
 da lo bun saa bjertelig, at alle Lsenker brast. 
 
 Og alle de Skjalde bun sksenked' Ordets Magt, 
 de blev om bendes Ssede en stserk og trofast Vagt; 
 
110 
 
 hver Sang som Folket kjender oglytter til med Lyst, 
 den blev enRing iBrynjen, sonrdaekkerhendes Bryst. 
 
 Hver kraftig Skjemt, der lokker paa Lseben frem 
 
 et Smiil, 
 den blev i hendes Kogger en hvas og sikker Piil, 
 hvert Ord, der kom fra Hjertet og som til Hjertet 
 
 naaer, 
 det blev en Steen i Muren, der hegner hendes Gaard. 
 
 Og Aarene rulle og skiftes om paa Jord, 
 og vore Navne glemmes som Snee, der faldt ifjor, 
 og Slsegt efter SIsegt segner hen paa Nornens Bud ; 
 men hun er saa ung og saa yndig seer hun ud. 
 
 E. Lembcke. 
 
 Ell 8oiuiiierdag i Danmark. 
 
 S0en strammer ud sit Klsede, 
 Himlen farver Fladen blaa; 
 klare, lyse B0lger smaa 
 ganske bly paa Landet trsede; 
 Breddens Blomstersiv de vsede, 
 trsekke sig saa, uden Brag, 
 atter hen saa s0lversmukke 
 i det stille Hav, og vugge 
 med den klare Sommerdag. 
 
 Snekken hist paa Vandet fly der; 
 som en Svanes hvide Krop 
 puster stolte Sejl sig op, 
 langsomt Kj^len B0lgen bryder; 
 hid den sig mod Landet skyder 
 med det r0de Purpurflag; 
 let en Flok Zefirer folger, 
 Flaget hen i Luften b0lger, 
 paa den klare Sommerdag. 
 
 A. OehlenscJdceger. 
 
Ill 
 
 Danske IVationalsange. 
 
 I. 
 
 Kong Kristian stod ved hojen Mast 
 
 i R0g og Damp. 
 Hans Vairge hamrede saa fast, 
 at Gotbens Hjelm og Hjerne brast. 
 Da sank hvert fjendtlig Spejl og Mast 
 
 i R0g og Damp. 
 Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! 
 Hvo staaer for Danmarks Kristian 
 
 i Kamp? 
 
 Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag. 
 
 Nu er det Tid! 
 Han hejsede det r0de Flag, 
 og slog paa Fjenden Slag i Slag ; 
 Da skreg de hojt blandt Stormens Brag: 
 
 Nu er det Tid! 
 Fly, skreg de, hver som veed et Skjul! 
 Hvo kan bestaae mod Danmarks Juel 
 
 i Strid? 
 
 O Nordhav, Glimt af Vessel brjeid 
 
 Din m0rke Sky. 
 Da tyede Ksemper til Dit Sk^d, 
 thi med ham lynte Skrsek og D0d. 
 Fra Valen hortes Vraal, som br0d 
 
 Din tykke Sky. 
 Fra Danmark lyner Tordenskjold; 
 Hver give sig i Himlens Void 
 
 og flye! 
 
 Du; Danskes Vej til Ros og Magt, 
 
 sortladne Hav! 
 Modtag Din Ven, som uforsagt 
 t0r m0de Faren med Foragt 
 
112 
 
 saa stolt som Du mod Stormens Magt 
 
 sortladne Hav! 
 Og rask igjennem Larm og Spil, 
 og Kamp og Sejer f0r mig til 
 
 min Grav! 
 
 /. Ewald. 
 
 II. 
 
 Danmark, dejligst Vang og Vsenge, 
 
 lukt med B0lgen blaa! 
 
 Hvor de voxne danske Drenge 
 
 kan i Leding gaae 
 
 mod de Saxer, Slaver, Vender, 
 
 hvor man dem i Tog hensender; 
 
 een Ting mangier for den Have: 
 
 Ledet er af Lave. 
 
 Belt og Sund lod Gud indhegne, 
 Danskes Liv og Lyst; 
 B0lgen alle vide Vegne 
 vserner Klint og Kyst; 
 ingen Nabo, som vil vinde, 
 t0r paa Danmark gaae iblinde ; 
 fik vi Ledet hsengt ilave, 
 lukket var vor Have. 
 
 Dronning Thyra rejsteVolden, 
 
 Dannevirke kaldt, 
 
 som bar mangen Turning holden 
 
 for den slet forfaldt. 
 
 „Ledet", sagde Dronning Thyre, 
 
 „har vi hsengt; Gud Vaugen byre, 
 
 at den ingen Fremmed bryder, 
 
 eller Hofbud byder!" 
 
 Dannemark vi nu kan ligne 
 ved en frugtbar Vang, 
 begnet trindt omkring 5 Gud signe 
 det i N0d og Trang! 
 
113 
 
 Lad som Korn opvoxe Knsegte, 
 der kan frisk mod Fjenden fsegte, 
 og om Dannebod end tale, 
 naar bun er i Dvale. 
 
 L. Koch. 
 
 F^edrelandssange. 
 
 I. 
 
 Langt bojere Bjerge saa vide paa Jord 
 man bar, end bvor Bjerg kun er Bakke; 
 men gjerne med Slette og Gr0nboj i Nord 
 vi Dannemsend tage tiltakke ; 
 vi er ikke skabte til H^jbed og Blsest, 
 ved Jorden at blive, det tjener os bedst, 
 
 Langt skJ0nnere Egne vil gjerne vi troe, 
 
 kan Fremmede udenlands finde, 
 
 men Dansken bar bjemme, bvor B^gene groe 
 
 ved Strand med den fagre K.J8erminde, 
 
 og dejUgst vi finde ved Vugge og Grav, 
 
 den blomstrende Mark i det b0lgende Hav! 
 
 Langt storre Bedrifter, for ^re og Sold, 
 maaskee saae man Udlaending 0ve; 
 omsonst dog ej Dannemsend f0re i Skjold, 
 med Hjerterne, L0ve ved L0ve; 
 lad 0rne kun rives om Jorderigs Void, 
 vi bytte ej Banner, vi skifte ej Skjold! 
 
 Langt klogere Folk er der sagtens om Land, 
 
 end ber mellem Belte og Sunde; 
 
 til Huusbehov bar vi dog Vid og Forstand, 
 
 vi vil OS til Guder ej grunde. 
 
 Og brsender kun Hjertet for Sandbed og Ret, 
 
 skal Tiden nok vise, vi tsenke ej slet! 
 
 Langt bojere, sedlere, finere Sprog 
 skal findes paa Fremmedes Tunge; 
 
114 
 
 om Hojhed og Dejlighed Dannemsend dog 
 med Sandhed kan tale og sjunge; 
 og trseffer vort Modersmaal ej paa et Haar, 
 det smelter dog meer, end Fremmedes slaaer. 
 
 Langt mere af Malmen saa hvid og saa r^d, 
 
 fik Andre i Bjerg og i Bytte; 
 
 hos Dansken dog findes det daglige Br0d 
 
 ej mindre i Fattigmands Hytte. 
 
 Og da har i Rigdom vi drevet det vidt, 
 
 naar Faa har for Meget og Fgerre for Lidt. 
 
 Langt sedlere Konger med Landsfader Navn 
 
 maaskee kan engang man opdage ; 
 
 men ^Etten i Lejre og i Kjobenhavn, 
 
 dog sp0rger endnu om sin Mage; 
 
 thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan! 
 
 gid altid den blomstre i Fsedrenes Land! 
 
 Langt hojere Roes over herskende Drot 
 man h0rte fra Fremmedes Tunger; 
 men Sp0rgsmaal, om altid det meentes saa godt 
 som her, naar hver Dannemand sjunger: 
 Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid! 
 Hans Alder hojloves som Fredegods Tid. 
 
 N. F. S. Grundtvig. 
 
 11. 
 
 Vi har et Huus ved Alfarvej, 
 
 kun tarveligt og lille; 
 
 til vore Vilkaar dog vist ej 
 
 et storre passe vilde. 
 
 Det vore Fjedres Daad har seet, 
 
 der har vor Barndom grsedt og leet, 
 
 der er vor ^Manddoms Gjerning skeet, 
 
 der vil vi Ojet lukke. 
 
 Hvert Foraar hsenges Taget paa 
 de ranke B^gestammer, 
 
115 
 
 og Bolstre gr0nne, gnle, blaae 
 opredes i hvert Kammer; 
 i KJ8sldren klaprer Moilens Drev, 
 i Stuen Bonden, flink og gsev, 
 slaaer Kornets tunge, gyldne Vsev 
 til Fuglesang fra Lofte. 
 
 Paa trende Sider har det Fred 
 bag Havets blanke Gjerde, 
 men intet Lukke eller Led 
 det sksermer mod den fjerde. 
 Ja, Vseggen der er styrtet ind, 
 saa Regnens Drjp og Solens Skin, 
 saa fremmed Vr0vl og fremmed Vind 
 igjennem Huset trsenger. 
 
 Vor Nabo ejer selv en Gaard 
 
 med sexogtredve Bure, 
 
 men heist paa Eventyr ban gaaer 
 
 forinden vore Mure. 
 
 I Hjemmet staaer ban under Pidsk, 
 
 men her vil Fyren spille frisk, 
 
 og sidde 0verst ved vor Disk, 
 
 og pufFe OS i Krogen. 
 
 Vel bli'er vi aldrig Herremsend 
 
 i Verdens store Rige, 
 
 og vi vil gjerne gaae i Spsend 
 
 med Smaafolk, vore Lige; 
 
 men vi vil ikke drikke Dus 
 
 med Den, som spytter i vort Kruus, 
 
 og Herrer i vort eget Huus, 
 
 vi forst for Alt vil vsere. 
 
 Og derfor op, I Dannemsend, 
 
 vor s0ndre Vseg at b0de! 
 
 Med Skee i Haand og Svserd ved Lsend, 
 
 som Een skal Alle made, 
 
mm 
 
 116 
 
 og Ingen blive rsed og trset, 
 for vi bar faaet Hytten tset, 
 saa kan vi sove trygt og let 
 alt under Vaarens Puder. 
 
 a Ploug. 
 
 Hjemvee. 
 
 Underlige Aftenlufte! 
 Hvorhen vinke I min Hu? 
 Svale, milde Blomsterdufte, 
 sig, hvorhen I b0lge nu? 
 Gaae I over hviden Strand 
 til mit elskte F0deland? 
 Vil I der med Eders Bulger 
 tolke, hvad mit Hjerte d0iger? 
 
 Matte Sol bag Bjergets Stene, 
 luer0d Du synker ned, 
 og nu sidder jeg alene 
 i en duukel Ensorahed. 
 Hjemme var der intet Fjeld! — 
 Ak, saa er jeg ude vel, 
 skal i Nat jeg barnlig blunde 
 i mit Herthas gronne Lunde. 
 
 NorgesSon! jeg vel kan mindes, 
 Du bar sagt med smeltet Bryst, 
 at i Hjemmet ene findes 
 Rolighedens sande Lyst. 
 Schweizer! som paa Klippen boer, 
 Du bar talt de samme Ord. 
 Hellig Lsengsel drev med Vselde 
 Begge til de vante Fjelde. 
 
 Troe I da, kun Klippen ene 
 prseger sig i Hjertet ind? 
 Ak! fra disse n0gne Stene 
 vender sig mit m0rke Sind. 
 
117 
 
 Synger Granens, Fyrrens Lov! 
 Hvor er Danmarks B^geskov? 
 Gustne Flod, som her sig krummer, 
 dysser ej min Sjsel i Slummer. 
 
 Hjemrae rinde ingen Floder 
 i en sid og leret Grav. 
 Livets Kilde, Glsedens Moder 
 breder sig, det solvblaa Hav 
 slynger sig med venlig Arm 
 om sin Datters fulde Barm, 
 og ved Blomsten sig forlyster 
 paa SJ0limdas unge Bryster. 
 
 Stille, stille! Baaden gynger 
 hisset mellem Siv og Krat, 
 hojt en M0 ved Cithren synger 
 i den tavse Sommernat. 
 Rene Toner! milde Lyst! 
 Hvor I kvsege s0dt mit Bryst; 
 men hvad savner jeg og grseder, 
 mens hun dog saa venlig kvseder? 
 
 Det er ej den danske Tunge, 
 det er ej de vante Ord! 
 Ikke dem jeg h0rte sjunge, 
 hvor ved Hytten Trseet groer — 
 bedre, skjonnere maaskee, 
 Ak! men det er ikke de. 
 Bedre, troer jeg vist hun kvseder, 
 men tilgiver, at jeg grseder! 
 
 Tager ej min Sang for an det 
 end et utViviliigt Suk! 
 Lsengselsfuld heniler Vandet, 
 Aft'nen er saa blid og smuk. 
 Mangen saadan Aftenstund 
 n0d jeg i min kjsere Lund; 
 
118 
 
 Mindet vender nu tilbage: 
 det er Aarsag i min Klage. 
 
 Tidlig misted jeg min Moder, 
 ak, det gjorde mig saa vee ! 
 Danmark er min anden Moder, 
 skal jeg meer min Moder see? 
 Livet er kun svagt og kort, 
 Skjsebnen vinker Isenger bort — 
 Skal jeg med den sidste Varme 
 trykke mig i hendes Arme? 
 
 A. Oehlenschlceger. 
 
 Ved Frederik den Sjettes Baare. 
 
 O Fsedreland, hvad bar Du tabt, 
 
 Din gamle Konge sover! 
 
 Et rastl0st Liv til Arbejd skabt, 
 
 Henskylled Tidens Vover. 
 
 Et Hjerte brast, der banked 0mt 
 
 For Landet og for Folket, — 
 
 Et Hjerte brast, der mildt bar d^mt, 
 
 Og Dommen mildt fortolket! 
 
 Og skj0ndt den Fremtid, ban bar skabt, 
 
 Dig rige Frugter lover, — 
 
 O Fsedreland, bvad bar Du tabt! 
 
 Din gamle Konge sover. 
 
 H. P. HoUt. 
 
 Nordens Eenhed. 
 
 Lsenge var Nordens 
 berlige Stamme 
 spaltet i trende 
 sygnende Skud; 
 Kraften, som kunde 
 Verden behersket, 
 tyggede Sul fra 
 Fremmedes Bord. 
 
119 
 
 Atter det Skilte 
 b0jer sig sammen*, 
 engang i Tiden 
 vorder det Eet; 
 Da skal det frie, 
 msegtige Nor den 
 f0re til Sejer 
 Folkenes Sag. 
 
 C. Ploug. 
 
 Tanken og Ordet. 
 
 Frit flyver Tanken. Den dristige Tanke 
 taaler ej Lsenke og sendser ej Skranke. 
 Lidt dog den baader, naar ej den faaer Ord. 
 Tanken alene er Havet, der hviler 
 d0dt og ufrugtbart — men Skibet, der iler 
 kjgekt mod sit Maal, er det kraftige Ord. 
 
 Frit floj vor Tanke, men Ordet — ak Isenge 
 laa det, en Harpe med ur0rte Strsenge, 
 gravlagt og vented Opstandelsens Biiv; — 
 O, men det vaagned lig Stotten, der klinger, 
 vsekket af Solgudens straalende Finger; 
 Maisol! Din Straale gav Ordet f0rst Liv! 
 
 H. P. Hoist. 
 
 Knud den Store. 
 
 Kong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne, 
 €n Herre, drabelig og stserk som huld. 
 Den danske, brittiske og norske Krone, 
 var sammensmeltet i bans Krones Guld. 
 Hojt i bans hoje Sal klang Harpens Tone, 
 thi Skjaldens Barm var at' bans Idrset fuld. 
 I Kirken selv l0d Hymner til bans -^re, 
 tbi kraftig ban udbredte Jesu Lsere, 
 
 Men Knud sad tavs og tankefuld i Sind, 
 €J blussed Lseben som bans Purpurklsede, 
 
120 
 
 S0rgmodelig han st0tted Haand til Kind, 
 
 og ingen Deel bar tog i Hoffets Glsede. 
 
 De svundne Dages Idrset faldt ham ind, 
 
 da monne bitre Taarer Ojet vsede. 
 
 «Ak,» sukked' han, <«min Gud! kan Du forgsette, 
 
 min Synd, kan Du mit Regnebrset udslette? 
 
 Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt, 
 kJ8ek frem jeg gik, men nu jeg modl0s grseder. 
 For at forstaerke denne stolte Magt 
 forbandt jeg mig med Eadrik^ den Forrseder. 
 Den djserve Ulf i Kirken blev ombragt, 
 bans Blod uskyldigt Altertavlen vseder. 
 Ej blot med Svserdet, tidt med m0rke Rsenker 
 jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krsenker. 
 
 Men oftest dog med Manddom og med Svserd 
 
 min raske Ungdom blot sit Vserk begyndte ; 
 
 at vorde gamle Danmarks Krone vserd, 
 
 det var den Tanke dog, som frem mig skyndte. 
 
 Og derfor stormed' jeg i Herrefserd, 
 
 og derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte. 
 
 Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme; 
 
 Ak, hulde Jesus! kan Du alt forglemme?" 
 
 Som Kongen nu saaledes tr0stl0s sad, 
 med blege Kinder og med Graad i Ojet, 
 mens hen ad Bsenken i den lange Rad 
 Guldhornet gik, og Hvermand var fornojet; 
 da treen en Skjald for Kongen frem og kvad: 
 «Min Herre! hvor er Den som Du ophojei? 
 Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande, 
 ustrafifet Ingen t0r Dit Bud modstande.)» 
 
 Taalmodig, uden Harme h0rte Knud 
 paa denne daarlige, forvovne Tale. 
 Hvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud 
 af hver en Ridder i de blanke Sale. 
 
121 
 
 Da blev den gyldne Stol paa Kongens Bud 
 bragt ned fra Borgen gjennem gr0nne Dale 
 til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet 
 hojt skylled' sine B0lger op paa Landet. 
 
 Derpaa han lod med steenbesatte Baand 
 den tunge Glavind ved sit Bselte spsende, 
 med Krone paa, med Scepter i sin Haand, 
 man saae ham sine Fjed mod Havet vende. 
 Hvad Tanke nu besjselte Kongens Aand, 
 njsgjerrig Hofmand 0nskte gjerne kjende; 
 men Kongen tav og vandred' med sit F0lge, 
 i Purpurkaaben, mod den hvide B0lge. 
 
 Der Kongen sad og talte saa til Havet: 
 «Det Land jeg sidder paa, tilh0rer mig; 
 med Dig, o S0! min Magt er jo begavet, 
 thi 1yd Din Herre, Du ej nserme Dia! 
 Din B0lge krsever jeg saaledes avet, 
 at til min Fod den aid rig vover sig. 
 Thi jeg behersker Nordens stolte Lande, 
 ustraffet Ingen t0r mit Bud modstande,» 
 
 Men som ssedvanlig gik den stolte B0lge 
 
 sin vante Vej, den end bestandig tog, 
 
 af sin Natur den intet vilde d0lge, 
 
 det ene B0lgeslag det andet jog. 
 
 Med otte Niende kom brat i F0lge, 
 
 der stserk og svanger op paa Kongen slog. 
 
 Ej til bans F0dder kun den op sig traengte, 
 
 bans Scepter og bans Krone den besprsengte. 
 
 Da rejste Kongen sig, saae til hver Side, 
 br0d r0rt med Taarer hojt saaledes ud: 
 "Isandhed, hver en Kristen burde vide, 
 at Ingen msegtig er, foruden Gud! 
 Han grunded' Jorden, han lod Havet glide 
 med evigt R0re, ved sit stserke Bud. 
 
122 
 
 Han ene m?egter Jord og Hav at tvinge^ 
 mod Hans er al min Vselde saare ringe.» 
 
 Med disse Ord ban af sin Krone spsendte, 
 af Guld og jEdelstene tuug og svar; 
 derpaa ban sine Fjed fra Havet vendte, 
 og ydmyg Kronen hen i Kirken bar. 
 Der knselte ban og bver en Synd bekjendte, 
 mens Angertaaren trilled' bed og klar. 
 Paa den Korsfsestede med Martyrkviden 
 ban Kronen satte, bar den aldrig siden. 
 
 A. Oehlenschlceger. 
 
 Tycho Brahes Farvel. 
 
 Solen sank bag gr0nne Lund, 
 og den fulde, lyse Maane 
 mellem Sj0lunds Kyst og Skaane 
 straaled over 0resund. 
 Hvselved om Uranienborg 
 sig den lyse Stjernebue. 
 Tycbo stod i Maanens Lue, 
 monne Landet rundt beskue 
 tankefuld, med dsempet Sorg. 
 
 Og ban sagde: "Fsedreland! 
 sig mig dog, bvad var min Br0de, 
 da Din Son Du bort at st0de 
 fra Dit Hjerte nsenne kan? 
 Har Da glemt min Kjserligbed? 
 Det var mig, som monne baere 
 op til Skyerne Din ^re: 
 Hele Himlen kan jo vsere 
 Vidne til min Sonligbed. 
 
 Mit Cbald?ea ber jeg fandt! 
 Ak! I elskte danske Sletter 
 vise jo i lange Nsetter 
 Himmelen til bver en Kant. 
 
123 
 
 Derfor, elskte Fsedrejord, 
 fremfor alle Verdens Lande 
 har jeg elsket Dine Strande, 
 og paa dem b0r Templet stande 
 for det lyse Stjernechor. 
 
 Men Urania sin Ven 
 vil et andet Hjem berede, 
 hvorved hendes Kunst kan brede 
 sig til andre Lande hen. 
 Dunkelt jeg kun Vejen seer, 
 Stjernerne den maa betegne. 
 Ligemeget hvad for Egne! 
 Er ej Himlen allevegne? 
 Hvad beh0ver jeg saa meer? 
 
 J. L, Heiherg. 
 
 Kjierlighedsdalen. 
 
 Blandt gronklsedte Bakker der ligger en Dal, 
 saa lonlig og stille, saa luun og saa sval; 
 der kommer ej Viuter med Storm og med Slud, 
 thi Dalen er Vaarens den evige Brud. 
 
 Og evig den smiler i Foraarets Pragt, 
 udsmykket med Blomsternes spraglede Dragt, 
 den skifter ej Klsedning, skjondt altid som ny, 
 den hviler bag Fjeldenes sksermende Ly. 
 
 Og trindt er den hegnet af Skoven saa gron, 
 der prunker nyspi^ungen, ungdommelig skjon; 
 i Bladenes L0vli3eng, med Frihed og Ro 
 de vingede Sangere bygge og boe. 
 
 Og raslende pible fra l0vrige Fjeld 
 blandt s0de Violer de klareste Vaeld; 
 de glide saa sagte, de snoe sig saa tidt, 
 som om de end gjerne gad t0ve her lidt. 
 
124 
 
 Og inde i Dalen der ligger et Huus, 
 
 halvt skjult mellem L0v, mellem Bsekkenes Suus; 
 
 med Lundene for og med Lundene bag 
 
 det S0ger at d0lge sit straalagte Tag. 
 
 Men Solen, soin daler paa Himmelen blaa, 
 forraader bag L0vet de Vinduer sraaa; 
 og snehvide Vseg gjennem Rosernes Hsek 
 sig andengang viser i spejlklare Bsek. 
 
 Og hisset bag Bsekken blandt Roserne boe, 
 usete af Verden, de elskeode To; 
 paa Jorden de leve, men Himmelens Lyst 
 opfylder og hsever uskyldige Bryst. 
 
 Naar Solen fremstiger paa Bjergenes Tind, 
 den seer ved bans Barm hendes smilende Kind; 
 og naar den neddukker sin straalende Karm, 
 den finder ham i hendes favnende Arm. 
 
 Som tvende Dugdraaber, der tindrende staae 
 og smelte i Et paa det selvsamme Straa; 
 som Lilier to paa en eneste Green, 
 skjondt Tvillingeblomster, dog ere kun een. 
 
 De sendse ej Tiden, den kommer og gaaer; 
 de tselle ej Dage, de mserke ej Aar, 
 ej F0r eller Siden; de Elskendes Hu 
 kun fatter og f0ler det salige Nu. 
 
 «0 sig OS, Du Sanger, hvor ligger den Dal 
 saa lonlig og stille, saa luun og saa sval? 
 Hvor gr0nnes den Vaar uden falmende H0st? 
 Hvor fyider den Himmel de Elskendes Bryst ?» 
 
 Det er som en Drom fra min henfarne Vaar, 
 jeg saae den engang i mit sextende Aar; 
 
125 
 
 men Stormene bruste, og .Taagerne steg, 
 og Dalen tilsidst for mit Oje bortveg. 
 
 Men finder Du, Yngling, og finder Du, M0, 
 den Dal, hvor I 0nske at leve og doe; 
 da tsenker med 0nihed paa Skjalden, jer Ven, 
 som Dalen har fundet — og mistet igjen! 
 
 St. St. Blicher. 
 
 Farvel ! 
 
 Sig nsermer Tiden, da jeg maa vsek; jeg h0rer 
 
 Vinterens Stemrae; 
 thi ogsaajeger kun her paa Trsek og haver anden- 
 
 steds hjemme. 
 
 Jeg vidste Isenge, jeg skal herfra; det Hjertet ikke 
 
 betynger, 
 Og derfor lige glad nu og da paa Gjennemrejsen 
 
 jeg synger. 
 
 Jeg skulde sjunget lidt meer raaaskee — maaskee 
 
 vel ogsaa lidt bedre; 
 men m0rke Dage jeg maatte see, og Storme rev- 
 mine Fjedre. 
 
 Jeg vilde gjerne i Guds Natur med Frihed spsendt 
 
 mine Vinger, 
 
 men sidder fast i mit snevre Buur; det allevegne 
 
 mig tvinger. 
 
 Jeg vilde gjerne fra hojen Sky udsendt de gladere 
 
 Sange, 
 men blive maa jeg for Kost og Ly, en stakkels 
 
 gjseldbunden Fange. 
 
.W^-!» 
 
 126 
 
 Alligevel en Smule til Trj0st jeg tidt ud af Fsengslet 
 
 titter, 
 og sender stundom min Vemodsr0st med Lsengsel 
 
 gjennem mit Gitter. 
 
 Lyt og, oVandrer! til denneSang; lidt afDinVej 
 
 Du hidtrsede, 
 Gud veed, maaskee det er sidste Gang, Du h0rer 
 
 Livsfangen kvsede. 
 
 Mig bseres for som ret snart i Kvseld at Gitter- 
 
 vserket vil briste; 
 
 thi kvidre vil jeg et 0mt Farvel — maaskee det 
 
 bliver det sidste. 
 St. St. JBlicher. 
 
 Sex Sonetter. 
 
 (Af Adam Homo.) 
 I. 
 
 Tidt naar jeg her gaaer om i Havens Gange, 
 hvor hvert et Trse staaer smykt paa Sommerviis, 
 hvor hver en Morgen til Vorherres Priis, 
 sig hseve hojt de glade Fuglesange: 
 
 tidt Tanken da paa Dig mig ta'er tilfange; 
 det er mig som jeg gik i Paradiis; 
 Alting er saa komplet, at til Forliis 
 af Herligheden selv jeg bar en Slange. 
 
 Og Slangen er den Lyst, som vil mig friste 
 med L0ftet, at tilbunds jeg skal Dig kjende, 
 hvis op for mig Dit svundne Liv Du lukked — 
 
 Sig, skulde vel mit Paradiis jeg miste, 
 og skulde vel min Herlighed faae Ende, 
 hvis Frugt af dette Kundskabstrse jeg plukked? 
 
 11. 
 
 Her f0lger Bogeu som igaar Du sendte, 
 og som det andet Liv os vil forklare ; 
 
127 
 
 Forfatteren vil for et Gjensyn svare, 
 men evigt Samliv t0r vi ej forvente. 
 
 En bedre Tr0st dog Isengst mit Hjerte kjendte; 
 thi som i os vi Tankens Liv erfare, 
 hiin lette Fugls, hvis Vinger er saa snare, 
 hvis Stigen aldrig ender eller endte ; 
 
 Saa fast sig vort Gemyt bestandig hsenger, 
 thi Rod i andre Hjerter vil det fseste, 
 og som til Hvile det til Samliv trsenger. 
 
 Den, som i os nu to Naturer blandte, 
 Han skabte vist sin Himmel paa det bedste 
 for Mennesket — paa engang Fugl og Plante. 
 
 III. 
 
 Hvergang vort Fremtidsliv jeg tsenker paa, 
 omskinner Haabet mig, det morgenr0de; 
 i fselles Strseben seer jeg os at gl0de, 
 jeg seer os snart at h0ste, snart at saae. 
 
 Bestandig rigere vi fremad gaae, 
 bestandig Livet nyt i os vi f0de, 
 saa ile vi Fuldendelsen im0de, 
 til vi Lyksalighed i Hvilen naae. 
 
 O, er ej dette Haab dog meer end Drom? 
 Til Sejr og Fremgang j*eg Dig m0de skulde^ 
 thi hidtil var mit Liv en stille Strom. 
 
 Du tog mig op i Dig, Du stserke Flod! 
 forenede nu vore B0lger ruUe 
 med storre Kraft det store Hav imod. 
 
 IV. 
 
 Min Grund for kort at skrive vil Du h0re. 
 
 Jeg kunde svare Dig, at lange Breve 
 ' tidt Lysten til at lasse dem fordreve; 
 
 men her en anden Grund jeg vil anfore : 
 Saae Du Familier ud i Skoven kj0re? 
 
 De smaa Born, som vil ogsaa gjerne leve, 
 
128 
 
 men som i Husets D0r tilbage bleve^ 
 med B0n de s0ge Moderen at r0re: 
 
 O, lad OS op i Vognen blive baarne! 
 
 0, tag OS med! Mama til Svar da giver: 
 «! er endnu for smaa og for uvornei). 
 
 Saadan af Tankepuslinger jeg plages; 
 
 Enhver vil med, hvergang til Dig jeg skriver, 
 men de maae voxe — de maae f0rst opdrages. 
 
 V. 
 
 Du gav mig nok at tsenke paa forleden. 
 Du spurgte mig-, hvordan det vel mig gik, 
 naar pludselig Du andre Tanker fik, 
 og tog for mig en anden Brud isteden. 
 
 Naar af dit Hjerte bortsvandt Kjserligbeden 
 med alle Draaber af dens Lsedskedrik; 
 naar med tilbagevendte, tunge Blik, 
 jeg stod, ber0vet Adam, for mJt Eden? 
 
 Ak, hvis saa dybt mit Hoved her blev bojet, 
 hvis som en Piil, der farer frem med Hvinen, 
 saa skarp en Smerte traf mit Bryst engang, 
 
 Da vilde det mig gaae som Violinen, 
 der, S0nderslagen, atter saramenfojet, 
 en bedre Tone gie'r, men svag're Klang. 
 
 VL 
 
 Hvad end Du angrer — i hvor stor en Gjseld 
 til Gud og Mennesker, Du end maa vsere, 
 0, lad ej denne Gjseld Din Sjsel besvsere 
 og staae som Skrsekkebilled for dit Held! 
 
 Din Ejendom er ingen Bagatel, 
 
 Du bar en storre Skat end Du kan bsere, 
 Du bar endnu en Debitor, Du Kjsere! 
 en fattig Sjsel, mod hvem Du gjorde Vel. 
 
 Hvad Skat af Fryd og Lykke her i Livet 
 bar ikke gratis Du mit Hjerte givet! 
 Hvad Rigdom deelte ej din Aand med mig! 
 
 1 
 
129 
 
 Hvis derfor engang Regnskab skal opgj0res, 
 lad frem med Dig din Skyldner da kun fores 5 
 med hvad Du gav, hun klare vil for Dig. 
 
 Fr. Paludan-Muller. 
 
 Da jeg var lille. 
 
 Der var en Tid, da jeg var meget lille, 
 min hele Krop var knap en Alen lang; 
 s0dt, naar jeg denne tsenker, Taarer trille, 
 og derfor tsenker jeg den mangen Gang. 
 
 Jeg sp0gte i min 0mme Moders Arme 
 og sad tiihest paa Bedstefaders Knse, 
 og kjendte Mismod, Uro, Grublen, Harme 
 saalidt som Penge, Grsesk og Galathe. 
 
 Da syntes mig, vor Jord var meget mindre, 
 men og tillige meget mindre slem; 
 da saae jeg Stjernerne som Prikker tindre, 
 og 0nskte Vinger for at fange dem. 
 
 Da saae jeg Maanen ned bag 0en glide, 
 
 og tsenkte: gid jeg var paa 0en der, 
 
 saa kmide jeg dog rigtig faae at vide 
 
 hvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor kj0n den er! 
 
 Da saae jeg undrende Guds Sol at dale 
 mod Vesten ned i Havets gyldne Skj0d, 
 og dog om Morgnen tidlig atter male, 
 den hele Hiramelegn i 0sten r0d. 
 
 Og tsenkte paa den naadige Gud Fader, 
 som skabte mig og denne smukke Sol 
 og alle disse Himlens Perlerader, 
 som krandse Himmelbuen Pol til Pol. 
 
 Med barnlig Andagt bad min unge Lsebe 
 den Bon, min fromme Moder Iserte mig: 
 
 9 
 
130 
 
 0, gode Gud, o lad mig altid strsebe 
 at blive viis og god og lyde Dig! 
 
 Saa bad jeg for min Fader og min Moder, 
 og for min S0ster og den hele By, 
 og for ukjendte Konge og den Stodder, 
 der gik mig krum og sukkende forbi. 
 
 De svandt, de svandt, de blide Barndoms Dage, 
 min Rolighed, min Fryd med dem svandt ben ; 
 jeg kun Erindringen bar nu tilbage: 
 Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den. 
 
 I. E. Baggesen. 
 
 Englenes 8ang. 
 
 Enhver, der er vorden af Verden forladt, 
 bringe vi Tr0st i den ensomme Nat. 
 Enhver, der Dagen over maa lide, 
 t0r vi husvale ved Midnatstide. 
 Den Stund da Frelseren f0dtes paa Jord, 
 f0dtes en Tr0st for den bitreste Smerte. 
 En Tr0st for Den, der haaber og troer, 
 en Gjenlyd af de Saliges Chor 
 stiger da ned i Menneskets Hjerte. 
 
 H. Hertz. 
 
 Aleiie. 
 
 Du brune Hjort ved Trseets Rod, 
 
 Du Skovens raske Springer! 
 
 Hvor fik Du saadant lystigt Mod, 
 
 saa klart et Blik, saa let en Fod, 
 
 som om Du havde Vinger? 
 
 Da knejste Hjorten, stolt i Sind, 
 
 med sine Takkers Grene. 
 
 «Det kommer af, jeg bar en Hind, 
 
 men Du maa gaae din dunkle Vej alene. 
 
131 
 
 Du lille Fugl i Busken hist, 
 
 Du glade E'oraarssanger! 
 
 Hvi hopper Du saa fro paa Kvist, 
 
 mens jeg mit muiitre Sind har mist' 
 
 og aldrig mere f anger? 
 
 Fra Busken titled Fuglen ud 
 
 og sang bag Blad. og Grene: 
 
 «Det kommer af, jeg har en Brud, 
 
 men Du maa gaae din dunkle Vej alene.» 
 
 I B0lger, som mod Stranden slaae 
 
 og lege med hverandre! 
 
 Hvorfor er I saa lyseblaae, 
 
 mens i mit Hjertes dybe Vraa 
 
 kun m0rke Tanker vandre? 
 
 Da slog en B0lge frisk og glad 
 
 sit Skum mod Breddens Stene: 
 
 «Det kommer af, vi f0lges ad, 
 
 men Du maa gaae din dunkle Vej alene.» 
 
 Du Stjerne, som din Straale hvid 
 
 nedsender fra det Hoje! 
 
 Hvi er din Glands ved Midnatstid 
 
 saa bsevende, vemodig, blid, 
 
 som Taaren i et Oje? 
 
 Da l0d det sagte for min Hu 
 
 fra Luft, i Toner rene: 
 
 «Det kommer af, at jeg som Du 
 
 maa altid gaae min dunkle Vej alene.» 
 
 C. Molbech. 
 
 Jeg troer paa Dig. 
 
 Jeg troer paa Dig i Livets lyse Morgan, 
 naar alle Skyer har et Rosenskser, 
 naar ej dit Hjerte tynges meer af Sorgen, 
 end Natteduggen tynger Skovens Trseer, 
 og naar din Sjael er Havets stille Flade, 
 hvori den spejler sig den unge Dag, 
 
 9* 
 
132 
 
 og alle dine Tanker stige glade 
 
 mod Himlen med de glade Lserkers Slag. 
 
 Jeg troer paa Dig, naar Middagssolen brsender, 
 og Livets Luft er tung og lummerhed, 
 naar Kampens Alvor alle Sener spsender, 
 men Hjertet Isenges efter Ro og Fred, 
 naar Tordenen ruller og naar Lynet knitrer 
 og Sjselen smaegter efter Taarers Bad, 
 naar Lidenskabens Magt i Nerven sitrer 
 og drager sammen eller skiller ad. 
 
 Jeg troer paa Dig, af Lykkens Vinge baaret 
 
 Og vugget af den lune Sommervind, 
 
 naar ingen Steen endnu din Fod bar skaaret 
 
 og intet Savn torbitret bar dit Sind; 
 
 naar hvad Du 0nsker, af sig selv opfyldes, 
 
 naar bvad Du frjgter, flygter for dit Fjed, 
 
 naar bvad Du seer, af Haabets Sol forgyldes, 
 
 og gode Engle vaage for din Fred. 
 
 Jeg troer paa Dig, naar Modgangstimen kommer, 
 og Sorgens Taare lejres om dit Blik, 
 naar Verdens kolde Blsest i 0ret trommer, 
 og Hjertet vaander ved dens Naalestik; 
 naar Haabet svinder og naar Tr0sten fattes, 
 naar smuldret styrter ned din TiUids Hvsslv', 
 naar Modet synker og naar Kraften mattes, 
 og det er svairt at bolde paa sig selv. 
 
 Jeg troer paa Dig, naar Afskedsklokken kalder, 
 
 og paa din Kind D^dslilien springer ud, 
 
 naar kold og stiv din skjonne St0vdragt falder, 
 
 og Sjselen iler bjem igjen til Gud. 
 
 Jeg troer, da vil Du bede ved bans Tbrone 
 
 for alle dem, Du elskede paa Jord; 
 
 jeg troer, da vil en ny og liflig Tone 
 
 hensmelte i det store Englecbor. 
 
 0. Floug. 
 
133 
 
 Polsk Sang. 
 
 Hvorfor svulmer Weichselfloden som et Heltebryst, 
 der i D0den knuses mod en vild, barbarisk Kyst? 
 Hvorfor klinger B0lgens Klage fra den sorte Grund 
 som en saaret Gangers sidste Suk i D0densStund? 
 
 Weichselfloden snoer sig langsomt under Krakaus 
 
 Muur, 
 stserke Skarer drog at bryde 0rnens Fangebuur, 
 Svserd og Lee paa Sletten blinked mellem R0g og 
 
 Damp, 
 ingen Stridsmand kom tilbage fra den vilde Kamp. 
 
 Derfor h0re vi bestandig Suk fra Flodens Sk0d, 
 derfor risler den vemodig som en Dr0m om D0d, 
 derfor s0rge Mark og Enge med den hvide Piil, 
 derfor tabte Polens Kvinder deres muntre Smiil. 
 
 Og ved Pigens Vugge stande de med Graad paa 
 
 Kind, 
 under Suk og Vemodssange slumrer Glutten ind; 
 men ved Drengens Vugge tsenke de paa Kampens 
 
 0rn — 
 under Sang om svunden Storhed slumre Polens 
 
 B0rn. 
 C. Hauch. 
 
 Menneskets Engle. 
 
 To Engle smaa 
 
 OS f0lge hvor vi gaae, 
 usynlig de paa vore Skuldre hvile. 
 
 Ved h0jre Kind 
 
 den Ene titter ind 
 i Sjsel og Oje, naar vi kjserligt smile. 
 
 Hver serlig Id, 
 ban skriver op med Flid, 
 hver Tanke god og from ban tro bevarer. 
 
134 
 
 Hvert Palmeblad 
 han strax forsegler glad, 
 med det ved Midnat han til Allah farer. 
 
 Med strsenge Flid 
 
 paa hver userlig Id^ 
 og paa hver ufrom Tanke seer den Anden. 
 
 Ved venstre Kind 
 
 han seer i 0jet ind, 
 og Iseser Br0dens dunkle Skrift paa Panden. 
 
 Hvad Ondt han saae, 
 
 han strax opskrive maa; 
 dog t0ver han en Stund med Seglets Gjemme. 
 
 Raab til din Gud 
 
 og Englen sletter iid, 
 hvad angerfuld Du bad din Gud forglemme. 
 
 Men vender Du 
 
 f0r Midnat ej din Hu, 
 og Anger staar en ej dit Oje vseder, — 
 
 Dit Syndebrev 
 
 forsegler han, der skrev; 
 men — Englen paa din h0jre Skulder grseder! 
 
 B. S. Ingemann. 
 
 Den hellige Veronika. 
 
 Til hine tunge, bitre Smertens Dage, 
 da Frelseren forfulgtes her paa Jord, 
 jeg forer Eder for en Stund tilbage — 
 o, gid Hans Aand maa hvile paa mit Ord! 
 O, naar jeg tsenker paa den Haan og Plage, 
 Han udstod, f0r Han til sin Fader foer, 
 da vil min Tunge sig til Ganen klsebe, 
 og Ordet standser l37dl0st paa min Lsebe. 
 
 Han rives bort; — i Stov og Stoj og Bulder 
 betrseder Han den sidste Smertensvej. 
 
135 
 
 De Isegge Korset paa Hans hellige Skulder, 
 og under Byrden tavs Han vaander sig. 
 Ned ad hans Kind i store Draaber ruller 
 en blodig Sved, dog Folket ynkes ej. 
 Paa Issen brsende Solens stserke Luer, 
 og i det Fjerne Golgatha man skuer. 
 
 Han standser; overvssldet af den svare 
 Tyngde, Han synker ned i maall0s Vee. 
 Da trseder af den tsette Folkeskare 
 en Kvinde frem, heel serbar, from at see, 
 og ydmyg, uden Frygt for Had og Fare, 
 en Svededug Ham rsekker, hvid som Snee. 
 Med Dugen han de hede Kinder svalte 
 og gav den saa til hende, mens han talte: 
 
 «Naar Du sukker, 
 og dit Hjerte lukker 
 sig for Glseden, 
 som er til herneden, 
 skal Du tr0stes 
 og din Sjssl forlystes 
 ved det Lin, min Smerte nu bedugger. 
 
 «Jeg har villet, 
 da dog Een formildet 
 har min Smerte 
 med et kjserligt Hjerte, 
 at Du, Rene! 
 og for Din Skyld ene, 
 fjerne Sl^gter arve skal mit Billed. 
 
 «Det skal minde 
 
 om, at kun en Kvinde 
 
 f^rste, sidste 
 
 Kjserlighed mig viste: 
 
136 
 
 naar Du farer 
 heden, kristne Skarer 
 skulle dyrke Dig som Helgeninde. 
 
 "Naar jeg tages 
 bort fra disse Dages 
 Daad^ og fjerner 
 mig bag Himlens Stjerner, 
 skal det smile 
 ned med Tr0st og Hvile, 
 hvor der lides N0d og hvor der klages. 
 
 «Det skal minde 
 Tiderne, som svinde, 
 naar de glemme 
 Ordet og min Stemme, 
 med mit milde 
 Oje om den Kilde, 
 hvor alene Frelsen er at finde!" 
 
 Han hseved atter blidelig sit Hoved 
 
 med Tornekronen, gik sin stille Gang; 
 
 men Kvinden laa paa Knse, og hojt bun loved 
 
 den Herre med sit Hjertes fulde Klang. 
 
 Og Ingen at fornserme hende voved, 
 
 en hellig Frygt det ganske Folk betvang. — 
 
 Da fjerne Fjelde skjalv i Aftenr0den, 
 
 led Frelseren paa Korset Marterdoden. 
 
 Men Veronika folded ud sit Klsede — 
 
 Begejstrings Purpur farver hendes Kind; 
 
 thi se det Under, som er skeet! en Glsede 
 
 Kg Englenes nedsteg i hendes Sind. 
 
 I denne Dug, som end bans Taarer vsede^ 
 
 er Herrens eget Billed trykket ind. 
 
 Det er Ham selv, livagtig som ban vandred 
 
 paa Jorden, skjon og ung og uforandret. 
 
 \ 
 
137 
 
 Det er Hans Trssk, de naaderige, milde, 
 
 det straaleiide, det evig klare Blik; 
 
 de gyldne Haar, der sig om Panden skille, 
 
 som Guddomsglorien i F0dslen fik. 
 
 Det er Hans Mund, fra hvilken Ordets Kilde 
 
 lig Svserd og Honning over Jorden gik, — 
 
 det er Hans Aand, som over Menigheden 
 
 nedsender Tr0sten, Haabet, Himmelfreden. 
 
 P. L. Holler. 
 
 Morgensang. 
 
 Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa, 
 de muntre Fugle kalde paa hverandre; 
 nu alle Jordens B0rn deres 0jne opslaae, 
 og Sneglen med Huus paa Ryg vil vandre. 
 
 Den kjsere Gud og Skaber den mindste Orm er nser^ 
 Han f0der Fugl og Markens Lilie klseder; 
 dog Menneskenes,.Born har Han allermest kjser, 
 Gud aander paa Ojet, naar det grssder. 
 
 Guds S0n var selv et Barn og paa Krjbbestraa 
 
 ban laa, 
 Hans Vugge stod paa Jord foruden Gsenge ; 
 men Himmeriges Fryd har ban lovet de Smaa 
 og Blomster fra Paradisets Enge. 
 
 Guds S0n bar os saa kJ2er, ban er B0rnevennen 
 
 stor, 
 Han bserer Barnet op til Gud paa Armen; 
 Han Storm og Hav betvang, da Han vandred paa 
 
 Jord, 
 men B0rnene leged Ham ved Barmen. 
 
 O Du, som OS velsigned og tog i Favn de Smaa^ 
 en Morgen see vi Dig i Paradiset! 
 Du Iserte os, til Gud vore Ojne opslaae, 
 evindelig vsere Du lovpriset. 
 
 B. S. Ingemann. 
 
138 
 
 Afteiisang. 
 
 I fjerne Kirketaarne hist 
 
 mi Aftenklokkerne ringe. 
 
 Snart sover liden Fugl paa Kvist 
 
 med Hovedet under Vinge. 
 
 Nu samles Frsender kj0nt igjen 
 
 som Fugleunger paa Grene; 
 
 men Den, som bar slet ingen Ven, 
 
 han sidder ved Kvseld alene. 
 
 Snart ruUer ud den stille Nat 
 sit Skjggeflor over Himlen, 
 og Den, som sidder mest forladt 
 seer op imod Stjernevrimlen; 
 og gjennera Himmelsl0ret ud, 
 der skinner Ojne fuldklare; 
 mild seer den kjsere, store Gud 
 herned med sin Stjerneskare. 
 
 Han seer til sine Born da vist, 
 Han seer til Hoje og Ringe, 
 selv til den lille Fugl paa Kvist 
 med Hovedet under Vinge. 
 Til dem, som sove, seer han hen, 
 han vugger Fuglenes Grene; 
 og DeD, som har slet ingen Ven 
 Han lader ej sidde ene. 
 
 Det Barn, der synes mest forladt, 
 Gud Fader selv vil bevare; 
 Han sender i den stille Nat 
 til Jorden sin Engleskare. 
 De sprede,,deres Vinger ud 
 naar alle Ojne sig lukke. 
 Selv vaager hele Verdens Gud 
 Ved Skabningens store Vugge. 
 
 B. S. Ingemann. 
 
139 
 
 Den 7de Marts 1863. 
 
 Du Bretlands Brud! Velkommen hid fra «dejligst 
 
 Vang og Vsenge)), 
 Velkommen og velsignet vaer! O, gid Du Isenge, 
 
 laenge 
 Maa nyde Livets bedste Fryd, hvor Du til Brud 
 
 blev kaaret, 
 Hojtelsket, from som i det Land, hvor Du blev 
 
 f0dt og baaret. 
 
 Righoldig er den Gave Du til Englands Throne 
 
 bringer : 
 «Din Sjsel er mild, Dit Hjerte rigt, Din Barnetro 
 
 bar Vinger». 
 Saa er Din Lov fra Hjemmets Borg, hvor de Dig 
 
 kjende noje, 
 Og hvad i Hjertedybet boer, det tolker Smiil og 
 
 Oje. 
 
 Du kommer fra et dejligt Hjem, har der seet rige 
 
 Skatte, 
 Thi trofast, Fader, Moder jo Huuslivets Lykke 
 
 fatte ; 
 Der har Du Isert at elske varmt, at haabe, troe 
 
 og bede ; 
 H0jbaarne Fyrste om den Skat usvigelig vil 
 
 frede! 
 
 Du vist vil Isenges, Isenges dybt — men Savn vil 
 
 Du ej kjende, 
 Thi Savn kan ikke fseste Bo, hvor tvende Hjerter 
 
 brsende 
 Af Ungdoms rene Kjserlighed, kun Stort og ^delt 
 
 hylde, 
 Det haever Sjselene til Ham, Alkjserlighedens 
 
 Fylde. 
 
140 
 
 Dit F0deland er stolt af Dig, og stolt af Dig med 
 
 Rette, 
 Thi Du forstaaer Dit hoje Kald, veed Priis derpaa 
 
 at ssette; 
 Men og Du veed, at hojest Rang, det er ej Eng- 
 
 lands Throne, 
 Langt storre Herlighed der er: at vinde Livsens 
 
 Krone. 
 
 Sin Yndlingsblomst Danfolket giver Brittefyrsten 
 
 gjerne, 
 Der fra Victorias fromme Hjem liar samme Lede- 
 
 stjerne, 
 Og det for Bruden ssetter hojest blandt alle Eng- 
 
 lands Goder, 
 At Landets sedle Dronning nu vil vorde hende 
 
 «Moder»>. 
 Maria Bojesen. 
 
 Sorgen. 
 
 Om den D0deliges Vugge, 
 medens Natten alt er nser, 
 svsermer rundt med stille Sukke 
 Sorgernes den ni0rke Hser; 
 lette Taarer Ojet dugge, 
 for det f0rste Smiil at drsebe, 
 Skriget ligger paa hans Lsebe 
 med det f0rste Morgenskser. 
 
 Og naar Barnets Tid er runden 
 og naar Ungdom er forbi, 
 og naar ^rens Krands er vunden, 
 fundet Elskovs Trylleri. — 
 
141 
 
 Ak, naar Alting er forsvunden, 
 hvad der Livet kunde smykke ; 
 gjemmer selv den d0de Lykke, 
 l)0dens Sorger indeni. 
 
 Fr, Paludan- Mailer. 
 
 D0ds5jeblikket. 
 
 Hvad er det dog, som lyser? Det lutres for mm 
 
 Sands! 
 Jeg f0ler 0jet briste i, denne Straaleglands. 
 Mit Hoved mat sig b0jer for Kraften i min Aand, 
 og mildt om Hjertet l0sne sig alle snevre Baand. 
 I D0den faae vi Vinger, det troe vi jo som Smaa! 
 Ja, Aanden den faaer Vinger, somTankens overgaae! 
 
 1 Stjern ernes System er, i Midden paa vor Jord 
 Jeg seer en Guddomsfylde, hvortil jeg ej har Ordj 
 en Evighed jeg skuer i Alt, selv i mit Bryst, 
 og alle Taager synke bag Jordens kjendte Kyst. 
 I mine Br0dres Hjerter f0rst nu jeg Iseser ret, 
 vel er vi Alle svage, men Ingen ganske slet. 
 
 O, kunde vi herneden saa klart i Andre see, 
 som i vort eget Indre, vi gjorde dem ej Vee. 
 I Hver jeg mig gjenkjender, i Store som i Smaa, 
 0, skal vi da i D0den hinanden f0rst forstaae? 
 Jeg er saa let, saa salig, saa lutret i min Tro, 
 jeg f0ler Kamp og Straiben og dog en himmelsk Ro. 
 
 H, C. Andersen. 
 
 Daden. 
 
 Lykkens Son med oprejst Pande 
 vandrer i de gyldne Sale-, 
 Virakskyer rundtom blande 
 deres Duft med Folkets Tale. 
 Naar ban harmfuld rynker Brynet 
 
142 
 
 hie^res Svaerd og Landse klinge, 
 naar ban vinker, f'rem som Lynet 
 fare de mod Pandsrets Ringe, 
 Maar ban smiler, Kampeii tier, 
 Glsedens muntre Melodier 
 flyve gjennem Harpens Strsenge, 
 gaae som Solglands over Enge, 
 slynge sig som Blomsterkrandse 
 om bans Slot, bvor Piger dandse. 
 O, men just naar Glaedens Tone 
 jubler bojest ved bans Tbrone, 
 der en Lyd, en sagte, svsever 
 gjennem Salen, og ban bsever, 
 ban, den Msegtige, derved; 
 tbi den bvisker: «snart skal dette 
 uroful'de, trsette 
 Hjerte finde Fred.») 
 
 Sorgens Barn gaaer tavs, med bojet 
 Hoved, gjennem Livet..ene ; 
 tankefuld ban vender Ojet, 
 tungt af Graad, mod Vejens Stene. 
 Folket for bans Ansigt flyer, 
 skrsekket af de m0rke Miner, 
 Glsedens Sol bag dunkle Skyer 
 skjuler sig, naar frem ban triner. 
 Fra de klart oplyste Sale 
 lyder Sang og munter Tale; 
 men for Sorgens dybe Sukke 
 sig de gyldne D0re lukke, 
 og dens Barn maa ene gange 
 gjennem Nietterne de lange. 
 O, men frem af Market bryder 
 da et Dsemningsskffir: der lyder 
 klare, milde Fuglesange, 
 og de svseve til den bange 
 
143 
 
 Sjsel som Harpetoner ned, 
 hviske sagte: «snart skal dette 
 Isengselsfulde^ trsette 
 Hjerte finde Fred.a 
 
 Chr. Molbeck. 
 
 Lser mig! 
 
 Lser migj o Skov, at visne glad, 
 
 som seent i Host dit gule Blad, 
 
 et bedre Foraar kommer; 
 
 der gr0nt mit Tr?s skal herligt staae, 
 
 og sine dybe Rodder slaae 
 
 i Evighedens Sommer! 
 
 Lser mig, o lille Trsekfugl, Du, 
 at svinge mig med frejdig Hu 
 til ubekjendte Strande ! 
 Naar Alt er Vinter her og lis, 
 da skal et evigt Paradiis 
 mig hisset aabent stande. 
 
 Lser mig, Du lette Sommerfugl, 
 at sonderbryde tunge Skjul, 
 som nu mill Frihed tvinger! 
 En Orm jeg kryber end paa Jord, 
 snart flyve hojt med lette Flor, 
 de gyldne Pnrpurvinger. 
 
 Du som fra Skyen smiler hist, 
 min Herre, Frelser, Jesu Krist, 
 lser mig at tvinge Sorgen. 
 Sving for mig Haabets gronne Flag, 
 Langfredag var en bitter Dag, 
 men skj0n var Paaskemorgen. 
 
 A. Oehlenschlcege 
 
144 
 
 Ved en Hlle Piges Baare. 
 
 Vi vil saa gjerne, ja vi skal og maae 
 Os knytte fast til disse kjsere Smaae, 
 og mens de leve, vi med David bede, 
 at ved vor Haand de vevre hoppe maae, 
 til de bli'er store og til vi bli'er smaae, 
 saa de os kan til Sovekamret lede. 
 Men naar saa Hjertet holder op at slaae, 
 da vi med David ogsaa froe opstaae, 
 ej deres Ro de Salige misunde, 
 ej grsede dem tilbage, om vi kunde. 
 O, det er herligt, naar hos Gud vi har 
 en Ven saa kjser at Isenges stadig efter; 
 o Hjertesaar, livsaligt er Dit Ar, 
 og underfulde ere Dine Krsefter. 
 
 N. F. S. Grundtvig. 
 
 Tresteiis Bud. 
 
 Du bange Sjsel, h0r Tr0stens Bud 
 
 hvor underfuldt det lyder: 
 
 Gak hen og kast din Sorg paa Gud, 
 
 naar Verden Dig forskyder! 
 
 Forstaaer Du dette Budskab ej 
 
 og famler om iblinde; 
 
 lad Troen f0re Dig paa Vej, 
 
 0, Gud er let at finde! 
 
 Gak frem med Bon for Himlens Port, 
 
 bank paa med Hjertesukket, 
 
 om Skyen end er nok saa sort, 
 
 er Himlen dog ej lukket; 
 
 om Storm og Lyn br0d frem med Magt 
 
 og vilde Vej en spserre, 
 
 Dig sksermer dog Guds Englevagt, 
 
 Han er en venlig Herre. 
 
145 
 
 Forstaaer Du ej, Du bange Sind, 
 
 hvorledes Du skal tale, 
 
 naar Trosteren bar f0rt Dig ind 
 
 i boje Himmelsale ? 
 
 En ydmyg Hu vil Herreu see, 
 
 Han Troens Ord vil b0re, 
 
 det fromme Suk: Din Villie skee! 
 
 er lifligt for Hans 0re. 
 
 Bring dette med til Naadens Borg, 
 
 bvad Sraerte Du maa lide, 
 
 saa tager Han din Hjertesorg 
 
 og Isegger den tilside; 
 
 saa skikker Han Dig trostet ned, 
 
 saa tier al din Klage. 
 
 Hans Himmelbud, Taalmodigbed, 
 
 gj0r F^lgeskab tilbage. 
 
 C. Boye. 
 
 10 
 
146 
 
 Historical Biographies. 
 
 (Historiske L evnetsbeskrivelser. ) 
 
 Thyra Danebod. 
 
 „Dronning Thyra rejste VoldeD, 
 
 Dannevirke kaldt. 
 
 som har raangen T0rning holden, 
 
 f0r den slet forfaldt. 
 
 „Leddet/' sagde Dronning Thyre, 
 
 „har vi hsengt; Gud Vangen hyre, 
 
 at den ingen Fremmed bryder, 
 
 eller Hofbud byder." 
 
 Ja, „Leddet var kommen af Lave", det Led, 
 der skulde vserne „Danmark, dejligst Vang og 
 Vsenge" imod fremmed Overgreb; det mserkede 
 Dronning Thyra, og hun mserkede tiUige, at der 
 behovedes en stairkere Slaa, end den lave Void, 
 Kong Godefred havde opf0rt som Lukke for Riget 
 imod Karl den Store, til at holde de Godtfolk Syd 
 paa ude, og derfor overtog hun sig det hsederlige 
 Arbejde at faae en storre og stjerkere Muur bragt 
 istand, hvorved den gamle Void benyttedes som 
 Udenvserk. 
 
 Dannevirke er siden bleven forstssrket af Valde- 
 mar den Store og flere af de efterf^lgende Konger, 
 og i Efteraaret 1850 ndbedredes atter den gamle 
 Grsendsevold, hvis Betydning Slaget ved Slesvig, 
 (Paaskemorgen 1848) havde viist. Vserket blev 
 da forsynet med Udenvserker og Brystvsern. 
 
 Ganske snild var den Maade, paa hvilken Dron- 
 ning Thyra skaffede sig EVist og Penge til at 
 
147 
 
 bjgge Volden op, og den er vel vserd at fortselle 
 tilligemed en kort Skildring af hendes Liv. 
 
 Da Kong Gorm, med Tilnavn den Gamle, 
 Knud den Stores Oldefader, bejlede til Thyra, 
 — en Datterdatter af Harald Klak, dem f0rste 
 Hersker i Norden, der blev kristnet — var han 
 langt ud over Ungdomsaarene, hun derimod kun 
 17 Aar gammel; dertil var hun almindelig kjendt 
 for sin Dejlighed, Kl0gt, Fromhed og Ynde. Hun 
 blev en sand Velsignelse for Danmark, og erhver- 
 vede sig det skjonne Tilnavn afDannebod: de 
 Danskes Tr0st; thi da den gamle Hedninge- 
 drot, der var grum og haard, var en sand Kristen- 
 fjende, lod han mange Mennesker slaae ihjel 
 til ^re for sine Afguder; kun Thyra forstod at 
 mildne bans Sind, og frelste derved mange Ulykke- 
 liges Liv. Ogsaa afvendte hun ved sin kloge Ind- 
 sigtsfuldhed Dyrtid i Landet, thi dersom hun ikke 
 havde ladet bygge Kornhuse, vilde det have seet 
 S0rgeligt ud. 
 
 Efterat Kong Gorm havde faaet Danmarks 
 spredte Landsdele samlet, vaagede han ikke til- 
 b0rlig over dem, og derfor var det jo ikke saa 
 underligt, at Landet kom til at svare Skat til Tydsk- 
 land, der var en msegtigere Stat. Men saa fandt 
 den tydske Kejser ogsaa paa, at han vilde have 
 Dronning Thyra til Kone, og sendte nogle for- 
 nemme Msend ind i Landet med rige Gaver, som 
 de skulde bringe hende, og tillige den Hilsen fra 
 ham i L0ndom, „at hun var altfor smuk og klog 
 til at vsere en gammel, dorsk Konges Hustru, og 
 at det s0mmede sig bedre for hende at sidde paa 
 en Kejserthrone, end at vsere Skattedronning i et 
 lille Rige." 
 
 NaturHgviis blev den danske Dronning hjerte- 
 vred over denne uforskammede Hilsen, men hun 
 lod sig ikke mserke dermed; tvertimod gjorde hun 
 gode Miner til slet Spil og sagde blot: at den 
 
 10* 
 
148 
 
 Ting var saa vigtig, at hun maatte have Tid og 
 Ro til at overtsenke den. Men de tydske tierrer 
 havde faaet Befaling af Kejseren, at de skulde 
 skynde sig hjem igjen, og derfor fik hun kun Be- 
 taenkningstid til nseste Dag. Til bestemt Tid kom 
 de for at hente Svar, og hun var da raeget ven- 
 lig imod dem , lod som om hun gjerne vilde gaae 
 ind paa Kejserens Forlangende, men gav dem til- 
 lige at forstaae, at det vilde blive vanskeligt for 
 hende at komme afsted, uden at Nogen mserkede 
 Uraad. Fremfor Alt maatte hun have Penge til 
 at klare for sig med, og derfor maatte Kejseren 
 finde sig i, at hun ikke kunde korame for om tre 
 Aar, i hvilken Tid han saa maatte eftergive hende 
 den Skat J Danmark var vant til at svare ham. 
 
 Glad blev Kejseren, da han h0rte , at Thyra 
 var villig til at komme, og Sendebudene maatte 
 strax til Danmark igjen for at sige hende, „at 
 Alt hvad hun havde forlangt, kunde gjerne skee, 
 men hun maatte lade ham faae tolv S0nner at Lan- 
 dets ypperste Mssnd, der skulde blive i bans Vserge 
 indtil hun kom selv, for at han kunde vsere vis 
 paa, hun ikke vilde bryde Pagten." Disse rejste 
 da til Tydskland med de Udsendte. 
 
 Dronningen havde naturligviis slet ikke isinde 
 at rejse fra sit Land, sin Mand og sine Born for 
 at blive Kejserinde, og hun fik derfor travlt til- 
 gavns da de fremmede Herrer vare borte. Hun 
 lod lilbud udgaae over hele Landet, at Alle og 
 Enhver, baade Rige og Fattige, Gamle og Unge, 
 Hoje og Lave, skulde komme til hende iNserheden 
 af Slesvig. Der fortalte hun dem da om Kejserens 
 Hilsen og om hendes Svar, samt forestillede de 
 Forsamlede, at de maatte vise Tydskerne, at danske 
 Msend ikke Isenger vare tilsinds at betale dem 
 for at holde Fred, og meddeelte dem sin Plan 
 med opmuntrende Ord, omtrent saaledes: 
 
149 
 
 „l som staae for Danmarks Styre 
 
 tatter frejdigt Mod! 
 
 Gabet kan vi vel tillukke, 
 
 saa vi ej os lade plukke 
 
 af hver fremmed Lobeskytte, 
 
 der faaer Lyst til Bytte. 
 
 Fra Moradset vest ved Strande 
 
 til M0sund i 81i, 
 
 vil en Void vi vel bemande 
 
 med en snever Sti. 
 
 Om Forlov skal Hvermand bede, 
 
 hvis ban agter ind at trasde; 
 
 n0dig skal ban atter fare 
 
 hjem med stjaalne Vare." 
 
 Og saa toge da Alle fat med egne Hsender. 
 Ingen biev fri uden smaa Born og meget gamle 
 Folk: de Halvvoxne maatte arbejde med, og Dron- 
 ningen havde selv Opsyn med Arbejdet, hvorfor 
 hun og iod sig bygge en Bolig paa Stedet. Da 
 tre Aar vare forlobne, stod den hoje Muur fserdig 
 og fuldendt, opf0rt af T0mmer, Jord og Stene, og 
 kun med een Gjennemk0rselsport. Dertil var 
 der adskillige faste Borge, den ene bundrede Favne 
 fra den anden, og foran Muren var der imod Syd 
 en to Favne bred Grav. Foruden Floderne sikrede 
 ogsaa de mange S0er og Moradser, der fandtes 
 sammesteds, den oprejste Void, thi der bvor der 
 nu er frugtbare Landskaber, var der fordum store 
 Skove , Moser og Hede , og disse strakte sig fra 
 Egernfjord til Slien og derfra til Tren- 
 floden, som falder i Ejderen. 
 
 Det var imidlertid ikke langt fra, at Dronning 
 Thyra var bleven forstyrret i sit Arbejde og bin- 
 dret fra at fuldf0re det. Thi da de to Aar vare 
 
150 
 
 forl0bne af den tilstaaede Frist, fik Kejseren Nys 
 om den store Bygning, Imn lod opfore, og sendte 
 nogle Msend til Danmark, der paa en snild Maade 
 skulde faae at vide, hvorledes det forholdt sig 
 med dette Byggeforetagende , og om hun var tii- 
 sinds at bryde Overeenskomsten. At ban ikke 
 tidligere havde h0rt derom, var underligt nok, men 
 kom naturligviis deraf, at Folk dengaug ikke vare 
 saa rede til at rejse udenlands som nutildags, og 
 at der ingen Aviser udgik, som kunde fortselle 
 Nybeder; det var derfor kun lejligbedsviis, at 
 slige store Foretagender bleve kjendte og omtalte. 
 
 Dronningens Snildhed frelste imidlertid hendes 
 store Plan. F0rst h^rte bun rolig paa Sende- 
 budene, og da de derpaa bavde udtalt, lod hun 
 som om bun blev meget forundret over Kejserens 
 Frygt og svarede, at bun kunde ikke forstaae, 
 bvorledes en saa klog og msegtig Fyrste kunde 
 f'alde paa at troe, at en Kvinde kunde udtsenke 
 dybe Planer. »Det var da en ligefrem Ting,« til- 
 f0jede bun, )>at da den eneste Vej til og fra Dan- 
 mark gik igjennem en bred Slette, maatte bun 
 sorge for at rejse en Muur. for derved at slaae 
 en Bom, saa at Enbver, der vilde frem og tilbage, 
 kunde blive stoppet i den snevre Port. Kejseren 
 kunde da nok tsenke sig, at naar bun rejste over 
 til Tydskland, vilde alie Danske blive forbitrede, 
 og i en Hast samle en Hser for at ssette efter 
 bende, men saa kunde den Void, der nu var bygget, 
 standse dem.)) 
 
 De tydske Udsendte kunde ikke noksom be- 
 undre den snilde Dronning, og vendte glade bjem 
 til deres Herre med den Underretning, de bavde 
 faaet. Ogsaa Kejseren blev beroliget ved bendes 
 Svar, og det faldt bam aldeles ikke ind, at ban 
 kunde blive f0rt bag Lyset af en dansk Kvinde. 
 
 De tre Aar vare altsaa omme, og Dannevirke 
 var fserdig. Kejseren sendte til den fastsatte Tid 
 
151 
 
 en heel Skare fornemme Krigere ind i Landet for 
 at tage imod Dronningen, og disse opsloge deres 
 Lejr ved Ejderen, medens nogle af de mest Ind- 
 viede gik til Borgen for at faae hende itale. Dette 
 naaede de ogsaa, men ikke under fire Ojne som 
 de 0nskede; der var tvertimod mange Gange fire 
 Ojne tilstede, thi hun havde ladet Rigets vise 
 Msend kalde sammen, og i deres Paah0r sagde 
 hun til Tydskerne: ^at hun afviste Kejserens Til- 
 bud og afskyede hans Forlangende, og at han paa 
 ingen Maade maatte troe, at hun vilde bringe 
 Skam og Sksendsel over sig selv og over hele det 
 danske Folk. l0vrigt kunde det jo ogsaa vjere 
 Kejseren ligegyldigt, om hendes Maud var lad og 
 uvirksom eller ej , hun skulde nok hjelpe ham at 
 skytte Landet. Og nu kunde Herrerne rejse hjem 
 igjen og sige deres Herre Tak for de Penge, han 
 havde ladet hende bygge Dannevirke op for, men 
 tillige bringe ham den Hilsen, at han i Fremtiden 
 ikke skulde ulejlige sig med at sende Bud efter 
 Skat, thi de Danske vilde ikke Isenger staae under 
 Tydskerne s Aag." 
 
 Et Ojeblik stode de fremmede Herrer som 
 lynslagne ved dette uventede Svar ; derpaa skyndte 
 de sig tilbage til de andre Krigere, der ikke kunde 
 forstaae, hvorfor de kom saa hovedkulds igjen. 
 Efter at have lagt Raad op sammen, bleve de 
 enige om, at de tolv Gidsler skulde d0e, og de 
 toge strax Livet af dem. Dette var ikke andet 
 end hvad Dronning Thyra havde ventet, n^|^ af 
 to Onder var det da bedre at ofre nogle faa 
 Mennesker, end at bringe et heelt Folk under 
 Trselleaag. 
 
 Iblandt de mange Trsek i Thyra Danebods 
 Liv, der vidne om, at hun var baade klog og from, 
 og det hoje men vanskelige Kald vserdig, at bane 
 Vej for Korset i et m0rkt Land, hvor hendes 
 Konge og ^gtefselle selv var en af de vildeste 
 
152 
 
 Hedninger, ville vi blot nsevne det vovelige Fore- 
 tagendcj at udfrie en Skare Kristne, der vare d0mte 
 til en piinlig D0d, ved at vildlede de af Gorm 
 udsendte Krigsfolk og give Fangerne Lejlighed 
 til at imdslippe, og dernsest fortselle, paa hvilken 
 snild Maade hun vidste at meddele sin j^Egtefselle 
 JSonnens D^d, uden at udssette sig for den Straf, 
 han havde truet Overbringeren af et saadant D0ds- 
 budskab med. 
 
 Gorm og Thyra havde to Sonner: Knud og 
 H a r a 1 d. Skj0ndt Harald hyldede Faderens Lsere, 
 Knud derimod heldte til Kristendommen, var denne 
 dog Faderens erklserede Yndling, og den gamle 
 Konge havde svoret, at dersom Guderne tog den 
 Son fra ham, skulde Overbringeren af D0dsbud- 
 skabet, hvem det saa end monne vsere, miste Livet. 
 En Tid efter drog Knud — der havde det Tilnavn 
 „Danaast" det er „de Danskes Lyst," fordi han 
 var en fager og modig Yngling — efter de Tiders 
 Skik ud paa Hsertog og kom til England, hvor 
 han blev ihjelskudt af en Piil, da han engang 
 badede sig ved Kysten. Ingen turde melde Kon- 
 gen, at bans Son var d0d; der gik en Tid inden 
 han kom til Kundskab derom, men omsider var 
 det n0dvendigt, at han fik det at vide. Dronningen 
 lod da Vseggene i Spisesalen overtrsekke med 
 Sorgens Farve, if0rte sig Sorgedragt, bad alle 
 Hoffolkene og Tyendet at gj0re det samme, og paa- 
 lagde dem, at vsere aldeles tavse under Spisetiden. 
 Saa^jj^rt Kongen havde sat sig tilbords, blev han 
 opmserksom paa al den Sorg og Stilhed, der fandt 
 Sted omkring ham, og spurgte : „hvi er Alt saa 
 sort? hvi tie alle Munde ?" „Herre!" svarede 
 Thyra efter et OjebHks Betsenkning, „I havde 
 tvende Falke, den Ene hvid, den Anden graa. 
 Den hvide floj langt bort, hen over 0de Marker, 
 og da den engang sad i et Trse, kom mange 
 Fugle og plukkede Fjerene af den, saa at den nu 
 
153 
 
 er ganske tilintetgjort; den graa derimod er kom- 
 men tilbage og vedbliver at tange og drsebe Fugle 
 til Eders Bord." 
 
 Gorm f0lte ojeblikkelig hvortil Dronningeii sig- 
 tede, thi ban udbr0d: „min Son Knud er vist d0d, 
 siden hele Danmark sorger!" 
 
 jjDet siger I, Herre! og ikke jeg, men sand 
 er denne Tidende," svarede den snilde Dronning, 
 der maatte kue Moderf0lelsen og skjule sin egen 
 Smerte, for at forebringe -^l^gtefsellen den Sorg, 
 bun vidste, vilde ramme bam dybt. Den gamle 
 Konge blev ogsaa saa overvseldet af den m0rke 
 Tidende, at ban maatte lade sig lede bort fra 
 Bordet for at gaae tilsengs, og d0de et Par Dage 
 efter. 
 
 Det var paa Jellingegaard ved Vejle , at 
 Kongeparret opholdt sig, da Gorm modtog dette 
 D0dsbudskab, thi den Borg var bans kjssreste 
 Kongesssde; og nogle af de mserkeligste Oidtids- 
 minder i Danmark, det er „Jellingestenene" ved 
 Gorms og Tbyras Gravboje. Imellem de store 
 Ksempeboje bsever Landsbykirken sig ; den nord- 
 lige Hoj er Tbyras Hvilested, den sydlige Gorms. 
 I Dronningens var tidligere en berlig Kilde, der 
 nu er udtorret, og en 11 Fod hoj Runesteen, der 
 nu staaer ved Kirkens Fod, knejsede der. „Der er 
 en Skrift paa den, som Ingen kan Isese, uden at 
 ban staaer paa Hovedet og bar gaaet i den sorte 
 Skole/' siger Sagnet, men Oldgrandskere have 
 dog udtolket Runerne, der fortselle, «at Gorms og 
 Tbyras Son, Kong Harald, lod ssette den Steen 
 over sine For3eldre.« 
 
154 
 
 Eleonore Kristine Ulfeldt. 
 
 I Maribo Kirke paa Lolland ligger en af Dan- 
 marks fortrinligste og mest hojhjertede Kvinder 
 begraven; det er Kongedatteren Eleonore Kri- 
 stine, Kristian den Fjerdes kjsereste Barn, den 
 beklagelige Ulfeldts trofaste -<3Egtef8elle. 
 
 «N0gen jeg til Verden kom, 
 n0gen fra den er min Dom. 
 Herren gav og Herren tog, 
 Herren Isegte, Herren slog*, 
 lovet vsere Herrens Navn, 
 som Alt fojed til mit Gavn, 
 hannem falder jeg i Favn.i) 
 
 Saaledes sang hun endnu efter at have gjen- 
 nemgaaet de mange Lidelser, Sorger og Krsenkel- 
 ser, hendes Liyshistorie vidner om, og vi ville her 
 dvsele nogle Ojeblikke ved Mindet om hende, ved 
 de Forviklinger, under hvilke hun s0rgede, de 
 Lidelser, af hvilke hun hjems0gtes, og de Karape, 
 i hvilke hun sejrede. 
 
 Anna Kathrine af Brandenborg, Kristian den 
 Fjerdes DronniDg, d0de i Foraaret 1612. Tre Aar 
 efter lod Kongen sig vie ved venstre Haand til 
 Kristine Munk, en fornem Adelsfr0ken, og det 
 blev bestemt, at hun ikke skulde kaldes Dronning, 
 og hendes Born ikke have Adkomst til Riget, men 
 i0vrigt ansees for hvad de og vare, Kongens lov- 
 msessige B0rn. Fern S0nner og otte D0tre bleve 
 f0dte i dette ^gteskab ; den navnkundigste af dem 
 Alle blev Eleonore Kristine, f0dt 1621 paa 
 Frederiksborg Slot. 
 
 Alt fra de tidligste Barndomsaar aflagde hun 
 Vidnesbyrd om ualmindelige Aandsevner, og da 
 hun ved enhver Lejlighed viste stor Lserelyst og 
 lagde megen Flid for Dagen, blev hun snart den 
 
155 
 
 kongelige Faders erklserede Yndling. Syv Aar 
 gammel blev hun forlovet med Korfits Ulfeldt, der 
 var Kongeris Kammerjunker, af h0Jbaaren Slsegt, 
 og besvogret med de mest ansete Familier. I hen- 
 des tolvte Aar bejlede en tydsk Fyrste til hende, 
 Frants Albert af Sachsen, og hendes Forseldre 
 raadede og tilskyndede hende til dette jiEgteskab, 
 fordi det var anseligere end Forbindelsen med 
 Ulfeldtj men Eleonore Kristine var ikke at formaae 
 til at bryde sit L0fte-, og med samme Trofasthed, 
 hvormed Barnet hsengte ved den Mand^ der havde 
 faaet L0fte om hendes Haand i de gyldne Dage, 
 fulgte den sedle, hojtpr^vede Viv sin ^gtefselle i 
 de m0rke5 uvejrsvangre Tider, der fra meer end 
 een Side forbitrede deres Tilvserelse, uden at for- 
 styrre deres lykkelige Samliv. 
 
 Da hun var femten Aar gammel, blev hun viet 
 til Ulfeldt, der dengang var Statholder i Kj0ben- 
 havn, og tilmed en hojtbegavet, snild og kundskabs- 
 rig Mand. Saasnart han havde faaet Eleonore Kri- 
 stine til Hustru, efterkom han hendes 0nske, at ud- 
 vikle hendes Aandsevner end mere, end skeet var, 
 og isserdeleshed at Isere hende Musik og fremmede 
 Sprog, i hvilke han, der var 17 Aar seldre end hun, 
 var ualmindelig dygtig. Disse Lseretimer, i hvilke 
 hun fattede Alt med utrolig Lethed, vare hendes 
 kjsereste og skjonneste Timer, vidner hun selv, og 
 hendes ^Egtefaelle skafFede de stor Tilfredsstillelse 
 og Glsede. Hun erhvervede sig et paa de Tider 
 ganske ualmindeligt Kjendskab til Sprog, skrev og 
 talte Italiensk, Fransk, Tydsk, Latin og Spansk, 
 var meget musikkyndig, havde en smuk Stemme, 
 beskseftigede sig meget med Digtekunsten, og for- 
 stod at udtrykke sine Tanker med Klarhed og 
 Lethed. 
 
 Saalsenge Kristian den Fjerde levede, grk det 
 Ulfeldt godt, og han blev med Rette anseet for den 
 msegtigste og mest betroede Mand i Riget. Men 
 
156 
 
 aldrig saasnart var den faderlige Konge d0d, og 
 Fredcrik den Tredie valgt til Hersker, f0r bans 
 Lykkestjerne dalede, rigtignok ikke uden egen 
 Br0de. 
 
 Kronprinds Kristian var d^d Aaret f0r den 
 gamle Konge; den yngre Son af det f0rste ^gte- 
 skab, Hertug Frederik, var endnu ikke bleven 
 hyldet, og der opstod Tvistigheder ved Konge- 
 valget. Ulfeldt blev mistsenkt for at forhale den 
 kongel0se Tid, for, om muligt, selv at komme til 
 Roret; men da Adelen fik Tanke herom, under- 
 st0ttede den Hertug Frederik, som den dog langt 
 bellere saae paa Thronen end den myndige Rigs- 
 raad, og Prindsen blev hyldet i Juli 1648. Men 
 Frederik den Tredie maatte indgaae en meget haard 
 Haandfsestning, og Mistanken for at Hsenderne bleve 
 snorede saa fast paa ham, faidt atter paa Ulfeldt, 
 der strax kom paa en spsendt Fod med den nye 
 Konge. 
 
 Aaret efter sin Thronbestigelse viste Kong Fre- 
 derik sin Svoger den Tillid, at sende ham som Ge- 
 sandt til Holland, med hvilken Stat Herskeren gjerne 
 vilde fornye Venskab. Paa Grund af sine store 
 Talegaver og sit Bekjendtskab i Holland, hvor han 
 havde vseret Gesandt under Kristian den E^jerde, 
 blev Ulfeldt anseet som sserdeles vel skikket til 
 denne Post; men den danske Regjering var ikke 
 tilfreds med Udfaldet af bans Sendelse, deels fordi 
 han handlede noget egenraadig, deels fordi han 
 talte med stor Dristighed om sin egen Myndighed 
 ligeoverfor den kongelige Magt, hvilket snart igjen 
 blev bragt til Hove, naturligviis med Tilssetninger. 
 Da han nu ved sin Tilbagekomst blev modtagen 
 med iojnefaldende Kulde af Kongen og Dronnin- 
 gen, og mserkede, at Kong Frederik var fast bestemt 
 paa, at faae den Magt og Anseelse svsekket, Kri- 
 stin e Munks B0rn og navnlig Rigshofmesteren havde 
 nydt, holdt han sig ganske borte fra Hoffet, under 
 
157 
 
 det Foregivende, at han ikke befandt sig vel. 
 Hans Hustru, der alt fra det f0rste Bekjendskab 
 af var kommen paa en spsendt Fod med Dronning 
 Soiie Amalie, mest fordi hun ikke kuijde indordne 
 sig de bestaaende Forhold og vinde en herskesyg 
 Svigerinde, der saae sksevt til hendes st0rre Aands- 
 udvikling og mangesidige Kundskaber, rettede 
 sig aldeles efter sin Mand og deelte Anskuelser 
 med ham. 
 
 Da Kong Kristian i sine seldre Aar blev vred 
 paa Kristine Munk af en meget gyldig Grund, mi- 
 stede hun sin Titel «Grevinde af Slesvig-Holsteen») 
 og blev kun kaldet ((Fru Kirstine til Boiler" efter det 
 Sted hun var forviist til; men da den kongelige^Egte- 
 Iselle tog hende til Naade igjen, blev det atter til- 
 ladt hende at f^re ovemisevnte Titel, som og Bor- 
 nene, der stedse havde vseret Faderen kjsere. Frede- 
 rik den Tredie og Sofie Amalie nsegtede imidler- 
 tid strax fra Begyndelsen af at kalde dem saaledes, 
 og dette blev Eleonore Kristine hojlig fornsermet 
 over, som og over, at det blev forbudt hende saa- 
 velsom hendes S0stre at kJ0re lige ind paa Slottet, 
 som de vare vante til fra deres Barndom af; det 
 blev betydet dem, at de ligesom andre adelige Per- 
 soner maatte stige af Vognen udenfor. Og hvad 
 der endmere for0gede hendes og hendes j^Egtefsel- 
 les Uvilje imod de kongelige Slsegtninge, det var 
 den Skygge , der blev kastet over Ulfeldts Rede- 
 lighed, som hidtil aldrig var dragen i Tvivl, og 
 heller ikke burde betvivles. 
 
 Sofie Amalies Unaade eller rettere Had imod 
 Eleonore Kristine for0gedes ved en tilsyneladende 
 ringe Begivenhed, der imidlertid var stor nok til, 
 at Dronningen aldrig glemte den, og uvserdig pe- 
 gede hen paa den i de N0dens og Trsengslens 
 Dage, hun vistnok meer end nogen Anden frem- 
 kaldte og forlsengede for sin nsere Slsegtning. 
 
 Ulfeldts Hustru rejste nogle Dage f0r Sofie 
 
158 
 
 Amalies Kroning igjennem en lille By, nogle Mile 
 fra Kj0benhavn, hvor den Kunstner boede, der 
 havde Kongesmykket under Arbejde. Hun fikLyst 
 til at see det, bes0gte Kunstneren og bad ham vise 
 sig Dronningens Krone, som hun derpaa satte paa 
 Hovedet for at see, hvorledes den vel kunde tage 
 sig ud. Men uheldigviis table hun den paa Gulvet, 
 og ved Faldet gik en kostbar Steen itu, der var 
 indfattet i den. Kunstneren, der havde begaaet 
 en Uforsigtighed ved at vise Klenodiet frem, og 
 en endnu storre ved at tillade Nogen at smykke 
 sig med det, valgte i sin store Knibe den kloge 
 Udvej, at betroe sig ojeblikkelig til Kongen selv. 
 Frederik den Tredie, der gjerne vilde undgaae et 
 Brud med Familien Ulfeldt, og dertil var ikke 
 lidt bange for «de huuslige Ubehageligheder», bad 
 Kunstneren at fortie Uheldet og raade Bod 
 paa Skaden saa godt som han kunde. Imidlertid 
 lik Dronningen Nys derom og blev hojlig fort0rnet. 
 
 Det spsendte Forhold imellem Hoffet og Ulfeldt 
 mindskedes ikke; og to Aar eiter Frederik den Tre- 
 dies Regjeringstiltrsedelse indtraf den bekjendte Hi- 
 storie med Din a, der satte Kronen paa Vserket. 
 
 Dina Vinh0fer var et letsindigt Fruentimmer, 
 der lod sig underkJ0be af Ulfeldts msegtige Fjen- 
 der til at udbrede det Rygte, «at Hofmesteren og 
 bans Frue tsenkte paa intet mindre, end at tage 
 Kongen af Dage ved Gift. »> Hun var naturhgviis 
 ikke alene om at udbrede den Historic, men det 
 er nsssten ufatteligt, at Nogen kunde fseste saa 
 megen Lid til en saadan Persons Ord, at de end- 
 og vovede at forebringe Kongen dem. Ufred, 
 Strid og hadefulde F0lelser var det eneste Udbytte 
 af denne uhyggelige Historic. Kongen vilde Intet 
 gJ0re ved Sagen, fordi han ikke trocde den, men 
 Ulfeldt, hvem den naturligviis kom for 0re, for- 
 langtc den unders0gt. Dina blev fsengslct, og 
 cfter mange Modsigelser og falske Forklaringcr, 
 
159 
 
 domt fra Livet. Oberst Walter, en af Hoveddeel- 
 tagerne i Opspindet, blev forviist, og alle Beskyld- 
 Dingerne bleve erklserede for falske og usande 
 Bagvadskelser, der i ingen Heaseende skulde mind- 
 ske Hofmesterens Auseelse. 
 
 Men Ulfeldt var utilfreds og misfornojet, skjondt 
 Kongen havde skaffet ham al mulig FyldestgJ0relse. 
 Han fattede derfor den ulykkelige Plan, i al Stil- 
 ted at forlade Danmark med Hustru og Bern; 
 denne Plan ivserksatte ban, og det saa bemmelig, at 
 Ingen vidste Noget om den, forend den blev med- 
 deelt, deels fra Helsingiar, bvorfra ban sejlede bort, 
 deels fra Holland, bvor ban bavde begivet sig ben. 
 Dette var Grimdstenen til den sorgelige Sksebne, 
 der blev bam og bans Nsermeste tildeel; men fra 
 denne Tid af trseder ogsaa Eleonore Kristine frem 
 som et M0nster paa en trofast j^Egtefselle, 
 enbengiven, altopofrende Hustru. 
 
 Saavel Kongen ogRigsraadet som den offent- 
 lige Stemme vendte sig imod Korfits Ulfeldt. Hans 
 Vserdigbed og Titel som Rigshofmester bleve fra- 
 tagne bam, som og flere store Indtsegter, der vare 
 tilstaaede bam og bans Born. Harmfuld berover 
 forlod ban Holland, bvor ban ikke troede sig sikker, 
 og drog til SveiTig, skjondt Danmark stod paa en 
 spsendt Fod med dette Land. Der S0gte ban om 
 Beskyttelse bos den regjerendeDronning, Kristine, 
 Datter af den store Gustav Adolf, ogfik den, 
 uagtet bun bavde lovet Kong Frederik ved den 
 dauske Gesandt i Stokbolm, at bun ikke vilde til- 
 staae den flygtende Rigsbofmester Noget, for bun 
 fik Kongens ^lening at b0re. Hun indrommede 
 ikke alene Alt, bvad Ulfeldt S0gte om, men viste 
 saa stor Im0dekommen, at intet regjerende Fyrste- 
 huus kunde bave Grund til at vente storre, bvor 
 ivrig end den danske Gesandt s0gte at forklare 
 Dronningen, at bendes Adfaerd var stridende imod 
 Forbundet imellem de to Lande. 
 
160 
 
 Fra den Tid af voxte Ulfeldt nedad, S0rgeligt 
 nedad, thi han traadte fjendtlig op imod sit Fsedre- 
 land, lod sig af Hovmod og saaret Stolthed for- 
 lede til Handlinger, der plettede haus hidtil hojt- 
 agtede og ansete Familienavn , og bragte Ulykke, 
 Haan og Kvide over en trofast Hustru og en 
 talrig Borneflok. Hvad der ganske fordservede 
 bans Sag, var et Skrift han udgav og kaldte ))n0d- 
 trsengende -<3Eres Forsvar;" thi i dette talede han 
 haardt om Kongen og Rigsraadet, og klagede over, 
 at han havde maattet forlade Danmark, fordi der 
 ikke Isenger var Lov og Ret i Landet. 
 
 Omsider bestemte den ustadige, kmefulde 
 Dronning Kristine sig til at nedlsegge Regjeringen; 
 men for hun trak sig tilbage, vilde hun gjerne 
 udvirke Tilgivelse hos Kong Frederik for sin Ynd- 
 ling, Korfits Ulfeldt. Frederik den Tredie lovede 
 at tage ham til Naade, naar han vilde tilbagekalde 
 sine Klager om lidt Uret og dernaest bede om 
 Tilgivelse for sin Adfserd. »Det bekvemmer Hof- 
 mesteren sig aldrig til,« skrev Kristine, og s0gte 
 at udvirke ubetinget Naade for ham. 
 
 Kong Frederik lod svare, "at en Undersaat, der 
 var rejst ud af Landet uden sin Konges Tilladelse, 
 som udgav fornsermelige Skrifter imod sin Lands- 
 herre og sit F0deland, endog i flere Sprog, og 
 dertil havde viistUredelighed med en stor Pengesum, 
 han havde havt at ordne, fortjente vistnok baade sin 
 Konges Unaade og at bans Gods var bleven inddraget. » 
 
 Den Sigtelse for Underslseb, Kongen tydede 
 hen til, forklarede Gesandten derpaa at vsere fra 
 Ulfeldts Gesandtskab i Holland, under hvilket 
 B>ederik den Tredie havde overdraget ham at 
 tilstille den landflygtige Konge af England 24,000 
 Rbd. , som den engelske Konge erklserede, "ikke 
 at have faaet.« Dronning Kristines Tillid til Ul- 
 feldt var saa stor, at hun svarede Gesandten ivrig : 
 »Ulfeldt er en ^erligMand; jeg staaer inde for ham. 
 
161 
 
 Dersom han siger, at ban bar sendt Pengene til 
 Kongen af England, saa troer jeg bam; og bvis 
 Kongen af England nsegter det, og tolv saadanne 
 Konger vidne derimod, saa siger jeg, at de lyve. 
 Vil Kongen af Danmark ikke give Ulfeldt sine 
 Midler igjen, saa skal jeg see bam saameget til- 
 gode, at ban ikke skal fortryde, ban bar ans^gt 
 om min Beskyttelse.« 
 
 )>Det staaer Eders Majestset frit for at give 
 Ulfeldt det Halve af Eders Rige, om Eder saa 
 bebager«, svarede Gesandten, Drnen min Konge 
 bolder bam ikke destomindre, og det med Rette, 
 for en serel0s Mand.« 
 
 Dronning Kristine bavde imidlertid Ret med 
 Hensyn til Ulfeldt, for saavidt, at ban virkelig ikke 
 bavde viist Uredelighed med ovenn^evnte Sum, 
 som ban tildeels bavde betalt med Krigsvaaben; 
 men det var baade Danmarks og Englands Her- 
 ,skere paa den Tid uvidende om, tbi den General, 
 med bvem ban bavde afgjort Sagen, var d0d i 
 Skotland, og Kvitteringen var ved en tilfseldig 
 Omstsendigbed ikke kommen Kong Frederik ibsende. 
 
 Det var jo ganske naturligt, at Frederik den 
 Tredie, Karl Stuarts Fsetter, ikke var vel stemt 
 imod den nye Regjering i England, eller imod 
 dette Lands Styrer, Oliver Cromv^^ell, og der- 
 for beller ikke sluttede Forbund med England, 
 men med Holland i de Tvistigbeder, der fandt 
 Sted imellem disse to Lande. Dette tog Kristine 
 Danmark meget ilde op, fordi bun vilde gaae med 
 England og bave Danmark med, og da bun ikke 
 kunde opnaae dette, truede bun med at paaf0re 
 Landet Krig. 
 
 Den Efterf^lger, bun valgte til Sverrigs Tbrone, 
 var Karl Gustav, som bun lod indkalde fra 
 Tydskland et Par Aar for sin Tbronafsigelse, bvor- 
 efter ban blev kaldet »Prinds af Sverrig." Hvor 
 lidet ban end billigede de fleste af Dronning Kri- 
 
 11 
 
162 
 
 stines Handlinger, vare de dog enige i det Punkt, 
 at beskytte og forsvare Korfits Ulfeldt. Ogsaa 
 Karl Gustav bad Frederik den Tredie om, at den 
 flygtede Stormand maatte faae alt sit Gods tilbage ; 
 men denne Anmodning blev afslaaet, og Ulfeldt 
 s0gte derpaa at ophidse den svenske Konge imod 
 sit F0deland, en sort og forraederisk Handling, der 
 aldrig kan undskyldes eller besmykkes, om ban 
 end var bleven nok saa forurettet og f'ortrsediget 
 i Danmark. Det faldt ham heller ikke vanskeligt 
 at faae den stridslystne, haardf^re Konge til at 
 gaae ind paa sine Planer, og derved bleve 1657 
 — 58 og — 59 Ulykkens og Pr0velsens Aar for 
 Danraark, der n0dtvungen maatte laane Svensken 
 Huus, indtil Fjendtlighederne standsede ved Freden 
 i Roeskilde, til saa liden Baade for Danmark, at 
 en af Landets gamle, trofaste Msend, der skulde 
 underskrive Fredsbetingelserne, havde Ret da ban 
 sagde: "Jegvilde 0nske, at jeg ikke kunde 
 s k r i V e ! « 
 
 Korfits Ulfeldt havde af Frederik den Tredies 
 Godhed faaet storstedelen af sit Gods tilbage, og 
 taget Bo med sin Familie i Malm0, der ved Fre- 
 den var afstaaet til Sverrig. Men daKrigen atter 
 br0d ud imellem de to Naboriger, mistsenkte Karl 
 Gustav ham for at staae i hemmelig Underhand- 
 ling med Danmark og lagde Sag an imod ham. 
 Ulfeldt m0dte imidlertid ikke selv for Retten, 
 da ban blev indkaldt, under Paaskud af, at ban 
 var bleven r0rt af et Slagtilfselde j men bans Hustru 
 m0dte paa bans Vegne, oghun talte hansForsvar med 
 saa megen Fynd, saadant Snille og saadan Vel- 
 talenhed, at ban blev frikjendt af den svenske 
 Regjering. Hans Lykkestjerne svigtede bam 
 imidlertid her, og ban kom ikke til at nyde Godt 
 af Frifindelsen, fordi ban undveg hemmeHg fra 
 Malm0, for den kom til bans Kundskab, og.. flygtede 
 til Kj0benhavn, bvorAlle gjorde store Ojne ved 
 
163 
 
 at see den farlige og trol0se Mand, paa en Tid, 
 der ikke var skikket til at modtage ham med 
 Glsede, thi han viste sig netop i de Dage, da 
 Enevoldsmagtens lndf0relse blev ordnet. 
 
 Den utidige Flugt fra Malm0 kunde Korfits 
 Ulfeldt nsemiest takke sin trsedske Svoger og 
 raangeaarige Fjende, Hannibal Sehested, for; 
 thi da denne fik at vide, at hans bortflygtede 
 Frsendes Sager stode saa godt, frygtede han for, 
 at han skulde komme til sin forrige ^re og 
 Vserdighed i Danmark, og for at dette ikke skulde 
 skee, rejste han til Stokholm for, som han foregav, 
 at tale Svogerens Sag, bad om og erholdt Tilla- 
 delse til at overbringe Frifindelsesbrevet, men 
 indbildte de engelske og franske Gesandter, da 
 han havde faaet Fingre i Brevet, at hans Svoger 
 vilde blive domfseldt, idet han bad dem meddele 
 ham dette skriftlig snare st mulig, for at han kunde 
 redde sig ved Flugten. Da var det, Ulfeldt s0gte 
 at undvige, slap nogle vrinske Heste l0s i Stalden 
 for bedre at ivserkssette sin Flugt, og medens Vagten 
 ilede efter dem, satte han over til KJ0benhavn i 
 en lille Baad, fulgt af Eleonore Kristine^ men nu 
 havde han fordservet sine Sager baade i Danmark 
 og Sverrig. 
 
 Da hans Nssrvserelse ikke kunde vsere 0nske- 
 lig i Kj0benhavn ved den forestaaende Regjerings- 
 forandring, bleve baade han og hans Hustru sendte 
 til Hammershuus paa Bornholm. I ni Maane- 
 der sade de der samlede, men da fors0gte Ulfeldt 
 at undvige, og de bleve skilte ad. En Oberst 
 ved Navn Fuchs var Kommandant sammesteds; 
 en Mand, hvis Adfaerd minder om Hudson Lowes 
 imod den store Napoleon, under dennes Fangen- 
 skab paa St. Helena ; thi . ligesom hiin Englsender 
 tog han langt strasngere E^orholdsregler, end der 
 var betegnetham, ogplagede ikke sjeldentdeFangne 
 med sin paatvungne Nssrvserelse. Det kom oftere 
 
 11* 
 
164 
 
 til Sammenst£id imellem ham og Eleonore Kri- 
 stine, der fandt Opholdet paa 0en langt utaale- 
 ligere end Ulfeldt, som foragtede at gjengjselde 
 bans Drillerier, men nok desvserre rugede over 
 den Ha3vn, som Fuchs's bratte D0d bserer Vidne om. 
 
 Det var en Hjertesorg for de to uJEgtefolk, at 
 leve adskilte paa 0en; men heldigviis laante Fre- 
 derik den Tredie 0re til deres Klager over Fuchs, og 
 sendte Grev Bantzau til 0en for at unders0ge bans 
 Adfserd imod dem. Ved denne Adelsmands Tilbage- 
 komst fikKongen at vide, at de virkeligbleve behand- 
 lede paa en Maade, der aldrig var tilsigtet af ham, 
 og viste derfor den Mildhed, at love dem Friheden, 
 saasnart Ulfeldt vilde forpligte sig til, » aldrig at 
 foretage sig Noget, der kunde vsere stridende imod 
 den J2rb0dighed, han skyldte sin Landsherre, ikke 
 at rejse ud af Landet uden Tilladelse, ogikkegaae 
 i fremmed Tjeneste.« 
 
 Ulfeldt raadf0rte sig med sin Hustru, for han 
 gav noget L^fte, og Eleonore Kristine svarede: 
 •)I Modgang er det let at foragte D^den, men 
 Den er stserkere, som kan bsere Ulykken,« 
 og han bestemte sig derpaa til at gj0re ydmyg 
 Afbigt for Kongen, og, efter Opfordring, afstaae 
 til Kronen det Gods, han ejede i Sjselland. 
 
 Imidlertid var Enevoldsmagten indfert i Dan- 
 mark og derved meget forandret, som han mindre 
 end nogen Anden kunde finde sig i. Han fandt 
 Alt kuende og nedtrykkende, og tjenkte blot paa 
 at slippe bort igjen. Da hans Helbred var bleven 
 svsekket ved de mange Livskarape, han havde 
 gjennemgaaet, udbad han sig Tilladelse af Kongen 
 til at rejse til Badet i Achen med sin Familie, og 
 denne B0n blev ham strax tilstaaet. Men isteden- 
 for at rejse til Achen, drog han til Amsterdam, 
 uagtet hans Hustru bad ham meget om at afstaae 
 fra dette Forsast; og Opholdet i Holland blev til- 
 visse beklageligt! 
 
165 
 
 Hans gamle Fjende, Kommandanten fra Born- 
 holm, opholdt sig i Briigges, hvor han ved hojlys 
 Dag blev gjennemboret af en Dolk, idet han kj0rte 
 igjennem Gaden, og Den, der forte Dolken, var 
 Kristian Ulfeldt, Korfits Ulfeldts seldste Son, som 
 Faderen havde didkaldt fra Paris. Ved en skynd- 
 som Flugt undgik Morderen at blive paagreben, 
 og gik siden i Kloster. Dernsest maatte Ulfeldt 
 strax efter Ankomsten til Holland skilles fra sin 
 trofaste Viv, der rejste til England for at hseve 
 nogle Penge, han havde laant Karl den Anden, 
 dengang denne var landflygtig og traingende , og de 
 gjensaae aldrig hinanden i denne Verden; og for 
 at ssette Kronen paa al deres Ulykke, foriedte 
 Ulfeldts ^rgjerrighed ham atter til at Isegge Planer 
 imod sit F0deland og sin Landsherre, ved at op- 
 muntre Kurfyrsten af Brandenborg til at gribe 
 efter den danske Krone, en Tilskyndelse , som 
 Kurfyrsten, der var Danmarks Ven, strax med- 
 deelte Frederik den Tredie. Efter denne ubesin- 
 dige og utaknemmelige Fserd blev Ulfeldt domt 
 fra ^ r e , L i v og Gods, og da han intetsteds 
 var at finde, thi fra den Tid af maatte han leve 
 landflygtig og skjult, blev Dommen udf0rt paa 
 bans Billede, og en stor Priis udsat paa bans 
 Hoved ; Halvdelen deraf paa bans Lig. 
 
 Imidlertid levede han i Basel under et frem- 
 med Navn, som sine Sonners Hovmester. Da han 
 ikke Isenger troede sig sikker der, bestemte han 
 at rejse hemmelig bort ; syg paa Sjsel og Legeme 
 gik han en sildig Aftenstund ombord for at ssette 
 over Rhinen, men neppe to Mill fra Land fik han 
 en heftig Feberrystelse og d0de undervejs, 60 Aar 
 gammel. Hans Lig blev f0rst bragt til et Kloster 
 i Nserheden, og derpaa begravede bans Sonner 
 ham hemmelig under et Tras. 
 
 Saaledes var denne hojtstaaende Mands sidste 
 Levedage! Han, der fra sin tidligste Barndom af 
 
166 
 
 var bekjendt for Lserdom, Skarpsindighed og Vel- 
 talenhed, der opnaaede den hojeste Anseelse, en 
 Undersaat kan nyde, der af Alle, Fremmede saa- 
 velsom Indfodte blev kaldet Landets f0rste Adels- 
 mand og Ridder, der fik den store Kristians kjfe- 
 reste Datter tilsegte, saa at Alt, hvad Verden kan 
 frembyde af Hseder, Lykke og Glimmer, faldt i 
 bans Lod, ban maatte d^e landsforviist i et fjernt 
 Land med et brsendemserket Navn, en Skrsek for 
 alle trofaste Undersaatter. 
 
 Og Eleonore Kristine? Ja, bendes tro- 
 faste Kjserligbed mildnede ikke den Landflygtiges 
 sidste Stund ved sin Nservjerelse, men Imn takkede 
 Gud i sit m^rke Fsengsel, da bun vidste , at ban 
 bavde udstridt; tbi, takket vsere Karl den Andens 
 lidet kongelige Maade af betale Gjseld paa, et 
 langt og forsmsedeligt Fssngselsliv blev bendes Lod! 
 
 Med al Forekommenbed og Velvillie blev 
 Kristian den Fjerdes Datter modtagen af den en- 
 gelske Konge, der vedkjendte sig sin Gjseldsfor- 
 pligtelse og erklserede, at bun kunde vaere rolig 
 og tryg i bans Lande, skjondt Rygtet om Ulfeldts 
 forrsederiske Anslag bavde udbredt sig overalt, 
 og Kong Frederik bavde skrevet til Europas 
 Konger for at faae den farlige Mand udleveret. 
 Men bemmelig lod Kong Karl den danske Gesandt 
 vide, at det stod bam frit for at bemsegtige sig 
 bendes Person, og at ban skulde give bam Lejlig- 
 bed dertil ved at formaae bende til at spadsere 
 udenfor Fsestningen; og, trods det givne Ord og 
 Tilsagn, blev bun f0rt som Fange til Kj0benhavn. 
 
 » Forf^lgelser fulgte min saligHerre, jeg fulgte 
 bam, og derfor fulgte Lidelser mig,« siger Eleo- 
 nore Kristine med megen Sandbed i sin Levnets- 
 beskrivelse, Efter Ankomsten til Hovedstaden 
 blev bun strax f0rt til Dronning Sofie Amalie, 
 der lod bende bebandle yderst uv^rdig, viste bende 
 baanende Modtagelse, lod en Kammerpige aflfere 
 bende de kostbare Klseder, bun bar, og atter if0re 
 
167 
 
 hende en grov Kjole, samt fratog hende alle de 
 Kostbarheder og Smykker, hun ejede. Derpaa 
 blev Kristian den Fjerdes Datter endnu samme Dag, 
 f0rt til »Blaataarn«, et Fsengsel i Kjobenhavn, 
 og der sad hun i 23 S0rgelige Aar, og led meget 
 Ondt baade paa Sjsel og Legeme. Iforstningen 
 var hun hele Maaneder uden Lys i det m0rke 
 Rum, der ingen anden Lysning havde, end et liile 
 Vindue i Loftet, der maatte aabnes, for at den 
 Fangne ikke skulde kvseles af R0g, thi der var 
 intet R0r paa Kakkelovnen. Hun havde ingen 
 Kniv til Brug, men maatte hjselpe sig med et 
 Stykke Been, og det blev hende ikke tilladt at 
 faae B0ger, Pen og Papir, saalidet som Naal og 
 Traad. Udenfor Fsengslet var der Vagt, der skulde 
 hindre Enhversomhelst fra at komme ind til hende, 
 og selv i det uhyggelige Fangerum maatte hun 
 ikke vsere ene, thi en fremmed Kvinde, der blev 
 kaldet hendes Opvarterske, fik det Paabud, aldrig 
 at gaae b.ort fra hende ; dette paatvungne Sel- 
 skab var nsesten det bitreste af Alt for den for- 
 fulgte Konge datter. 
 
 Foruden Fangenskab, Haardhed og legemlige 
 Smerter- led hun meget ved Uvisheden ora sine 
 Borns Skjsebne. Hun vidste kun, at de vankede 
 fremmede og forladte om i den vide Verden, og 
 hun vidste, at deres Fader, forfulgt og hjertebrudt 
 som han havde vseret i sine sidste Leveaar, hver- 
 ken havde vseret istand til at skaffe dem Venner 
 eller Virken. "Af en Taaressed bliver ofte en 
 Gl8edesh0st«, saaledes gik det ogsaa med Eleo- 
 nore Kristine; thi Spiren til den Gudsfrygt og 
 Hengivelse, der siden styrkede og opretholdt den 
 haardtpr0vede Kvinde , fik en glsedelig Fremvsext, 
 da hun ved uEgtefsellens D0d under saa S0rgelige 
 Omsteendigheder Iserte at boje sig under Herrens 
 vseldige Haand. 
 
 1 Fsengslet S0gte Kongedatteren, der savnede 
 al Omgang, B0ger og Samtaler, at fordrive Tiden 
 
168 
 
 saa godt det kunde skee, blottet for alle Hjaelpe- 
 midler som hun var. Efter Dronningens Bydende 
 inaatte hun ikke beskssftige sig^ men hun fandt 
 dog paa Midler til at mildne sin Kjedsomhed, thi 
 af de Spaanpinde, hun fandt omkring sig, dannede 
 hun en lille Va^v og vsevede Baand, til hvilke hun 
 rik Traadene ved at optrsevle nogle Silkestr^mper. 
 
 <tOg Lampen tidt udslukte hun, 
 den harske Tran at spare; 
 til Slutteren ved Morgenstund 
 hun falb0d den som Vare. 
 Og hendes List var ej omsonstj 
 han Kj0bet ej forsmaaede, 
 saa fik hun til Baldyrekonst 
 en Naal og Silketraade.)) 
 
 Og denne Naal og Traad brugte hun til at 
 udkaste et Billede af sin store Fader, for ved det 
 at formaae Kronprinds Kristian til at tale hendes 
 Sag hos Frederik den Tredie, eller rettere, hos 
 den uforsonlige Sofie Amalie. Billedet var ikke 
 alene udarbejdet med overordentlig Kunst og An- 
 straingelse, men ogsaa den afdode Kongo meget 
 ligt ; dog den stakkels Fange opnaaede Intet derved. 
 
 En anden Maade , paa hvilken hun s0gte at 
 virke for sin Udfrielse af Fsengslet var ved et 
 Bfeger, som hun med stor M0Je og Flid dannede 
 af noget Leer, Mureren havde glemt, da han satte 
 Ovnen op. I dette Bseger, der hvilede paa tre 
 Knapper, ridsede hun i Leret Figurer og Billeder 
 med en lille Trsepind, saa at det var saa smukt 
 som om det var dannet af en 0vet Kunstners Haand, 
 og i Bunden nogle Linier, hvori hun bad Kong 
 Frederik at sksenke hende Friheden eller idetmindste 
 mildne hendes Tilstand. Ved en gunstig Lejlighed, 
 der ikke var let at finde, thi det var paa det 
 strsengeste forbudt Alle og Enhver at gaae i For- 
 b0n for hende, eller blot at nsevne hendes Navn, 
 
169 
 
 fik hun det til Kongen, der engang spurgte Slots- 
 fogden, hvad hun tog sig for. «Hun gJ0rB3egere,)) 
 svarede denne, hvorpaa Kongen ytrede Lyst til 
 at see et saadant. Da ban nu opmserksomt be- 
 tragtede det, der blev tilstillet ham, fik ban Oje 
 paa de Ord, der stode i Bunden. )>Hun er klo- 
 gere end Du,« sagde ban til Slotsfogden; men 
 hendes Livsforhold bleve uforandrede saaisenge 
 Frederik den Tredie levede, tbi ban bavde maattet 
 love sin strsenge Dronning, aldrig at mildne hendes 
 Fangenskab. 
 
 Frederik den Tredie d^de 1670, men Eleo- 
 nore Kristine blev ikke fri, tbi Sofie Amalie var 
 endnu ilive, og bun beberskede Sonnen som bun 
 bavde bebersket --Egtefeellen. Charlotte Amalie, 
 Kristian den Femtes l5ronning, folte derimod bjerte- 
 lig Medlidenhed med bende, og hun opnaaede ved 
 enkelte Lejligbeder at skaffe bende nogen Lindring. 
 Denne milde Kvinde kunde bun takke for, at bun 
 fik B0ger, Pen og Papir, til stor Husvalelse for 
 hendes rige Aand, og visse Indkomster, som hun 
 kunde anvende efter Godtbefindende, saa og et 
 storre Vindue og en Vindovn, hvorved bun blev 
 forskaanet for Ej0g. 
 
 Efter at hun bavde faaet Lov til at benytte 
 Pen og Blsek, skrev bun flere aandelige Sange, i 
 bvilke der udtaler sig et troende Hjertes Taalmod 
 under Lidelser, samt en levende Erkjendelse af, 
 at det var bende godt, hun blev elendig, og det 
 Haab, at Gud for Kristi Skyld ikke vilde gaae 
 irette med sin gjseldbundne Tjenerinde. 
 
 Enkedronning Sofie Amalie d0de 1685, og 
 samme Aar aabnedes omsider Fsengselsdoren for 
 den Kvinde, der bavde Isert saa Meget i sit tid- 
 ligere glimrende Liv, bavde erfaret saa Meget i sin 
 bevsegede -^gtestand, og i den morke Fsengselsvraa 
 bavde Isert og erfaret langt mere end tidligere i 
 den tillokkende, fristende og kvalfulde Verden; 
 tbi hun bavde Isert at eftertsenke de jordiske Tings 
 
170 
 
 Forkrsenkelighed, og at holde sig fast til den Herre, 
 der, selv riaar han revser, er en kjserlig Fader. 
 Derfor kunde hun efter et Jangt Livs Hjemsogelser 
 og Provelser, af et troende Hjerte ende sin Lev- 
 netsbeskrivelse med de Ord: wHerre! havde Dit 
 Ord ikke vseret min Trost, saa var jeg forgaaet i 
 min Elendighed!») 
 
 Men som en ung, frejdig, i Kraft og Skjonhed 
 straalende Kvinde var Eleonore Kristine Ulfeldt 
 bleven sat i Statsfsengslet ))Blaataarn« , som en 
 gammel Kone med hvide Haar og furede Trsek 
 traadte hun atter ud i Verden. Af det lange, 
 kummerfulde Liv, og det indesluttede Rum i hendes 
 Kammer var hendes tidligere skarpe Syn blevet 
 saa svsekket, at hun ikke kunde see Issngere ud, 
 end den korte Afstand, Fsengslets Mure havde 
 tilladt hende. Men kun det legemHge Lys var 
 svsekket, Sjselens og Aandens skinnede med end 
 storre Glands. 
 
 Efter sin Udfrielse af Fsengslet fik hun en be- 
 kvem og hyggelig Bolig' (i Maribo paa Lolland), 
 og derhen kom snart, efter hendes Anmodning, 
 hendes seldste Datter, der levede i Briissel som 
 Enke. Tretten lykkelige Aar henlevede Moder og 
 Datter sammen, tilfredse og glade ved hinandens 
 Selskab, kjserlige og velgjorende imod Trsengende. 
 Tiden udfyldte de deels med Lsesning og skriftlige 
 Arbejder, deels ved kvindelige Sysler eller ved at 
 dreje smaa Kunstsager og vseve kostelige Tojer. 
 Paa et Alterklsede, som Eleonore Kristine forserede 
 til Maribo Klosterkirke findes f0lgende Ord: 
 
 ))Ej N'oget synes tungt for segte Kjserlighed, 
 Trofasthed er den Dyd, man ej bor blues ved«. 
 
 Den 16de Marts 1698 kaldte Gud den trsette, 
 haardtprovede Korsdragerinde ind til Frihedens 
 rette Hjem. 
 
171 
 
 Peter Griffenfeldt. 
 
 «Han af Morket rask opsteg 
 baaren frem af egne Krsefter; 
 Hoben trindt tilside veg, 
 undred sig og stirred efter. 
 Ak, men over golde Kyster, 
 ban sin sedle Frugt nedryster.» 
 
 Peter Griffenfeldts Familienavn var Scbu- 
 macher. Hans Fader var Viinbandler i Kj0ben- 
 havn, og Peter Schumacher, der blev fodt 1635, viste 
 fra sin tidligste Barndom ualmindelige Anlseg. End- 
 nu f0r ban fyldte 13 Aar var ban Student, og i en 
 Alder af 16 Aar tog ban Embedsexamen, bvorpaa 
 ban nogle Uger efter boldt sin Pr0vepr8ediken. 
 Men foruden Theologi bavde ban ogsaa lagt sig 
 efter Sprog, og det blev almindelig antaget, at ban 
 ikke alene i levende Sprog men ogsaa i 0ster- 
 landske, s0gte sin Lige. 
 
 Paa denne Tid d0de bans Fader og efterlod 
 sin Familie i meget trange Kaar; det vilde derfor 
 have seet tarveligt ud for den unge Videnskabs- 
 mand, dersom ban ikke bavde fundet en Velynder 
 i den Iserde Biskop Brochmand, der tog bam i sit 
 Huus og lagde Grunden til bans fremtidige Stor- 
 hed ved at anbefale bam til Kong Frederik den 
 Tredie, der var en sserdeles Ven og Velynder af 
 Videnskaber og Videnskabsmsend. Den unge Schu- 
 macher ilk strax Tilsagn om at maatte rejse uden- 
 lands for kongelig Eegning i tre Aar, efterat 
 Biskoppen bavde udtalt sig for Monarken om bans 
 sjeldne Aandsgaver og ualmindelige Dygtighed, med 
 Tilf0jende, at ban vilde blive en sserdeles brugbar 
 Mand, dersom ban kunde komme til at uddanne 
 sig ved fremmede Hojskoler og Hoffer. 
 
 I en Alder af 18 Aar tiltraadte Peter Scbu- 
 
172 
 
 macher sin Udenlandsrejse, paa hvilken ban s0gte at 
 drage storstmuligNytte afdetMeget, der fremstillede 
 sig for bans Blik; men ved sin Hjemkomst fandt 
 ban ogsaa meget forandret i Danmark. Enevolds- 
 magten var indf0rt, Biskop Brocbmand var d0d, og 
 det var bam ikke muligt at faae Kongen itale. 
 Ogsaa varede det Isenge, for ban kunde finde en 
 passende Stilling, men omsider blev ban Privat- 
 sekretser bos Kantsleren, og denne Post var det, 
 ban skyldte sin paaf0lgende Hojbed; tbi efter at 
 ban bavde vseret der et Par Aarstid, sendte Kants- 
 leren bam under en Sygdom til Kongen, for at 
 overbriuge et Udkast, angaaende en Forhandling 
 med en fremmed Magt. Schumacber blev glad ved 
 at b0re, ban skulde besorge dette -3<>rinde, og be- 
 stemte strax, at ban vilde see at faae Kongen selv 
 itale, og ikke afgive Brevet til en Hofmand. Dette 
 opnaaede ban ogsaa, og blev staaende indenfor 
 Doren som for at vente Svar : da ban derpaa saae, at 
 Kongen, efter at bave gjennemlsest Skrivelsen, 
 kastede den misfornojet bort, og gik frem og til- 
 bage ad Gulvet uden at tale et Ord, traadte ban 
 frem og sagde, at ban var den Person, paa bvem 
 Majestseten bavde kastet sin Naade i Biskop Brocb- 
 mands PIuus, og tilstaaet Underst0ttelse til Uddau- 
 nelse i Videnskaber og Statssager, for at ban kunde 
 blive brugbar til Kongens og Landets Tjeneste. 
 
 Kong Frederiks Opmssrksombed blev vakt ved 
 den smukke, frejdige Ynglings dristige Fremtrse- 
 den; ban gjorde bam nogle Sp0rgsmaal, og Scbu- 
 macher, der forstod at foje sine Ord godt, svarede 
 med Klogskab og til Kongens Tilfredsbed. Der- 
 paa blev ban dristigere og bad, at det maatte til- 
 lades ham at kjende Brevets Indhold, omaaskee ban 
 kunde vsere saa heldig at trseflfe Kongens Tanker. « 
 Han fik denne Tilladelse, og tillige den, at ban 
 maatte fjerne sig for at nedskrive sine Betsenkninger. 
 
173 
 
 Lsenge fgfr Kongen ventede det, bragte ban sin 
 Afhandling, som Frederik den Tredie gjennemlseste 
 mfed Forbavselse og Glsede. »Rigtig, min S0n! 
 rigtig, det er saaledes, vi ville have det,« udbr^d ban, 
 og fra det Ojeblik af, var Schumachers Lykke gjort. 
 
 F^rst blev ban Kongens Bibliothekar, men 
 inden mange Aar var han Gehejraekabinetssekre- 
 tser, og som Kongens indsigtsfulde og fortrolige 
 Raadgiver, der forstod at f0re sin Pen, anbetroet 
 at forfatte Kongeloven, der var et Monster paa 
 Skarpsindighed, Tydelighed og Klarhed. 
 
 Men iFebruar 1670 blev Frederik den Tredie 
 pludselig syg, og to Dage efter var han d0d. Paa 
 sin Sotteseng anbefalede han sin begavede Ynd- 
 ling til Thronarvingen, Prinds Kristian, roste bans 
 sjeldne Kl0gt og Dygtighed, og tilfojede: »gj0r en 
 stor Mand af ham — men gj0r det langsomt!« Det 
 forste efterkom den unge Kongo, men det sidste 
 glemte han, saa at Griffenfeldts farlige Fjender, 
 ^rgjerrighed og Hovmod, fik rigelig Lejlighed 
 til at udfolde sig. Misundelse og INid fulgte natur- 
 ligviis Storheden i Hselene ; da bans Anseelse voxte 
 ved Giftermaal med en ung og rig Arving af 
 anseet Familie, voxte ogsaa bans Fjenders Mis- 
 undelse, og ikke Isenge efter Kristian den Femtes 
 Kroning, blev Schumacher ophojet i Adelstanden, 
 til Sorg for bans Moder, der med ^ngstelse fulgte 
 Sonnens hurtige Opadstigen. Som Adelsmand fik 
 han Navnet Griffenfeldt, og bans Broder, 
 Albert Schumacher, der ligeledes blev adlet, kom 
 til at hedde Gyl den spar re. 
 
 Hvad der med Rette bebrejdes Griffenfeldt, det 
 er bans Medvirken til at nsere den pragtsyge Kri- 
 stian den Femtes Lyst til, i det lille Danmark at 
 ville efterligne Ludvig den Fjortendes glim- 
 rende Hof, og at ban fremkaldte Rangsyge ved at 
 skabe Titler og Ordener i Overflod. Men han 
 
174 
 
 styrede Eigets Sager med en Dygtighed og Klog- 
 skab, der altid vil finde Anerkjendelse, ligesom 
 han derved erhvervede sig Hojagtelse og Beundriiig 
 hos Datidens Folkeslag og E'yrster. Kong Kristian 
 tyede altid til ham for at finde Raad og Hjselp, 
 og Statsmanden maatte ofte tsenke og handle for 
 den nydelsessyge Hersker. Men Misundelsen for- 
 0gedes, da han var bleven Greve og Storkantsler, 
 og hans Hovmod og Vilkaarlighed bidroge naturlig- 
 viis ikke til at mindske den. 
 
 Griffenfeldt var altsaa, da han stod paa Lyk- 
 kens og ^rens hojeste Top, Kongens f0rste Mand 
 og en at' Evropas st0rste Statsmsend. Men de 
 klare Solskinsdage fik en Ende, og alt i Aaret 
 1672 begyndte Ulykke og Sorg at hjen]S0ge ham, 
 thi da mistede han sin unge Hustru, hvis D^d han 
 tog sig meget nser, og hans Mismidere og Avinds- 
 msend lode ham i det samme Aar flere Gange for- 
 staae, at de vare lysvaagne. Hans Anseelse var saa 
 stor, at der et Par Aar efter blev tsenkt paa en For- 
 bindelse imellem ham og en Prindsesse af den konge- 
 lige Slaegt, en ^re han selv viste sig temmelig 
 ligegjddig ved, fordi han, efter Sigende, var mere 
 tilbojelig til at segte en fransk Dame af hoj Byrd, 
 der levede ved Dronningens Hof, Prindsessen af 
 Tremouille. 
 
 -(Ergjerrighed, Hovmod, og stor Uforsigtighed 
 i al hans Fserd kronede hans Avindsmsends Be- 
 strsebelser med et 0nskeligt Udfald, og fremkaldte 
 hans ligesaa uventede som uvserdige Fsengsling i 
 Marts 1676. 
 
 Griflfenfeldt kom den Dag til Slottet tidlig om 
 Morgenen som han plejede, udenat ane denSkjsebne, 
 der ventede ham. Ved Foden af Slotstrappen 
 m0dte han en fornem Officeer, der spurgte, hvor 
 Greven agtede sig hen? »Til Kongen!« svarede 
 Kantsleren kort, og vilde gaae videre, men Gene- 
 
175 
 
 ralen spserrede ham Vejen med sin Kaarde, og 
 b0d ham i Kongeiis Navn at forfoje sig til Bibliothe- 
 ket. Hojlig forbavset svarede Griffeufeldt: »hvis 
 det er Kongens Ordre, saa maa jeg adlyde,« og 
 blev derpaa f0rt til det sarame Vserelse, der havde 
 vseret det f0rste Trin til bans Ophojelse, og im 
 blev det forste, der saae bans Fornedrelse. 
 
 Medens ban tilbragte den bele Dag i Bog- 
 vserelset, blev bans Huus unders0gt, bans Breve 
 og Papirer forseglede, bans Tjenere fsengslede. 
 Han kjendte ikke Aarsagen til sit Fald og kunde 
 ikke faae den at vide, men det vidste ban, at bans 
 Fjender bavde sejret, og at ban var falden i Uaaade^ 
 Henimod Aften blev ban bragt til Kastellet og 
 overgivet Kommandanten som Statsfange. Der 
 sad ban i lang Tid, modfalden og forstemt, uden 
 at Nogen fik Lov til at komme til bam, og uden 
 at faae Pen og Blsek, som ban gjentagne Gange 
 bad om, for at tilskrive Kongen og bevise sin 
 Uskyldigbed. Der blev anlagt Sag imod bam for 
 Hojforrsederi, bans Kaarde og Ordener bleve fra- 
 tagne bam, og enKommissionnedsat for at domme 
 bans Faerd. Klagepunkterne gik naturbgviis ud paa, 
 at ban bavde misbrugt Kongens TilHd og bandlet 
 utilb0rligen med Landets Sager, men mange af 
 Punkterne vare usande, og endnu flere ubeviislige. 
 
 wNaar Vognen bselder, skyde Alle efter,« 
 siger et gammelt Ordsprog, og Sandbeden beraf 
 fik GrifFenfeldt at f0le, tbi ikke saasnart var bans 
 Myndigbedstid tilende, for der blev tillagt bam 
 mangen ond Tanke og mangen afskyelig Plan, 
 ban aldrig bavde nseret. 
 
 Omsider fik ban Papir, Pen og Blsek for at 
 affatte sit Forsvarsskrift; men bvor indstaendig ban 
 end bad om at blive stillet for Kongen, skete dette 
 dog ikke. Hans mange Uvenner sorgede for, at 
 denneBon blev nsegtet bam, og at Kongens Hjerte 
 
176 
 
 saa ganske vendte sig fra ham, at han underskrev 
 den haarde D0dsdom: ))at ban skulde for- 
 st0des af Adelstanden, bans Navn og 
 Minde tilintetgj ores, bans Vaaben, Hjelm 
 og Skjold s0nderbry des af B0ddelen, bans 
 Gods og Formue inddrages, og ban selv, 
 Peter Griffenfeldt, da atter Peter Schu- 
 macber, overgives til Skarpretteren, for 
 at bans Hoved kunde blive afbugget.« 
 
 Der var Mange, som gik til Kongen for at 
 bede om Naade for den faldne Statsmand; Dron- 
 ningen selv tog sig af bans Sag; men Kristian 
 den Femte var og blev ubonb0rlig. wRetten skulde 
 have sin Gang,« svarede ban Dronningen , og 
 samme Svar fik den Fsengsledes Moder, da bun 
 omsider fik Adgang til bam med sin lille Sonnedatter. 
 
 Efter Sigende • var Kongen mest forbit- 
 ret paa Griffenfeldt, fordi han bavde skrevet i en 
 Almanak, der fandtes ved Unders0gelsen i bans 
 Hjem, ))at Majestseten bavde en Dag talt i Rigs- 
 raadet som et Barn.« 
 
 To Dage for den til D0dsdommens Fuldbyr- 
 delse bestemte Dag, nedskrev den Domfaeldte med 
 sin Diamantring et Vers paa en af Ruderne, der 
 tydede paa, at han bavde faaet Blik for, at om 
 end Alt glipper i Livet, bliver Gud dog trofast. 
 Det l0d saaledes: 
 
 «Da Verden mig blev vred, jeg Iserte f0rst at kjende 
 for Alvor ret min Gud, mig selv, min Ven, min 
 
 Fjende. 
 Min Fjende var mig grum, min Ven var svigefuld, 
 jeg selv var skr0belig, Gud blev alene buld.w 
 
 Det var et afskyeligt, et vanserende Skuespil, 
 der blev opf0rt, da den domfseldte Mand blev f0rt 
 
177 
 
 til Retterstedet for at lide en simpel Forbryders 
 og Morders skrsekkelige D0d. Alle Forberedelser 
 vare trufne, Ligkisten stod ved Siden, B0ddelen 
 havde s0nderbrUdt bans Vaabenskjold og Kaarde, 
 og l^ftet Svserdet for at bibringe det d0delige 
 Hug, da en Stemme raabte: «Hold inde! Kongen 
 bar af Naade sksenket ham Livet.w Det var Kon- 
 gens Adjudant, der bragte dette Budskab, men 
 bragte det, efter Kristian den Femtes udtrykkelige 
 Vilje, ikke f0rend den Ulykkelige havde udstaaet 
 D0dsangstens Kval og Lidelse. Da Schumacher 
 horte, at Kongens Naade l0d paa livsvarigt Fseng- 
 sel, udbr0d ban: «denne Naade er haardere end 
 selveD0den!» og bad, at han hellere maatte tjene 
 som Soldat sin hele Levetid; men denne Bon blev 
 afslaaet. Mere d0d end levende blev han bragt 
 tilbage til Fsengslet og maatte strax aarelades. 
 
 Saaledes var denne store, misundte og alt- 
 formaaende Mands Skjsebne! Han, der nys havde 
 vseret omgiven af al Jordens iEre og Herlighed, 
 og stod i Magt og Hojhed Landets Styrer nsermest, 
 maatte nu, efter at have knselet for B0ddelens 
 blanke Svserd, prise sig lykkelig ved at beholde 
 Livet, leve i et lille Fsengselskammer, og vide 
 sig given til Priis for ond Spot og hadefuld Omtale. 
 
 Da han havde siddet fire Aar i Kastellet, hvor 
 han efter Dronningens Forbon blev behandlet og 
 plejet godt, blev han pludselig f0rt til den kolde 
 og0de Klippefffistning «Munkholm,(( ved Trondhjem, 
 fordi Kristian den Femte begyndte at savne bans 
 Indsigtsfuldhed, og bans Fjender frygtede, at han 
 atter vilde komme til Eoret. 
 
 Utilb0rlig strseng, ja nedvserdigende, var den 
 Behandling, der udvistes imod den evnerige, for- 
 tjenstiiilde Mand, men vist er det til samme Tid, 
 at Opholdet paa den ijerne Klippe0 virkede vel- 
 gj0rende paa ham. Der i de stille, ensomme Dage, 
 
 12 
 
178 
 
 fik ban Ojnene op for de jordiske Tings Ubestan- 
 dighed, og for Vigtigheden af at rette sine Tanker 
 imod det ene Forn0dne. Biblen blev snart bans 
 kjsereste Bog, og ban afskrev med Kul paa Vseg- 
 gen, med sin Ring paa Vinduesruderne, med S0m 
 paa Bjselkerne, mangfoldige Bibelsprog, der passede 
 paa bam og bans Tilstand. Hans Fjender bleve 
 urolige. og fik udvirket bos den svage, utaknem- 
 melige Kongo, at en af bans personbge Uvenner 
 skulde unders0ge det Skrevne, som var affattet i 
 det0sterlandske Sprog. Hvor utilfredsstillede og yd- 
 mygede maae de ikke Alle bave f0lt sig, da de fik at 
 vide, at de Linier, der bavde forurobget dem saa 
 meget, vare gudebge Overvejelser og moralske 
 Tankesprog! 
 
 Kommandanten paa Frestningen var en menne- 
 skekjferlig og god Mand, der S0gte efter Evne at 
 mildne den faldne Stormands Tilvsereise, derfor 
 gav ban bam ogsaa Tavle og Grifi'el saa ofte ban 
 0nskede det, thi Pen og Blsek var bam forbudt; 
 men Scbumacbers Helbred led meget ved det stille, 
 indesluttede Liv. Omsider da bans Tilstand for- 
 vserredes, opnaaede bans Talsmsend at udvirke 
 Fribed for ham, efterat ban bavde benlevet 23 
 Aar indenfor Fsengselsmure. Hans bojeste 0nske 
 var at komme tilbage til Danmark og atter gjen- 
 see sin altid bojtelskte Datter, der var bleven 
 gift med en Adelsraand i Jjlland; men dette 0nske 
 blev ikke tilfredstillet. Han kom kun til Trond- 
 bjem, og d0de der i en venlig Slsegtnings Huus, 
 netop samme Aarsdag i Marts, paa bvilken ban 23 
 Aar tidbgere var falden i Unaade. 
 
179 
 
 Peder Tordenskjold. 
 
 "S^helten hiin, hvis Ksempery 
 lysnede stolt som Lyn i Sky.») 
 
 Tordenskjold, hvis oprindelige Navn var 
 Vessel, blev adiet af Kong Frederik den Fjerde. 
 I sin korte Levetid, thi han var kun 29 Aar gam- 
 mel, da han blev drsebt, gjorde han Vidundere af 
 Tapperhed, og viste ved alle Lejligheder en Snild- 
 hed og Snarraadighed, der giver hele hans Fserd 
 og alle hans Bedrifter et eventyrligt Prseg. 
 
 Han blev f0dt 1691 i Trondhjem, hvor hans 
 Fader var Eaadraand, men hans Slsegt nedstara- 
 mede egentlig fra Holland. Faderens 0nske var, 
 at han skulde studere, men det havde han ingen 
 Lyst til; saa kom han i Skrssderlsere, «for at den 
 balstyrige Dreng kunde Isere at sidde stille,» men 
 denne Stilling passede sig mindre end nogen 
 anden for den livlige, vel endog kaade Dreng, og 
 det varede da heller ikke Isenge, f0r han gjorde 
 Mesteren det saa broget, at denne sendte ham 
 hjem igjen til Faderen, eller rettere, Drengen leb 
 selv fra Lseren 5 og saa omsider, da hans Forseldre 
 ikke vidste, hvad de skulde anbringe ham til, blev 
 han sendt til KJ0benhavn for at komme tils0es. 
 Derved kom han paa sin rette Hylde; S^en var 
 hans Element, og han fik det Skudsmaal fra sine 
 Foresatte, da han kom hjem fra den f0rste Rejse, 
 at han var f0dt til S0mand og vilde med Tiden 
 blive en Prydelse for sin Stand, thi han var altid 
 frejdig og glad, selv i de haardeste Kulinger, og 
 var altid den f0rste til at gaae tilvejrs. 
 
 Efter at have gjort nogle Rejser til Ost- og 
 Vestindien, fik han i Bergen Underretning om, at 
 Danmark var indviklet i Krig med Sverrig, og 
 den nittenaarige Yngling betsenkte sig da ikke 
 
 12* 
 
180 
 
 Isenge, f0r han tilb^d Befalingsmanden i Christiania, 
 den ksekke L^vendal, sin Tjeneste. L0vendal 
 syntes godt om den unge, frejdigeS^mand, og an- 
 betroede ham et Skib paa fire Kanoner «Ormen», 
 for at han skulde krydse med det ved de svenske 
 Kyster. Snart efter fik han istedenfor «Ormen» 
 et st0rre Skib at f0re; det var ((L0vendals Galej» 
 paa 20 Kanoner; de flinkeste og ksekkeste S0- 
 msend stillede sig under bans Banner for at vove 
 med ham de dristigste Foretagender , og Rygtet 
 om den ksekke Lieutnant Vessel gik snart over 
 hele Norden. At bans Lykke og Ber0mthed skaf- 
 fede ham Uvenner og Misundere, det er jo let at 
 forstaae; men deres Bestrsebelser for at skade 
 ham, der gik saavidt, at de fik ham still et for en 
 Krigsret, bidroge kmi til at hseve ham i Kongens 
 Yndest. Efter Slaget ved Kolbergerhede fik han 
 Befaling over «Ornen» og som F0rer af den var 
 det isserdeleshed han traadte frem som en dristig 
 og aarvaagen Krydser, der snart ved List, snart 
 ved Aandsnservserelse og uh0rt Raskhed, indhentede 
 Underretning om Fjendens Foretagender og Planer, 
 gjorde store Priser, og blev til en saa almindelig 
 Skrsek for Svenskerne, at M0drene endog brugte 
 bans Navn til at skrsemme Born med: «Tier Du 
 ikke stille,» sagde de, naar B0rnene vare ustyr- 
 lige, «saa kommer Tordenskjold!» 
 
 Gjentagne Gange blev der klaget over, at 
 han dumdristig udsatte Skib og Mandskab for 
 Fare ved at give sig i Kast med store fjendtlige 
 Skibe; men han slap altid godt fra det, thi havde 
 han Uvenner, saa havde han ogsaa msegtige Vel- 
 yndere og Beskyttere, der syntes godt om bans 
 Raskhed og Snildhed, og iblant disse var Kong 
 Frederik den Fjerde. Det var efter et Angreb 
 paa bans Fserd, at han blev ophojet i Adelstanden. 
 »For Eders sjeldne Ksekhed, Troskab og Iver i 
 
181 
 
 vor Tjeneste,)) sagde Freclerik denFjerde til ham, 
 "have vi ophojet Eder iblant vor Adel; I skal 
 herefter hedde Tor dens kj old!" 
 
 » Tordenskjold!« udbr^d Vessel henry kt, 
 ))Tordenskjold! nu, saa skal j eg og saaledes tordne 
 for Svenskens 0ren, at han skal sige, Eders Maje- 
 stset ikke forgseves sksenkede mig dette Navn.n 
 
 Iblandt Tordenskjolds dristigste og mssrkeligste 
 Bedrifter regnes «Slaget i Dynakilen» ogErobrin- 
 gen af (iKlippefsestningen Karlsteen.a Ved Dyna- 
 kilen, en stserk befsestet Havn, tre Mile sydlig for 
 Frederikshald , vovede han sig med en Fregat og 
 fern Smaaskibe imod 34 Skibe, der udgjorde Sven- 
 skernes Styrke og laae forskandsede i en Havn, 
 hvis snevre Indl0b havde Soldater til begge Sider 
 og stserke Forsvarsvserker. Men da han havde 
 faaet udspejdet, at de fjendtlige Officer er vare 
 indbudne til at stort Gjsestebud, og aldeles ikke 
 anede nogen O verumpling , kom han saa uventet 
 bag paa dem, at han uden ringeste Tab sejlede 
 igjennem det lange, smalle lndl0b. Det var om 
 Morgenen Kl. 6 men da Svenskerne kom paaBenene , 
 fik han en svser Dyst at udholde. Dog, Sejren 
 blev bans , og Frederikshald blev frelst ved den 
 ksekke, forvovne Daad, thi alt nseste Dag trak 
 «Kung Karl, den unge Hjeltew sig ud af Norge. 
 
 Som Tordenskjolds storste og modigste Daad 
 regnes nsestefter Kampen i Dynakilen, Mar strands 
 Erobring, eller Indtagelsen af en Klippefsestning, 
 der blev anseet for uovervindelig. 
 
 Karl den Tolvte var fast bestemt paa, at ville 
 erobre Norge og begynde med Frederikshald; 
 derfor belejrede han atter denne Fsestning 1718, 
 skj0ndt han to Aar tidligere var bleven kastet til- 
 bage derfra. Den gjentagne Belejring kostede 
 imidlertid Heltekongen Livet; thi da han Sondagen 
 den 11 Decbr. 1718 gik ud for at see til Arbej- 
 
182 
 
 derne, blev ban truffen af en Kugle, der draebte 
 ham 0jebllkkelig, uden at de Omkringvserende anede 
 bans D0dj forend de bleve opmserksomme paa 
 Kongens ubevsegelige Stilling i L0begravene, Isenet 
 til et Brystvsern. En Kugle var gaaet igjennem 
 bans Hoved. Over denne Konges D0dsmaade 
 bviler en uforklarlig Hemmelighed, som neppe 
 nogensinde vil opklares; faldt ban ved en af de 
 fjendtlige Kugler, der susede om 0rene paa bam 
 i L0begravene, eller sendte bans egne Krigere 
 bam den d0dbringende Kugle, maaskee uden at 
 ville det? 
 
 »Hvor Magten slipper, der rsekker List, « vidste 
 Tordenskjold, og naar bans Styrke derfor, trods 
 bans ualmindelige Mod og Dristigbed var for ringe 
 til at udrette Noget, tyede ban til andre Midler, 
 der kunde sikre ham et beldigt Udfald. 
 
 »Han var snedig og polidsk, 
 gik orakring og solgte Fisk,« 
 
 staaer der i en Vise om bam; tbi forklsedt som 
 Fisker, med sin Kurv paa Armen, opnaaede ban at 
 udspejde Fjendens Styrke og Forsvarsmidlernes 
 Tilstand, ved at vove sig saavel ind i Fsestningen 
 og Byen som paa den svenske Flaade. At han 
 take Svensk som en Indf0dt, kom bam vel tilpas, 
 tbi derved undgik ban at blive r0bet. 
 
 Det er billigt at frembseve, at Tordenskjold 
 saavel ved denne store Erobring som ved enhver 
 Lejligbed, viste ligesaa stor Menneskekjserligbed 
 og Opmserksombed imod de Betrsengte som Snild- 
 bed og Uforsagtbed ved sine vovelige Fore- 
 tagender. 
 
 Det Liv og den Friskbed, der var over den 
 raske S0belt, gjorde bam til Frederik den Fjerdes 
 Yndling, og denne Konge morede sig tidt over 
 
183 
 
 bans Snarraadiglied, Dristighed og lystige Indfald. 
 Et Trsek af bans Fserd, der er bleven dadlet, fordi 
 ban gik noget bensynsl0st tilvserks, bserer saa 
 klart Prseg af bans Raskbed og Uforsagtbed, at 
 det vel er vserd at anf0re. 
 
 En Dag ytrede Kongen ved Taffelet, at det 
 vel kunde lyste bam at vide, bvorledes Skaa- 
 ningerne vare stemte imod de Danske, da ban 
 formodede, at bverken Gejstligbeden eller Bonde- 
 standen vilde bave noget imod at ombytte det 
 svenske Herred0mme med det danske. Torden- 
 skjold, der var tilstede, bstede sig ubemserkt bort 
 efter at bave b0rt Kongens Ord, og ilede til Told- 
 boden, hvor ban satte sig i en Baad, tog 10 til 
 12 Mand med sig og roede over til Sverrig. Der 
 steg ban iland med sine vel vsebnede F0lgesvende, 
 og gik et godt Stykke Vej, indtil ban kom til en 
 Bondeby, bvor ban i den n^ermeste Gaard kigede 
 ind igjennem Vindiiet, saae, at der skulde vsere 
 Bryllup, og traadte ind i Huset netop som Brud- 
 gommen f0rte sin Brud til Brudeskammelen. Ved 
 sin uventede Fremtrseden bindrede ban imidlertid 
 Vielsen, tbi Prsesten og Brudgommen maatte strax 
 f0lge med bam, som og den Officeer, der bavde 
 Strandvagt og var indbuden til Bryllupsfesten. 
 Med dem roede ban over til Kj0benbavn, bvor ban 
 snart var bleven savnet, men Ingen kjendte Grun- 
 den til bans Forsvinden. Ved Aftentaflet stod 
 ban som om Middagen ncsr ved Kongens Stol. 
 «Hvor bar I vseret saa Isenge?" spurgte Kong 
 Frederik. 
 
 «I Sverrig !» svarede Tordenskjold. 
 
 Kongen lo og spm-gte bvad ban bavde gjort 
 der, bvorpaa Tordenskjold fortalte, at ban bavde 
 b0rt Kongens 0nske og vseret saa heldig at kunne 
 skaffe Oplysning desangaaende, ved at faae En 
 med sig at' bver Stand, bvorpaa ban bad om Til- 
 
184 
 
 ladelse til at lade Officeren, Prsesten og Brudgom- 
 men trsede ind. Kongen talede Isenge med de 
 n0dtvungne Rejsende, isser med Bonden, som 
 nseste Dag vendte tilbage til sin Brod med rige 
 Gaver, inderlig fornojet over Kongens Gavmildhed. 
 
 Ligesom S0helten selv besad Slod og Uforsagt- 
 hed i hojeste Grad, saaledes fordrede han ogsaa 
 disse Egenskaber hos sine Undergivne. Der siges, 
 at han tog aldrig nogen Mand ombord i sit Skib, 
 der ikke turde udssette sig for bans Mesterskud 
 ved at staae i Raaen og holde en S0lvskilling 
 imellem Fingrene, som da tjente ham til Blink. 
 
 Endnu kun, hvorledes den aabne, djserve S0- 
 helt^ der i saa mange blodige Kampe og overhsen- 
 gende Farer trodsede Fjendens Kugler, omsider 
 fandt en brat D0d for en uvserdig Mands Kaarde. 
 
 DaKrigenvar tilende, s0gte Tordenskjold om 
 Tilladelse til at rejse udenlands. Han vilde see 
 de ber0mteste Steder i Tydskland, bes0ge sin 
 gamle Velynder og Velgjorer, Baron L0vendal i 
 Dresden, og derusest gaae til England, der for 
 S0manden har stor Tiltrsekningskraft. Under- 
 vejs bes0gte han Hertugen af Augustenborg, og 
 under sit Ophold der dr0mte han en Nat, at en 
 giftig Slange stak ham under den hojre Arm. Da 
 han ikke var fri for Overtro, f0lte han sig over- 
 tydet om, at denne Dr0m varslede ham et 
 eller andet Uheld paa Rejsen. Hertugen var af 
 samme Mening, og dersom ikke Hesten nseste 
 Dag var styrtet med ham paa Jagten, og Dr0m- 
 men, som han troede, derved opfyldt, vilde han 
 have opgivet Rejsen. 
 
 ^ I Hamborg traf han en ung Landsmand, der 
 var bleven trukken dygtig op af en svensk Be- 
 drager, en Oberst Stahl, der lod forevise uen 
 Slange med syv Hoveder,« naturligviis et snildt 
 Bedrageri for at lokke unge Mennesker til Spille- 
 
185 
 
 bordet. Den unge, danske Rigmand tabte ikke 
 alene alle sine rede Penge, men en betydelig 
 Sum, som ban maatte give Forskrivning for. 
 
 FraHamborg rejste Tordenskjold til Hannover 
 og blev bojlig forundret ved at trseffe iblandt 
 Gjsesterne ved et fornemt Middagstaffel der, samme 
 svenske Oberst, Optrsekkeren fra Hamborg. Han 
 harmedes over at finde en saadan Person i baeder- 
 ligt Selskabj yppede Strid med ham, blev udfor- 
 dret, men afslog Udfordringen , »)fordi ban ikke 
 vilde maale sin Kaarde med en serelos Karls,)) og lod 
 sig derefter overtale dertil af nogle af Stabls Ven- 
 ner. Men bans D0d, der fremkaldte stor og al- 
 mindelig Sorg i Danmark, thi ban var bele Lan- 
 dets Yndling, kan snarere kaldes et Mord end et 
 Drab i serlig Tvekamp, efter den Maade, hvorpaa 
 Svenskeren gik frem. 
 
186 
 
 Ludvig Holberg. 
 
 «Vor Holberg sin mandige R0st oplod 
 om Daarernes Lader og Fagter, 
 saa levende som de gik og stod . 
 med Ansigt, med Tale og Dragter. 
 
 Som rensende Stormvind bans Tale klang 
 til Solskin i koinmende Dage; 
 indsmuglede Moder som Grseshopper sprang 
 den Vej, de var kommen, tilbage.» 
 
 Omtrent for halvandethundrede Aar siden, 
 altsaa Isenge f0r Norge selv fik et Universitet, kom 
 et ungt Menneske til KJ0benhavn, for at blive 
 Student. Denne Ungersvend, der sejlede did paa 
 en lille norsk Skude fra sin Fodsby Bergen, 
 var Ludvig Holberg, Son af en agtet og brav 
 Mand, Oberst Holberg, der d^de faa Aar efter 
 Sonnens F0dsel. 
 
 I sin Ungdom var Holberg fattig, og maatte 
 flere Gange tage ud som Huusl^erer, fordi ban 
 ikke havde Noget at leve af; men ban naaede 
 dog ved egen Flid, ikke alene at faae Embeds- 
 examen i en tidlig Alder, men endog at bes0g;e 
 fremmede Lande, bvorved bans Kmidskaber ud- 
 videdes og bans Blik skserpedes; bans mange 
 vittige og friske Arbejder vidne derom. Han 
 er bleven kaldet den danske Literaturs Fader, og 
 det med Rette, thi f0r ban traadte frem: 
 
 »Hver Mand, som med Kl0gt gik i Lserdom til Bund, 
 Latin paa Papiret kun malte, 
 med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Huud 
 og Dansk med sin Tjener kun talte.D 
 
 Altsaa, da de fleste Forfattere skrev paa Latin 
 eller Tydsk, var det danske Sprog nsesten gaaet 
 tilgrunde, og Holberg maatte saagodtsom selv 
 
187 
 
 danne sig et Skriftsprog. Iforstningen forargedes 
 Folk over, at Holberg vilde skrive Dansk; det 
 var jo altfor gammeldags og neppe vserd at Isese ; 
 men ban lod sig ikke skrgemme af Fornemhed o 
 Uvidenhed. "Der skal en dygtig Lugekniv ti 
 at kue det Ukrudt,« sagde ban, men det lykkedes 
 ham dog omsider 
 
 «at Isere de Danske, at Dansken er fod 
 at tale med E^sedrenes Tunge; 
 thi hjemmebrygt var jo den herlige Mj0d, 
 der stjrkede Hjerte og Lunge. » 
 
 Skj0ndt Holberg bar efterladt sig flere store vser- 
 difulde Vserker, saasom: en Danmarks Historie, en 
 Beskrivelse over Danmark og Norge, en alminde- 
 lig Kirkehistorie og mangfoldige andre, der vidne 
 om Skarpsindighed, Lserdom og Aand, saa var 
 det dog fornemmelig ved sine Skuespil, at ban 
 virkede gavnligt. Af disse skrev ban ialt 33, og 
 i dem alie forer ban Krig paa en vittig og lystig 
 Maade imod den Spidsborgerlighed og Smaalig- 
 bed, der var ved at slaae det aandelige Liv ihjel. 
 
 Disse Skuespil, fulde af sprudlende Vittigbed, 
 vakte, stor Opsigt da de udkom, og der blev snart 
 indrettet et dansk Theater i KJ0benhavn; hidtil 
 havde der vseret et fransk og et tydsk, men intet 
 dansk. Dog de Skuespil, der vakte saa stort 
 og velfortjent Bifald bos Folk ialmindeligbed, vakte 
 megenHarme bos de Store og skajffede ham mange 
 Fjender; ja, da bans PederPaars udkom, vilde 
 man have ham baade hsengt og brsendt, og ban 
 kunde alene takke Frederik den Fjerdes sunde 
 Sands for, at ban ej blev domfseldt. 
 
 At Folk bleve saa vrede paa Holberg for 
 bans vittige Skuespil, det kom naturligviis deraf, 
 at der var saa Mange, der f0lte sig trufne i de 
 Personer, ban lod trsede op i dem. Snart beklagede 
 
 I 
 
188 
 
 En sig over, at det var ham, der var meent med 
 »den politiske Kandest0ber;') saa skreg 
 en Anden paa, at ban var «den stortalende 
 Soldatjd og en Tredie meldte sig som oden 
 snakkesyge Barbeer,>) saa at Holberg havde 
 stor Morskab af at see Folk kappes om den ^re, at 
 have givet Stof til de latterlige Skiidringer, han ud- 
 kastede af misforstaaet Dannelse og Forfsengelighed. 
 
 Med en Flid og Vedholdenhed, der svarede 
 til den Lethed, hvormed han forstod at f0re sin 
 Pen, arbejdede Holberg sit hele Liv igjennem, og 
 f0rte dertil et stille, tarveligt, afholdende Liv lige 
 til sin D0d. Ved sine Skrifter opnaaede han ikke 
 alene den Ber0mmelse og Beiindring, der tilkom 
 ham i saa rigeligt Maal, men han opnaaede og at 
 skrive sig Penge til. Sine Rigdomme anvendte 
 han til Kj0b af Jordegodser i Sjselland, hvor han 
 tilbragte den storste Dsel af Sommeren; og af 
 disse Godser blev faa Aar f0r bans D0d oprettet 
 et Baroni — tbi Holberg var imidlertid bleven 
 Baron — som han sksenkede til Sor0 Akademi, 
 en Opdragelsesanstalt, der ved denne store Gave 
 atter blev gjenoprettet. 
 
 Der bar vseret f^ldet mangen forskjellig Dom 
 om Holbergs Karakteer. Nogle have l0ftet ham 
 til Skyerne for GodgJ0renhed, Forekommenhed og 
 Gavmildhed; Andre have s0gt at stille bam frera 
 som en pengegjerrig, menneskefjendsk, opfarende 
 Mand. Disse Modsigelser bar ban godt forklaret 
 i bans wSkildring af sig selv,« tbi deri siger ban, 
 >)at baade den Ene og den Anden kan have Ret, fordi 
 de udtale sig efter det Kjendskab, de have til 
 ham, uden at tsenke paa, at ban som andre Men- 
 nesker maatte betragtes og bed0mmes efter for- 
 skjeUige Forhold. ))Nogle bolde mig for en lystig 
 Mand,« siger han, » Andre for en menneskesky 
 Sserling; de F0rste have Ret, fordi de d0mrae efter 
 mine Skrifter, men de Sidste, der d0mme efter 
 
189 
 
 det stille, afsondrede Liv, jeg f0rer, Lave efter 
 Skinnet ogsaa Eet. Nogle sige maaskee, naar 
 jeg gaaer paa Gaden: "se, der gaaer den Gnier, 
 der ikke gJ0r noget Menneske paa Jorden godt," 
 og Andre ytre muligviis: "Gud lade den Mand 
 leve, der er saa god imod de Fattige,<( og Begge 
 have Ret; thi jeg loser ikke altid min Pung op, 
 naar Folk forlange det, men jeg loser den og op ved 
 mangen Lejlighed, hvor Andre slaae Knuder for 
 deres. Saa sige Nogle, at jeg er en vranten og 
 fortrsedelig Person; Andre, at jeg er en venlig og 
 boilig Mand; Tingen er den, at naar Nogen vil 
 spilde Tiden for mig med Snak, naar jeg er be- 
 skseftiget, saa afbryder jeg ham kort, medens jeg 
 gjerne horer paa Den, jeg kan hjselpe tilrette, og 
 som ikke har ubefojede Fordringer paa min Tid.« 
 Holberg levede bestandig ugift, men han fandt 
 stor Forn0jelse i at underholde sig med Darner, 
 ikke blot med begavede og kundskabsrige , men 
 med jevne og ringe oplserte, og han udsatte en 
 stor Sum Penge, af hvis Renter fattige Jomfruer 
 skulde udstyres. 
 
 "Saalsenge som endnu med Liv og med Aand 
 den Danske kan sjnge i Lunden, 
 saalsenge som ikke hans Smilebaand 
 af Moden i Knuder er bunden; 
 
 Saalsenge en Draabe af gammeldags Blod 
 kan Vej gjennem Hjerterne finde, 
 saalsenge som Bogen ved Sor0 slaaer Rod, 
 skal leve vor Holbergs Minde.)) 
 
190 
 
 Hans Egede. 
 
 «Hvo planted hist saa h0jt i Nord 
 den Green fra Edens Have? 
 Hvo bar den tro i Hvalens Spor 
 hen over Dybets Grave ?»> 
 
 Det gjorde Nordens Apostel, Hans Poulsen 
 Egede. Hans Fader, der var Sorenskriver i 
 Norge, havde taget Tilnavnet Egede efter Kirke- 
 sognet Vesteregede i Sjselland, hvor Bedstefaderen 
 var Prsest. Egede selv var kun 21 Aar gammel, 
 da han blev kaldet til Prsest i det nordlige Norge; 
 kort Tid efter segtede han Gertrud Rask, en from 
 og trofast Kvinde, der var 13 Aar seldre end han, 
 men blev ham en Hustru, som kun Faa kunde 
 have vseret. 
 
 Ved at Isese i gamle Skrifter, kom Egede til 
 Vished om, at Gronlsenderne tidligere havde kjendt 
 Kristendommenj skjondt de paa den Tid vare 
 vilde Hedninger, og han opluedes meer og meer 
 af Lsengsel efter, atter at bringe Evangeliet til 
 disse Folk paa de fjerne Kyster, der nedstammede 
 fra Nordmsend. Efter megen indre Strid og mange 
 Betsenkeligheder, meddeelte han Stiftets Biskop 
 sin Plan, og bad ham underst0tte den. Under An- 
 strsengelser og Kampe, der ikke bleve ham lettere 
 derved, at baade hans og bans Hustrues Slsegtninge 
 overvseldede ham med B0nner og Forestillinger for 
 at formaae ham til at blive hjemme, og lade Gron- 
 Isendere vsere Gronlsendere, var han undertiden 
 nserved at tabe Modet; da st^dte Fortrsede- 
 ligheder i Embedsf0relsen til, og denne Lejlighed 
 greb han til at tale med sin Hustru om, at Gud 
 maaskee lod disse Ubehageligheder komme over 
 dem, fordi de ikke vare rede nok til at fornaegte 
 sig selv for hans Skyld. Hustruen havde if0rst- 
 
191 
 
 ningen ikke vseret begejstret for bans Plan, men i 
 Bon til Gud om at give hende Kraft og Lyst, 
 dsempede hun sin Utilbojelighed, og higede snart 
 med st0rre Iver end jEgtefsellen efter at komme 
 til Gronland, og dermed var ogsaa Egedes ind- 
 vortes Strid tilende. Uden ringeste Udsigt til 
 Hjselp fra Mennesker, alene dreven af den reneste 
 Kjserlighed til dem, der sade i D^dens Sky gge- 
 dale, frasagde ban sig sit Embede og drog til 
 Bergen med Hustru og fire Born, hvoraf det yngste 
 endnu ikke var et Aar gammelt. 
 
 I Bergen var bans Forsset i Folkemunde. 
 Nogle sagde, «den Mand er jo vanvittig!" Andre, 
 wat ban formodentlig bavde bavt Syner,« men de, 
 der talede med bam, bleve overtydede om, at ban 
 var en forstandig og retsindigMand. Da ban ikke 
 kunde formaae Kj^bmsendene i Bergen til at vove 
 Noget ved Handel paa Gronland, rejste ban til 
 Kjobenbavn, fik FrederikdenFjerde itale, 
 og godt Haab af bam. Der gik imidlertid tre Aar, 
 f0r ban kom bort, og i den Tid bavde ban i ful- 
 deste Maal dojet Verdens Haan og Spot, og Isert 
 Nseringssorger at kjende. 
 
 Efter en mojsommelig Rejse kom daEgede og 
 bans Familie til Gronland, hvor ban lod opf0re sig et 
 Huus til Skserm og Ly ved Vintertide, og det kaldte 
 ban «Godtbaab.)> Derpaa s0gte ban at gj0re sig be- 
 kjendt med Gronlsendernes Sseder, Skikke og Sprog, 
 fandt dem vankundige og ureenlige, men godmodige, 
 og s0gte at vinde dem ved Venligbed og god Om- 
 gang. De Indf0dte nssrmede sig ogsaa snart til 
 bam med Tillid, fik bam og bans Familie kj^r, 
 og derved blev det lettere at vsekke dem af Dvale 
 og bringe dem til at lytte til bans Formaninger. 
 Da en gronlandsk Dreng bragte Bornekopper 
 med fra Kj0benbavn, en Sygdom, der var ganske 
 ukjeudt i Landet og som rasede voldsomt, fordi 
 
192 
 
 Ingen kjendte Midler imod den, blev han en sand 
 Velsignelse for de Lidende. Han var deres La^ge 
 saavel som deres Freest, og bans Hustru saavelsom 
 han selv hjalp de Syge tilrette, plejede og tr0stede 
 dem med en Opofrelse og Selvforglemmelse, der 
 neppe kan finde sin Lige. En d0ende Gronlsender' 
 gav ham ogsaa saa skjon en Lovtale, som vel 
 nogen D0delig kunde 0nske sig: «Du har givet 
 OS Huusly og F0de,» sagde han til ham, «Du har 
 begravet vore D0de, der ellers viide vsere blevne 
 til F0de for Hunde og Ravne; Du har Isert os, 
 hvorledes vi kunne blive salige, saa at vi nu kunne 
 d0e med Glsede og vente et bedre Liv efter 
 dette.« 
 
 Egede s0rgede f0rst og fremmest for Kristen- 
 dommens Udbredelse, men dernsest ogsaa for 
 Handelens. Men ganske uventet faaer han det 
 Budskab fra Danmark, at Kristian den Sjette ikke 
 Isenger vil miderst0tte det Foretagende, bans Fader 
 havde grundlagt, og den brave Mand faaer Valget 
 imellem at vende tilbage og lade den Gjerning 
 ufuldendt, for hvilken han saa Isenge havde levet 
 og ksempet, eller blive der og see til, hvorledes 
 han kunde ernsere sig og Sine. Af kongelig Naade 
 maatte han beholde F0demidler for et Aar! 
 
 Egedes Standhaftighed blev tilvisse sat paa 
 en haard Pr0ve! Ugjerne vilde han og bans 
 Hustru forlade Gronlsenderne , der laae dem saa 
 meget paa Hjerte, og dog saae de ingen Udvej 
 til at kunne blive. De havde i deres N^d kun 
 een Tilflugt og Hjselper, men de havde den bedste ; , 
 til Ham, den Allerh0jeste og Almsegtigste , tyede 
 de i B0n og Haab, og deres Haab blev ikke be- 
 sksemmet. En indbringende Hvalfiskefangst be- 
 vsegede Kongen til at give Frist, og Egede fik 
 Lov til at blive, indtil han nogle Aar efter s0gte 
 om Tilladelse til at rejse til Danmark, efterat 
 
193 
 
 hans seldste S0n, PoulEgede, til Forseldrenes 
 store Glsede var vendt hjem efter sex Aars Fra- 
 vserelse, og var vendt hjem som Prsest iGronland. 
 
 Iblandt de mange Savn, Opofrelser og Ulem- 
 per, Egede havde at ksempe imod, var der en 
 lille Begivenhed, paa engang snurrig og beklage- 
 lig, der fremkaldte stort Savn for ham i hans af- 
 sondrede Hjem. Han havde naturligviis kun faa 
 B0ger med sig, men iblandt dem han havde, var 
 der et kostbart religi0st Vserk i stort Format, som 
 han satte megen Priis paa. Denne Bog forsvandt 
 pludselig, uden at det var ham muligt at opspore 
 den, og han var nsesten ligesaa bekymret over 
 den gaadefalde Forsvinden som over Tabet af 
 sit Yndlingsvserk. Til hans store Forundring blev 
 Hemmeligheden kort efter opklaret paa en ejen- 
 dommelig Maade, da en ung Gr0nl2ender viste sig 
 for ham i en Klsedning, sammensyetl med stor 
 M0je af den savnede Bogs Blade. Han havde 
 ofte beundret Prsestens og hans Borns Klsede- 
 dragter og onsket at kunne ombytte sin Skind- 
 pelts med en evropseisk Klsedning ; derved var han 
 kommen paa den Tanke at tilvende sig Bogen, 
 for saavidt muligt at faae sit 0nske opfyldt, og 
 da han stolt og glad traadte frem for Egede, 
 f0lte han sig vistnok forvisset om, at vsere kom- 
 men ham et Skridt nsermere, end de andre Gr0n- 
 Isendere vare. Naturligviis splittede Vinden snart 
 til hans store Sorg de mojsommelig sammenfojede 
 Papirblade, og Egedes Born fik travlt med at op- 
 samle og bringe deres Fader Bladene af den saa 
 h0Jt savnede Bog. 
 
 Det var et Tordenslag for de mange Hjerter, 
 der havde lyttet til Ordet, at den kjsere Sjselesor- 
 ger vilde forlade dem. Hans Rejse blev imidler- 
 tid opsat ved hans Hustrues Sygdom og paaf0lgende 
 D0d, et Tab, som han maatte samle al sin Styrke 
 
 13 
 
194 
 
 for at bsere i Taalmod. Hun blev bortkaldt to 
 Aar efter at Bornekopperne bavde raset i Landet; 
 siden den Tid bavde bun skrantet, og d0de sand- 
 synUgviis som et Offer for sin menneskekjserlige 
 Opofrelse, sin ufortr^dne Pleje. Sva^kket paa 
 Sjsel og Legeme forlod Egede Gronland nogle 
 Maaneder efter bendes Ded, fulgt af sin yngste 
 Son, begge sine D0trej og sin Hustrues jordiske 
 Levninger-, tbi bun bavde 0nsket at blive jordet i 
 Dan mark. 
 
 Strax efter Hjemkomsten fra den fjerne Virke- 
 kreds oprettede Egede i Kjobenbavn en gronlandsk 
 Lsereanstalt, og skrev flere B0ger i det gronlandske 
 Sprog. De sidste 10 Aar af sit Liv benlevede 
 ban bos sin seldste Datter, der var gift med Prsesten 
 i Stubbekj0bing, levede der a^ret, elsket og agtet 
 af Alle, og blev efter sin D0d bojlig savnet af 
 By ens Fattige. 
 
 «Hos Gud nu den Apostel boer, 
 bvis Sjfel Gud evig glsede! 
 Hans Mindekvad bojt over Jord 
 forl0ste Sjsele kvaede. 
 Hans Bavtasteen er Korset bist, 
 som beder til den Herre Krist, 
 bvor isnet Sjselen gyser. 
 Fra B0lgebjerg af evig lis, 
 det peger mod Guds Paradiis, 
 og gjennem Natten lyser.» 
 
195 
 
 Albert Thorvaldsen. 
 
 <iSe, hau som sagde til Marmoret: Bliv! 
 nu ligger et Mar m or uden Liv, 
 mens ung og dejlig hans Skabning staaer 
 cm tusind og atter tusind Aar.o 
 
 Den verdensberomte Kunstner, Albert eller 
 Bertel Thorvaldsen, blev f0dt d. 19deNovbr. 
 1770. Hans Fader var en fattig Billedskserer i 
 Kjobenhavn, Islsender af F0dsel, og bans Moder 
 en Bondepige fra Norrejydland. De Kaar, under 
 hvilke Forseldrene levede, tillode dem ikke at lade 
 Bertel Isere meer, end hvad B0rn af den ringeste 
 Stand kunne faae Adgang til ; men Vorherre havde 
 betsenkt ham rigeligen, thi der var nedlagt i hans 
 Indre et ualmindeligt Talent, der ytrede sig alt 
 fra hans tidligste Aar. 
 
 Som ganske lille Purk dannede ban Menne- 
 sker og Dyr af hver lille Klump Leer, ban kunde 
 faae fat paa, og dette Talent udviklede ban i sin 
 Barndom som i sit hele Liv, med Flid og Udhol- 
 denhed. Alt i sit lite Aar kom ban i Kimstaka- 
 demiets Skole, og efterat ban, endnu f0r ban var 
 23 Aar gammel, havde vundet baade den lille 
 og store S0lvmedaille, den lille og store Guld- 
 medaille, og erbvervet sig flere boglige Kundska- 
 ber, end hans tarvelige Barndom havde givet ham 
 Anledning til, rejste han omsider 1796 til Kunstens 
 Hovedstad, det for alle Kunstnere forjsettede Land, 
 Rom. Der vandt han snart et stort og basderligt 
 Navn , og gjensaae ikke sit F^edreland fer 1819, 
 hvor inderlig han end lasngtes efter Danmark, og 
 hvormegen Glssde hans trofaste, danske Sjsel end 
 folte ved at modtage Bes0g af og leve i Omgang 
 med Landsmsend. 
 
 Den fattige Yngling var bleven en navnkun- 
 
 13* 
 
196 
 
 dig, af Konger og Fyrster hsedret Mand, da han 
 efter 23 Aars Fravserelse kom tilbage til Danmark. 
 Heldigviis havde dog de Triumfer, han havde 
 fejret, og de iErestegn, han var bleven over0st 
 med, ikke forandret hans fordringsfrie , hjertelige 
 Vsesen, saalidet som de havde draget ham bort 
 fra hans levende, endnu stedse ungdommeiige Be- 
 gej string for den sedle Kunst, han havde helliget 
 sit Liv. 
 
 Et Aarstid opholdt han sig i Danmark, og rejste 
 da atter tilbage til Rom, efter at have givet sine 
 nsermeste Venner at forstaae, at det var hans Agt 
 at ende sine Dage i F0delandet, og mangen Lands- 
 mand, der vendte hjem fra Kunstens Stad, bragte 
 samme Hilsen med fra ham. Omsider kom han 
 ogsaa, efter meer end 40 Aars Fravserelse, og det 
 Indtog han 1838 holdt i Kj0benhavn, var saa hjerte- 
 ligt, saa jublende, at neppe nogen Konge har holdt 
 et lignende. 
 
 Fra den Tid af levede den alderstegne, s0lv- 
 haarede Kunstner med det skjonne, elskelige Sind 
 der afprsegede sig klarlig i hans kraftige Ydre, 
 nsesten uafbrudt i Hjemlandet, indtil han blev f0rt 
 over til det himmelske Hjem. Hans Livslampe 
 udsluktes som i et Nu, uden noget foregaaende 
 Ildebefindende. Den 24de Marts 1844 var han i 
 Theatret, og midt under Opf0relsen af et Skue- 
 spil bortkaldtes han fra en Verden, der forstod at 
 skatte ham, og fra et Folk, der var knyttet til 
 ham i Kjserlighed. 
 
 Thorvaldsen har sksenket Danmark en Skat, 
 der er saa stor, saa righoldig, at den med Rette 
 kan kaldes en kongelig Gave; thi foruden de 
 mange vserdifulde Vserker, han i et halvt Aarhundre- 
 de havde kaldt tillive, efterlod han ogsaa F0delandet 
 de herlige Kunstskatte, han havde samlet i Kom: 
 prsegtigeMalerier og sjeldne Oldsager i stor Msengde. 
 
197 
 
 Alt dette opbevares i «Thorvaldsens Museum » og- 
 ved at vandre imellem disse skjonne og stolte 
 Minder om Kunst og Aand, maa Enhver fele sig 
 saare ubetydelig, ringe og uvirksoQi, i Sammenlig- 
 ning med den msegtige Aand, der bar fremkaldt 
 den st0rste Deel deraf. 
 
 (iSaa vidt som Kunsten bar rejst sin Hal, 
 fra Roma til Niagaras Fald, 
 fra Palmens Gl0d til Granens lis, 
 gjenlyder Bertel Tborvaldsens Priis.» 
 
 Det vilde vsere umuligt at navngive Tborvald- 
 sens fortrinligste Vserker, thi Alt er fortrinligt og op- 
 bojet fra bans Haand. Vi viile dog standse ved "Ja- 
 son med det gjldne Skind« fordi dette Arbejde 
 lagde Grunden til bans Navnkundigbed. 
 
 Som 88gte Kunstner var det Tborvaldsen, 
 der altid var mindst forn0jet med et fuldendt Ar- 
 bejde, og Jason blev flere Gange S0nderbrudt, 
 endog da den 1801 stod fserdig i Leer, beundret 
 af Alle som et kostebgt Vserk. I 1803 stod den 
 atter fserdig, afst0bt i Gips, og ban var netop i 
 Begreb med at rejse bjem til Danmark, da en 
 rig Englsender fik den at see, bestilte en wJasona, 
 som ban betalte godt, og gav derved Tborvaldsen 
 Anledning til at forlssnge Opboldet i Rom, bvor 
 bans Navn snart blev stillet ved Siden af den be- 
 r0mte Canovas. 
 
 Dernsest nsevne vi ("Alexander den Store 
 paa sin Triumfvogn,)) der findes som Relief i 
 Korridoren langs Forballen, og som Frise i For- 
 ballen. Man seer Babyloner, der drage Sejerberren 
 im0de, Babylon og dens Omegn, og Alexanders 
 store F0lge. 
 
 Havde Tborvaldsen ikke udf0rt flere Vserker 
 end Alexandertoget, da vilde dette alene 
 
198 
 
 vsere tilstrsekkeligt til at stemple ham soin en af 
 Verdens storste Kunstnere. Et saadant Storvserk 
 maatte kunne optage et Menneskes hele Levetid, 
 synes man, og dog, hvor utroligt det end klinger, 
 fuldendte ban det i tre Maaneder. 
 
 Dengang Napoleon den F0rste paatog sig at 
 skifte og dele imellem Evropas Herskere, glemte 
 ban ikke at vende op og ned i Italien, og den 
 Son, der blev f0dt, da bans Magt var paa sit mest 
 glimrende Hojdepunkt, blev dobt «Konge af Rom.n 
 Et stort Slot i Pavens Stad skulde i Aaret 1812 
 udsmykkes paa det pragtfuldeste, for at tage imod 
 "Evropas Sejerberre,» og Bygmesteren henvendte 
 sig til den danske Kunstner for at faae etArbejde 
 udf0rt, der skulde sraykke de fire Vsegge i en af 
 Salene. De andre derboende Msegtige i Kunstens 
 Rige kunde eller vilde ikke paatage sig det; Fri- 
 sten dertil var for kort. Til Alles Forbavselse, 
 baade de Indviedes og de Uindviedes, stod det 
 stolte Alexandertog fserdigt tre Maaneder efter, 
 uden fjerneste Prseg af at vsere Hastvserksarbejde. 
 Ideen var ogsaa sserdeles heldig og tilfredsstillende: 
 Sejerberren Alexander skulde bave Hentydning til 
 Sejerberren Napoleon. 
 
 Endnu maae vi standse ved Indgangen til 
 Kristussalen, for at kaste Blikket paa det tiltalende 
 Basrelief: Frelseren i Samtale med densama- 
 ritanske Kvinde. Man seer, at bun udtaler sin 
 Forundring over, at en J^de vil bede en Samaritan 
 om en Lsedskedrik, og at bun begserlig lytter 
 til bvert Ord fra de bellige Lssber, der fortselle, 
 at Han er den lovede Messias. 
 
 I Kristussalen bersker den bojtidsfulde Stil- 
 hed, som Frelserens Tilstedevserelse maa fremkalde. 
 Langs Vseggene staae Disciplene med deres Sind- 
 billeder. Alt er smukt og sindrigt ordnet, og 
 Bbkket f0rer fra Salen til den store Kunstners 
 
199 
 
 Gravsted, midt i Gaarden, der til alle Sider er 
 omgiven af bans Livs rige Virksomhed. 
 
 «0g ban skal livile derinde bl0dt, 
 
 og dr0mme salig og dr^mme s0dt 
 
 om Ham, der gjorde den Svage stserk, 
 
 om Ham, ban lovsaiig gjennem sit Vserk, 
 
 til engang Luren kalder til Dom, 
 
 til Herren kalder: Kom, Albert, kom! 
 
 Til Graven brister, og ban opstaaer, 
 
 med Lauren frisk i de bvide Haar.» 
 
200 
 
 De to beromte Brodre 0rsted. 
 
 R u d k j b i n g , en lille By paa Langeland, en 0, 
 der ligger syd0stlig for Fyen, frembyder aldeles 
 intet mserkvserdigt, men den kan vsere stolt af to 
 bekjendte Hsedersmsend, der i Slutningen af forrige 
 Aarhundrede bleve f0dte i dens Midte. 
 Hans Kristian 0rsted, og 
 Anders Sand0 0rsted, 
 Navne, der have den skJ0nneste Klang, ikke alene 
 i Danmark, men over hele Evropa, ja vistnok 
 over den hele kultiverede Verden, ere Apotheker- 
 S0nner fraRudkJ0bing, hvor H. K. 0rsted, (11851) 
 den seldste af dera, blev f0dt d. 14de August 1777, 
 og A. S.0rsted (f 1860) den 21de Decbr. 1778. 
 
 Hans Kristian 0rsteds Kavn er bekjendtog 
 hojagtet overalt hvor Videnskab og Kunst have 
 banet sig Vej paa Jorden, og ikke alene Lserde 
 og Videnskabsmsend forstaae al skatte det, men 
 hele Folket-, thi bans Opdagelser, fremkaldte ved 
 flittig Grandskning og tro Afbenyttelse af bans her- 
 lige, rige Aandsgaver, have stiftet og stifte den 
 Dag idag uberegnelig Nytte, og ere blevne af en 
 overvejende Indflydelse paa Industri, Handel og 
 Skibsfart. Elek tro magnetism en, som ban kom 
 til Klarhed om 1820, «det lykkeligste Aar i mit 
 videnskabehge Liv," siger han i sin Levnetsbe- 
 skrivelse, bar alt stiftet utsenkeligt Gavn, og der er 
 gjort utallige Fors0g i mangfoldige Retninger for at 
 benytte denne Videnskab til at frembringebevsegende . 
 Kraft, kort sagt, til at lade den trsede istedenfor 
 Dampkraft. En af de vsesentligste Retninger, i 
 hvilke bans store Opdagelse bar virket, eller rettere, 
 den allervsesentligste , er ved den elektromagne- 
 tiske Telegraf, der er bleven kaldet »en Datter 
 af den ber0mte danske Videnskabsmand.« 
 
 Mange Forbedringer og nyttige Opfindelser 
 
201 
 
 knytte sig til og staae i P^orbindelse med Elek- 
 tricitetens magnetiske Virkning, men intet Navn, og 
 ingen Videnskabsmand kommer i denne Retning 
 vor afdede 0rsted nser. Og ligesaa h0jagtet som 
 ban var af alle Lserde og Hojbaarne, ligesaa bsed- 
 ret og udmserket som ban blev af fremmede Her- 
 skere saavelsom af Landets Fyrste, af Udlandets 
 forskjellige Iserde Selskaber som af Fsedrelandets, 
 saa ualmindelig afboldt var ban ogsaa af Hoje 
 og Lave for sin elskvserdige , milde, bjertelige 
 Personligbed, der skaffede bam en stor Kreds af 
 bengivne Venner. 
 
 I fulde 50 Aar virkede ban som Universitets- 
 Iserer, og beldigviis form0rkede ingen Miskjendelse 
 eller ukjaerlig og vrang Bedommelse af Anskuelser 
 og Adfserd, den hojagtede Lserdes stille Liv, der 
 endte ved en rolig Bortgang, d. 9de Marts 1851. 
 
 Ved Siden af Pbysikeren 0rsted staaer bans 
 opbojede Broder, Anders Sand0 0rsted, «Kon- 
 gens og Folkets Mand,)) et Hsedersnavn, der blev 
 givet bam i Frederik den Sjettes Dage, og som 
 ban, der er at betragte som nalle Lovkyndiges 
 Lserefader,)) vel skal bave Ret til at bebolde, om 
 end Tiderne vexle og skifte, og Livets Fordringer 
 med dem. Orsteds Fortjenester som Retskyndig 
 og Statsmand, som skarpsindig Forfatter og kraftig 
 Fsedrelandsveu, ere saa fremragende og saa over- 
 vejende, at Den, der kunde glemme det Gode, 
 ban bar ydet, virket og fremkaldt igjennem et 
 langt, velsignet og frugtbringende Liv, viet F^edre- 
 landet og dets Vel, maatte kaldes Danmarks utak- 
 nemmelige Son. Mange bsederlige Msend bave ar- 
 bejdet i Samklang med bam, mange brave Msend 
 j0nske at fremme Fsedrelandets Selvstsendigbed og 
 friere Udvikling efter Anskuelser, afvigende fra 
 bans; men neppe vil Nogen af den seldre eller 
 nyere Tids Forksempere vinde st0rre Krav paa 
 
202 
 
 Anerkjendelse af Samtid og Eftertid, end den 
 frisindede iEdling, som, 
 
 «Da ban var ung og var kjsek og var frejdig tilmode, 
 ikke flygted' til Skoven, men drog sit Svserd for 
 
 det Gode; 
 tilgav Nsesten, naar ban kun fornsermet var vorden, 
 men var Niddingens Rsedsel, en Hevner paa Jorden, 
 hsevede kraftigt sin Aand, lod som Sol paa Himlen 
 
 den lyse, 
 
 h0Jt paa det Blaa, 
 
 ksekt lod den varmende staae, 
 for at i dfemrende Muld ej bans Br0dre monfryse.» 
 
 Ligesom Videnskabsmanden og Grandskeren 
 0rsteds Navn derfor er uadskilleligt fra «Sel- 
 skabet til Naturl^erens Udbredelse,)) <(den polytek- 
 niske Lgereanstalt,» »Trykkefrihedsselskabet)) og 
 mange andre glsedelige og nyttestiftende Fore- 
 ninger, saaledes er Videnskabsmanden og Stats- 
 raanden Orsteds fastknyttet til "Retsvidenskab, 
 Lovgivning og Statsstyrelse. Begge regnes de 
 med Rette ibiandt de bsedervserdigste og mest 
 gavnrige Msend, Danmark nogensinde bar bavt at 
 fremvise, og om Begges elskvserdige Personlig- 
 beder vil der altid kmi blive een Stemme. 
 
203 
 
 Rasmus Kristian Rask. 
 
 «Vidt ban vandred selv paa J or den, 
 
 ledte om sin Ligemand, 
 
 gik til Hekla h0Jt mod Norden, 
 
 Ganges ned i Sj0nderstrand. 
 
 Ja, det skal bans Gravskrift vsere: 
 
 «Vej han br0d bvor ban kom frem, 
 
 som det kaldes skal en ^re, 
 
 at betrsede ret igjen.» 
 
 Landsbyen Brendekilde, en Miilsvej fra 
 O dense, er den Mands F^debj, der med Rette 
 er bleven kaldet «Nordens storste Runemester". 
 Den navnkundige Sprogforsker og Oldgrandsker, 
 Rasmus Kristian Rask, f0dt 1787, d0d desto- 
 vserre alt 1832, var en Huusmandss0n fra denne 
 By. Ved ualmindelige Anlseg banede ban sig Vej 
 til Odense Latinskole, bvor ban kun brugte () Aar 
 til at gjennemgaae alle Klasserne, idet ban til 
 samme Tid studerede adskillige gamle Sprog, saa- 
 som det islandske, angelsacbsiske, gronlandske 
 0. fl. , nsBsten ganske uden Vejledning og uden de 
 almindelige Hjailpekilder af Ordbog og Sproglsere. 
 Som Student fandt ban en Velynder i Professor 
 Rasmus Nyrop, der ligesom ban var en Bonde- 
 son fra Fyen, og ved bans Medvirken fik ban en 
 Anssettelse ved Universitetsbibliotbeket, men levede 
 under trange Kaar, tildeels af at give Underviis- 
 ning. Sin Fritid brugte ban til at grandske i 
 gamle Kildeskrifter, overssette Edda, studere frem- 
 mede Sprog og uddanne sig tilb^rligen til Maalet 
 for sine Bnsker: Rejser i fjerntliggende Lande, 
 bvilke ban og fik tiltredsstillet i saa rigeligt Om- 
 fang som vel nogen Videnskabsmand. 
 
 Kun Faa bave foretaget sig saa vidtl0ftige 
 Rejser som denne vor Tids st0rste Sproggrandsker, 
 
204 
 
 der, fraregnet nogle korte Ophold i Fie^delandet, 
 tilbragte 1 1 Aar af sit Liv med at bes0ge frem- 
 mede Folkeslag. Alene i Asiens forskjellige Lande 
 henlevede ban tre Aar, opholdt sig i Isengere 
 Tid i Indien og Persien, overalt for at studere 
 Sprog og ordne dem, give Klarhed om Oldtiden, 
 og indsamle Skatte, der nu findes i Kj^benhavns 
 Bogsamlinger, og for Kyndige ere af betydnings- 
 fuld Vserd. 
 
 Et sviekket Helbred lagde tidlig denne ber/gmte 
 og skarpsindige Mand i Graven, der forstod at 
 bevsege sig med Lethed i 55 forskjellige Tunge- 
 maal, som ban grundigen bavde tilegnet sig. Ikke 
 alene kunde ban tale med de Indf^dte, men ban 
 var istand til at belsere endog de mere oplyste 
 ibiandt dem, om mange Uklarbeder og mange 
 Ejendommeligbeder, som bans flittige Forsken 
 bavde fundet Rede i. Den Dag, Professor Rask 
 fyldte 45 Aar, fulgte bans Venner og Beundrere bam 
 til det stille Hvilested, der skulde gjemme den 
 dybe, tsenkende Aands svage Bolig, og paa det 
 Gravmsele, dor senere blev rejst bam, satte de 
 Indskriften i fire forskjellige TungemaaL I det 
 danske Sprog staaer de Ord, med bvilke ban 
 nogle Aar f0r sin D^d afslog en fordeelagtig An- 
 ssettelse i Edinborg: wFsedrelandet skylder man 
 Alt, bvad man kan iidrette." 
 
 Dernsest staaer der i "Sanskrit,)) som ban 
 fortrinsviis dyrkede, og i bvilket Tungemaal ban 
 bar udarbejdet en Sproglsere: «Der gives ingen 
 Ven, som kan lignes ved Virksombed; hvo der 
 arbejder, synker ikke ben.» 
 
 Paa Arabisk: "Sandbeden er klar, men det 
 Falske er m0rkt;« og den islandske Indskrift lyder 
 saaledes: «Vil Du vsere fuldkommen i Kundskab, 
 da Iser alle Tungemaal, men glem ikke Dit eget.n 
 
Vocabulary (Ordsamling). 
 
 205 
 
 pag. 97. 
 
 Folkesagn, popular traditions, 
 legends. 
 
 fcegte, to fight. 
 
 d0lge, to conceal. 
 
 cegte, true. 
 
 tage i Favn, to embrace. 
 
 haste Handsken, throw down 
 the gauntlet. 
 
 opslaae, to open. 
 
 en Ridderhjelm, a knight's 
 helmet. 
 
 formummet, masked. 
 
 en Fcestning, a fortress. 
 
 et Billede, an emblem. 
 
 Folheaand, national spirit. 
 
 Kraft, strength. 
 
 Slummer, slumber. 
 
 0resund, the Sound. 
 
 hensatte, to bring, to put 
 over to. 
 
 lejlighedsviis, occasionally. 
 
 rejse sig, to raise. 
 
 ryste si7i Kraft frem, a ma- 
 nifestation of power. 
 
 'paastaae, to protest. 
 
 N0rrejylland , the North of 
 Jutland. 
 
 en halv Mills Vej\ half a mile. 
 
 en Bahke, a hill, 
 
 almindeligviisj generally. 
 
 stole tryg paa, to depend 
 upon. 
 
 en staalMcedt Kcempe, a steel- 
 clad warrior. 
 
 et Skjold, a shield. 
 
 N^d tilstede, need at hand, 
 pag. 98. 
 
 Vaabengnyy clash of arms. 
 
 en lystig linger svend, a merry 
 young man. 
 
 et Indfald, a fancy. 
 
 underjordisTc , subterraneous. 
 
 omsider, at last. 
 
 en Jerndor^ an iron- do or. 
 
 en Hvcelving, a vault. 
 
 et Loft, a ceiling. 
 
 et Steenbcrd, a stone-table. 
 
 Icorslagt, laid across. 
 
 lofte, to lift, raise. 
 
 hriste, break asunder. 
 
 Skcegget, the beard. 
 
 Ecek mig Din Haand, shake 
 hands with me. 
 
 forrest, the foremost. 
 
 i den Tanke, supposing. 
 
 knuge, to press. 
 
 slippe, to let go. 
 
 en Vovehals, a desperado. 
 
 gjceste, to pay a visit. 
 
 et Tondebaand, a hoop. 
 
 et Banner^ a banner. 
 
206 
 
 groe, to grow. 
 varshj to warn. 
 
 pag. 99, 
 staae rede til, to be ready. 
 Briller, spectacles. 
 en Troldkvinde, a witch. 
 Norrefoelled, (a common field 
 
 at Copenhague). 
 et Kjcer, a pool. 
 
 Hellig Anders , The holy 
 
 Andrew. 
 en Landevej, a high-road. 
 en Hoj, a hill. 
 en Indskrift, an inscription. 
 en Freest, a clergyman. 
 Aarhundrede, century. 
 gudfrygtig, pious. 
 staae i Ens Magt, to be in 
 
 one's power. 
 Ry, repute. 
 
 en Skytsherre, a patron. 
 Jorder, lands, grounds. 
 see tilgode, to benefit. 
 sJccenke, to give. 
 omride, to ride round. 
 et Fol, a foal. 
 et Bad, a bath. 
 ride godt til, to gallop, 
 
 pag. 100. 
 Hoffolk, courtiers. 
 skynde sig, to make haste. 
 holde Bon, to pray. 
 under aahen Himmel, in the 
 
 open air. 
 pleje, to be accustomed to. 
 en Hue, a cap, bonnet. 
 
 Handsker, gloves. 
 en Solstraale, a sunbeam. 
 falde ned, to fall down. 
 sorgfuld, afflicted. 
 en Klosterhroder , a monk, 
 
 friar. 
 et Samfund, a community, 
 
 an association. 
 selvtolvte, with eleven others. 
 forhaanden, approaching. 
 Medb0r, fair wind. 
 Messen, the liturgy. 
 et Skib, a vessel. 
 paa engang, suddenly, on a 
 
 sudden. 
 ved Siden af, side by side. 
 s(Ztte sig op, to mount. 
 falde isovn, to fall asleep. 
 vaagne op, to awake. 
 finde sig , to found himself* 
 undervejs, on the way. 
 en Rejsefcelle, a travelling 
 
 companion. 
 
 Troldfolk, I mountain-sprites. 
 Hojfolk, j ^ 
 
 Ellefolk, fairies, elves. 
 Nisser, brownies. 
 vedkjende, to confess. 
 Smaafoiket,\ fairies, brownies.. 
 de Under-sXhe, subterra- 
 
 jordiske, J nean-people. 
 
 pag. 101. 
 Vorherre, God, the Lord. 
 udstode, to cast out. 
 en falden Engel, a fallen,. 
 
 angel. 
 en Ellemose, an elm-moor. 
 
207 
 
 en Gaard, a court-yard. 
 vadsJce, to wash. 
 sTcjule, to hide. 
 tilstede, present. 
 utvcBttede ftvcette), not washed. 
 Menigmand, common people. 
 fortr(Edig€, to vex. 
 Haandsroeknimg, manual help. 
 fiytte Kvceget, to move the 
 
 cattle. 
 hjcelpsom, willing to help. 
 varetage, to have an eye 
 
 upon. 
 synsk, visionary. 
 sid, low. 
 
 dejlig, charming. 
 et Dejgtrug . a kneading 
 
 trough, 
 
 pag. 102. 
 
 udspile, to stretch out. 
 
 puste^ to blow, puff. 
 
 en Runddands , a circular 
 
 dance. 
 en huul Ryg, a hollow back. 
 Klint, cliff (on the sea-coast). 
 Herredshoel, the boundary 
 
 of a district. 
 en Egeskov, a wood of oaks. 
 drabelig, stalwart. 
 Dronningstolen, (the queen's 
 
 seat). 
 Sommerspiret, (a spire in the 
 
 summer). 
 en Klintel'onge, (the king of 
 
 the cliff). 
 fjendtlig stemt, inimical. 
 upejde, to spy. 
 
 hrige, to wage war. 
 indtage, to take. 
 
 pag. 103. 
 
 fare hen over, to rash along. 
 
 Tcunstig, curious. 
 
 VrinsJcen, neighing. 
 
 verdsUg, worldly. 
 
 efterhaanden, by an by. 
 
 KloJckeringning, the sound of 
 bells. 
 
 vende Ryggen til, to leave. 
 
 seer eg en, peculiar. 
 
 udholde, to endure , bear 
 with. 
 
 Straa, straw. 
 
 Trommeslag, beats of drum. 
 
 sorge for, take care of. 
 
 et Glide, a banquet, merry 
 making. 
 
 Marlig, clearly. 
 
 Lille Trold, my dear brownie. 
 
 en Void, a wall, rampart. 
 
 ihke have Noget imod, to have 
 no objection. 
 
 undlade, to omit. 
 
 det fejler ikke, there is no 
 want of. 
 
 Ulempe, inconvenience, 
 pag. 104. 
 
 snild, shrewd. 
 
 kl0gtig, clever. 
 
 dreje en Knap, to humbug. 
 
 ploje, to plough. 
 
 iagttage, to observe, notice. 
 
 gjore Undskyldning , to apo- 
 logize. 
 
 Udbytte, clear profit. 
 
208 
 
 Udsceden, the seed. 
 
 shifteviis, to take turns. 
 
 en Gulerod, a carrot. 
 
 Roden, the root. 
 
 undertiden, sometimes. 
 
 laane, to borrow. 
 
 Velvilje, good- will. 
 
 FottesJcaar, pot-sherd. 
 
 Besigtigelsej search, examina- 
 tion. 
 
 rceJcke, to hand. 
 
 en Guldmynt, a piece of 
 golden coin. 
 
 gloende, burning. 
 
 hrceve, to claim. 
 
 hcevne sig, to take revenge. 
 
 Laanet, the loan. 
 
 ion, reward. 
 
 R0dsteen, red chalk. 
 
 en BJergpusling f a mountain 
 sprite. 
 
 en Klippe, a rock. 
 
 Sandsteen, sandstone. 
 
 Lag, stratum, lager, 
 pag. 105. 
 
 Shifer, clay slate. 
 
 Okher, ocher. 
 
 snever, narrow. 
 
 Skrcent, slope, declivity. 
 
 s7c0tte om, to choose, to 
 like, to meddle with a 
 thing. 
 
 pusle, to trifle. 
 
 Orgelmusik , organ - church- 
 music. 
 
 desuden, besides, 
 
 allehaande, all sorts. 
 
 leje, to hire. 
 
 sidst afd0de, the last. 
 
 0boerne, the insulars. 
 
 gj0re Stads, to make a show. 
 
 jpille Mos af , pick out the 
 moss. 
 
 feje, to sweep. 
 
 Medynkj pity. 
 
 Higen, a strife. 
 
 de fieste, most of them. 
 
 Opfattelse, view. 
 
 en Skjald, a poet. 
 
 en Skovtrold, a satyr. 
 
 knuge, to press, squeeze. 
 
 Marv, marrow. 
 
 Knoded, knee-joint, 
 pag. 106. 
 
 Havfruer, mer-maids. 
 
 rimeligt, most likely. 
 
 et 0ngej a kingdom of is- 
 lands. 
 
 forudsige, to foretell. 
 
 foroven, above. 
 
 forneden, below. 
 
 overgaae, to surpass. 
 
 Anseelse, consideration. 
 
 berette, to relate. 
 
 gjentagne Gange , several 
 times. 
 
 arve, to succeed to. 
 
 Nordpyntj the northern point. 
 
 Grunde, grounds. 
 
 en Havmandj a mer-man. 
 
 en Legeplads, a play-ground. 
 
 Aamanden, the rivulet-god. 
 
 idetmindste, at least. 
 
 Menneskeoffer , human sacri- 
 fice. 
 
 en Ager, a field. 
 
209 
 
 en Eng, a meadow. 
 
 grurn^ ferocious. 
 
 dreje og vende, twist and 
 
 turn. 
 slaaes, to fight. 
 tilbunds, to the bottom. 
 drille, to annoy, teaze. 
 en Fcerge, a ferry, 
 pag. 107. 
 ville over, wish to cross. 
 opbevares, put in mind. 
 JEgtefolk, man and wife. 
 afsidesliggende, remote. 
 hvorsomhelst, wheresoever. 
 slaae op, open. 
 et Varsel, an omen. 
 Varetcegt, care. 
 Loftet, the cockloft. 
 Snefog, a snow-storm. 
 indfyge, to drift up with 
 
 snow. 
 shcende og hrcende, to ravage 
 
 with fire and sword. 
 
 en Perle, a pearl. 
 svomme, to swim, to float. 
 en Vove, a wave. 
 en Slette, a plain. 
 en Ager, a field. 
 en SJcov, a wood. 
 rcehke, reach. 
 stakJcet, very short. 
 hlomstre, to flourish. 
 udsige, to tell, say. 
 FceZc^e, power. 
 
 Lyd, sound. 
 
 hlaane, turn blue. 
 
 den Spcede, a baby. 
 
 Fryd, joy, delight. 
 
 Jssew, the crown of the head. 
 
 graane, to turn grey. 
 
 sod, t, sweet. 
 
 Eftermcele, memory. 
 
 en Rost, a voice. 
 
 Vuggesang, lullaby. 
 
 hue, to like. 
 
 Klang^ sound. 
 
 lalle, to prattle. 
 
 Lyst, pleasure. 
 
 Nod, distress. 
 
 Kraft, energy, strength. 
 
 Folhemunde, national tongue, 
 (common talk). 
 
 sjunge, synge, to sing. 
 
 en Lund, a grove, 
 pag. 109. 
 
 et Rosenhaand, a tie of union. 
 
 omslynge, to twist round. 
 
 gynge, to swing. 
 
 Hjertesprog, the heart's lan- 
 guage. 
 
 l0s, slack, vague. 
 
 fremmed, foreign. 
 
 alene, only. 
 
 vcekJce, awake. 
 
 Dvdle, dosing. 
 
 Modersmaal, native language. 
 himmelsh, heavenly. 
 
 dejlig, beautiful. 
 ligne, to resemble. 
 prise, to praise. 
 'h0jbaaren, high-born. 
 cedel, noble, of noble birth. 
 en Kongebrud, a Royal bride. 
 14 
 
210 
 
 yndig, charming. 
 
 ligge paa Lcehen, to be on 
 the tip of the tongue. 
 
 Elskov, love. 
 
 sagte, soft, gentle. 
 
 Sejr, victory. 
 
 Chor^ choir, chorus. 
 
 trarig, t, narrow, depressed. 
 
 Sorg, sorrow. 
 
 svulme, to swell. 
 
 Lyst, pleasure. 
 
 skcenhe, to give. 
 
 en Tone, a tune, tone. 
 
 lette, to alleviate. 
 
 svcerme, to roam, make ex- 
 cursions. 
 
 s0ge, to seek, search, look 
 for. 
 
 svunden, past, by-gone. 
 
 Viisdom, wisdom. 
 
 fjern, far, distant. 
 
 Klogt, sagacity, cleverness. 
 
 lokke, to allure, decoy. 
 
 drage, to draw. 
 
 f0lge, to follow. 
 
 en Fremmed, a foreigner. 
 
 volde, to cause, occasion. 
 
 Trceldom, thraldom, bondage. 
 
 en Borg, a castle. 
 
 at mene, to have the intention, 
 to think. 
 
 Baand og Bast, irons, fetters. 
 
 at lee, to laugh. 
 
 hjertelig, heartily. 
 
 en Lcenke, a chain, fetter. 
 
 briste, to burst, break. 
 
 en Skjald, a minstrel, skald. 
 
 et Scede, a seat. 
 
 stcerh, strong. 
 
 trofast, faithful, trusty. 
 
 en Vagt, a watch, guard, 
 pag. 110. 
 
 lytte, to listen. 
 
 en Brynje, a cuirass. 
 
 dcekke, to cover, protect. 
 
 Skjemt, jest, joke, sport. 
 
 et Smiil, a smile. 
 
 et Kogger, a quiver. 
 
 hvas, sharp, acute. 
 
 en Pill, an arrow. 
 
 en Steen, a stone. 
 
 en Muur, a wall. 
 
 hegne, to enclose, fence. 
 
 Aarene rulle, year after year 
 runs away. 
 
 skifte, to change, shift. 
 
 glemmes, to be forgotten. 
 
 Snee, snow. 
 
 ifjor, last year. 
 
 en Slcegt, a generation. 
 
 segyie hen, to sink down. 
 
 Nornen, one of the Scandi- 
 navian destinies. 
 
 en Sommerdag , a sinnmer- 
 day. 
 
 Soen, Havet, the sea. 
 
 stramme ud, to stretch. 
 
 et Klcede, Kloedebon, a gar- 
 ment. 
 
 en Flade, a plane. 
 
 klar, lys, clear, light. 
 
 hly, bashful. 
 
 trcEde, to thread. 
 
 en Bred, Strandbred, a bank. 
 
 Blomstersiv, flowery rush. 
 
211 
 
 voede, to make wet, moisten. 
 
 Brag, crash, crack. 
 
 solver smuJcJce, of a silvery hue. 
 
 vugge, to rock. 
 
 en SnekJce, a bark, a ship. 
 
 hist, yonder. 
 
 flyde, to float. 
 
 en Svane, a swan. 
 
 puste sig op, to puff up. 
 
 et Sejl, a sail. 
 
 langsomt, slowly. 
 
 Kjolen, the keel. 
 
 sTcyde sigfrem, to slide, glide. 
 
 et Purpurjlag, a purple flag. 
 
 en Floh, a flock, troop. 
 
 Zefirer, Zephyrs. 
 
 holge, to wave. 
 
 pag. 111. 
 
 en Nationalsang, a national- 
 song. 
 
 Hojmasten^ the high-mast, 
 
 et Voerge, a weapon. 
 
 hamre, to hammer. 
 
 en Hjelm, a helmet. 
 
 Hjernen, the brain. 
 
 synhe, to sink. 
 
 Spejlet, Agterspejlet, the stern, 
 sternframe. 
 
 Rog, smoke. 
 
 Damp, steam, vapour. 
 
 at flye, fiygte, to fly. 
 
 en Kamp, Krig, a struggle, 
 war. 
 
 en Storm, a storm, tempest, 
 gale. 
 
 at hejse, to hoist. 
 
 Fjenden, the enemy. 
 
 et Skjul, a shelter, hiding- 
 place. 
 
 Strid, strife. 
 
 Nordhavet, the Northern sea. 
 
 et Glimt, glimpse, flash. 
 
 morh, dark. 
 
 at tye, to seek refuge. 
 
 at lyne, to lighten. 
 
 Shrosk, terror, dread. 
 
 Valen, the field of battle. 
 
 Vraal, bawl, roar. 
 
 Void, give sig Gud i Void, 
 to commend one's self 
 to God. 
 
 en Vej, a way. 
 
 Roes, praise. 
 
 Magt, power. 
 
 sortladen, swarthy, dusky. 
 
 uforsagt, undaunted, intrepid. 
 
 mode, to meet. 
 
 en Fare, a danger. 
 
 Foragt, contempt, disdain, 
 pag. 112. 
 
 rash, quick, brisk. 
 
 harm, alarm, noise. 
 
 Spil, martial music. 
 
 Kamp, fight, combat. 
 
 Graven, the grave, tomb. 
 
 en Vang, an enclosed field. 
 luJcke, to close, to shut up, 
 
 locked up. 
 voxen, grown. 
 
 Leding, a warlike expedition. 
 Saxer, the Saxons. 
 Slaver, the Sclavs. 
 Vender, the Wendes, 
 et Tog, an expedition. 
 
212 
 
 mangle, to want. 
 
 Ledet, the gate, wicket. 
 
 of Lave, out of order. 
 
 et Belt, a belt. 
 
 et Sund, a sound. 
 
 indhegne, to enclose. 
 
 allevegne, vide Vegne, every 
 where. 
 
 vcerne, to defend, protect. 
 
 Klint, a cliff on the sea- 
 coast. 
 
 en Nabo, a neighbour. 
 
 iblindcj blindly, heedlessly. 
 
 i Lave, Have, in order. 
 
 en Torning, a striking, fight. 
 
 forfalde, to decay. 
 
 Jiyre, to watch, guard. 
 
 Hofbud byder, have the com- 
 mand. 
 
 signe, to bless. 
 
 Nod, need. 
 
 Trang, want, distress, 
 pag. 113. 
 
 Knosgte, young men, fellows. 
 
 frish, bravely, boldly. 
 
 fcegte, to fight. 
 
 vosre V Dvale, to be dosing. 
 
 hoj ^ (hojere, hojestj , high, 
 
 elevated. 
 et Bjerg, a mountain. 
 vide, wide. 
 end, than. 
 en BaJeke, a hill, a rising 
 
 ground. 
 en Slette, a plain. 
 en Gronhoj, a grassy hill. 
 Dannemoend, Danish people. 
 
 tage tiltahke, to be satisfied 
 
 with 
 Hojhed og Blast, passion for 
 
 a high station , or for 
 
 show. 
 tjene En bedst, to be most 
 
 fitting or useful. 
 en Egn, a country. 
 udenlands^ abroad. 
 et Bogetrce, a beech. 
 Stranden, the strand. 
 fager, fair. 
 en Kjoerminde, a fine blue 
 
 flower. 
 en Vugge, a cradle. 
 blommet, blomsterrig, flowered. 
 en Bedrift, an achievement, 
 
 a deed. 
 ^re, honor. 
 Sold, pay. 
 maaske, perhaps. 
 en Vdlcending, a foreigner. 
 omsonst, to no purpose. 
 et Skjold, a shield. 
 et Hjerte, a heart. 
 en L0ve, a lion. 
 en Orn^ an eagle. 
 rives, to scramble, fight. 
 Jorderige, all the earth, the 
 
 world. 
 bytte, to change. 
 skifite, to shift. 
 Folkj people. 
 sagtens, most likely. 
 mellem, amongst. 
 til Huusbehov , for house- 
 hold use. 
 Vid, wit. 
 
213 
 
 grunde , to ponder over, 
 
 meditate upon. 
 noJc^ well. 
 langtjinere, much finer, more 
 
 elegant. 
 et Sprog, a language. 
 
 peg. 11 4. 
 Hojhed, elevation. 
 Dejlighed, beauty. 
 Sandhed, truth. 
 trceffe paa et Haar , explain 
 
 to a hair. 
 smelte, to melt. 
 slaaCj to strike. 
 Malm, ore, metal. 
 hvid, white. 
 rod, red. 
 
 Bytte, prey, exchange. 
 jindes, to be found. 
 Fattigmand, poor people. 
 en Hytte, a hut, cottage. 
 Eigdom, riches, opulence. 
 drive vidt, to .make great 
 
 proficiency. 
 Faa, few. 
 Farre, fewer. 
 Landsfader, King, the father 
 
 of his people. 
 engang, by and by, once. 
 opdage, find out, discover. 
 en u^t, a family, line. 
 Mage, equal. 
 Stammen, the tribe. 
 Roes, praise. 
 Drot, King. 
 
 et Sp0rgsmaal, a question. 
 mene, to mean, to be inten- 
 
 tioned. 
 
 en Due, a dove, pigeon. 
 Alder, Tidsalder, age. 
 hojlove, to praise highly. 
 
 Alfarvej, the highway, high- 
 road. 
 
 tarvelig , , frugal , unpreten- 
 ding. 
 
 Vilkaary circumstances. 
 
 vist, certainly. 
 
 passe, be suitable. 
 
 Fcedre, forefathers. 
 
 Barndoniy childhood. 
 
 grcede, to weep, cry. 
 
 lee, to laugh. 
 
 Manddom, manhood. 
 
 en Gjerning, a work, doing. 
 
 luhhe 0jet, to die. 
 
 Foraaret, the spring. 
 
 et Tag, a roof. 
 
 en Bogestamme, the trunk of 
 a beech. 
 
 pag. 115. 
 
 Bolstre, bolster, ticking. 
 
 gr0n, green. 
 
 guul, yellow. 
 
 hlaa, blue. 
 
 oprede, rede Seng, to make 
 a bed. 
 
 et Kammer, a chamber, room. 
 
 Kjcelderen, the cellar. 
 
 en M0lle, a mill. 
 
 Drevet, the cog-wheel. 
 
 en Bonde, a peasant. 
 
 Stuen, the ground-floor. 
 
 flink, clever. 
 
 gcev, bold, gallant. 
 
 Korn. corn. 
 
214 
 
 gylden^ golden. 
 en Vcev, a loom. 
 Fuglesang, warbling of birds. 
 et Loft, a ceiling, loft, cock- 
 loft. 
 et Loftshammer, Loftsrum, a 
 
 room in the cockloft. 
 trende, tre, three. 
 blank, bright. 
 et Gjoerde, a hedge. 
 et LuTcke, a fastening, lock. 
 et Led, a wicket, gate. 
 shcerme, to shield, protect. 
 en Vceg, a wall. 
 Regnen, the rain. 
 Dryp, a drop, drip. 
 Salens Skin, the sunshine. 
 Vr0vl, Nonsense. 
 trcenge igjennem, to force a 
 
 way, penetrate. 
 en Nabo, a neighbour. 
 en Gaard, a propriety. 
 sexogtredive, thirty six. 
 et Buur, a division, a cage. 
 hellere, heist, most willingly, 
 
 in preference. 
 Eventyr, adventure. 
 forinden, within. 
 staae under Pidsh, to be 
 
 subjugated, subdued. 
 Fyren, the fellow. 
 spille frisk, to be a blade, 
 
 a spark. 
 dverst, at the chief end. 
 Disk, table, board. 
 puffe, to pop, thump. 
 en Krog, a corner. 
 en Herremand, a squire, lord 
 
 of a manor. 
 
 et Rige, a kingdom. 
 
 Verden, the world. 
 
 gaae i Spmnd, to be asso- 
 ciated. 
 
 Smaafolk, plain people. 
 
 en Lige, Ligemcend, an equal. 
 
 drikke Dus, be on terras of 
 intimacy. 
 
 spytte, to spit. 
 
 et Kruus, a jug, mug. 
 
 f0rst for Alt, fornemmeligen, 
 above all. 
 
 s0ndre, sydlig, southern. 
 
 b0de, to mend. 
 
 en Skee, Muurshee, a trowel. 
 
 et Svcerd, a sword. 
 
 Lcenden, the loin. 
 
 pag. 116. 
 reed, frightened, afraid. 
 trcet, tired, fatigued. 
 tcet, tight. 
 tryg, safe. 
 Vaaren, the spring. 
 en Pude, a pillow. 
 
 Hjemvee, home-sickness. 
 
 Aftenluft, evening breeze. 
 
 hvorhen, whither. 
 
 vinke, to beckon. 
 
 Hu, mind. 
 
 sval^ cool. 
 
 Blomsterduft , fragrance of 
 
 flowers. 
 hviden Strand, the white sea. 
 elsket, beloved. 
 F0deland, native-land. 
 tolke, to interpret. 
 
 le, to conceal. 
 
215 
 
 mat^ weary. 
 
 Iuer0d, flame-coloured. 
 
 synhe ned, to sink. 
 
 dunhel, mprlc, dark, dim. 
 
 Ensomhed, loneliness, soli- 
 tude. 
 
 hjemme, at home. 
 
 et Fjeld, a mountain. 
 
 ude, abroad. 
 
 harnlig, childlike. 
 
 blunde, to slumber, sleep. 
 
 en Lund, a grove. 
 
 Norge, Norway. 
 
 mindeSj to remember. 
 
 MoHghed, repose, quietness. 
 
 Lyst, pleasure, joy. 
 
 at boe, to live, dwell. 
 
 de samme Ord, the same 
 words. 
 
 hellig, holy, sacred. 
 
 LcBngsel, longing. 
 
 Voelde, power. 
 
 Begge, both. 
 
 vant, tilvant, to be accusto- 
 med to. 
 
 at troe, to believe. 
 
 en Klippe, a cliff. 
 
 indproege sig , to stamp on. 
 
 disse, these. 
 
 n0gen, bare, naked. 
 
 vende sig fra, to turn away. 
 
 Sindet, the mind. 
 
 pag, 117. 
 Granen, the pine. 
 Fyrren, the fir. 
 Lov, praise. 
 gusten, sallow, wan. 
 
 Jcrumme, snoe sig, to twist. 
 
 dysse i Slummer , to lull 
 asleep. 
 
 rinde, to run, flow. 
 
 en Flod, a river. 
 
 sid, low. 
 
 leret, clayish. 
 
 en Kilde, a well, spring. 
 
 hrede sig, to square one's 
 self. 
 
 slynge sig, to wind, twine. 
 
 en Datter, a daughter. 
 
 Barmen, the bosom. 
 
 forlyste sig, to delight in. 
 
 Sjolunda, Sealand. , 
 
 en Baad, a boat. 
 
 hisset, yonder. 
 
 Siv, rush. 
 
 Krat, thicket. 
 
 en M0, a maid, virgin. 
 
 en Cither, a cithern. 
 
 tavs, silent. 
 
 en Somm&rnat, a summer- 
 night. 
 
 reen, pure. 
 
 Lyst, delight. 
 
 hvor, hvorledes, how. 
 
 hvcege, to refresh. 
 
 savne, to feel the want of. 
 
 hvcede, to sing. 
 
 den danske Tunge, the Danish 
 tongue. 
 
 groe, to grow. 
 
 maasJcee, perhaps. 
 
 tilgive, to forgive. 
 
 ufrivillig, involuntary. 
 
 Icengselsfuld, longing. 
 
 saadan, such. 
 
216 
 
 pag. 118. 
 
 et Minde, en Erindringy a. re- 
 collection, remembrance. 
 
 vende tilbage, to come back, 
 return. 
 
 en Klage, BeMagelse, regret, 
 lamentation. 
 
 tidlig, early. 
 
 miste, to lose. 
 
 gj0re vee, smerte, to grieve, 
 it grieves me. 
 
 svagt , skr0beligt , usikhert^ 
 weak, frail, uncertain. 
 
 Shjcebnen, the destiny, for- 
 tune. 
 
 Varme, Hjertevarme, vsrarmth, 
 warmth of heart. 
 
 love, to promise. 
 sove, to sleep. 
 
 en Baare, a bier, coffin. 
 
 hvad, what. 
 
 et Tab, a loss. 
 
 rastl0s, active, never resting. 
 
 skabe, to create, make. 
 
 henskylle, henile, to glide, 
 wash away, run. 
 
 briste, to break. 
 
 hanke, to beat, throb, palpi- 
 tate. 
 
 0mt, tender. 
 
 mild, mild. 
 
 d0mme, to judge. 
 
 en Dom, a judgment. 
 
 fortolke, to interpret, ex- 
 pound. 
 
 skj0ndt, endskj0ndt, though, 
 although. 
 
 Fremtiden, the futurity. 
 
 en Frugt, a fruit. 
 
 Eenhed, unity. 
 
 Nor den, Skandinavien , the 
 North, Scandinavia. 
 
 herlig, glorious. 
 
 spalte, to split. 
 
 sygne, to sicken. 
 
 et Skud, en Green, a branch. 
 
 Kraften, the strength, energy. 
 
 beherske, to rule, master. 
 
 Sul, Ncering, support, main- 
 tenance. 
 
 pag. 119. 
 
 atter, again. 
 
 skille, adskille, to separate, 
 withdraw from. 
 
 boje sig sammen, to bend 
 together, join. 
 
 vorde, to become. 
 
 mcegtig, powerful. 
 
 Folkenes Sag, the cause of 
 nations. 
 
 en Tanke, a thought. 
 et Ord, a word. 
 fri, t, free. 
 dristig, bold, intrepid. 
 taale, to bear, submit to. 
 cendse, to notice. 
 en Skranke, a bound. 
 baade, to profit, benefit. 
 alene, only. 
 Havet, the Ocean. 
 hvile, to rest, repose. 
 d0d, t, dead, inanimate. 
 ufrugtbar, sterile, unfruitful. 
 
217 
 
 et Shih, a vessel. 
 He, to hasten, hurry. 
 Icjcek, brave, bold. 
 en Harpe, a harp. 
 en Strceng, a string. 
 ur0rty not touched. 
 gravlcegge, to bury. 
 vente, forvente, to expect. 
 Opstandelsen,ihe resm-rection. 
 en St0tte, a statue, column. 
 Minge, to sound. 
 Solguden, the Sun. 
 straalende, radiating. 
 en Straale, a ray, beam. 
 
 Knud, Canute. 
 
 drabelig, doughty, bold. 
 
 kuld, faithful, loyal. 
 
 sammensmelte, to unite, Join, 
 combine. 
 
 hojt, lydelig, loud. 
 
 en hoj Sal, a large hall. 
 
 en SJcJald, a minstrel, bard. 
 
 en Idrcet, a deed, action. 
 
 Hymner, hymns. 
 
 hraftig, kraftelig , zealous, 
 energetic. 
 
 tankefuld, thoughtful. 
 
 hlusse, to glow, blush, 
 pag. 120. 
 
 S0rgmodelig, sorrowful. 
 
 st0tte, to lean. 
 
 Hoffet, the court. 
 
 svundne (svinde), past, by- 
 gone. 
 
 falde En indy call to mind. 
 
 inonne, maatte, will. 
 
 vcsde, to wet, moisten, be- 
 dew. 
 
 sukke, to sigh. 
 
 forg(2tte,forglemme, to forget. 
 
 en Synd, a sin. 
 
 et Regnebrcet (Br0de, SkyldJ, 
 an abacus , a ciphering 
 board (guilt, debt). 
 
 udslette, to blot out. 
 
 Ungdommen, the youth. 
 
 Stolthed, pride. 
 
 Foragt, disdain, 
 
 gaae fremad, forward , on- 
 ward. 
 
 modl0s, fain-hearted. 
 
 forstcerhe, to strenghten, rein- 
 force. 
 
 Magt, power. 
 
 forbinde sig, to ally one self 
 with. 
 
 en Forrceder, a traitor. 
 
 djcerv, bold. 
 
 KirTcen, the church. 
 
 ombringe, to kill, slay. 
 
 uskyldig, innocent. 
 
 en Altertavle, an altar-piece. 
 
 ej blot, not only. 
 
 tidt, often. 
 
 Rcenker, intrigues, machina- 
 tions. 
 
 krcenJce, bedr0ve, to vex, grieve. 
 
 et Svcerd, a sword. 
 
 et Vcerk, a work. 
 
 fremskynde, to hurry on. 
 
 storme, to rush, storm. 
 
 Herrefcerd, warfare. 
 
 en Syssel, an occupation, a 
 business. 
 
218 
 
 ynde^ to be fond of. 
 
 aahne, to open. 
 
 en Stemme, M0st, a voice. 
 
 tr0stl0s , tr0stesl0s, inconso- 
 lable. 
 
 Meg, blegne, pale, turn pale. 
 
 Graad, Taarer, tears. 
 
 mens, medens, while. 
 
 en BcenJc, a bench. 
 
 en lang Rad, Rcekhe, a long 
 row, rank. 
 
 et Guldhorn, a drinking horn 
 of Gold.' 
 
 Hvermand , Enhver , every 
 body, every one. 
 
 fornojet, delighted, happy. 
 
 trine, to step. 
 
 ophojet, elevated, illustrious. 
 
 tvinge, undertvinge, to subdue. 
 
 udstrdkt, extensive. 
 
 ustraffet, without to be pu- 
 nished. 
 
 modstaae , modstande , to re- 
 sist, withstand. 
 
 taalmodig, patiently. 
 
 Harme, wrath. 
 
 daarlig, foolish. 
 forvoven, audacious. 
 
 snarlig, soon, quickly. 
 
 en Bidder, Hofmand, a knight, 
 nobleman. 
 
 de blanhe Sale , the stately 
 halls. 
 
 pag. 121. 
 
 en Stol, a chair. 
 
 Bud, Bydende, command- 
 ment, order. 
 
 en Borg, a castle. 
 
 en gr0n Dal, a verdant val- 
 ley. 
 
 den hvide Strand, Strandbred, 
 the white beach. 
 
 langsom, t, slow, ly. 
 
 shylle, skvulpe, to dash. 
 
 steenbesat, ornamented with 
 precious stones. 
 
 et Glavind, a glaive. 
 
 et Boelte, sl girdle. 
 
 en Krone, a crown. 
 
 et Scepter, a sceptre. 
 
 et Fjed, a step. 
 
 besjcele, to animate. 
 
 nysgjerrig^ prying. 
 
 en Hofmand, a courtier. 
 
 0nshe, to wish. 
 
 tie, to be silent. 
 
 vandre, to walk. 
 
 en Purpurhaabe, a purple 
 mantle. 
 
 sidde, scette sig, to sit down. 
 
 tilh0re, to belong. 
 
 begave, to gift. 
 
 lyde, adlyde, to obey. 
 
 ncerme sig, to draw near. 
 
 som scedvanlig, as usual. 
 
 vant, habitual. 
 
 d0lge, to conceal. 
 
 et B0lgeslag, a lashing of 
 
 the waves. 
 jage frem, to drive on. 
 
 brat, immediately. 
 
 svanger, big. 
 
 trcBnge sig frem, to press 
 forward. 
 
 besprcenge, to sprinkle over. 
 
 rejse sig, to get up, to arise. 
 
219 
 
 ie, sige, to say. 
 saaledes, thus, in this manner. 
 isandhed, indeed, verily. 
 en Kristen, a Christian. 
 burde vide, ought to know. 
 foruden, undtagen, except. 
 grunde, sJcabe, make. 
 R0re, movement. 
 
 pag. 122. 
 
 mcegte , to have sufficient 
 power. 
 
 tvinge, to subdue. 
 
 saare ringe, very insignifi- 
 cant. 
 
 ^delstene, precious stones. 
 
 svar, svcer, heavy. 
 
 ydmyg, humbly. 
 
 bcere, to carry. 
 
 hncele, to kneel down. 
 
 behjende, to confess. 
 
 en Angerstaare, a tear of re- 
 pentance. 
 
 irille, to run down. 
 
 den Korsfce.stede , our cruci- 
 fied Saviour. 
 
 Martyrkviden J the pain of 
 martyrdom. 
 
 aldrig, never. 
 
 siden, since that time. 
 
 Farvel, Farewell. 
 
 synJce, to sink. 
 
 den fulde Maane^ the full 
 
 moon. 
 0resund^ the Sound. 
 en Stjernebue, a starry vault. 
 
 beshue, to contemplate. 
 dcempet, subdued. 
 Br0den, the guilt. 
 bortst0de, to disown, cast off. 
 ncenne, have the heart. 
 monne, would, wished. 
 en SJcy, Skyerne — Himlen, 
 
 a cloud, the sky — heaven. 
 vcsre Vidne, to bear testi 
 
 mony. 
 Sooilighed, filial love. 
 at finde^ to find. 
 en Slette, a plain. 
 
 pag. 123. 
 
 Jiver en Kant^ in every place. 
 
 derfor, therefore. 
 
 Fcedrejord, native country, 
 fatherland. 
 
 fremfor, in preference to. 
 
 Strande, coasts. 
 
 et Tempel, a temple, 
 
 lys, bright. 
 
 berede^ to prepare, make 
 ready. 
 
 Jivorved^ by which, by which 
 means. 
 
 Kunst, Videnskab, art, science. 
 
 dunkel, dark, dim. 
 
 Vejen, the way. 
 
 betegne, point out. 
 
 Ugemeget , of no impor- 
 tance. 
 
 en Egn, a country. 
 
 allevegne, everywhere. 
 J, to want, need. 
 
220 
 
 grdnklcedt, grassy. 
 
 lonlig, secret. 
 
 luun, sheltered, warm. 
 
 sval, cool. 
 
 Slud, sleet. 
 
 en Brud, a bride. 
 
 evig, eternal. 
 
 Fragt, pomp, splendour. 
 
 udsmyhke, to embellish. 
 
 spraglet, motley coloured. 
 
 en Klcedning^ Dragt, a dress. 
 
 skoerme, to protect, shield. 
 
 Ly, shelter, 
 
 trindt, around. 
 
 prunke, to make a show. 
 
 nysprungen, just in leaf. 
 
 ungdommelig , youthful. 
 
 L0vhceng, a festoon of leaves. 
 
 vinget, bevinget, winged. 
 
 bygge og boe, take up one's 
 
 abode. 
 raslende, rustling, rattling. 
 pible, to bubble, purl. 
 l0vrig, leafy. 
 Vceld, Kildevcdd, fountain 
 
 head. 
 snoe sigj to wind, twist. 
 t0ve, to loiter, linger. 
 
 pag. 124. 
 Suus, Susen, whistling,whistle. 
 straalagtTag^ a thatched roof. 
 forraade, to betray. 
 et Vindue, a window. 
 snehvid, snow white. 
 en Eosenhcek, a hedge of 
 
 roses. 
 andengang , for the second 
 
 time. 
 
 spejlklar, bright as a mirror. 
 
 usete, unseen. 
 
 Lyst, Fryd , pleasure, joy, 
 delight. 
 
 fremstige, to come forward, 
 to rise. 
 
 en Bjergtinde, the summit, 
 top of a mountain. 
 
 neddukke, to dive, go down, 
 to set. 
 
 en Karm, a close, carriage. 
 
 favnende, embracing. 
 
 en Dugdraabe, a dewdrop. 
 
 det selvsamme, all the same. 
 
 en Lilicy a lily. 
 
 en Tvillingblomst, double flo- 
 wers. 
 
 cendse, to notice. 
 
 toelle, to count. 
 
 mcerke, take notice of, per- 
 ceive. 
 /0r, fordum, formerly, past. 
 
 siden, afterwards , future. 
 fattCf to understand. 
 
 et Nu, the very instant. 
 
 en Sanger , Skjald, a p.oet, 
 
 bard. 
 falme, to fade. 
 
 H0sten, the harvest. 
 
 en Drom, a dream. 
 
 henfaren, past, by-gone. 
 
 engang, once. 
 
 i mit 16de Aar ^ as I was 
 16 years old. 
 
 pag. 125. 
 bruse, to foam, roar. 
 Taage, fog, mist. 
 
221 
 
 bortvige, forsvinde, to move 
 
 off, disappear. 
 0mhed, love, tenderness. 
 miste, to lose. 
 
 ncerme, to draw near, ap- 
 proach. 
 
 vcelc, away. 
 
 hun, only, but. 
 
 paa Trceh, in passing by. 
 
 andensteds, elsewhere, in some 
 other place. 
 
 betynge, make heavy. 
 
 en Gjennemrejse , a passage 
 through. 
 
 m0rke Dage, days of sorrow. 
 
 rive, s0nderrive, to tear. 
 
 en Fjer, a feather. 
 
 en Vinge, a wing. 
 
 et Buur, a cage. 
 
 snever, narrow. 
 
 tvinge, hue, to subdue, weigh 
 down. 
 
 Kost og Ly, board and re- 
 sidence. 
 
 stakJcels, poor. 
 
 gjceldbunden, involved in debt. 
 
 en Fange, a prisoner. 
 
 pag. 126. 
 aUigevel, nevertheless. 
 en Smule, a bit. 
 titte, to peep. 
 stundom, sometimes. 
 en Vemodsr0st, a sad, af- 
 flicted voice. 
 et Gitter, a lattice, bar. 
 
 lytte, to listen. 
 
 en Vandrer , a wayfarer , 
 
 wanderer. 
 hidtrcede, to step hither. 
 en Livsfange, a prisoner for 
 
 life. 
 i Kvceld, in the eve, eve 
 
 ning, twilight. 
 
 tidt, often, 
 
 en Have, a garden. 
 
 paa Sommerviis, in summer- 
 dress. 
 
 hver en Morgen, every mor- 
 ning. 
 
 hceve sig, to lift up. 
 
 Fuglesang, warbling of birds. 
 
 tage tilfange, to overpower, 
 make a prisoner. 
 
 Paradiis, paradise. 
 
 Forliis, loss. 
 
 Herlighed, glory. 
 
 en Slange, a serpent, snake. 
 
 friste, to tempt. 
 
 tilbunds, thoroughly. 
 
 oplukJce, to open. 
 
 miste, to lose. 
 
 faae Ende, be put or brought 
 to an end. 
 
 et Kundskabstrce , a tree of 
 knowledge. 
 
 det andet Liv, the eternal 
 life. 
 
 pag. 127. 
 en Forfatter, an author. 
 
222 
 
 Gjensyn , seeing , meeting 
 again. 
 
 forvente, haabe, to expect, 
 await. 
 
 Tr0st, consolation. 
 
 snar, hurtig ^ quick, swift, 
 rapid. 
 
 Stigen, rising. 
 
 fceste Rod, to strike root. 
 
 Hvile, rest, repose. 
 
 Samliv, Forening, union, as- 
 sociation. 
 
 trcenge, to be in need of. 
 
 hlande, to join, combine. 
 
 FremtidsUv, future life. 
 
 omskinne, to shine around or 
 about. 
 
 morgenr0d, rosy. 
 
 Strceberiy striving. 
 
 le, to glow. 
 
 ?, to reap. 
 
 saae, to sow. 
 
 Fuldendelsen, the accomplish- 
 ment. 
 
 Fremgang, improvement. 
 
 hidtil, hitherto. 
 
 en Strom, a stream, current. 
 
 rulle, He, to roll, hurry on. 
 
 smaa Born, little children. 
 ville gjerne, to wish. 
 
 pag. 128. 
 r0re, to aflPect, move. 
 en Vogn, a carriage. 
 uvoren, unmannerly, rude. 
 Tankepuslinger, mannekins of 
 
 ideas. 
 plages, to be troubled. 
 voxe, grow up. 
 opdrages, be educated, bred. 
 
 forleden, the other day. 
 
 pludselig , suddenly, on a 
 sudden. 
 
 bortsvinde, to disappear. 
 
 en Loedskedrik, a refreshing 
 beverage. 
 
 et tungt Blik, a ponderous, 
 melancholy look. 
 
 hvisj if. 
 
 hojet, weighed down by sor- 
 row. 
 
 en PHI, an arrow. 
 
 Hvinen, a whistling sound. 
 
 en Violin, a violin. 
 
 S0nderslaae, to smash to pie- 
 ces. 
 
 sammenfoie, to join together. 
 
 at skrive kort, to be brief, 
 
 write briefly. 
 for drive, drive away, expel. 
 anf0re, to state. 
 hj0re til Skoven, to take a 
 
 drive in the wood. 
 
 angre , to repent of, to re- 
 gret. 
 
 Gjoild, debt. 
 
 hesvcere, to load. 
 
 et Skrcekkehillede, a frightful 
 image. 
 
223 
 
 en Skat, a treasure. 
 
 en Debitor, SJcyldner, a debtor. 
 
 Fryd og Lyhke , joy and 
 happiness. 
 
 pag. 129. 
 
 opgj0re Regnskah, to be call- 
 ed to account. 
 
 klare, to clear, settle a matter. 
 
 en Alen, an elL 
 
 naar, when. 
 
 sp0ge, lege, to play. 
 
 tilhest, on horseback. 
 
 Mismod, despondency. 
 
 Uro, anxiety. 
 
 Grublen, musing. 
 
 Harme, wrath. 
 
 mig syntes, it seemed to me. 
 
 tillige, at the same time, also. 
 
 slem, bad. 
 
 en Stjerne, a star. 
 
 en Prik, a point. 
 
 fange, to catch. 
 
 Maanen, the moon. 
 
 glide, to sail, glide. 
 
 rigtig, nojagtig, precisely, ac- 
 curate. 
 
 faae at vide, learn to know. 
 
 Jivoraf, whereof. 
 
 kj0n, pretty. 
 
 undrende , astonishing , sur- 
 prising. 
 
 dale, to sink, go down. 
 
 om Morgenen tidlig, early in 
 the morning. 
 
 en Perlerad, a string of pearls. 
 
 krandse, to wreathe. 
 
 Himmelbuen , the vault -of 
 heaven. 
 
 Andagt, devotion. 
 from, pious, 
 
 pag. 130. 
 strcebe, to strive. 
 lyde, adlyde, to obey. 
 ukjendt, unknown. 
 en Stodder, a beggar, pauper. 
 hrum, bent. 
 svinde, to pass away. 
 blid, skjon, herlig, charming. 
 Erindringen , the remem- 
 brance. 
 
 EnglenesSang, Song of Angels. 
 vorde, to become. 
 forladt, forsaken, abandoned. 
 eensom, lonely. 
 Dagen over, all the day long. 
 husvale, to solace. 
 Midnatstide, at midnight. 
 f0dtes, was born. 
 bitter Smerte, bitter grief. 
 GJenlyd, echo. 
 
 Alene, alone. 
 
 en Hjort, a stag. 
 
 rask, quick, brisk. 
 
 lystigt Mod, cheerfulness. 
 
 klar^ bright. 
 
 knejse, to assume a stately 
 
 attitude. 
 sine TakkersGrene, his antlers. 
 en Hind, a hind. 
 
 pag. 131. 
 en Bicsk, a bush. 
 glad, fro, glad, happy. 
 
224 
 
 Jivi, why. 
 
 hoppe, to hop. 
 
 fange, faae igjen^ to catch. 
 
 lag, bagved, behind. 
 
 en Mage, a hen. 
 
 en B0lge, a wave. 
 
 daae mod Stranden, dash 
 
 against the beach. 
 lege, to play. 
 lyseblaa, light blue. 
 en Vraa, a nook. 
 m0rhe Tanker, sad thoughts. 
 B0lgeshum, foam. 
 en Straale, a ray. 
 Glands, glance. 
 bavende, twinkling. 
 vemodig, sad, afflicted. 
 lyde for, to catch a sound. 
 
 troe paa, to trust in. 
 
 en Shy, a cloud. 
 
 et Rosenshcer, a rosy tint. 
 
 tynge, to weigh down. 
 
 Nattedug, night- dew. 
 
 Flade, plane. 
 
 speile sig, to reflect, 
 pag. 132. 
 
 mod, towards. 
 
 Lterkens Slag, the lark's warb- 
 ling. 
 
 lummerhed, sultry. 
 
 spcende, to excite. 
 
 Senerne, the nerves. 
 
 Icenges, to be longing. 
 
 Tcnitre, to flash. 
 
 smcegte, vansmcegte, to lan- 
 guish. 
 
 sitre, to vibrate. 
 
 drage sammen, to unite, join 
 
 together. 
 adshille, to separate. 
 vugge, to rock. 
 luun, warm. 
 Sommervind, breeze. 
 et Savn, a lack. 
 forbitre, to embitter. 
 opfyldes, to be fulfilled. 
 fiygte for, to flee from. 
 forgyldes, to be gilt. 
 vaage for, to keep watch 
 
 over 
 Modgangstimen, the hour of 
 
 adversity. 
 lejre sig, to sufi^use. 
 tromme i 0ret, to sound in the 
 
 ear, slander. 
 vaande sig, to groan. 
 et Naalestih, a needle's prick. 
 svinde, to depart. 
 smuldret, hensmuldret, crum- 
 bled into dust. 
 Hvcelv, arch, vault. 
 Kraften fattes, the strength 
 
 is failing. 
 holde paa sig selv, to keep 
 
 up the spirit. 
 AfskedshloTcken , the parting 
 
 hour. 
 D0dslilien, the sign of death. 
 St0vdragt, vesture of clay. 
 lifiig, pleasant. 
 hensmelte, h0res, melt away, 
 
 to be heard. 
 
225 
 
 pag. 133. 
 svulme, J^p swell. 
 et Heltebryst, a heroic bosom. 
 hnuses, to be crushed. 
 Hinge, to sound. 
 en Ganger, a steed. 
 snoe sig, to wind. 
 en Share, a crowd, host. 
 en 0rn, an eagle. 
 et Fangehuur, a cage, prison. 
 en Lee, a scythe. 
 en Stridsmand, a warrior. 
 et Sk0d, a bosom. 
 risle, to murmur. 
 sorge, to mourn, 
 tjw P^'^7, et Piletrce, a willow, 
 cw Kvinde, a woman. 
 €w Vugge, a cradle. 
 Glutten, the baby. 
 Kamp, strife. 
 svunden, past. 
 Storked, grandeur. 
 
 '/^, invicible, unseen. 
 Aq/re, right. 
 venstre, left. 
 Tcjo&rlig, kindly. 
 Id, deed, action. 
 hevare, to keep in mind. 
 
 pag. 134. 
 et Palmehlad, a palm-leaf. 
 forsegle, to seal. 
 i^/^'cZ, zeal. 
 ucerlig, dishonest. 
 nfrom, irreligious, undevout. 
 Br0den, the guilt. 
 strax, instantly. 
 
 t0vej to hesitate. 
 
 gjemme under Segl , to put 
 
 under seal. 
 udslette, to blot out. 
 anger fuld, repentant. 
 vende, forandre, to turn, 
 
 change. 
 Hu, Sind, mind. 
 en Angerstaare, a tear of 
 
 repentance. 
 vcede, to moisten. 
 et Syndebrev, sinful actions. 
 grcede, to weep. 
 
 forf0lge, to persecute. 
 
 en Stund, a while. 
 
 Haan, disdain. 
 
 Plage, sufferings, torment. 
 
 udstaae, to suffer, endure. 
 
 Tungen, the tongue. 
 
 hlcebe, to cleave. 
 
 Ganen, the palate. 
 
 Iydl0s , soundless, noiseless. 
 
 St0v, dust. 
 
 /S^q/ og Bulder, hurly-burly. 
 
 Smertensvej , painful way. 
 
 pag. 135. 
 Korset, the cross. 
 en Byrde, a weigh. 
 vaandesig, to suffer inwardly. 
 Sved, perspiration, 
 ynhes, to take pity. 
 Issen, the crown of the head. 
 Luer, beams, flames. 
 i det Fjerne, in the distance. 
 standse, to stop. 
 overvoeldet, overwhelmed. 
 
 15 
 
226 
 
 Tyngde, weight. 
 
 maall0s, speechless. 
 
 Fee, agony. 
 
 en tcet FolkesJcare, a crowd 
 
 of people. 
 en Kvinde, a woman. 
 cerbar, modest. 
 ydmyg, humble. 
 Had J hatred. 
 Fare, danger. 
 
 en Svededug, a handkerchief. 
 svale, to cool. 
 Jierneden, here below. 
 tr0stes, to be consoled. 
 forlystes, to be delighted. 
 et Lin, LinMcede, a linen 
 
 kerchief. 
 Smerte, pain. 
 bedugge, to bedew. 
 formilde, to alleviate. 
 arve, to inheret. 
 for din Skyld ene, for thy 
 
 sake only. 
 
 pag. 136. 
 fare heden, to die. 
 en Helgeninde, a saint. 
 fjerne sig, to retire, withdraw. 
 lide N0d, to be in need, to 
 
 suffer. 
 minde, to remind. 
 Ordet, the word of God. 
 en Kilde, a well. 
 alene, only. 
 en Tornekrone, a crown of 
 
 thorns. 
 ligge paa Knee, to kneel 
 
 down. 
 hojty loudly. 
 
 love, prise, to praise. 
 
 fornoerme, to insulAj^ 
 
 Frygt, fear. 
 
 betvinge, to subdue. 
 
 fjern, distant. 
 
 Aftenr0de , Aftenshumring , 
 the evening twilight. 
 
 Marterd0den, a painful death. 
 
 udfolde^ to unfold, spread out. 
 
 Begejstring, enthusiasm. 
 
 farve, to colour. 
 
 et Under, a wonder. 
 
 Sind, mind. 
 
 et Billede, a likeness, picture. 
 
 trykket ind, impressed, stam- 
 ped. 
 
 livagtig, living. 
 
 vandre, to wander, 
 pag. 137. 
 
 naaderig, gracious, merciful. 
 
 straalende, radiant. 
 
 Guddomsglorien, the glory of 
 the Godhead. 
 
 et Svcerd, a sword. 
 
 Honning, honey. 
 
 en Menighed^ a congregation. 
 
 Himmelfreden, the heavenly 
 peace. 
 
 Morgensang, morning hymn. 
 favr, fair. 
 
 munter, happy, joyful. 
 et Sneglehuus , a snail-shell. 
 Skaberen, the creator. 
 en Orm, a worm. 
 f0de, to feed. 
 Mosde, to cloth. 
 
227 
 
 allermest, the very most, the 
 most of all. 
 
 aande, puste, to blow. 
 
 Kryhbestraa, straw in a man- 
 ger. 
 foruden, without. 
 
 Gcenge, rocking. 
 
 Himmeriges Fryd, joy in the 
 kingdom of heaven. 
 
 en Eng, Blomstereng, a flo- 
 wery mead. 
 
 en Borneven, a friend to 
 children. 
 
 Barmen, the bosom. 
 
 velsigne, to bless. 
 
 tage i Favn, to embrace. 
 
 loere (Andre) to teach. 
 
 lare fselvj, to learn. 
 
 evindelig, in eternity. 
 
 pag. 138. 
 
 et Kirketaarn , a church 
 steeple. 
 
 AftenJcloklcen, the curfew, eve- 
 ning bell. 
 
 en Kvist, a spray. 
 
 Frosnder, relations. 
 
 Fugleunger, young birds. 
 
 Kvceld, eve. 
 
 den stilleNat, the silent night. 
 
 etSkyggeflor, a shadowy crape. 
 
 Stjernevrimlen , the host of 
 stars. 
 
 fuldklare, perfectly bright. 
 
 Hoje og jRinge, high and low. 
 
 bevare, take care of. 
 
 udsprede, to spread. 
 vaage, to keep a watch. 
 
 pag. 139. 
 Velkommen, welcome. 
 velsignet, blessed. 
 kaare, to elect. 
 righoldig, precious. 
 Brudestyr, dower. 
 Lov, praise, renown. 
 n0je, thoroughly. 
 tolke, to tell. 
 et dejligt Hjem^ a delightful 
 
 home. 
 en Skat, a treasure. 
 Huuslivets Lykke, the sacred 
 
 fire of home. 
 at haabe, to hope. 
 troe og hede , earnest faith 
 
 and prayer. 
 Icenges dybt, to yearn. 
 Savn, So'^-g, longing, desire, 
 
 regret. 
 fatte, hige efter, to desire for. 
 Alkjcerlighedens Kilde , the 
 
 fount of love, 
 pag. 140. 
 et hojt Kald, a lofty destiny. 
 Livsens Krone, the crown of 
 
 life. 
 Yndlingsblomst, fairiest flower. 
 Ledestjerne, guiding star. 
 
 Sorgen, the grief, affliction. 
 svcerme, to swarm. 
 en H(jer, a host, crowd. 
 Skrig, Graad, weeping. 
 Morgenskcer , peep of day. 
 
 15* 
 
228 
 
 JErens Krands , the crown 
 
 of glory. 
 Trylleri, enchantment, magic. 
 
 pag. 141. 
 smyJcJce, to embellish. 
 gjemme, to keep. 
 indeni, inside, within. 
 
 D0dsdjebliTcket , the dying 
 
 hour. 
 lyse, to give light. 
 lutre^ to purify. 
 hriste, to burst, break. 
 Straaleglands , radiance. 
 mat, faint. 
 l0sne^ to loosen. 
 snever, narrow. 
 Smaa, little children. 
 overgaae, to exceed. 
 Systemer, sytems. 
 en Mid J a mite. 
 Cruddomsfylde, fulness of the 
 
 Godhead. 
 Taage, mist, fog. 
 IcEse retj know to read. 
 herneden, here below. 
 Indre, heart. 
 Vee, pain, woe. 
 gjenhjende. to recognize. 
 
 oprejst, uplifted, raised. 
 Virakskyer, fragrant incense. 
 rundtom, to all sides. 
 blande, to mix, mingle. 
 Duft, perfume. 
 harmfuld^ angry. 
 
 rynke Fanden, to knit the 
 
 brows, to frown, 
 pag. 142. 
 en Landse, a lance, pike. 
 et Pandser, a coat of mail. 
 en Melodi, a melody, tune, 
 
 air. 
 Solglands, radiance of the sun. 
 en Blomsterkrands, a garland 
 
 of flowers. 
 sagte, low, gentle. 
 bceve, to tremble, shake. 
 hviske, to whisper. 
 urofuld, restless. 
 tavs, silent. 
 
 bojet Hoved, weighed down. 
 skrcekket, frightened. 
 en Mine, an appearance. 
 trine /rem, to step forward. 
 munter Tale, cheerful, merry 
 
 conversation. 
 lukke, to shut, lock. 
 gange, gaae, to walk, go. 
 et Dcemningsskcer, a faint light. 
 
 pag. 143. 
 Icengselsfuld, longing. 
 trcet, tired, weary. 
 
 en Skov, a wood, forest. 
 
 visne, to fade, wither. 
 
 seent, late. 
 
 herligt, godt, well. 
 
 slaae R0dder, to take, strike 
 root. 
 
 en Trakfuglj a bird of pas- 
 sage. 
 
 , hist^ der, there. 
 
229 
 
 en Sommerfugl, a butterfly. 
 et Skjul, DceJcke, a cover. 
 tvinge, undertvinge, to subdue. 
 hrybe, to creep. 
 let, light. 
 
 Purpurvinger, purple wings. 
 Sky en, Himlen, the sky. 
 Langfredag^ Good-Friday. 
 Paaskemorgen , Easter -mor- 
 ning. 
 
 pag. 144. 
 
 Baare, coffin. 
 
 Jcnytte fast, to be much at- 
 tached to. 
 
 vever, nimble, agile, clever. 
 
 et Sovekammer, a bed-room. 
 
 at slaae, to beat. 
 
 de Salige, the blessed, de- 
 ceased. 
 
 misunde, to envy. 
 
 etHjertesaar, a heartfelt grief. 
 
 Uvsalig, benign. 
 
 underfuld, wonderful, mar- 
 vellous. 
 
 bange, anxious. 
 
 gak, gaa, go. 
 
 forskyde, to cast off, disown. 
 
 Budskah, tidings. 
 
 famle om, fumble. 
 
 iblinde, in the dark, blindly. 
 
 let at finde, not difficult to 
 
 find. 
 Bon^ prayer. 
 
 et Hjertesuk^ a deep sigh. 
 sort, dark, black. 
 
 Storm og Lyn, storm and 
 
 ligthning. 
 spcerre, to bar. 
 skcerme, to protect, 
 Englevagt, guardian angels. 
 
 pag. 145. 
 ikke forstaae , not to know. 
 hvorledes , how. 
 Tr0steren, the Comforter, the 
 
 holy Ghost. 
 Himmelsale , our heavenly 
 
 home. 
 Huj mind. 
 Troen, the faith. 
 et Suk, a sigh. 
 Din Villie ske! Thy will be 
 
 done! 
 liflig, pleasant. 
 Naadens Borg , the throne 
 
 of God. 
 hvad — — end, whatever. 
 Icegge tilside, to put aside. 
 skikke til Scede, to give a 
 
 seat. 
 Himmelbud , heavenly mes- 
 senger. 
 Taalmodighed, patience. 
 gjore F0lgeskab , to accom- 
 pany. 
 
 pag. 146. 
 en Void, a rampart, dyke. 
 en T0rning, a fight, combat. 
 forfalde, to decay. 
 en Vang, an enclosed field. 
 hyre, vogte Qiyre, leje, to hire), 
 
230 
 
 et Led, a wicket, gate. 
 af Lave, out of order. 
 et Over gr eh, a grasp. 
 
 en Slaa, a bolt. 
 Godtfolh, the good folk. 
 Udenvoerher , outer works. 
 
 forstoerhe, reinforce, streng- 
 then. 
 
 en Grcmdsevold , a frontier 
 wall. 
 
 et Brystvozrn, a parapet. 
 
 en Frist, a respite, 
 pag. 147. 
 
 et Tilnavn, a surname. 
 
 en Oldefader, a great-grand- 
 father. 
 
 bejle, to woo. 
 
 Dejlighed, beauty. 
 
 Kl0gt, cleverness. 
 
 Fromhed, piety. 
 
 Ynde, grace. 
 
 erhverve, to acquire. 
 
 en Hedningedrot, a heathen 
 lord. 
 
 grum, ferocious. 
 
 en Kristenfjende , an enemy 
 of Christendom. 
 
 en Afgud, a false god, idol. 
 
 mildne, to soothe. 
 
 Dyrtid, dearth. 
 
 et Kornhuus, a store. 
 
 spredt, scattered , dispersed. 
 
 tilb0rlig, properly. 
 
 i L0ndom, secretly. 
 
 dorsh, indolent. 
 
 s0mme sig, to become. 
 
 en Skattedronning , a tribu- 
 tary queen. 
 
 hjertevred, very angry. 
 ikke lade sig moerJce med, not 
 
 to betray. 
 gj0re gode Miner, put a good 
 
 face to fool play. 
 
 pag. 148. 
 
 skynde sig, to make haste. 
 
 Betcenkningstid, time for con- 
 sideration. 
 
 gaae ind paa, agree to. 
 
 Uraad^ mischief. 
 
 eftergive, give up. 
 
 et Sendebud, a messenger. 
 
 ypperste, highest. 
 
 Varge, power. 
 
 en Pagt, an agreement. 
 
 tilgavns , completely , 
 thoroughly. 
 
 et lilbud, an express. 
 
 vcere tilsinds, to be disposed. 
 
 pag. 149. 
 
 Styre, direction. 
 
 frejdig, intrepid. 
 
 plukke, to rob, pluck. 
 
 et Morads, a morass. 
 
 hemande, to man. 
 
 en snever Sti, a narrow path. 
 
 med Forlov, by with leave. 
 
 halvvoxen, half-grown. 
 
 fcErdig, fuldendt, ready, 
 finished. 
 
 en Gjenneink0rselsport, a gate- 
 way. 
 
 en Favn, two yards. 
 
 sammesteds, in the same place. 
 frugtbar, fertile. 
 fordum, formerly. 
 
231 
 
 forstyrre, to disturb. 
 hindre, to prevent. 
 
 pag. 150. 
 forUhe, to elapse. 
 faae Nys om, get a hint of. 
 snild. shrewd. 
 
 et Kyggeforetagende, an erec- 
 tion of buildings. 
 tidlig, early, in good time. 
 rejse udenlands, to go abroad. 
 nutildags, now-a-days. 
 en Avis, a newspaper. 
 lejlighedsviis, occasionally. 
 et Foretagende, an enterprise. 
 lade som, to feign. 
 falde paa, to think of. 
 en Slette, a plain. 
 en Bom, a bar (turnpike). 
 stoppe, to stop. 
 forbitret, exasperate. 
 noJcsom, enough. 
 en Underretning, an infor- 
 mation. 
 herolige, to calm. 
 f0re bag Lyset, to deceive. 
 omme, over. 
 foMtscette, to fix. 
 
 pag. 151. 
 opslaae en Lejr, to encamp. 
 en Indviet, an initiated. 
 under fire Oine, privately. 
 tvertimod, on the contrary. 
 Paah0r , in the hearing of, 
 
 presence of. 
 a/vise, to refuse. 
 afskye, to abhor. 
 Forlangende, demand. 
 
 STcam og Skcendsel, shame 
 and infamy. 
 
 vcere ligegyldig, be indifferent 
 to. 
 
 lad, indolent. 
 
 skytte, to take care of. 
 
 sige Tdk, to thank. 
 
 ulejligesig, to trouble oneself. 
 
 et Aag, a yoke. 
 
 lynslagen, thunderstruck. 
 
 Jiovedhulds, headlong. 
 
 Icegge Raad op, to deliberate, 
 consult together. 
 
 en Gidsel, a hostage. 
 
 et TrceJc, an incident. 
 
 bane VeJ, to make way. 
 pag. 152. 
 
 en Hedning, a heathen. 
 
 vovelig, daring. 
 
 udfrie, to deliver. 
 
 piinlig, painful. 
 
 vildlede, to misguide. 
 
 undsUppe, to escape. 
 
 en Overbringer, a bearer. 
 
 A2/Z^e,to favor, to do homage to. 
 
 helde til, to lean to. 
 
 et D0dsbudshab, tidings of 
 death. 
 
 end monne vcere, even may be. 
 
 fager, fair. 
 
 HcErtog, military expedition. 
 
 ihjelskyde En, to shoot one 
 dead. 
 
 Spisesalen, the dining-hall. 
 
 en Sorgedragt, a mourning- 
 dress. 
 
 Jloffolk, courtiers. 
 
 Tyendet, the servants. 
 
tavs, gflent. 
 
 finde Sted, to take place. 
 
 hmf why? 
 
 en FaU:, a falcon. 
 
 en (^e Mark, a waEte field. 
 
 pag. 153. 
 
 tUirdetgjort, destroyed. 
 
 fange, to catch. 
 
 drcebe, to kill. 
 
 ojeblikkdig, instantly. 
 
 sigte til, have reference to. 
 
 vist, vissdig, surely. 
 
 TMende, tidings. 
 
 Moderfold^en , the maternal 
 feeling. 
 
 en Sinerte, a grief. 
 
 ramme, to strike. 
 
 overtoilde, to overwhelm. 
 
 lede, to guide. 
 
 ga/ie tiUengs, to go to bed. 
 
 Kongeparrd. theEoyal couple. 
 
 en Kongehorg, a Royal castle. 
 
 d Oldtidmdride , a relic of 
 antiquity. 
 
 en Gra-cUj, | ^ tumulus. 
 
 en Kjcernpdt0j, j 
 
 en Landshykirlce , a village 
 church. 
 
 en Kilde, a well. 
 
 en Rune^een, a runic stone. 
 
 den sorte Shole, Necro- 
 mancy. 
 
 et Sagn, a tale, legend. 
 
 en Oldgrandsher , an anti- 
 quariau. 
 
 pag. 1.54. 
 Vie til venstre Haand, a eort 
 
 of morganatic marriage. 
 
 Adkonist, title. 
 
 et lo'crno^»?igt Bam, a legiti- 
 mate Child. 
 
 V'ldn.esbyrd, tesfimcmj. % 
 
 Aandsevner, mental powere. 
 pag. 155. 
 
 tiUh/nde, to incite. 
 
 en Trolovd^ a betrothed 
 
 JiQJtprQvet, highly tried. 
 
 wcejrs'oangre, unhappy. 
 
 Sarrdiv, marriage. 
 
 StaiJuolder, governor. 
 
 ^terkornrroej to comply with, 
 obey. 
 
 isaerdelesTied, particularly. 
 
 erhverve sig, to acquire. 
 
 Lardy id, desire of leaming. 
 
 orrifattende, extensive. 
 
 magikh/ndig, skilled in music. 
 
 Dlgteku'f(Men, the poetry, 
 pag. 156. 
 
 Lyhhestjerne, star. 
 
 dale, go down. 
 
 hylde til Konge, elect a King. 
 
 T'cisiigTued, dispute, difference 
 of opinion. 
 
 utilb^Ug, improper. 
 forrvole, to postpone. 
 
 hornme til Roret , to ^or^TH 
 the kingdom. 
 
 en Haandfoistning, a charter. 
 pan spcendt Fod, a cooineBs 
 between persons. 
 
 Vdfaldet, the issue, result. 
 
 Senddse, emhamj, mission. 
 
aj t biliaj g ji ^ sdf- ^^Se Krtmem paa Vaarbeij to 
 willed. eramn the wmfc. 
 
 red Home, at eourt. wtd t a l ^ tibe, to bnbe. 
 
 'nUtOmmg, additioii. Bemfdmamdm^ tiie dbi^ 
 
 «B Yitrmg, an e^i we wM Oii, i^auMg, fnccncarable. 
 
 wjmefcMeade^ strikii^. ,^Kfe litiil iS, to icfy apon. 
 
 mag^padUggend&f import^it. hijjOfetroet, Inglilj' troaied. 
 
 157 mafce^iA^ mtrigmi^. 
 
 .« J«ah«^ a Tiew. ft^ej«qr» li^ leqieefc bdiig 
 
 finrmable to. 
 
 »K2ar«l»^ *i^, to sobimt to, ^ /«^ i^«»«,^«««fe„ *(fid«) 
 
 accomodate ooe's self to. pretence, 
 
 to^ ISuT Waade, take into^ ^ P^-1^9- 
 
 £iror. *«««^ mTcntMn. 
 
 oawfe OKe i Udem. to add ^TT^^ 
 fuel to the fl««-- V^d^^t&i^rd^e, 
 
 ^.A%*«?>tegiily,piohit3r, «-~ .' ^ft««««^ to be- 
 5.^j^^^, an ac. ^•^:^7rldcL 
 
 .B&««i«r, arrogance. 'ff^^J ^^ .. 
 
 dmk — oSedkppaitijr — partly. 
 
 pa^. 158. Vardigied^ Sffotj. 
 
 iduiMgfBnSj nnfortanafcelj. 
 
 Udi€ pom €hde«ij to drop on 
 
 tibe floor. 
 gmae xbi, fall to pieces, go 
 
 to pieces. 
 BfogemaomMtit^ any wfaaterer. 
 hmate i Kabtj get into a pag. 160. 
 
 scrape. vaxeuedad,, to lower tme'ssdlE. 
 
 Sl^fmimmihed, hnrrj. pUtte, to 
 
 €f Bnd, a breach. AAbii^ 
 
 modic Bodf to remedj. JOSook, 
 
 /me Njfg 0m ij^^pfe^ to come KBide, 
 
 npoB the scent. «■ Bdrme0ak, 
 
 fortfrmAt offended. 
 
234 
 
 tvetydig, equivocal. 
 n0dtr(]engende, compelled by 
 
 necessity. 
 lunefuld, whimsical. 
 udvirJce, to effect. 
 tilbageJcalde, to recall. 
 bede om Tilgivelse, to beg the 
 
 forgiveness of a person. 
 Adfcerd, behaviour. 
 bekvemme sig til, to submit to. 
 ubetinget, unconditional. 
 fornoermelig , injurious. 
 Landsherre, King. 
 Uredelighed, dishonesty. 
 enPengesum, a sum of money. 
 inddrage Gods, to sequestrate. 
 Sigtelse, accusation. 
 Undersl(zb, embezzlement. 
 hentyde til, to allude to. 
 overdrage, to intrust with. 
 landjlygtig, exiled. 
 Maae indefor, to answer for. 
 
 pag. 161. 
 
 ncegte, to deny. 
 
 de lyve, they tell stories. 
 
 Midler, property. 
 
 see tilgode, to benefit. 
 fortryde, to regret. 
 
 ans0ge om, to ask for. 
 
 staae En frit for, be at li- 
 berty to do. 
 
 det Halve, ihe half. 
 
 ikhe destomindre , neverthe- 
 less. 
 
 Ignominious. 
 for saavidt, as far as. 
 ovenncEvnte, named. 
 
 vcBre uvidende om, to have no 
 
 knowledge of. 
 en Kvittering, a receipt. 
 en tilfcBldig Omstcendighed , an 
 
 accident. 
 vcere vel stemtj to be dis- 
 posed in favor of. 
 slutte Forbund , to form an 
 
 alliance. 
 Tvistigheder, quarrels. 
 tage En Noget ilde op, to 
 
 take in bad part. 
 opnaae, to attain. 
 en Efterf0lger, a successor. 
 indkalde, to call in. 
 Thronafsigelse, resignation. 
 billige, to approve of. 
 
 pag. 162. 
 vcere enig med Nogen,^ to 
 
 agree. 
 et Punht, a point. 
 en Stormand, a Grandee. 
 afslaae en Anmodning , to 
 
 deny a request, 
 ophidse, to excite. 
 forrofiderish, treacherous. 
 besmyhhe, to gloss over. 
 forurette^ to wrong. 
 fortrcedige, to vex. 
 stridlysten , fond of combat. 
 'haardf0r, hardy. 
 Pr0velse, trial. 
 n0dtvungen , compelled by 
 
 necessity. 
 Baade, benefit. 
 trofast, trusty. 
 undershrive , to sign one's 
 
 name. 
 
235 
 
 Fredshetingelser , terms of 
 peace. 
 
 st0rstedelen^ mostly. 
 
 tags Bolig, to establish. 
 
 afstaae, to give over. 
 
 et Naborige, a neighbouring 
 kiugdom. 
 
 mistcenJce, to suspect. 
 
 Icegge Sag an, to prosecute. 
 
 under Paashud af, pretending. 
 
 et Slagtilfcelde, apoplexy. 
 
 paa Ens Vegne, on the be- 
 half of one. 
 
 fyndig, impressive. 
 
 Snille, sagacity. 
 
 blivefrikjendt, to be acquitted. 
 
 Frifindelse, acquittal. 
 
 undvige, to escape. 
 
 gj0re store 0jne, to be struck 
 with astonishment. 
 
 pag. 163. 
 
 trol0s, perfidious. 
 
 Enevoldsmagten, the absolute 
 monarchy. 
 
 utidig, untimely. 
 
 have En Noget at takhe for, 
 to be indebted to one. 
 
 trcedsk, crafty. 
 
 Frcende, relation. 
 
 ^re og Vcerdighed, honor 
 and dignity. 
 
 som han foregav^ as he pre- 
 tended. 
 
 Frijindelseshrevet ^ the letter 
 to prove his acquittal. 
 
 faae Fingre i, to get, to 
 catch. 
 
 domfceldt, condemned. 
 redde sig ved Flugten, to 
 
 escape by flight. 
 en vrinsk Hest, a proud horse. 
 fordcervet, spoiled. 
 Ncervcerelse, presence. 
 0nsJcelig, desirable. 
 sJcilte ad, separated. 
 sammesteds, in the same place. 
 Forholdsregel, proceeding. 
 plage, to plague , torment. 
 jpaatvinge, to obtrude, force 
 
 upon. 
 
 pag. 164. 
 Sammenst0d, collision, 
 utaalelig, intolerable. 
 Drillerier, teazings. 
 desvcErre, alas. 
 ruge over, to brood over. 
 hrat, abrupt. 
 hoere Vidne om, bear witness 
 
 to. 
 en Bjertesorg, a heartfelt grief. 
 ^gtefolk, man and wife. 
 laane 0re, give ear to. 
 en Adelsmand, a nobleman. 
 tilsigtet, intended. 
 Mildhed, mildness. 
 forpligte sig til, to engage. 
 stridende, contrary to. 
 fremmed Tjeneste , foreign 
 
 service. 
 raadf0re sig, to consult. 
 Modgang, adversity. 
 hce.re Ulyhhen, to endure the 
 
 misfortune. 
 gpre Afbigt, to make an 
 
 apology. 
 
236 
 
 efter Opfordring, after solemn 
 appeal. 
 
 afstaae til Kronen, give over 
 to the state. 
 
 kuende, subduing. 
 
 nedtryhhende, depressing. 
 
 slippe hort, to get or to es- 
 cape away. 
 
 svceJcket, weakened. 
 
 LivsJcampe, struggles. 
 
 tilstaae en B0n, to grant a 
 petition. 
 
 istedenfor, instead of. 
 
 uagtet, although. 
 
 afstaae fra, to renounce. 
 
 pag. 165. 
 
 ved Tiojlys Dag, at broad 
 day-light. 
 
 gjennemboret, stabbed. 
 
 didkaldt, sent for, 
 
 skyndsom, hasty, hurried. 
 
 Morderen, the murder. 
 
 paagreben, seized. 
 
 en trqfast Viv, a faithful 
 wife. 
 
 landfiygtig, exiled, banished. 
 
 trcengende, to be in want or 
 nead. 
 
 scette Kronen paa, to crown. 
 
 forlede, to mislead. 
 
 opmuntre, to encourage. 
 
 en Tilskyndelse, an incite- 
 ment. 
 
 strax, instantly. 
 
 ubesindig, imprudent. 
 
 utaknemmelig, ungrateful, 
 in concealment. 
 
 en Priis sat paa hans Hbved, 
 a price was set on his 
 head. 
 
 Halvdelen, half the sum. 
 
 imidlertid, meanwhile. 
 
 Hovmester , private tutor. 
 
 troe sig sikker, believe him- 
 self in safety. 
 
 hemmelig , secretly, 
 
 en sildig Aftenstund, late in 
 the evening. 
 
 en Feberrystelse, a shivering 
 fit. 
 
 et Lig, a dead body. 
 
 et Kloster, a monastery. 
 
 hegrave, to bury. 
 
 hojtstaaende, high-born, most 
 
 noble, highly esteemed. 
 
 pag. 166. 
 
 Skarpsindighed, acuteness. 
 
 VeltalenTied, eloquence. 
 
 Bidder, knight, nobleman. 
 faae tilcegte, marry. 
 
 Glimmer, glimmer. 
 fjernt, far away. 
 
 brcEndemcErket , stigmatized. 
 
 mildne, to alleviate. 
 
 den sidste Stund, the hour of 
 death. 
 
 et m0rkt Fcengsel, a dungeon. 
 
 udstridt, his struggle was 
 brought to an end. 
 
 betale Gjceld, to settle an 
 
 account. 
 forsmoidelig, ignominious. 
 
 vedkjende sig , to acknow- 
 ledge. 
 tryg, safe. 
 
237 
 
 et forrcederisJc Anslag, a trea- 
 cherous plan. 
 
 udlevere, to deliver up. 
 
 formaae, to persuade. 
 
 spadsere, to take a walk. 
 
 Tilsagn, promise. 
 
 Forf0lgelse, persecution. 
 
 Anhomsten, the arrival. 
 
 uvcerdig , disgraceful , un- 
 worthy. 
 
 haanende, disdainful. 
 
 aff0re En sine Klceder, to 
 undress one. 
 
 if0re En Klceder ^ to dress 
 one. 
 
 pag. 167. 
 
 grov, coarse. 
 
 Kostbarheder, things of value. 
 
 SmyJcker, jewelry, precious 
 stones. 
 
 y) Blaataarn^^ , "the blue to- 
 wer « . 
 
 lide meget Ondt, suffer much. 
 
 hele Maaneder, for months. 
 
 Lysning, lighting. 
 
 et Vindue, a window. 
 
 hvceles, to be suffocated. 
 
 R0g, smoke. 
 
 et Kdkkdovnsr0r, a tube, pipe 
 of a stove. 
 
 en Kniv, a knife. 
 
 et StykJce Been, a piece of 
 bone. 
 
 Naal og Traad, thread and 
 needle. 
 
 Enhversomhelst, ^'vqyj one. 
 
 uhyggelig, uncomfortable. 
 
 Opvarterske, waiting woman. 
 
 et Paabudj an injunction. 
 
 paatvimgen , pressed upon. 
 
 Uvished, uncertainty. 
 
 vanke om, to wander, stroll. 
 
 den vide Verden, the wide 
 world. 
 
 Tijertebrudt , heart-broken. 
 
 Virken, occupation. 
 
 en Taaresced^ a sowing in tears. 
 
 en Glciedesh0st, a reaping in 
 joy. 
 
 en Spire, a sprout. 
 
 Hengivelse, resignation. 
 
 opretholde, to raise. 
 
 haardtpr0vet, highly tried. 
 
 boje sig, to be humble. 
 
 Kongedatteren, the daughter 
 of a King. 
 
 savne, to feel the want of 
 a thing. 
 
 pag. 168. 
 
 vcere llottet, to be destitute of. 
 
 Bydende, commandment. 
 
 Kjedsomhed, irksomeness. 
 
 en Spaanpindj a chip, 
 
 en Vcev, a loom. 
 
 optrcevle, to unravel. 
 
 harsk, rancid. 
 
 Slutteren, the jailer, 
 
 omsonst, in vain. 
 
 forsmaae, to refuse. 
 
 Baldyrekunst, the art of em- 
 broidery. 
 
 udkaste et Billede, to make a 
 likeness. 
 
 formaae, to prevail on, per- 
 suade. 
 
 uforsonlig, irrecoucileable. 
 
238 
 
 opnaae, to attain. 
 TJdfrielsey deliverance. 
 et Bceger, a goblet. 
 Leer, clay. " 
 
 en Murer, a mason. 
 en Troejpind, a wooden stick. 
 Linier, lines. 
 idetmindste, at least. 
 gunstig, favorable. 
 gaae i Forb0n, to intercede 
 in favor of. 
 
 pag. 169. 
 
 Slotsfogden, the steward of 
 the palace. 
 
 tilstille, to send. 
 
 Mogere, more clever. 
 
 Livsforhold, conditions of life. 
 
 ilive, alive. 
 
 behershe, to rule. 
 
 have Medlidenhedmed, to take 
 compassion on. 
 
 Lindring, alleviation. 
 
 Husvalelse, comfort, solace. 
 
 efter Godtbejindende, at plea- 
 sure, 
 
 Erhjendelse , acknowledge- 
 ment. 
 
 gjceldbunden, involved in debt. 
 
 en EnJcedronning , a queen 
 dowager. 
 
 erf are, to come to the know- 
 ledge of. 
 
 bevceget, troubled. 
 
 Fcengselsvraa, prison. 
 
 tillohkende, attracting. 
 
 hvalfuld, agonizing. 
 
 pag. 170. 
 
 Forhr(Bn'kelighed, perishable- 
 ness. 
 
 revse, to punish. 
 
 Hjemsogelser, inflictions. 
 
 Elendighed, misery. 
 frejdig, intrepid. 
 furet, furrowed. 
 
 et indesluttet Rum, an in- 
 closure. 
 
 et sharpt Syn, a sharp sight. 
 
 A/stand, distance. 
 
 bekvem, comfortable. 
 
 EnJce, widow. 
 
 tilfreds og glad, very happy. 
 
 velgjorende, charitable. 
 
 hvindelig Syssel, female occu- 
 pation. 
 
 dreje, to turn. 
 
 vcEve, to weave. 
 
 et AlterMcede, an altar-cloth. 
 
 Trqfasthed, faithfulness. 
 
 blues, to be ashamed. 
 
 Korsdragerinde, cross-bearer. 
 
 rette Hjem, true home. 
 
 Frihed, liberty. 
 
 pag. 171. 
 3, to raise. 
 
 en Hob, a crowd of people. 
 
 trindt, around. 
 
 vige tilside, to give way, 
 step aside. 
 
 undre sig, to be astonished. 
 
 stirre, to stare, gaze. 
 
 gold, ufrugtbar, sterile. 
 
 en Viinhandler, a wine mer- 
 chant. 
 
239 
 
 f0dt, born. 
 
 Barndom, childhood. 
 
 Anlceg, talent. 
 
 Embedsexamen, the examina- 
 tion requisite for obtaining 
 office. 
 
 foruden, besides. 
 
 s0ge sin Lige, to be of a 
 remarkable capacity. 
 
 efterlade, to leave. 
 
 trange Kaar , bad circum- 
 stances. 
 
 tarveligt, poorly. 
 
 en Videnskabsmand, a literary 
 man, a man of science. 
 
 en Velynder, a benefactor, 
 
 loegge Grund, to lay the foun- 
 dation, make the begin- 
 ning. 
 
 scerdeleS) particular. 
 
 Tilsagn, promise. 
 
 sjelden, rare. 
 
 ualmindelig, uncommon. 
 
 med Tilfojende, adding. 
 
 brugbar, useful. 
 
 en Hdjskole, an academy, a 
 university. 
 
 pag. 172. 
 
 drage Nytte, to profit. 
 
 HJemkomst, return home. 
 
 faae En itale, to gain access 
 to one. 
 
 en Stilling J Anscettelse^ an 
 appointment. 
 
 omsider, at last. 
 
 paaf0lgende, following. 
 
 et Par Aarstid ^ about two 
 years. 
 
 Sygdom, illness. 
 
 et Udkast, a copy. 
 
 en Forhandling , anegociation. 
 
 bestemme, to make up one's 
 
 mind. 
 en Hofmand, a courtier. 
 indenfor^ inside. 
 en Skrivelse, a letter, (spec. 
 
 official). 
 misfornojet, displeased. 
 Gulvet, the floor. 
 kaste sin Naade paa, to be 
 
 graciously pleased to. 
 Underst0ttelse , support, assi- 
 stance. 
 Statssager, state aff'airs. 
 hans Opmcerksomhed blev vdkty 
 
 his attention was called to. 
 FremtrcEden, appearance. 
 foje sine Ord godt, to be 
 
 eloquent. 
 Indhold, content. 
 fjerne sig, to withdraw. 
 Betankning, opinion. 
 
 pag. 173. 
 en Af handling, a tract, treaty. 
 Gehejmekabinetssekretcer, first 
 
 private secretary. 
 indsigtsfuld, sagacious. 
 f0re sin Fen, to be an able 
 
 writer. 
 Kongeloven, the King's law, 
 
 the fundamental law. 
 Skarpsijidighed, acuteness. 
 Tydelighed, distinctness. 
 Klarhed, clearness. 
 pludselig, suddenly. 
 jT, sick-bed. 
 
240 
 
 begavet, talented, highly gif- 
 ted. 
 
 JErgjerrighed, ambition. 
 
 Hovmod, haughtiness. 
 
 udfolde sig , to develope. 
 
 Misundelse , envy, jealousy. 
 
 Nid, envy. 
 
 f0lge i Hoelene, to go along 
 with. 
 
 Giftermaal, marriage. 
 
 en anseet Familie, a family 
 of consideration. 
 
 blive ophojet i Adelstanden, 
 to be admitted among 
 the nobility, to be en- 
 nobled. 
 
 Opadstigen, elevation. 
 
 bebrejde, to reproach. 
 
 MedvirJcen, operation, assi- 
 stance. 
 
 pragtsyg , fond of pomp or 
 shovs^. 
 
 Rangsyge, fond of titles or 
 rank. 
 
 pag. 174. 
 
 AnerJcJendelse , acknowledg- 
 ment. 
 
 Hojagtelse, high esteem. 
 
 Beundring, admiration. 
 
 Datiden. that time. 
 
 nydelsessyg^ fond of pleasure. 
 
 mindske, to diminish. 
 
 Lyhkens hqjeste Top^ the sum- 
 mit of fortune. 
 
 Hjems0gelse, trial. 
 
 tage sig noer, to take to heart. 
 
 lysvaagen, wide awake. 
 
 den hongelige Slcegt, the Royal 
 family. 
 
 ligegyldig, indifferent. 
 
 Fcerd, proceeding. 
 
 et 0nsheligt Udfald^ a desi- 
 rable result. 
 
 ane, to suspect. 
 
 hvor han agtede sig hen, where 
 he was going. 
 
 Kantsleren^ the chancellor. 
 
 Tcort, abrupt. 
 
 pag. 175. 
 spcerre Vejen, to stop the 
 
 way. 
 forfoje sig, to go. 
 Ophojelse, elevation. - 
 Fornedrelse, debasement. 
 forsegle, to seal. 
 falde i Unaade, to be in 
 
 disfavor. 
 en Statsfange, a state prisoner. 
 ' modfalden, dispirited. 
 forstemt, in low spirit. 
 gjentagne Gange, several ti- 
 
 ise, to prove. 
 Hojforrcederi , high treason. 
 et Klagepunht, a complaint.- 
 mishruge, to misuse , abuse. 
 utilb0rlig^ improper. 
 usand^ false. 
 
 ubeviislig, not to be proved. 
 Myndighedstid , the time of 
 
 his authority. 
 tilende, past. 
 afshyelig, abominable. 
 affatte, to compose , write. 
 
241 
 
 , earnestly , ur- 
 gently. 
 
 hlive stillet for Kongen, to 
 be introduced to the King, 
 pag. 176. 
 
 undershrive, to sign. 
 
 en D0dsdom, a sentence of 
 death. 
 
 forst0des, to be cast out. 
 
 tilintetgjdres , to be annihi- 
 lated. 
 
 s0nderhrydes , to be broken 
 asunder. 
 
 B0ddelen, Skarpretteren, the 
 executioner. 
 
 Gods eg Formue inddrages, 
 fortune and property be 
 sequestrated. 
 
 bede om Naade, to suppli- 
 cate for mercy. 
 
 en fdlden Statsmand, a fallen 
 statesman, 
 
 ', refuse to 
 
 grant a prayer. 
 
 Sonnedatteren , the grand- 
 daughter. 
 
 efter Sigende, at it is said. 
 
 forhitret, augry, exasperated. 
 
 en AlmanaJc, an almanac, a 
 calender. 
 
 Majestceten, His Majesty. 
 
 Fuldbyrdelse , accomplish- 
 ment. 
 
 den Domfceldte, the condem- 
 ned man. 
 
 Ruden, the pane. 
 
 tyde hen paa, to allude to. 
 
 faae Blik for, be sensible of. 
 
 glippe, to fail, miss. 
 
 trofast, faithful, trusty. 
 
 grum, atrocious, revengeful. 
 
 svigefuld, faithless. 
 
 shr0beUg, weak. 
 
 hidd, gracious. 
 
 afskyelig, detestable. 
 
 vancerende , ignominious , in- 
 famous. 
 
 et Skuespil, Skue, a spectacle, 
 play. 
 
 pag. 177. 
 
 Retterstedet , the place of 
 execution, scaffold. 
 
 Tilberedelser , preparations. 
 
 vare trufne^ had taken place. 
 
 en Ligkiste, a coffin, 
 
 et Vaabenskjold, a crest, arms 
 and shield. 
 
 bibringe, to inflict. 
 
 udtrykkelig^ uforanderlig, ex- 
 press, unalterable. 
 
 udstaae^ to suffer. 
 
 livsvarigt Fcengsel, prison for 
 life. 
 
 tjene som Soldat, be a soldier. 
 
 den hele Levetid, all his life. 
 
 afslaae, to decline, refuse. 
 
 aarelade, to bleed. 
 
 altformaaende , to have the 
 greatest influence. 
 
 nys, lately. 
 
 Landets Styrer, the King. 
 
 knoele, to kneel down. 
 
 give til Friis, to abandon to 
 the mercy of. 
 
 ond Spot, wickedness. 
 
 hadefidd OmtoZe, scornful talk. 
 16 
 
242 
 
 Forhon, intercession. 
 
 koldog 0de, cold and desolate. 
 
 en Klippefcestning, a strong- 
 hold. 
 
 sav7ie En, to feel the want 
 of a person. 
 
 Indsigtsfuldhed , profound 
 knowledge. 
 
 Jcomme til Roret, be at the 
 helm. 
 
 evnerig, richly gifted. 
 
 ensom, lonely. 
 
 pag. 178. 
 
 jordiske Ting , temporal, 
 worldly affairs. 
 
 det ene Forn0dne, the one 
 thing needful. 
 
 et Som, a nail. 
 
 en BjceUce, a beam, balk. 
 
 blive urolig , to be anxious. 
 
 udvirke, to effect. 
 
 under s0ge, to examine. 
 
 ydmyget^ humbled. 
 
 Overvejelser, meditations. 
 
 Tankesprog , contemplations. 
 
 Kommandanten, the comman- 
 der. 
 
 lilvcerelse^ existence. 
 
 Tavle og Griff el, a slate and 
 pencil. 
 
 hans Helbred lider^ his health 
 suffers. 
 
 indesluttet, to be locked up. 
 
 forvcerres, to grow worse. 
 
 en 2'alsmand, an advocate, 
 spokesman. 
 
 gjensee, to see again, meet 
 again. 
 
 hojtelsket, highly beloved. 
 en Slcegtning, a relation. 
 Aarsdagen, the anniversary. 
 23 Aar tidligere, 23 years 
 ago. 
 
 pag. 179. 
 
 en S0helt, a naval hero. 
 
 lysne^ lighten. 
 
 ojprindelige Navn , family 
 name. 
 
 hlive drctht^ to be killed. 
 
 Snildhed^ shrewdness. 
 
 snarraadig^ resolute. 
 
 et eventyrligt Prceg , a mar- 
 vellous stamp. 
 
 en Eaadmand, a magistrate. 
 
 nedstamme, to be a descen- 
 dant. 
 
 ikJce have Lyst til, not feel 
 inclined to. 
 
 komme i Skrcederlcere, to be 
 the apprentice of a tailor. 
 
 halstyrig, unruly. 
 
 livlig, lively, vivacious. 
 
 kaad, mischievous. 
 
 gjore En det hroget, to an- 
 noy one. 
 
 gaae tils0es , to be a sea- 
 faring man. 
 
 komme paa sin rette Hylde, 
 to be in one's right place. 
 
 et Skudsmaal, a character. 
 
 en Prydelse, an ornament. 
 
 en haard Ruling, a violent 
 breeze, a gale. 
 
 gaae tilvejrs, to go aloft. 
 
243 
 
 v(Ere indviklet i Krig, to be 
 in war, be preparing for 
 war. 
 
 nittenaarig , 19 years old. 
 
 pag« 180. 
 synes godt om, to like well. 
 anbetroe^ to trust one with. 
 Tcrydse^ to cruise. 
 istedenfor^ instead of. 
 jiink og kceh, quick and bold. 
 en S0mand, a mariner. 
 et dristigt Foretagende , a 
 
 daring undertaking. 
 Rygte, Berommelse, report, 
 
 fame. 
 Uvenner, enemies. 
 let at forstaae, a matter of 
 
 course. 
 Bestrcebelser, efforts. 
 blive stillet for en Krigsret, 
 
 to be summoned before 
 
 a court martial. 
 F0reren , the commander, 
 
 chief. 
 iscerdeleshed, especially. 
 aarvaagen, watchful. 
 en Krydser, a cruiser. 
 List, stratagem, artifice. 
 Aandsncervcerelse, presence of 
 
 mind. 
 uh0rt Raskhed, smartness un- 
 heard of. 
 blive til Skrcek , to be the 
 
 terror. 
 sJcramme, to frighten. 
 ustyrlig, n*^ ty, unruly. 
 durru^' /ash. 
 
 ')e sig i Kast med^ to take 
 up with. 
 'ip;pe godt fra det , to get 
 off, or, escape well. 
 
 en Velynder, a patron. 
 
 et Angreb, an attack. 
 
 Tver, zeal, 
 
 pag. 181. 
 
 herefter, from this day, here- 
 after. 
 
 tordne, to thunder. 
 
 en Bedrift, an achievement, 
 exploit. 
 
 befcEstet^ fortified, 
 
 forshandset, intrenched. 
 
 et snevert Indl0b , a narrow 
 pass, entrance, 
 
 udspejde, to spy out. 
 
 et Gjcestebud, a banquet, feast. 
 
 en OverrumpHng , a surprise. 
 
 Jcomme paa Benene , to be 
 awaken, under arms. 
 
 en svcer Dyst, a heavy strife. 
 
 forvoven, daring. 
 
 noestefter, next to, 
 
 Indtagelsen, the taking, car- 
 rying by storm. 
 
 uovervindelig , invincible. 
 
 belejre, to besiege. 
 
 blive Jcastet tilbage, to be de- 
 feated. 
 
 Heltehongen, the heroic King, 
 pag. 132. 
 
 en Kugle, a ball, bullet, 
 
 de 0/nkringvcerende , people 
 standing around. 
 
 L0begrav€ne, the trenches. 
 
 et Brystvmrn, a parapet. 
 16* 
 
2.44 
 
 en Hemmelighed, a mystery. 
 
 Kuglerne suse, the balls 
 whistle. 
 
 d0dbrmgende, mortal. 
 
 til Trods for , in spite of. 
 
 trods, although, notwithstan- 
 ding. 
 
 at trodse, to bid defiance 
 to, to brave. 
 
 for ringe, insufficient. 
 
 snedig, crafty, cunning. 
 
 forMcedt, disguised. 
 
 en Indf0dt, a native. 
 
 Jcomme tilpas , to be in the 
 right place, come to one's 
 aid. 
 
 blive r0bet, to be discovered, 
 betrayed. 
 
 MennesJceJcjcerlighed , philan- 
 tropy. 
 
 vcere betrcengt, to be in dis- 
 tress, afflicted. 
 
 pag. 183. 
 
 Snarraadighed , quick deci- 
 sion. 
 
 Prceg, character. 
 
 lyste, to desire, to delight in. 
 
 Skaaningerne, the inhabitants 
 of the province •> Scania «. 
 
 ombytte, to change. 
 
 liste sig bort, to steal away. 
 
 Toldboden, the custom house. 
 
 en Bondeby, a village. 
 
 kige ind, to peep in. 
 
 Brudgommen,the bridegroom. 
 
 Brudeskdmmelen, the stool on 
 which the bridal pair kneel. 
 
 Vielsen, the marriage. 
 Bryllupsfesten , the nuptial 
 
 festival. 
 Oplysning^ information. 
 desangaaende, concerning it. 
 
 pag. 184. 
 n0dtvungen, compelled by ne- 
 cessity. 
 Gavmildhed, bountiful gifts. 
 de Under givne, the inferiors, 
 en Skibsraa, a yard. 
 tjene til Blink, be the gleam, 
 
 glimpse. 
 overhcengende, imminent. 
 Tiltroekningskraft, attraction. 
 en giftig Slange, a venomous 
 
 serpent. 
 Overtro, superstition. 
 Hesten styrtede, the horse fell 
 
 with him. 
 Optrakkeri, swindling. 
 lokke til Spil, to seduce, 
 
 tempt to gambling, 
 pag, 185. 
 en Forskrivning, a bond. 
 et fornemt Middagstaffel , a. 
 
 dinner party in a high 
 
 circle. 
 en Optrcekker, a swindler. 
 yppe Strid, to pick a quarrel. 
 maale sin Kaarde , to fight 
 
 a duel. 
 en cerel0s Karl, an infamous 
 
 fellow. 
 Tndling, favorite. 
 et Mord, a manslaughter, 
 
 murder. 
 
245 
 
 pag. 186, 
 
 en (Brlig Tvekamp, an honest 
 duel. 
 
 en Daare, a fool. 
 
 Lader og Fagter , manners 
 and gestures. 
 
 indsmugle, to smuggle in. 
 
 en Grceshoppe, a grasshopper. 
 
 Jialvandethundrede, 150. 
 
 en Ungersvend, a young fellow, 
 
 en lille Skude, a little vessel. 
 
 en Hutislcerer, a private tea- 
 cher. 
 
 Noget at leve af^ the suste- 
 nance of life. 
 
 skarpe sit BUk, to be sharp, 
 keen, sagacious. 
 
 vittig, witty. 
 
 en Forfatter, an author. 
 
 gaae tilgrunde, to be spoiled, 
 destroyed. 
 
 pag. 187. 
 
 if0rstningen, at first. 
 
 forarge^ to give offence, 
 scandalize, 
 
 gammeldags , old fashioned. 
 
 neppe, scarcely. 
 
 skrcemme, to frighten. 
 
 enLugekniv, a hoe, a weeding 
 fork or knife. 
 
 Vkrud, weed. 
 
 Mj0d, mead. 
 
 vcerdifuld, valuable. 
 
 en Beskrivelse, a description, 
 
 mangfoldige, many. 
 
 Spidshorgerlighed^ vulgar, nar- 
 row minded views and be- 
 haviour. 
 
 Smaalighed, littleness. 
 
 sprudlende, superior (spark- 
 ling). 
 
 Opsigt, sensation. 
 
 Harme, resentment, displea- 
 sure. 
 
 de Store, great people. 
 
 sund Sands, sound sense. 
 
 f0le sig tri(ffen,\o be offended, 
 to find one's honour im- 
 peached. 
 
 pag. 188. 
 
 f>den politiske Kandest0her^^y 
 ))the state tinker". 
 
 ^)den storpralende Soldat^'' , the 
 boasting soldier ». 
 
 » den snakkesyge Barbeer <• , the 
 excessively talkative bar- 
 ber". 
 
 kappes om, to emulate, vie. 
 
 Stof, subject. 
 
 Lethed, facility. 
 
 stille, quiet. 
 
 qfholdende, frugal. 
 
 rigeligt Maal, abundance. 
 
 Jordegodser, estates. 
 
 en Opdragelsesanstalt, a col- 
 lege, an educational esta- 
 blishment. 
 
 fcBlde Dom, to pass sentence. 
 
 l0fte til Skyerne, to extol to 
 the skies. 
 
 Forekommenhed , to be obli- 
 ging, complaisance. 
 
 pengegjerrig,gTeedj of money. 
 
 menneskefjendsk, misanthropi- 
 cal. 
 
246 
 
 opfarende, passionate. 
 holdefor, ansee, to consider, 
 
 judge. 
 en Scerling^ a strange person. 
 
 pag. 189. 
 Skinnet, the appearance. 
 en Gnier, a miser. 
 ytre, to utter, say. 
 muligviis, possibly. 
 l0se Pungen op, to open the 
 
 purse. 
 slaae Knuder for den , to 
 
 fasten the purse. 
 vranten^ peevish, cross. 
 fortrcedelig, morose, crabbed. 
 Snak, talk, twaddle. 
 uhef0jet, unauthorised. 
 ugift, unmarried, single. 
 begavet, talented. 
 jevn, plain. 
 
 pag. 190. 
 
 Edens Have, the garden of 
 Eden. 
 
 Hvalen, Hvdlfisken, the whale. 
 
 Sorenskriver , village judge. 
 
 gamle Skrifter, ancient books. 
 
 Hedninger^ heathens, pagans. 
 
 oplues, to be inspired, fervent. 
 
 Evangeliet, the gospel. 
 
 Betcenkeligheder, scruples, he- 
 sitations. 
 
 meddele, to communicate. 
 
 underst0tfe, to assist, support. 
 
 Anstrcengelse, effort, exertion. 
 
 overvcelde, to overwhelm. 
 formaae En til Noget, per- 
 suade one. 
 
 tabe Model, to lose the de- 
 sire, be disheartened. 
 
 FortrcEdeligheder , troubles , 
 annoyances. 
 
 Embedsf^relsen, the function, 
 official duties. 
 
 vcere rede, to be willing. 
 
 Selvforncegtelse, self denial. 
 
 pag. 191. 
 
 begejstret, nidkjcer, zealous. 
 
 dcempe, to suppress. 
 
 indvortes Strid , inward 
 struggle. 
 
 Udsigt, prospect. 
 
 drive, tilskynde, to encourage. 
 
 D0dens Skyggedale, the val- 
 ley and shadow of death. 
 
 vanvittig, mad. 
 
 have Syner, to be visionary. 
 
 doje Haan og Spot, to be 
 scoffed at and scorned. 
 
 Nceringssorg , care arising 
 from want. 
 
 Ly, shelter. 
 
 Skcerm, protection. 
 
 vankundig, ignorant. 
 
 ureenlig, unclean. 
 
 vcekke of Dvale , to awake 
 from a torpid state. 
 
 Bornekopper, small-pox. 
 
 pag. 192. 
 hjcelpe En iilrette , to come 
 
 to one's aid. 
 en Lovtale, a praise. 
 en Ravn, a raven. 
 f0rst og fremmest, beyond 
 
 all, especially. 
 
247 
 
 grundlcegge, to lay the foun- 
 dation. 
 
 lad ham see til, let it be his 
 own business. 
 
 Standhaftighed, firmness, con- 
 stancy. 
 
 Tilflugt, refuge. 
 
 besJccemmet, ashamed. 
 
 indbringende, lucrative. 
 
 Hvalfiskefangst, whale fishery. 
 
 Frist, prolongation, 
 pag. 193. 
 
 vende hjem, to return home. 
 
 Savn, want. 
 
 Opofrelser, sacrifices. 
 
 Ulempe, inconvenience. 
 
 snurrig, droll, funny. 
 
 naturligviis, of course. 
 
 Tcosthart, valuable. 
 
 scette Priis paa, to appreciate. 
 
 opspore, to discover. 
 
 gaadefuld, enigmatical. 
 
 ophlare en Hemmelighed ^ to 
 throw light upon a my- 
 stery. 
 
 sammensye, to sow together. 
 
 en Skindpelts, a leathern 
 jacket or cloak. 
 
 tilvende sig , to acquire by 
 underhand means. 
 
 vcere forvisset om^ to be sure 
 of. 
 
 adsplitte, to scatter. 
 
 have travlt, to be very busy. 
 
 et Tordenslag , a clap of 
 thunder. 
 
 lytte til Ordet, to listen or 
 attend to the word of God. 
 
 en Sjcelesorger, a minister of 
 the gospel. 
 
 et Tab, a loss. 
 
 pag. 194. 
 
 Taalmod, patience, resigna- 
 tion. 
 
 shrante, to be ailing, in de- 
 licate health. 
 
 mennesTcehjcerlig, philantropic. 
 
 ufortr0den, indefatigable. 
 
 svcekhet, debilitated. 
 
 begge hans Dotre, his two 
 daughters. 
 
 jordishe Levninger , mortal 
 remains. 
 
 blive jordet, to be buried. 
 
 en Lcereanstalt, an academy 
 for public instruction. 
 
 h0jlig blive savnet, to be highly 
 regretted. 
 
 et Mindekvad, a commemo- 
 rative poem. 
 
 kvoide, to sing. 
 
 en Bavtasteen, cairn, monu- 
 mental stone. 
 
 isnet, chilled. 
 
 B0lgebjerge, mountain waves.- 
 
 gjennem Natten, through the 
 night. 
 
 pag. 195. 
 en Billedskcerer, a carver. 
 Kaar, circumstances. 
 faae Adgang til, to be admit- 
 ted to. 
 Vorherre, the Lord God. 
 ytre sig, appear. 
 en Purh, a little fellow. 
 
248 
 
 en Klump Leer, a clump of 
 
 clay. 
 TJdholdenhed, assiduity. 
 Kunstakademiet , the Royal 
 
 academy. 
 at erhverve, to acquire. 
 tarvelig, humble. 
 omsider, at last. 
 at forjcette, to promise. 
 en Landsmand, a countryman. 
 navnhundig, renowned. 
 
 pag. 196. 
 heldigviis, fortunately. 
 et Hcederstegn, a mark of 
 
 distinction. 
 fordringsfri, unpretending. 
 VoeseUj manners. 
 Begejstring, enthusiasm. 
 et Aarstid, a twelvemonth, 
 
 about a year, 
 lade sig forstaae med, to give 
 
 a hint, hint to. 
 Indtog, entry, procession. 
 hjertelig, cordial. 
 Juhel, shout. 
 alderstegen, aged. 
 qfprcege sig, be apparent, 
 
 expressed. 
 uafbrudt, continually. 
 Hjemlandet, the native land. 
 udslukke, to extinguish. 
 Ildehejindende, illness. 
 et Skicespil, a play, spec- 
 tacle. 
 skatte, to appreciate. 
 righoldig, rich. 
 med Rette, justly. 
 vcerdifuld, valuable. 
 
 efterlade, to bequeath. 
 
 samle, to get, gather. 
 
 Oldsager, antiquities, 
 pag. 197. 
 
 ophevare, to keep, preserve. 
 
 Minde, reminiscence. 
 
 uhetydelig, insignificant. 
 
 ringe, of no account. 
 
 uvirksom, inactive. 
 
 fortrinUg, distinguished, ex- 
 cellent. 
 
 det gyldne Skind, the golden 
 fleece. 
 
 NavnkundigJied, celebrity. 
 
 fuldende, to finish. 
 
 s0nderbryde, to break asunder. 
 
 kosteligt, precious. 
 
 afst0be, to cast. 
 
 Gips, plaster. 
 
 hestille, to order. 
 
 Forhallen, the hall. 
 
 en Frise, a frieze. 
 
 Sejerherren, the conquering 
 hero. 
 
 pag. 198. 
 
 tilstrcekkelig, sufficient. 
 
 stemple, to stamp. 
 
 en Stordaad, a great achie- 
 vement. 
 
 skifte og dele, to divide. 
 
 hans Magts mest glimrende 
 Hojdepunkt, the most splen- 
 did period of his gran- 
 deur. 
 
 udsmykke, to embellish. 
 
 en Bygmester, an architect, 
 a builder. 
 
 derboende, who lived there. 
 
249 
 
 paatage sig, to undertake. 
 
 Fristen, the (short) space of 
 time. 
 
 en Indviet, an initiated. 
 
 Prceg, stamp, appearance. 
 
 et Hastvarhsarbejde, a hurried 
 work, 
 
 Hentydning, allusion. 
 
 udtale, to express. 
 
 en Lcedskedriky a refreshing- 
 beverage. 
 
 lytte, to listen. 
 
 Tilstedevcerelse, presence. 
 
 et Sindbillede, a symbol. 
 
 sindrig, ingenuous, 
 pag. 199. 
 
 et Gravsted, a burial place. 
 
 lovsynge, to praise. 
 
 Luren, the trumpet. 
 
 Lauren, the laurel. 
 
 pag. 200. 
 en Hoedersmand, an honorable 
 
 man. 
 et Aarhundrede, a century. 
 en ApotJiekerson, the son of 
 
 a chymist. 
 en VidensJcab, a science. 
 Oplysning, enlightenment. 
 at skatte, to appreciate. 
 Aandsevner, faculties. 
 overvejende, superior. 
 Levnetsbeskrivelse, biography. 
 utcenkelig, inconceivable. 
 utallig, innumerable. 
 mangfoldig, many, manifold. 
 bevcegende, moveable. 
 
 Dampkraft, steam power. 
 
 Kl0gt, sagacity. 
 
 Forbedringer, improvements, 
 pag. 201. 
 
 Virkning, effect, 
 
 komme ncer, taale Sammen- 
 Kgning, to compare with. 
 
 hojbaaren, high-born. 
 
 afholdt, beloved. 
 
 Tiengiven, affectionate. 
 
 virke, to be active. 
 
 Miskjendelse, misjudgraent. 
 
 vrang, wrong. 
 
 An^kuelse, view. 
 
 Adfcerd, proceeding. 
 
 Bortgang, decease. 
 
 opJiojet, distinguished. 
 
 et Hoedersnavn , a glorious 
 name. 
 
 en Lovkyndig, a lawyer. 
 
 vexle og skifte, change and 
 shift. 
 
 Fordringer, claims, preten- 
 sions. 
 
 skarjosindig, penetrating. 
 fremragende, superior. 
 
 overvejende, distinguished. 
 
 yde, to bestow. 
 fremkalde, to help on, promote. 
 
 viet, consecrated. 
 
 Samklang, harmony. 
 
 Selvstcendighed , independen- 
 cy- 
 
 Udvikling, development. 
 
 en Forkcemper, a. leader. 
 
 Krav, claim. 
 
 pag. 202. 
 
 Paaskj0nnelse , appriceation. 
 
 t* 
 
250 
 
 en Samtidig, a contemporaiy. 
 frisindet, liberal. 
 en JEdling^ a nobleminded 
 
 man. 
 frejdig, intrepid. 
 forncBrmet, insulted, wronged. 
 en Nidding,- a treacherous 
 
 villain. 
 Rcedsel, horror. 
 Muld, mould. 
 TryMcefrihed, liberty of the 
 
 press. 
 en Forening, an association. 
 Lovgivning, legislation. 
 gavnrig, profitable. 
 nogensinde, ever. 
 fremvise, to boast of, display. 
 eenstemmig, unaminous. 
 
 pag. 203. 
 
 en Runemester, Runetyder, an 
 interpreter of runic cha- 
 racters. 
 
 navnkundig, renowned. 
 
 en Sprogforsker , a linguist. 
 
 en OldgrandsJcer , an anti- 
 quarian. 
 
 sammestedsj in the same place. 
 
 destovcerre, alas. 
 
 ligeledes, also. 
 
 en Huusmandsson , the son 
 of a cottager. 
 
 ualmindelig, uncommonly. 
 
 Anlceg, talents. 
 
 bane Vej, to make way. 
 
 komrne igjennem en Kt 8S, 
 get through a class. 
 
 til samme Tid, at the sam< 
 time. 
 
 noesten, almost, nearly. 
 
 Vejledning, guidance, { si- 
 stance. 
 
 en Hjcelpekilde, a resource. 
 
 en Ordbog, a dictionary. 
 
 en Sproglctre, a gramma . 
 
 en Velynder, a favourer, a- 
 tron. 
 
 en Medvirken, an aid. 
 
 en Anscettelse, an appointmc ' 
 
 trange Kaar, bad circu 
 stances. 
 
 Timeunderviisning , private 
 lessons. 
 
 granske, search into. 
 
 etKildeskrift,Xh.Qox\gm2i\tQ : 
 
 overscette, to translate. 
 
 tilb0rlig, sufficiently. 
 
 fjerntliggende, distant. 
 
 tilfredsstille, to satisfy. 
 
 rigeligt Omfang, great extent. 
 
 en Videnskabsmand, a literary 
 man. 
 
 pag. 204. 
 
 vidt han vandred, he wan- 
 dered far away. 
 
 lede, to seek, search. 
 
 et Scersyn, a prodigy. 
 
 allevegne, everywhere. 
 foretage sig , to undertake. 
 
 ff i 
 
i 
 
* 
 
\ 
 
LIBRARY OF CONGRESS 
 
 003 182 607 A •